Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message news:<54l7rvokkf9euib1vs8f4vm5n5g7sesf05@news.stofanet.dk>...
>
> Nej. De to paragraffer omhandler værket, ikke citater derfra.
§22 (citatretten) findes i ophavsretslovens kapitel 2, der indledes
med §11, der i stk. 2 slår fast at "når et værk anvendes i henhold til
dette kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den
tilladte brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives
i overensstemmelse med, hvad god skik kræver."
Citatretten må være at betragte som anvendelse i henhold til dette
kapitel, og er fremførelsen af citatet offentlig, er citatretten også
underlagt navngivningsreglerne. §3 finder heller ingen undtagelse her.
CFJE's mediejuradatabase er så vidt jeg kan se enig i den udlægning:
"Ophavsmanden har krav på at blive navngivet ved et citat i det
omfang, det følger af god skik (§ 3 og § 11 stk.1). Der gælder
tilsvarende krav om kildeangivelse for det medie, hvor citatet har
været bragt (§ 11 stk.2)." (*)
> Man kunne angive det i facitlisten.
Det var også mit bedste bud. Hvis nu quizzen er en konkurrence, og der
ikke findes en facitliste, er jeg mere i tvivl om, det f.eks. er nok
at angive kilderne, når vinderne offentliggøres. Selv ville jeg ikke
tro det.
> Jo. Det er da ikke god skik at ødelægge sin egen quiz, men jeg er
> enig i at det vil være god skik at kreditere forfatterne på én
> eller anden måde.
Og det er ligesom mellem de to gode skikke, at der kan være et
dilemma, som man skal være opmærksom på. Jge tror ikke, at man må løse
det, ved at skide på den sidste. Men man kunne sikkert sagtens finde
en anvendelig metode. Det kommer an på quizzens konkrete udformning.
Mvh
Thomas S
(*):
http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(LBfritekstsingle7TXTFAQ)/6D2E889674E4947CC1256C8E0030C2FB?OpenDocument