---

Hej NG!

Jeg vil gerne ha' svar på nogle situationer, som har været oppe i en
diskussion omkring butukstyveri.

En kunde tager en vare i sin taske (tydeligvis tyveri) og går gennem kassen.
Efter kassen stoppes kunden, og bliver fulgt ind på et kontor. På kontoret
bliver kundes taske åbnet og undersøgt, for at finde de stjålne varer.

Er det lovligt, at åbne en taske på den måde? Er det ikke kun politiet, der
har ret til det? Eller har en butiksinhaver osse ret til det?

Andet eksempel:
Kunden putter en mindre vare i lommen, og går gennem kassen. Efter kassen
bliver kunden fulgt ind på et kontor, hvorefter personalet kropsvisiterer
personen, for at finde de stjålne varer? Er det lovligt?

En bekendt har nemli' fortalt at det var praksis, der hvor han arbejdede...
at de bare kropsvisiterede, hvis der var mistanke om tyveri. De åbnede osse
tasker, hvis det var nødvendigt.

Mvh Jean

---

Jean wrote:
>
> Hej NG!
>
> Jeg vil gerne ha' svar på nogle situationer, som har været oppe i en
> diskussion omkring butukstyveri.
>
> En kunde tager en vare i sin taske (tydeligvis tyveri) og går gennem kassen.
> Efter kassen stoppes kunden, og bliver fulgt ind på et kontor. På kontoret
> bliver kundes taske åbnet og undersøgt, for at finde de stjålne varer.
>
> Er det lovligt, at åbne en taske på den måde? Er det ikke kun politiet, der
> har ret til det? Eller har en butiksinhaver osse ret til det?
>
> Andet eksempel:
> Kunden putter en mindre vare i lommen, og går gennem kassen. Efter kassen
> bliver kunden fulgt ind på et kontor, hvorefter personalet kropsvisiterer
> personen, for at finde de stjålne varer? Er det lovligt?
>
> En bekendt har nemli' fortalt at det var praksis, der hvor han arbejdede...
> at de bare kropsvisiterede, hvis der var mistanke om tyveri. De åbnede osse
> tasker, hvis det var nødvendigt.
>
> Mvh Jean

Sådan som du skitserer er det klart ulovligt.

Problemet er dog, at mange sigtede "glemmer" at detektiven/butikschefen
(eller hvem det nu kontrollerer tasker) først spørger om lov. Og de
fleste sigtede tilkendegiver, at det er i orden at
gennemsøgningen/kropsvisiteringen forgår.
Fx spørgsmålet:

Må jeg have lov til at se indholdet af din taske?

Og man svarer ja til det spørgsmål, tja så har man givet lov til at
indholdet i tasken bliver gennemsøgt.

For man må nemlig gerne spørge om man kigge i taskers indhold. Og siger
man ja til det, tja så er det lovligt for detektiv/personale at kigge i
tasken.

Så husk: Bliver du taget for butikstyveri (eller bare mistænkt for
samme). Så tænk på hvad du svarer!


-----

Noget lignende så snart politiet kommer, så er det eneste man har pligt
til at oplyse er: navn, adresse og fødselsdato.
Politiet må hjertens gerne spørge om mange andre ting, men pligt til at
sige noget, tja det har man ikke.
Nogen gange er det så i egen interesse for ligesom at få sagen afsluttet
så hurtig som mulig, men har man lyst til at kaste grus i maskineriet,
tja så undlad at sige noget før man taler med en advokat.




--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

---

Jean skrev:

>En kunde tager en vare i sin taske (tydeligvis tyveri) og går gennem kassen.
>Efter kassen stoppes kunden, og bliver fulgt ind på et kontor. På kontoret
>bliver kundes taske åbnet og undersøgt, for at finde de stjålne varer.

>Er det lovligt, at åbne en taske på den måde?

Nej.

>Er det ikke kun politiet, der har ret til det?

Jo.

Det samme gælder kropsvisitation.

>En bekendt har nemli' fortalt at det var praksis, der hvor han arbejdede...
>at de bare kropsvisiterede, hvis der var mistanke om tyveri. De åbnede osse
>tasker, hvis det var nødvendigt.

Hvis personen accepterer det, må de naturligvis godt. Men det er
ikke noget de har ret til ellers.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Jean" <askme@ifyouwantit> writes:

>En kunde tager en vare i sin taske (tydeligvis tyveri) og går gennem kassen.
>Efter kassen stoppes kunden, og bliver fulgt ind på et kontor. På kontoret
>bliver kundes taske åbnet og undersøgt, for at finde de stjålne varer.

>Er det lovligt, at åbne en taske på den måde? Er det ikke kun politiet, der
>har ret til det? Eller har en butiksinhaver osse ret til det?

Butikken må ikke gøre det, hvis kunden ikke vil ha' det. Kunden
må i så fald tilbageholdes og politiet tilkaldes.

Hvis det viser sig, at kunden ikke har stjålet noget, kan kunden
kræve erstatning for den uberettigede tilbageholdelse. I praksis
er det nok ikke så let at få sådan en, og man skal selv anlægge
sagen mod butikken.

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard wrote:

> Hvis det viser sig, at kunden ikke har stjålet noget, kan kunden
> kræve erstatning for den uberettigede tilbageholdelse. I praksis
> er det nok ikke så let at få sådan en, og man skal selv anlægge
> sagen mod butikken.

Tja, så kan i dk.politik så diskutere det retfærdige i den måde reglerne
er skruet sammen på.

Her i dk.videnskab.jura kan vi så debattere om det er noget /falsk
anmeldelse/ over det at anklage en kunde for at stjæle og det så viser
sig, at det ikke er tilfældet. Og det kun var en ivrig butiksdektektiv
som skulle opnå sin "fangstkvote"



--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

---

Carsten Riis wrote:

> Her i dk.videnskab.jura kan vi så debattere om det er noget /falsk
> anmeldelse/ over det at anklage en kunde for at stjæle og det så viser
> sig, at det ikke er tilfældet.

Det kan vi ikke diskutere ret længe, for som alle andre
straffelovsovertrædelser kræves der forsæt for at gerningsinholdet er
opfyldt. Det vil være umådeligt svært at bevise, at en butiksdetektiv har
forsæt til at anmelde en person, som han godt ved ikke har stjålet noget.

/Bo

---

bem wrote:
>
> Det kan vi ikke diskutere ret længe, for som alle andre
> straffelovsovertrædelser kræves der forsæt for at gerningsinholdet er
> opfyldt. Det vil være umådeligt svært at bevise, at en butiksdetektiv har
> forsæt til at anmelde en person, som han godt ved ikke har stjålet noget.

Er det?

Forsættet er jo, at butiksdetektiven mener at have set personen tage
noget i forretningen som vedkommende ikke betaler for. Ellers giver det
jo ligesom ikke mening at bede personen om at komme med på kontoret. Det
viser sig så, at personen ikke har stjålet noget.

Det er sgu da så meget forsæt som det kan være. Butiksdetektiven har
med vilje (det er vel ikke tilfældige mennesker man tager "med på
kontoret") taget fat i personen og bedt vedkommende om at følge med på
kontoret.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

---

Carsten Riis wrote:
> bem wrote:
>>
>> Det kan vi ikke diskutere ret længe, for som alle andre
>> straffelovsovertrædelser kræves der forsæt for at gerningsinholdet er
>> opfyldt. Det vil være umådeligt svært at bevise, at en
>> butiksdetektiv har forsæt til at anmelde en person, som han godt ved
>> ikke har stjålet noget.
>
> Er det?
>
> Forsættet er jo, at butiksdetektiven mener at have set personen tage
> noget i forretningen som vedkommende ikke betaler for. Ellers giver
> det jo ligesom ikke mening at bede personen om at komme med på
> kontoret. Det viser sig så, at personen ikke har stjålet noget.
>
> Det er sgu da så meget forsæt som det kan være. Butiksdetektiven har
> med vilje (det er vel ikke tilfældige mennesker man tager "med på
> kontoret") taget fat i personen og bedt vedkommende om at følge med på
> kontoret.

Jamen Carsten, du misforstår fuldstændig hvad forsæt er. At have forsæt til
falsk anmeldelse betyder, at man med vilje ønsker at anmelde en person for
noget, som man godt ved, at han ikke har gjort. Altså at detektiven udvælger
en mand og anmelder ham for tyveri, selv om detektiven godt ved, at manden
ikke har stjålet noget.
Som du selv siger i dit eksempel, så *mener* detektiven at have set, at
manden har stjålet noget. Dermed falder forsættet til falsk anmeldelse
automatisk bort.

/Bo

---

bem wrote:
>
> Jamen Carsten, du misforstår fuldstændig hvad forsæt er. At have forsæt til
> falsk anmeldelse betyder, at man med vilje ønsker at anmelde en person for
> noget, som man godt ved, at han ikke har gjort.

Tilgengæld ved man det jo heller det omvendte. Altså at personen med
sikkerhed at har taget noget.


Jeg går stærkt ud fra, at /falsk anklage/-paragraffen er straffelovens
§165:
-------
§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling,
der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver
falske klagemål, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
-------

Der står ikke noget om, at man med en mening alene kan indgive
anmeldelse.
Der skal vist lidt mere til end bare en mening. Man skal vist nok have
rimelig gode argumenter/indicier/omstændigheder før man kan slippe for
den falske anmeldelse i tilfælde af, at man anmelder en forkert person
for en handling, som vedkommende ikke har begået.


Alene det, at en butiksdetektiv anmelder tyveriet og det viser sig, at
det overhovedet ikke fandt sted.
Tja, så har man vist indgivet falsk anmeldelse.



> Altså at detektiven udvælger
> en mand og anmelder ham for tyveri, selv om detektiven godt ved, at manden
> ikke har stjålet noget.
> Som du selv siger i dit eksempel, så *mener* detektiven at have set, at
> manden har stjålet noget. Dermed falder forsættet til falsk anmeldelse
> automatisk bort.

På jævnt dansk: Så har butiksdektiver en "blanco check" til at hive hvem
som helst med "ind på kontoret" fordi de har mening om at en person nok
har stjålet noget.
Det mener du vel ikke seriøst?



--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

---

Carsten Riis wrote:
> bem wrote:
>>
>> Jamen Carsten, du misforstår fuldstændig hvad forsæt er. At have
>> forsæt til falsk anmeldelse betyder, at man med vilje ønsker at
>> anmelde en person for noget, som man godt ved, at han ikke har gjort.
>
> Tilgengæld ved man det jo heller det omvendte. Altså at personen med
> sikkerhed at har taget noget.

Jeg forstår ikke hvad du mener med det?

> § 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling,
> der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver
> falske klagemål, straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller
> under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
> -------
>
> Der står ikke noget om, at man med en mening alene kan indgive
> anmeldelse.

Der står, at *hvis* man anmelder noget, som ikke er sket kan man straffes.
Det betyder i straffelovssammenhæng, at man anmelder noget, som man *ved*
ikke er sket. Ellers har man intet forsæt og kan ikke straffes. Det er ikke
nok, at man har taget fejl, man skal positivt vide, at kunden ikke har
stjålet noget.

> Der skal vist lidt mere til end bare en mening. Man skal vist nok have
> rimelig gode argumenter/indicier/omstændigheder før man kan slippe for
> den falske anmeldelse i tilfælde af, at man anmelder en forkert person
> for en handling, som vedkommende ikke har begået.

Det er klart, at man skal have en formodning om, at kunden har stjålet
noget. Ellers har man jo forsættet til falsk anmeldelse.

> Alene det, at en butiksdetektiv anmelder tyveriet og det viser sig, at
> det overhovedet ikke fandt sted.
> Tja, så har man vist indgivet falsk anmeldelse.

Nej, det kan du bestemt ikke uden videre udlede.

>> Altså at detektiven udvælger
>> en mand og anmelder ham for tyveri, selv om detektiven godt ved, at
>> manden ikke har stjålet noget.
>> Som du selv siger i dit eksempel, så *mener* detektiven at have set,
>> at manden har stjålet noget. Dermed falder forsættet til falsk
>> anmeldelse automatisk bort.
>
> På jævnt dansk: Så har butiksdektiver en "blanco check" til at hive
> hvem som helst med "ind på kontoret" fordi de har mening om at en
> person nok har stjålet noget.
> Det mener du vel ikke seriøst?

Det har jeg vist aldrig sagt noget om. Men mener du seriøst, at detektiver
uden videre og *velvidende, at der ikke er noget belæg for det*, slæber folk
ind på kontoret? Hvis du mener det, så har du ret i, at der er tale om falsk
anmeldelse, men jeg troede, at denne diskussion skulle foregå på grundlag af
blot nogenlunde sandsynlige præmisser.

/Bo

---

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:3FB29ABB.C8B7AD77@carben.dk...
[klip]
> Alene det, at en butiksdetektiv anmelder tyveriet og det viser sig, at
> det overhovedet ikke fandt sted.
> Tja, så har man vist indgivet falsk anmeldelse.

Vi skal vist lige have afklaret det elementære strafferetlige her.

Der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at en
straffelovsovertrædelse kan siges at have fundet sted.

Først og fremmest skal det objektive gerningsindhold være opfyldt. I dette
tilfælde skal der være angivet en falsk anmeldelse.

Der er dog også en subjektiv del - forsætsdelen. Man skal også have haft
forsæt til at indgive en falsk anklage.

Viser det sig, at butiksdetektiven har troet, at vedkommende har stjålet,
mens det viser sig, at det har vedkommende ikke, er den objektive del nok
opfyldt, men det er den subjektive del ikke, hvorfor der ikke kan straffes.

Med venlig hilsen
Karina

---

"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb29e48$0$3756$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
> news:3FB29ABB.C8B7AD77@carben.dk...
> [klip]
> > Alene det, at en butiksdetektiv anmelder tyveriet og det viser sig, at
> > det overhovedet ikke fandt sted.
> > Tja, så har man vist indgivet falsk anmeldelse.
>
> Vi skal vist lige have afklaret det elementære strafferetlige her.
>
> Der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at en
> straffelovsovertrædelse kan siges at have fundet sted.
>
> Først og fremmest skal det objektive gerningsindhold være opfyldt. I dette
> tilfælde skal der være angivet en falsk anmeldelse.
>
> Der er dog også en subjektiv del - forsætsdelen. Man skal også have haft
> forsæt til at indgive en falsk anklage.
>
> Viser det sig, at butiksdetektiven har troet, at vedkommende har stjålet,
> mens det viser sig, at det har vedkommende ikke, er den objektive del nok
> opfyldt, men det er den subjektive del ikke, hvorfor der ikke kan
straffes.
>
> Med venlig hilsen
> Karina


Grænsen mellem lovlig civil anholdelse og ulovlig frihedsberøvelse kan være
ganske lille som i en sag fra Glamsbjerg på Fyn hvor en tidligere
fængselsbetjent sammen med en socialpædagog fra Den Sociale Udviklingsfond
foretog en civil anholdelse af en 24-årig narkoman, da han nægtede at
forlade en ungdomsbolig i Glamsbjerg.



Politiet i Assens godkendte telefonisk anholdelsen for ulovlig indtrængen
men besluttede et par dage efter ikke at rejse tiltale mod den 24 årige for
ulovlig indtrængen og både byretten og Landsrettens konkluderede at når den
24 årige ikke havde foretaget sig noget ulovligt, da han nægtede at forlade
institutionen, så havde socialpædagogerne ikke ret til at anholde ham. Og
idømte de to socialpædagoger 30 dages betinget fængsel.



Dette på trods af en forsætdel hvor de to socialpædagoger troede at der var
tale om at vedkommende havde begået noget ulovligt.



Sagen fra Glamsbjerg kan i grove træk, efter min mening, godt sammenlignes
med en butiksdetektiv som tilbageholder en formodet butikstyv indtil
politiet ankommer. Og vil mene at de personer i en butik der tilbageholder
en person godt kan blive straffet for den ulovlige tilbageholdelse selv om
de tror at der vedkommende har stjålet. Nu var sagen i Glamsbjerg en meget
fysisk voldsom tilbageholdelse hvor de to socialpædagoger også var tiltalt
for vold. De blev dog frikendt for vold og kun dømt for frihedsberøvelsen.



Men sammenligningen mellem den sag og en sag om en butikstyv må være:



1.) I sagen fra Glamsbjerg blev den 24 årige sat ind i en varevogn og kørt
til Politiet i Assens - Forskellen mellem en varevogn og et kontor, hvor den
formodet butikstyv blive anbragt, er i mine øjne ikke ret stor.



2.) I sagen fra Glamsbjerg var der tale om ulovlig indtrængen - Jeg mener at
en overtrædelse af straffeloven nu stadig er en overtrædelse af straffeloven
uanset om der er tale om ulovlig indtrængen eller tyveri som i begge
tilfælde ville berettige til civil anholdelse



3.) Der er ikke på noget tidspunkt i sagen tvivl om at den 24 årige har
været i ungdomsbolig og at de to socialpædagoger var i god tro når de
formodede at der var tale om ulovlig indtrængen. Det kan være mere tvivlsomt
om en butiksansat er i god eller ond tro når der skal vurderes om en kunde
har en frossen kalkun under jakken eller ej.



4.) Da den ene af socialpædagogerne var en tidligere fængselsbetjent burde
man kunne regne med at selv om den civile anholdelse var noget grovere end
man ser ved butikstyveri at det er sket så skånsomt at det kan sammenlignes
med at en person frivilligt følger med ind i et kontor i butikken.




René

---

"René" skrev:

> 2.) I sagen fra Glamsbjerg var der tale om ulovlig indtrængen - Jeg mener at
> en overtrædelse af straffeloven nu stadig er en overtrædelse af straffeloven
> uanset om der er tale om ulovlig indtrængen eller tyveri som i begge
> tilfælde ville berettige til civil anholdelse

Det kan du sagtens mene, men der er en væsentlig forskel, nemlig at tyveri
jf. strfl. § 276 er undergivet offentlig påtale, hvorimod ulovlig indtrængen
jf. strfl. § 264 er undergivet privat påtale (eller dog betinget offentlig
påtale) jf. strfl. § 275.

Civil anholdelse kan kun ske for forbrydelser, der er undergivet offentlig
påtale, jf. rpl. § 755 stk. 2:
"Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar
tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet
offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet
med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen."

/kristan

---

Kristian Storgaard wrote:
> "René" skrev:
>
>> 2.) I sagen fra Glamsbjerg var der tale om ulovlig indtrængen - Jeg
>> mener at en overtrædelse af straffeloven nu stadig er en
>> overtrædelse af straffeloven uanset om der er tale om ulovlig
>> indtrængen eller tyveri som i begge tilfælde ville berettige til
>> civil anholdelse
>
> Det kan du sagtens mene, men der er en væsentlig forskel, nemlig at
> tyveri jf. strfl. § 276 er undergivet offentlig påtale, hvorimod
> ulovlig indtrængen jf. strfl. § 264 er undergivet privat påtale
> (eller dog betinget offentlig påtale) jf. strfl. § 275.


Bemærk at Assens Politi havde sanktioneret den civile anholdelse med tilsagn
om offentligt påtale.

"Politiet i Assens godkendte telefonisk anholdelsen for ulovlig indtrængen"

Derfor mener jeg at en civile anholdelse var berettiget som ved tyveri på
trods af at der var tale om ulovlig indtrængen og at den overtrædelse af
straffeloven kan sammenlignes med en overtrædelse der er berettiget til
civil anholdelse.

Retsplejelovens §755 fortolkes normalt
indskrænkende, så der skal være tale om en klar lovovertrædelse før
tilbageholdelsen er lovlig.


René

---

Carsten Riis skrev:

> Tilgengæld ved man det jo heller det omvendte. Altså at personen med
> sikkerhed at har taget noget.

??

> Jeg går stærkt ud fra, at /falsk anklage/-paragraffen er straffelovens
> §165:

Nej, det er § 164.

Karina og Bo har svaret på resten.

--
Reino

---

"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> wrote in message
news:botn4v$dve$1@katie.ellegaard.dk...
[klip]
> Hvis det viser sig, at kunden ikke har stjålet noget, kan kunden
> kræve erstatning for den uberettigede tilbageholdelse. I praksis
> er det nok ikke så let at få sådan en, og man skal selv anlægge
> sagen mod butikken.

Erstatning? Efter hvilken bestemmelse?

Med venlig hilsen
Karina

---

Karina og Christian wrote:
> "Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> wrote in message
> news:botn4v$dve$1@katie.ellegaard.dk...
> [klip]
>> Hvis det viser sig, at kunden ikke har stjålet noget, kan kunden
>> kræve erstatning for den uberettigede tilbageholdelse. I praksis
>> er det nok ikke så let at få sådan en, og man skal selv anlægge
>> sagen mod butikken.
>
> Erstatning? Efter hvilken bestemmelse?

Statsadvokaten har fastsat takster for politiets uberettigede anholdelser.
Man må formode, at samme takster vil kunne forlanges for butikkers
uberettigede anholdelse, idet jeg går ud fra, at statsadvokaten har fastsat
taksterne ud fra domstolsafgørelser.

/Bo

---

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote in message
news:botu1u$lu4$1@sunsite.dk...
[klip]
> Statsadvokaten har fastsat takster for politiets uberettigede anholdelser.
> Man må formode, at samme takster vil kunne forlanges for butikkers
> uberettigede anholdelse, idet jeg går ud fra, at statsadvokaten har
fastsat
> taksterne ud fra domstolsafgørelser.

Er der noget belæg for en sådan formodning overhovedet? Andre der kan
bekræfte den udlægning?

Karina

---

Karina og Christian wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote in message
> news:botu1u$lu4$1@sunsite.dk...
> [klip]
>> Statsadvokaten har fastsat takster for politiets uberettigede
>> anholdelser. Man må formode, at samme takster vil kunne forlanges
>> for butikkers uberettigede anholdelse, idet jeg går ud fra, at
>> statsadvokaten har fastsat taksterne ud fra domstolsafgørelser.
>
> Er der noget belæg for en sådan formodning overhovedet? Andre der kan
> bekræfte den udlægning?

Der er i hvert fald det belæg, at der er eksempler på, at butikkerne uden
videre har anerkendt, at de skal betale denne erstatning. Om der er nogen
domstolspraksis på området ved jeg ikke, men det ville efter min mening være
ejendommeligt, hvis man kunne opnå erstatning for politiets anholdelse men
ikke for en civil anholdelse. Alene ordet "erstatning" (RPL kapitel 93a)
siger vel, at der er tale om en godtgørelse, som ville kunne opnås ved dom,
i modsætning til en "kulancemæssig godtgørelse".

/Bo

---

bem wrote:
>
> Der er i hvert fald det belæg, at der er eksempler på, at butikkerne uden
> videre har anerkendt, at de skal betale denne erstatning. Om der er nogen
> domstolspraksis på området ved jeg ikke, men det ville efter min mening være
> ejendommeligt, hvis man kunne opnå erstatning for politiets anholdelse men
> ikke for en civil anholdelse. Alene ordet "erstatning" (RPL kapitel 93a)
> siger vel, at der er tale om en godtgørelse, som ville kunne opnås ved dom,
> i modsætning til en "kulancemæssig godtgørelse".

Apropos kulancemæssig godtgørelse.

Fraskriver man sig retten til at sagsøge butikken for ulovlig
tilbageholdelse, såfremt man accepterer en sådan godtgørelse?

Fordi kulance betyder vel, at man gør noget godt for en person, selvom
man ikker er forpligtet til det.

Det er jo ligesom ikke at erkende at butikken har gjort noget forkert
(og det har man jo, når man tilbageholder en person som ikke har gjort
noget ulovligt)


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

---

Carsten Riis wrote:
> bem wrote:
>>
>> Der er i hvert fald det belæg, at der er eksempler på, at butikkerne
>> uden videre har anerkendt, at de skal betale denne erstatning. Om
>> der er nogen domstolspraksis på området ved jeg ikke, men det ville
>> efter min mening være ejendommeligt, hvis man kunne opnå erstatning
>> for politiets anholdelse men ikke for en civil anholdelse. Alene
>> ordet "erstatning" (RPL kapitel 93a) siger vel, at der er tale om en
>> godtgørelse, som ville kunne opnås ved dom, i modsætning til en
>> "kulancemæssig godtgørelse".
>
> Apropos kulancemæssig godtgørelse.
>
> Fraskriver man sig retten til at sagsøge butikken for ulovlig
> tilbageholdelse, såfremt man accepterer en sådan godtgørelse?

Jeg mener jo netop *ikke* at butikkens erstatning kan regnes som
kulancemæssig. Jeg mener, at den uberettiget anholdte har krav på
erstatningen. Men eftersom man accepterer en erstatning, som i dette
tilfælde er på niveau med statsadvokatens retningslinier, så bliver det jo
meget svært efterfølgende at sagsøge butikken. Hvad skulle man i givet fald
kræve ved et sådant sagsanlæg?

/Bo

---

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote in message
news:botutd$4gp$1@sunsite.dk...
[klip]>
> Der er i hvert fald det belæg, at der er eksempler på, at butikkerne uden
> videre har anerkendt, at de skal betale denne erstatning. Om der er nogen
> domstolspraksis på området ved jeg ikke,

Nej, det skal jeg heller ikke kunne sige.

< men det ville efter min mening være
> ejendommeligt, hvis man kunne opnå erstatning for politiets anholdelse men
> ikke for en civil anholdelse.

Tja, nu er der udtrykkelig hjemmel til det ene men ikke til det andet.
Domstolene kan altså ikke bare efter forgodtbefindende trylle en hjemmel
frem, fordi andet ville være "ejendommeligt".

Jeg kan dog ikke udelukke, at visse af principperne i retsplejelovens
bestemmelser kan anvendes på civile tilbageholdelser, og hører derfor gerne
om noget konkret - i modsætning til diverse godtkøbsbetragtninger

> Alene ordet "erstatning" (RPL kapitel 93a)
> siger vel, at der er tale om en godtgørelse, som ville kunne opnås ved
dom,
> i modsætning til en "kulancemæssig godtgørelse".

Nu er erstatning og godtgørelse altså to vidt forskellige ting. Pudsigt, som
man har fået rodet rundt i det i retsplejelovens bestemmelser.

Karina

---

Karina og Christian wrote:

> Tja, nu er der udtrykkelig hjemmel til det ene men ikke til det andet.
> Domstolene kan altså ikke bare efter forgodtbefindende trylle en
> hjemmel frem, fordi andet ville være "ejendommeligt".

Njah, det kan de vel, hvis retten anlægger den holdning, at der er tale om
en hændelse, som udløser egentlig erstatning, eller hvad? Hvordan finder
retten ud af, om forskellige sager udløser erstatning eller ej? Vil en
uberettiget frihedsberøvelse ikke under andre omstændigheder kunne udløse en
erstatning til offeret?

> Jeg kan dog ikke udelukke, at visse af principperne i retsplejelovens
> bestemmelser kan anvendes på civile tilbageholdelser, og hører derfor
> gerne om noget konkret - i modsætning til diverse
> godtkøbsbetragtninger

Hæ hæ, tjah, hvis der ikke findes retspraksis, så vil du alligevel kun få
"godtkøbsbetragtninger" - men måske mere kvalificerede end mine, må jeg
medgive dig

/Bo

---

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote in message
news:bou6vq$c3s$1@sunsite.dk...
[klip]>
> Njah, det kan de vel, hvis retten anlægger den holdning, at der er tale om
> en hændelse, som udløser egentlig erstatning, eller hvad? Hvordan finder
> retten ud af, om forskellige sager udløser erstatning eller ej? Vil en
> uberettiget frihedsberøvelse ikke under andre omstændigheder kunne udløse
en
> erstatning til offeret?

Jo, det må det kunne, hvis domstolene kan finde en hjemmel til det et sted.
Problemet vil vel i den sammenhæng være, at de almindelige
erstatningsretlige regler ikke vil finde anvendelse, fordi der ikke er lidt
et egentligt tab, og at den økonomiske kompensation, der kan komme på tale,
i stedet vil være en godtgørelse.

> Hæ hæ, tjah, hvis der ikke findes retspraksis, så vil du alligevel kun få
> "godtkøbsbetragtninger" - men måske mere kvalificerede end mine, må jeg
> medgive dig

Dine godtkøbsbetragtninger er skam lige så kvalificerede som vi andres

Karina

---

bem wrote:
> Karina og Christian wrote:
>> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote in message
>> news:botu1u$lu4$1@sunsite.dk...
>> [klip]
>>> Statsadvokaten har fastsat takster for politiets uberettigede
>>> anholdelser. Man må formode, at samme takster vil kunne forlanges
>>> for butikkers uberettigede anholdelse, idet jeg går ud fra, at
>>> statsadvokaten har fastsat taksterne ud fra domstolsafgørelser.
>>
>> Er der noget belæg for en sådan formodning overhovedet? Andre der kan
>> bekræfte den udlægning?
>
> Der er i hvert fald det belæg, at der er eksempler på, at butikkerne
> uden videre har anerkendt, at de skal betale denne erstatning. Om der
> er nogen domstolspraksis på området ved jeg ikke, men det ville efter
> min mening være ejendommeligt, hvis man kunne opnå erstatning for
> politiets anholdelse men ikke for en civil anholdelse. Alene ordet
> "erstatning" (RPL kapitel 93a) siger vel, at der er tale om en
> godtgørelse, som ville kunne opnås ved dom, i modsætning til en
> "kulancemæssig godtgørelse".
f.eks
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-41.html

--
/carsten

---

Jeg kunne godt tænke mig, at dette spørgsmål ville blive stillet igen, da
jeg mener jeg kan bidrage til dette. Jeg kan udfra det skrevet ikke tyde
spørgsmålet til fulde. :)

--
Jakob Stocholm

Svar kun til gruppen og ikke til mig privat.
"Carsten Holck" <cholck@malling.no-spam.com> skrev i en meddelelse
news:bq0grh$8co$1@sunsite.dk...
> bem wrote:
> > Karina og Christian wrote:
> >> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote in message
> >> news:botu1u$lu4$1@sunsite.dk...
> >> [klip]
> >>> Statsadvokaten har fastsat takster for politiets uberettigede
> >>> anholdelser. Man må formode, at samme takster vil kunne forlanges
> >>> for butikkers uberettigede anholdelse, idet jeg går ud fra, at
> >>> statsadvokaten har fastsat taksterne ud fra domstolsafgørelser.
> >>
> >> Er der noget belæg for en sådan formodning overhovedet? Andre der kan
> >> bekræfte den udlægning?
> >
> > Der er i hvert fald det belæg, at der er eksempler på, at butikkerne
> > uden videre har anerkendt, at de skal betale denne erstatning. Om der
> > er nogen domstolspraksis på området ved jeg ikke, men det ville efter
> > min mening være ejendommeligt, hvis man kunne opnå erstatning for
> > politiets anholdelse men ikke for en civil anholdelse. Alene ordet
> > "erstatning" (RPL kapitel 93a) siger vel, at der er tale om en
> > godtgørelse, som ville kunne opnås ved dom, i modsætning til en
> > "kulancemæssig godtgørelse".
> f.eks
> http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-41.html
>
> --
> /carsten
>
>

---

"Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
news:botn4v$dve$1@katie.ellegaard.dk...
>
> Butikken må ikke gøre det, hvis kunden ikke vil ha' det. Kunden
> må i så fald tilbageholdes og politiet tilkaldes.
>
Hvem må tilbageholde en kunde ?
Det vil være frihedsberøvelse hvis butikken tilbageholdte deres kunder ?
Noget andet i mandags købte jeg en bakke clementiner og da jeg kom hjem var 2 rådne,
imorgen tænker jeg på at gøre gengæld
og tage 2 fra en anden bakke som en erstatning, hvad vil der her ske ?
de 2 rådne smed jeg ud til fuglene i min have

---

"Hans²°³°" <Hbolten@ofir.dk> wrote in news:boublp$ri2$1@sunsite.dk

> og tage 2 fra en anden bakke som en erstatning, hvad vil der her
> ske ?

Butikstyveri - det er strafbart.

--
..: Henrik Stidsen - http://hs235.dk/ - http://hs235.dk/blog/ ::...
Nerd is a word only used by those who can’t pronounce ’Intellectual’.
- http://query.dk/permlink.php?link=1058129898

---

>>>>> "Hans" == Hans²°³° <Hbolten@ofir.dk> writes:

Hans> "Klaus Ellegaard" <klausellegaard@msn.com> skrev i en meddelelse
Hans> news:botn4v$dve$1@katie.ellegaard.dk...
>>
>> Butikken må ikke gøre det, hvis kunden ikke vil ha' det. Kunden
>> må i så fald tilbageholdes og politiet tilkaldes.
>>
Hans> Hvem må tilbageholde en kunde ?
Hans> Det vil være frihedsberøvelse hvis butikken tilbageholdte deres kunder ?
Det vil være en civil anholdelse.



--
Niels Elgaard Larsen
Department of Computer Science, University of Copenhagen, Denmark
email: elgaard@diku.dk <URL:http://www.agol.dk/elgaard>

---

"Hans²°³°" <Hbolten@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:boublp$ri2$1@sunsite.dk...
> Noget andet i mandags købte jeg en bakke clementiner og da jeg kom hjem
var 2 rådne,
> imorgen tænker jeg på at gøre gengæld
> og tage 2 fra en anden bakke som en erstatning, hvad vil der her ske ?
> de 2 rådne smed jeg ud til fuglene i min have

Tjek dine vare før du tager dem med hjem, det er din ret og forpligtigelse.
at det forsinker køen i bilka er så en anden sag
henrik

---

"Henrik Petersen" <iskoldfjern?@fjern?boparken.dk> skrev i en meddelelse
news:bp03ic$h10$1@news.cybercity.dk...

> Tjek dine vare før du tager dem med hjem, det er din ret og
forpligtigelse.

Hvad mener ud med forpligtigelse?

/Per

---

> En kunde tager en vare i sin taske (tydeligvis tyveri) og går gennem
kassen.
> Efter kassen stoppes kunden, og bliver fulgt ind på et kontor. På kontoret
> bliver kundes taske åbnet og undersøgt, for at finde de stjålne varer.
>
> Er det lovligt, at åbne en taske på den måde? Er det ikke kun politiet,
der
> har ret til det? Eller har en butiksinhaver osse ret til det?
>
> Andet eksempel:
> Kunden putter en mindre vare i lommen, og går gennem kassen. Efter kassen
> bliver kunden fulgt ind på et kontor, hvorefter personalet kropsvisiterer
> personen, for at finde de stjålne varer? Er det lovligt?
>
> En bekendt har nemli' fortalt at det var praksis, der hvor han
arbejdede...
> at de bare kropsvisiterede, hvis der var mistanke om tyveri. De åbnede
osse
> tasker, hvis det var nødvendigt.
>
> Mvh Jean
>
>

Hej Jean,

Tvivler på at andre en ordesnmagten, kan tvinge dig til ngoet som helst.

Et konkret eksempel er en af mine venner som blev "stoppet" en en detektiv i
et supermarked. Han blev slæbt med ind på et kontor, og blev bedt om at vise
hvad han havde under sin jakke. Min ven nægtede at åbne sin jakke, med det
resultat at butikken tilkaldte politiet. Min ven blev så dermed tvunget til
at åbne sin jakke - som til stor ærgelse for detektiven var tom


mvh
Thomas

---

"thomas schreiber" <nospam@nospam.com> skrev i en meddelelse
news:bou3pk$g7o$1@sunsite.dk...

>
> Hej Jean,
>
> Tvivler på at andre en ordesnmagten, kan tvinge dig til ngoet som helst.
>
> Et konkret eksempel er en af mine venner som blev "stoppet" en en detektiv
i
> et supermarked. Han blev slæbt med ind på et kontor, og blev bedt om at
vise
> hvad han havde under sin jakke. Min ven nægtede at åbne sin jakke, med det
> resultat at butikken tilkaldte politiet. Min ven blev så dermed tvunget
til
> at åbne sin jakke - som til stor ærgelse for detektiven var tom
>
>
> mvh
> Thomas

Hvor meget magt må en butiksdetektiv/sikkerhedsvagt anvende i den slags
sager?

MVH CP

---

> Hvor meget magt må en butiksdetektiv/sikkerhedsvagt anvende i den slags
> sager?
>

Ingen! Der gælder de samme regler for vagter som for alle andre. Men ved et
håndgemæng eller lignende vil der blive set på, at vagten "varetager"
butikkens interesser. Så vagter har lidt længere snor hvis der ikke har
været hård magt, spray, håndjern osv. indblandet.