/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
? om kontrakt/erklæring
Fra : Kirstine


Dato : 10-11-03 16:31

Hejsa

Jeg håber, at I kan hjælpe mig med at opklare et par tvivlsspørgsmål.

Jeg har deltaget i en dokumentarfilm og i den forbindelse underskrevet
en erklæring med produktionsselskabet. Er der egentlig forskel på,
hvorvidt et dokument kaldes en erklæring eller en kontrakt?

Producenten og jeg læser dokumentet lidt forskelligt. Jeg er af den
opfattelse, at jeg skal give min accept, hvis en tv-station vil vise
noget med mig fra den film - producenten siger, at det kun er, når det
drejer sig om filmen som helhed, at jeg skal give accept, og at klip fra
filmen derfor er undtaget.

Jeg har lagt dokumentet her

http://www.minipip.dk/congo/erklaering.htm

så I kan læse det. Er der eventuelt nogle af Jer, der kan enten fortælle
mig lidt om, hvordan det skal læses eller måske kan henvise mig til et
sted, hvor jeg kan få hjælp?

På forhånd tak!

Kirstine
--
*trying to do what works - trying to do what matters*
http://www.minipip.dk
Ved svar til mail, så husk at fjerne (remove)*S*

 
 
Henning Makholm (10-11-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 10-11-03 18:35

Scripsit Kirstine <minipip(remove)@minipip.dk>

> Jeg har deltaget i en dokumentarfilm og i den forbindelse underskrevet
> en erklæring med produktionsselskabet. Er der egentlig forskel på,
> hvorvidt et dokument kaldes en erklæring eller en kontrakt?

Nej, juraen skelner ikke mellem hvad en tekst kalder sig selv - den
arbejder ud fra hvad tekstens indhold er. (Overskriften er naturligvis
en del af indholdet, så det er ikke helt ligegyldigt om der står
"uforpligtende udkast" eller "endelig aftale" i overskriften).

> producenten siger, at det kun er, når det
> drejer sig om filmen som helhed, at jeg skal give accept, og at klip fra
> filmen derfor er undtaget.

Og det er jo også hvad der ordret står.

Du vil nok kunne få ret i at hvis en tv-station viser et langt "klip"
på en måde hvor formålet er at gøre seerne klogere på det emne filmen
handler om, må man betragte klippet som en "dokumentarfilm" i sig
selv, som derfor fordrer dit samtykke.

Men hvis klippet bare er et kort citat af filmen som tv-stationen
viser som den i en journalistisk behandling af det faktum at filmen
eksisterer (eller bliver vist på den-og-den festival, eller kan lejes
der og der), så er det næppe omfattet af samtykkekravet (og i øvrigt
kan tv-stationen bringe sådanne korte citater helt uden at spørge
produktionsselskabet om lov).

> eller måske kan henvise mig til et sted, hvor jeg kan få hjælp?

Det er svært at give konkrete råd uden at kende mange flere detaljer,
både om det pågældende filmklip og om hvorfor du vil forhindre at det
bliver vist på den pågældende tv-station.

--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste