"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3fca412d$0$27434$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Tja, nu er jeg ikke mand, men jeg svarer lige alligevel
Det gør jeg så også *S*.
> Når det er sagt, så er jeg enig med dig i, at det da har taget
> fuldstændigt overhånd - når unge, kønne, normaltudrustede
> kvinder valfarter til plastikkirurger for at påtage sig helbreds-
> mæssige ricisi og en ikke ringe økonomisk udgift, blot for at
> have mere bryst
Jeg kan sagtens følge dig, for jeg mener bestemt også, at mange kvinder som
får lavet større bryster absolut slet ikke behøver det.
> (som ville komme helt naturligt, hvis de ikke
> samtidig både periode-sultede sig og røg for at holde de ekstra
> 3-5 kg. væk, som netop skaber kvindelige former såsom bryster,
> numse, blød mave, arme og lår).
Man behøver altså ikke sulte sig for at have lidt problemer med de
kvindelige former.
Jeg har selv efterhånden tabt omkring 18 kg (jeg gætter lidt for det er
næsten en måned siden, jeg blev vejet og der var det 16 kg) og det kan
bestemt ses og mærkes på mine bryster også. Det kan jeg da godt være lidt
trist over af og til, og jeg vil da ikke udelukke, at jeg en dag ender med
at gøre noget ved brysterne. Det er ikke så meget det, at de er blevet
mindre, der generer mig. Men da de før vægttabet allerede hang en lille
smule og huden efter vægttabet endnu ikke har trukket sig sammen, så hænger
de naturligvis lidt mere og er blevet lidt mindre faste at røre ved. Jeg
har ingen intentioner om at styrte ud og få løftet brysterne eller puttet
lidt mere i dem, for jeg håber da, at det regulerer sig lidt efterhånden,
som huden får en chance for at trække sig lidt sammen. Men som sagt vil jeg
ikke udelukke, at jeg en dag ender hos en kirurg.
Jeg har bestemt ikke sultet mig, men faktisk spist rigtig sundt og godt og
iøvrigt dyrket en masse motion, så mine bryster har bare tabt sig sammen med
resten af kroppen. Ligesom huden på maven er lidt løsere lige nu, så er den
det også på brysterne.
Derudover, så er vi altså nogen kvinder, der bare ikke rigtig har hofter der
er værd at snakke om eller numser der går lidt ud for neden, som så mange
kvinder har det. Min bygning har altid været lidt mere maskulin end mine
veninders og det bliver da klart mere tydeligt, nu hvor jeg har tabt mig.
Også selvom det er gjort efter alle anbefalinger fra læge, træner og
kostvejleder *S*. Tilgengæld har jeg så lidt nemmere ved at blive defineret
end så mange andre kvinder, så jeg har rigtig flotte ben og ryg og arme.
Problemet er jo, at de fleste mennesker jo aldrig ser mig uden tøj på, så de
kan jo bestemt ikke se, at huden er lidt løsere her og der og at der stadig
sidder lidt for meget på maven. Så de kan jo ikke forstå, hvorfor jeg
skulle ønske at tabe mig yderligere eller rette op på noget som helst ved
hjælp af en operation. Et par stykker har jeg simpelthen illustreret det
for ved at smide tøjet og så får piben en anden lyd, for så kan de faktisk
godt se min pointe. Af samme grund er jeg nok også selv blevet lidt mere
forsigtig med at sige, at den og den da slet ikke havde nogen grund til en
operation. Jeg har jo opdaget, at tøj kan skjule meget og finder det ikke
helt urealistisk, at der er andre der ligesom jeg, ser rigtig godt ud med
tøj på men liiiige har lidt småting her og der, når tøjet falder, som de
godt kan have ret i at gøre noget ved.
Jeg forventer nu ikke, at nogen forstår det, hvis ikke de selv har været i
situationen. Iøvrigt tror jeg da bestemt også, at med lidt mere træning og
så lidt tålmodighed, så vil meget rette sig både pga. huden og pga. min egen
tilvænning til sådan som tingene er nu. Derfor vil jeg da også råde andre
til lige at se tiden lidt an inden man kaster sig ud i den slags *S*.
> Jeg begriber ikke den "tendens", og jeg må i modsætning til
> dig tilstå, at jeg er underlagt en eller anden form for fordom
> i denne henseende - jeg kommer simpelthen til at opfatte
> sådanne kvinder som uintelligente, og de "repræsentanter"
> jeg har set på tv (f.eks. i BigBrother) har blot bekræftet mig
> i denne fordom.
Nu har jeg slet ikke set BigBrother, så jeg kan dårligt kommenterer de
aktuelle eksempler.
Men jeg føler mig da absolut ikke selv specielt uintelligent. Jeg tror
heller ikke en eventuel operation vil gøre nogen forskel på mit
intelligensniveau. Men jeg har så absolut heller ikke nogen intention om at
skulle ud og have større bryster. Helst af alt ville jeg bare have den
overskydende hud væk. Desværre er det ikke altid muligt, når det gælder
bryster. At løfte dem er heller ikke altid muligt, hvis der er for meget
hud. Så er der faktisk kun en vej og det er at putte lidt mere i dem (hvis
man da ikke kan/vil leve med dem, som de er). Skulle det ende med at blive
tilfældet for mig, så vil jeg have så lidt i som muligt, da jeg jo egentlig
bare ønsker dem strammet lidt op og ikke så store. Men lad os nu se, meget
kan ske på det år jeg har givet min krop til at vænne sig til sin nye form
*S*.
Mange hilsner
Puk