/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
TDI - HDI
Fra : Søren


Dato : 11-11-03 15:19

Hejsa

Moderne dielselmotorer har ofte betegnelsen HDI eller TDI.
Er der en i gruppen som vil forklare mig hvad forskellen er på HDI og TDI,
og lidt om fordele eller ulemper ved de to typer.
Hvilken motor vil I helst køre med?

Søren



 
 
Jan W Nielsen (11-11-2003)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 11-11-03 20:32

Søren wrote:

> Moderne dielselmotorer har ofte betegnelsen HDI eller TDI.
> Er der en i gruppen som vil forklare mig hvad forskellen er på HDI og
> TDI, og lidt om fordele eller ulemper ved de to typer.

Hej Søren

Jeg er ikke ekspert i disse diesel-motorer, men jeg kan da kaste en lille
smule info efter dig.

Der findes en række forskellige betegnelser for de nye dieselmotorer:

TDi, HDi, CDi, DCi, TDCi, JTD, etc, etc.

Hvert fabrikat - hvert sin betegnelse. (næsten)

Betegnelserne står for diesel-indsprøjtning af den ene eller den anden
slags. Et stykke hen ad vejen er det sammen teknologi - og så alligevel
ikke.

Man kan dele dem op i to systemer - det ene bruges at folkevognskoncernen
(VAG) med Skoda, Folkevogn, Audi og Seat. Det andet bruges af de fleste
andre. I folkevogns-butikken sidder der foran hvert forbrændingskammer et
trykkammer, der under et ekstremt højt tryk kan sprøjte en meget lille men
meget fint forstøvet smule diesel ind i kammeret. Dette sker med et tryk på
op til over 2000 bar. Dette bevirker en enormt god forbrænding. TDI´erne,
som de hedder, har masser af power, og måske den bedste brændstoføkonomi. En
1,9 TDi har således op til 150 hk fra fabrikken i dag, og kan chippes til
180 hk ved at indstille dyserne til at sprøjte en anelse mere brændstof ind
i kammeret.

HDi´eren er bygget op på en lidt anden måde. Her sidder der ikke et
tryk-kammer for hvert forbrændingskammer - men eet stort trykkammer, der
forsyner flere cylindre på en gang. HDI´ernes tryk er knap så højt - såvidt
jeg husker omkring 13-1400 bar. Systemet kaldes commonrail, netop fordi
cylindrene deles om den samme trykbeholder. HDi´erne har en andelse blødere
motorgang end TDi´erne, men til gengæld er de ikke nær så kraftfulde, og de
har knapt så god en brændstoføkonomi. Ifølge papirerne har de et flot
moment længere nede i omdrejningsregisteret, men jeg har endnu ikke set
effektmålinger af en HDi´er, der som lovet har fuld moment under 2000 o/min.
Til gengæld har de kraftigste TDi´ere masser af power, der kan have en
tendens til at komme væltende ud af skabet lige pludselig, når nålen rammer
2200 o/min - altså lidt længere oppe.

Begge systemer er lysår forud for den gamle dieselmotor-teknologi med
forkammer-system. Dette kan også både høres og ses på de helt enormt mange
kræfter, dieselmotorerne har i dag i forhold til tidligere, hvor de var
frygteligt brystsvage.

Det er ikke bilfabrikanterne selv, der producerer tryk-system og dyser. Det
gør underleverandører. De største hedder Siemens og Bosch.

Et system koster omkring 20.000 kroner, så det skal helst ikke gå i stykker,
hvis man har en dieselbil. De kan blandt andet gå i stykker, hvis bilen
kører tør for brændstof, og den kølige diesel så ikke længere kan smøre
dysesystemet.

Jeg håber, der er andre der stemmer i, hvis der skal mere info på bordet.

--
Jan W Nielsen




Ukendt (11-11-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-11-03 22:46



> Et system koster omkring 20.000 kroner, så det skal helst ikke gå i
stykker,
> hvis man har en dieselbil. De kan blandt andet gå i stykker, hvis
bilen
> kører tør for brændstof, og den kølige diesel så ikke længere kan smøre
> dysesystemet.

Eller køre på urent/dårlig diesel fra en fyringsolie tromle eller
landmandens tank i laden.
VW's pumpdyse diesler er iøvrigt elektronisk sikret mod tom tank i det den
elektronisk afbrydes hvis tanken er ved at løbe tør.


> Jeg håber, der er andre der stemmer i, hvis der skal mere info på bordet.
>

Du har vist sagt det meste. Jeg vil dog lige tilføje at der er fire
genereationer af VW's TDI motor.

1 - 1,9 8V "almindelig" med "almindelig" turboladere. 90 Hk kom ca. sidst i
1993 i Passat som den første.

2 - 1,9 8V "almindelig" med variabel turbolader. 110 Hk, så vidt jeg ved
først set i Golf III GTI/TDI.

3- 1,9 8V Pumpedyse med variabel turbolader 100 -105 -115 -130 -150 Hk.

4 - Og nu 2.0 16V Pumpedyse med variabel turbolader 140 Hk i Golf V / Touran
og Audi A3 + A4.

Til at begynde med kunne man kende dem fra hindnanden antallet af røde
bogstever i på TDI - men i 2002 gik der marketing i det

VW har iøvrigt registreret TDI som deres varemærke, derfor er det kun biler
fra VAG koncernen eller fabrikker der køber OEM motorer fra VW som f.eks
Volvo, Ford og vistnok Mercedes-Benz (Vito) der bærer TDI mærket.


--
Mvh
Claus Peteresen
http://vwfanatic.dk







Olesen (11-11-2003)
Kommentar
Fra : Olesen


Dato : 11-11-03 22:54


"Claus Petersen" <claus_petersen(SNABELA)stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb15880$0$3754$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> VW har iøvrigt registreret TDI som deres varemærke, derfor er det kun
biler
> fra VAG koncernen eller fabrikker der køber OEM motorer fra VW som f.eks
> Volvo, Ford og vistnok Mercedes-Benz (Vito) der bærer TDI mærket.
>


Mener også, VITO bruger VR6'eren et sted ?

Men Ford's hedder vidst TDCI og er et PSA-Ford produkt.



Ukendt (11-11-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-11-03 23:21


"Olesen" <olesen@jubiipost.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb15a79$0$27375$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Claus Petersen" <claus_petersen(SNABELA)stofanet.dk> skrev i en
meddelelse
> news:3fb15880$0$3754$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
> > VW har iøvrigt registreret TDI som deres varemærke, derfor er det kun
> biler
> > fra VAG koncernen eller fabrikker der køber OEM motorer fra VW som f.eks
> > Volvo, Ford og vistnok Mercedes-Benz (Vito) der bærer TDI mærket.
> >
>
>
> Mener også, VITO bruger VR6'eren et sted ?

Ja det er jeg også ganske sikker på men jeg er ikke helt sikker på om de har
brugt VW's TDI'er

> Men Ford's hedder vidst TDCI og er et PSA-Ford produkt.
>

Nu tænker jeg mest på Galaxy som jo var i samarbejde med VW/Seat den kørte
med TDI og V6 fra VW men 2,0 og 2,3 benseren var fords egen motor.
Havde for et par år siden en Galaxy 2,3 som firmabil - kanonbil siger jeg
bare.


--
Mvh
Claus Peteresen
http://vwfanatic.dk








Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177527
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408696
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste