|
| Hvor går grænsen? Fra : Maria de Francis |
Dato : 17-11-03 18:55 |
|
Hej livssyn.newage gruppe
Igennem livet, lige fra barnsben, har jeg fået forskellige visdomsnøgler.
Små ord der gav et budskab om hvad levende væsner og kloden som sådan havde
brug for, for at kunne overleve. F.eks nøgleordet kærlighed, eller senest
.....respekt.
Det har alle været små nøgler, der umiddelbart virker logiske.
Det seneste nøgleord, respekt, fik mig dog på et tidspunkt til at gå lidt i
selvsving for hvordan udviser man respekt for mennesker eller andet liv,
der ikke kan vise andre respekt?
Jeg er ikke kommet nærmere et svar, end at jeg skal lade det ligge og være
observerende, for ved ikke at udvise respekt for andre, ved f.eks at
fordømme deres færden, kan jeg ende med at miste respekten for mig selv.
Er der nogen af jer, der er stødt ind i den slags dilemmaer?
Mvh Maria
--
"There's a difference between knowing the path, and walking the path"
-Morpheus
| |
Jens Bruun (20-11-2003)
| Kommentar Fra : Jens Bruun |
Dato : 20-11-03 19:38 |
|
"Maria de Francis" <maria_de_francis@SLETwhite-magic.dk> skrev i en
meddelelse news:KX7ub.7415$qF1.3857@news.get2net.dk...
> Igennem livet, lige fra barnsben, har jeg fået forskellige
visdomsnøgler.
Hvad mener du lige med "visdomsnøgler"? Er det dét, vi andre så'en lidt
banalt kalder "erfaring", eller ligger der nogle "energier" bag?
> Små ord der gav et budskab om hvad levende væsner og kloden som sådan
havde
> brug for, for at kunne overleve. F.eks nøgleordet kærlighed, eller
senest
> ....respekt.
Hvad med mad og drikke? Ingen små ord med budskaber om det?
> Det har alle været små nøgler, der umiddelbart virker logiske.
Ahem. Nu skal vi vist ikke begynde at blande logik ind i en ellers
dejlig, meningsløs tråd.
> Det seneste nøgleord, respekt, fik mig dog på et tidspunkt til at gå
lidt i
> selvsving for hvordan udviser man respekt for mennesker eller
andet liv,
> der ikke kan vise andre respekt?
Et af livets helt store spørgsmål - for den del af verden der ikke lige
ligger og er ved at dø af sult, sygdom, krig osv.
> Jeg er ikke kommet nærmere et svar, end at jeg skal lade det ligge og
være
> observerende, for ved ikke at udvise respekt for andre, ved f.eks at
> fordømme deres færden, kan jeg ende med at miste respekten for mig
selv.
>
> Er der nogen af jer, der er stødt ind i den slags dilemmaer?
Ikke jeg.
--
-Jens B.
| |
Maria de Francis (20-11-2003)
| Kommentar Fra : Maria de Francis |
Dato : 20-11-03 23:03 |
|
"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bpj1nc$10oi$1@news.cybercity.dk...
snip
> > Er der nogen af jer, der er stødt ind i den slags dilemmaer?
>
> Ikke jeg.
>
Det er da cool nok.
Mvh Maria
--
"Life is what happens to you while you're busy making other plans."
- John Lennon
| |
Lars Kristensen (01-12-2003)
| Kommentar Fra : Lars Kristensen |
Dato : 01-12-03 01:31 |
|
"Maria de Francis" <maria_de_francis@SLETwhite-magic.dk> wrote in message news:<KX7ub.7415$qF1.3857@news.get2net.dk>...
> Hej livssyn.newage gruppe
>
> Igennem livet, lige fra barnsben, har jeg fået forskellige visdomsnøgler.
> Små ord der gav et budskab om hvad levende væsner og kloden som sådan havde
> brug for, for at kunne overleve. F.eks nøgleordet kærlighed, eller senest
> ....respekt.
> Det har alle været små nøgler, der umiddelbart virker logiske.
> Det seneste nøgleord, respekt, fik mig dog på et tidspunkt til at gå lidt i
> selvsving for hvordan udviser man respekt for mennesker eller andet liv,
> der ikke kan vise andre respekt?
> Jeg er ikke kommet nærmere et svar, end at jeg skal lade det ligge og være
> observerende, for ved ikke at udvise respekt for andre, ved f.eks at
> fordømme deres færden, kan jeg ende med at miste respekten for mig selv.
>
> Er der nogen af jer, der er stødt ind i den slags dilemmaer?
>
> Mvh Maria
Hej Maria,
Jeg vil ikke mene at Jorden har brug for hjælp til at overleve os
mennesker, det kan den helt sikkers selv klare. Det har den gjort hele
sin eksistens og det vil den også gøre nu. De eneste der ikke kan
overleve, dersom det vil gå så vidt, det er såmænd os mennesker og
desværre andre levende væsner på Jorden.
Men, Maria, du siger ikke direkte hvad dit dilemma er. For mig lyder
det som om du er bange for at sige tingene lige ud og på den måde
afsløre visse personer eller lignende, som du på en eller anden måde
er bange for eller ikke vil skade.
Det kan være lige fra nogle familiære forhold med et religiøst islæt
til storpolitiske forhold. Så for at du kan få nogle rimelige respons
på dit indlæg, er du nødsaget til at komme mere frem af busken, end at
snakke i billeder.
Jeg kan godt følge din tankebane, men jeg ved ikke hvorledes jeg skal
forstå den.
Du spørger om der er andre der har haft samme slags dilemmaer.
Og det har jeg faktisk haft og stadigvæk tumler rundt med, især over
for mine forældre. Men jeg har det også over for en masse andre
forhold end blot mine forældre.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
| |
Maria de Francis (01-12-2003)
| Kommentar Fra : Maria de Francis |
Dato : 01-12-03 16:33 |
|
"Lars Kristensen" <lars@hjertensfryd.dk> skrev i en meddelelse
news:729d11ef.0311301630.3465de28@posting.google.com...
snip
>> for hvordan udviser man respekt for mennesker eller andet liv,
> > der ikke kan vise andre respekt?
snip
>
> Jeg vil ikke mene at Jorden har brug for hjælp til at overleve os
> mennesker, det kan den helt sikkers selv klare. Det har den gjort hele
> sin eksistens og det vil den også gøre nu.
Sikkert, men i hvilken form? Kan mennesket nå at udslette al form for liv?
Og kan den ende som en gold og øde planet, hvis mennesket ikke tager hånd om
den? Eller overvejer hvilke konsekvenser deres handlinger har. Og ja, det
handler om at alle starter med sig selv.
> De eneste der ikke kan
> overleve, dersom det vil gå så vidt, det er såmænd os mennesker og
> desværre andre levende væsner på Jorden.
Ja, men det er heller ikke uvæsentligt.
> Men, Maria, du siger ikke direkte hvad dit dilemma er. For mig lyder
> det som om du er bange for at sige tingene lige ud og på den måde
> afsløre visse personer eller lignende, som du på en eller anden måde
> er bange for eller ikke vil skade.
>
> Det kan være lige fra nogle familiære forhold med et religiøst islæt
> til storpolitiske forhold. Så for at du kan få nogle rimelige respons
> på dit indlæg, er du nødsaget til at komme mere frem af busken, end at
> snakke i billeder.
Ok, sådan er det nu ikke, det er såmænd generelt. Der er masser af
mennesker, der ikke kan vise respekt for andre. Politikere, religiøse
fanatikere .... ect.
Der er ikke nogle skjulte budskaber i det. Men måske er det slet ikke noget
dilemma, for de folk, der ikke kan udvise respekt for andre, har måske slet
ikke brug for at blive respekteret. Måske
Mvh Maria
--
"There's a difference between knowing the path, and walking the path"
-Morpheus
| |
Lars Kristensen (01-12-2003)
| Kommentar Fra : Lars Kristensen |
Dato : 01-12-03 22:35 |
|
Hej Maria,
tak for din uddybning, det giver et meget bedre billede, tak for det.
> Kan mennesket nå at udslette al form for liv?
> Og kan den ende som en gold og øde planet, hvis mennesket ikke tager hånd om
> den? Eller overvejer hvilke konsekvenser deres handlinger har. Og ja, det
> handler om at alle starter med sig selv.
Jorden og dens liv har før været ude for værre ting end os mennesker
og stadigvæk forefindes livet her. Det kan godt ske, at det liv der
var ikke er længere, men hvor det gamle liv faldt, kom der nyt.
Skulle vi mennesker komme til at være en ny kæmpeskade for planeten og
dens liv, vil planeten og dens liv overleve, måske ikke med de
livsformer vi kender i dag, men måske med en hel ny slags. Måske
bliver det insekterne der bliver den nye dyreart på Jorden, efter
mennesket og dets ødelæggelse. Så kan det være at der fremkommer myg
på størrelse med elefanter og fluer der svømmer rundt som hvaler.
Jeg tror ikke at livet er så nemt at slå ihjel. Det kan godt ske, at
vi kan slå en masse arter ihjel, men med tiden vil der udvikles nye
arter, der kan og vil tage de uddøde arters niche. Så jeg frygter ikke
for livets fremtid her på Jorden. Vi skal nok mere frygte vor egen
eksistens og ikke bekymre os om andre livs eksistens.
Det kan godt ske, du synes det lyder kynisk, men når vi mennesker ikke
kan leve på en måde der viser respekt for andet liv end menneskets, så
kan det være at vi som mennesker ikke er berettiget til at eksisterer,
men det afhænger jo af os mennesker og andre liv skal da ikke pålægges
at have ansvar for at vi mennesker gør det godt eller dårligt.
Vi mennesker kan ikke redde Jordens liv, det er større end os
mennesker, vi er jo blot en lille del af det hele. Derfor kan vi
heller ikke tilintetgøre livet på Jorden, så mægtige er vi endnu ikke
blevet og heldigvis da.
>
> Der er masser af
> mennesker, der ikke kan vise respekt for andre. Politikere, religiøse
> fanatikere .... ect.
> Der er ikke nogle skjulte budskaber i det. Men måske er det slet ikke noget
> dilemma, for de folk, der ikke kan udvise respekt for andre, har måske slet
> ikke brug for at blive respekteret. Måske
>
Maria, prøv lige og læs dit indlæg fra: - Der er masser af
mennesker... igen.
Læg mærke til at du henviser til to vidt forskellige ting. Du taler om
"mennesker". Mennesker er vi alle, det er der ingen af os der kan
komme uden om.
Herefter taler du om "politikere, religiøse fanatikere ... etc."
De sidste er vi jo ikke alle og derfor er de ikke mennesker. Det er
godt nok mennesker der opfører sig som politikere etc., derfor kan vi
faktisk bedst betegne dem som karakterfigurer, som i et skuespil. De
er altså figurer fra en fiktiv verden og har intet men den rene
fysiske verden at gøre, i den verden som vi mennesker leve og
eksisterer i. De findes rent faktisk kun i vores hoveder, men for at
kunne gøre dem virkelige har vi gjort dem til fysiske figurer i vor
virkelige verden.
Disse fiktive karakterfigurer kan selvfølgelig ikke vise respekt for
os mennesker, da vi i disse karakterfigures opfattelse er deres
undersåtter og skal gøre tingene som de vil have det, for ellers vil
de jo forsvinde som dug for solen som det de er. Illusioner,
bedragerier og livsløgne.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
| |
Peter Kjær (02-12-2003)
| Kommentar Fra : Peter Kjær |
Dato : 02-12-03 00:07 |
|
> Jorden og dens liv har før været ude for værre ting end os mennesker
> og stadigvæk forefindes livet her. Det kan godt ske, at det liv der
> var ikke er længere, men hvor det gamle liv faldt, kom der nyt.
Hej Lars,
Her er jeg uenig, jeg tror ikke at jorden har set en så destruktiv race som
mennesket..bare se havd vi har gjor ved jorden de sidste 100 år med
forurening og udrydelse af jeg ved ikke hvor mange dyre-arter bare fordi vi
skal have det bekvemt. Indrømmet er ikke selv typen der går i pels eller
tasker af krokediller, men bare den sæbe man skyller ud når man tager et bad
om morgen gør jo skade for de stakkels fisk (er selv dykker så jeg har set
hvor få fisk der er derned til tider)
Det er ikke for at virke "hellig" men Maria har efter min mening fat i noget
af det rigtige, kender ikke selv den "gyldne løsning" men måske noget. så
simpelt som næstekærlighed kunne bringes os langt, tag i mod en du ikke
kender uanset farve/religion som en ven istedet for en fremmede, på denne
måde kunne krige ihvertfal undgås! og nyd dyrene i der naturlige miljø uden
at røre/skyde dem, eller fjerne deres levesteder...de var der trods alt
først. (hold da helt op, lyder jo næsten som et medlem af Greenpeace)
Læste igår et meget intressant indlæg i en anden gruppe hvor spørgsmål blevt
stillet.
Holder du døren for den næste der skal ind - indrømmet nej har som relgt for
travlt, men efter jeg læste indlæget gjorde jeg det i dag, og takken var en
smil...det er da fedt.
En andet spørgsmål...når du går forbi en hjemløs, hvad gør du:
1. gå fordi og kigger den anden vej
2. smider en mønt eller 2
3. invitere ham hjem til middag
Der går jeg altså efter løsning 2 (hvis det altså ikke er en der bare samler
ind til den næste øl)
Dette var bare et par eksempler, hvordan vi kan gøre verdeen et bedre sted
at være...alt det kræver er lidt høflighed.
Ses,
Peter
www.themagicworld.dk
| |
Maria de Francis (02-12-2003)
| Kommentar Fra : Maria de Francis |
Dato : 02-12-03 11:48 |
|
"Peter Kjær" <Peter@dacor.dk> skrev i en meddelelse
news:3fcbc86e$0$151$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
Snip
> Indrømmet er ikke selv typen der går i pels eller
> tasker af krokediller, men bare den sæbe man skyller ud når man tager et
bad
> om morgen gør jo skade for de stakkels fisk (er selv dykker så jeg har set
> hvor få fisk der er derned til tider)
Og det er i det små vi selv kan være med til at gøre en forskel. Hvis vi
alle er ligeglade med hvor meget vi smider af skidt i naturen, bliver det
ikke bedre af det. Noget der er forkert bliver ikke bedre af at vi bliver
ved med at gøre det. Jeg ser også hvor meget affald der dumpes i havet
(dykker også selv) og nej, jeg er heller ikke Greepeace-aktivist, men jeg
går ikke med skyklapper, så det er ikke svært at se hvor meget forureningen
og folks ubetænksomhed kan gøre af skade. Jeg tænker så bare på hvordan det
vil se ud, hvis vi ikke stopper op og ændrer os.
> Det er ikke for at virke "hellig" men Maria har efter min mening fat i
noget
> af det rigtige, kender ikke selv den "gyldne løsning" men måske noget. så
> simpelt som næstekærlighed kunne bringes os langt, tag i mod en du ikke
> kender uanset farve/religion som en ven istedet for en fremmede, på denne
> måde kunne krige ihvertfal undgås! og nyd dyrene i der naturlige miljø
uden
> at røre/skyde dem, eller fjerne deres levesteder...de var der trods alt
> først. (hold da helt op, lyder jo næsten som et medlem af Greenpeace)
Hehe.... men det er jo rigtigt nok. Og det vigtige er at man ikke behøver
være en del af en græsrodsbevægelse, for at kunne se det. Jo flere der får
øjnene op af sig selv, jo mere effekt tror jeg det har.
Snip, men holder nu altid døren for andre
> En andet spørgsmål...når du går forbi en hjemløs, hvad gør du:
>
> 1. gå fordi og kigger den anden vej
> 2. smider en mønt eller 2
> 3. invitere ham hjem til middag
Hvis jeg har penge selv, så 2. men vil tilføje
4. Stopper ofte op og tager en snak med ham/hende.
> Dette var bare et par eksempler, hvordan vi kan gøre verdeen et bedre sted
> at være...alt det kræver er lidt høflighed.
Nemlig og respekt
Mvh Maria
--
"There's a difference between knowing the path, and walking the path"
-Morpheus
| |
Lars Kristensen (09-12-2003)
| Kommentar Fra : Lars Kristensen |
Dato : 09-12-03 05:36 |
|
"Peter Kjær" <Peter@dacor.dk> wrote in message news:<3fcbc86e$0$151$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
> > Jorden og dens liv har før været ude for værre ting end os mennesker
> > og stadigvæk forefindes livet her. Det kan godt ske, at det liv der
> > var ikke er længere, men hvor det gamle liv faldt, kom der nyt.
>
> Hej Lars,
>
> Her er jeg uenig, jeg tror ikke at jorden har set en så destruktiv race som
> mennesket..bare se havd vi har gjor ved jorden de sidste 100 år med
> forurening og udrydelse af jeg ved ikke hvor mange dyre-arter bare fordi vi
> skal have det bekvemt. Indrømmet er ikke selv typen der går i pels eller
> tasker af krokediller, men bare den sæbe man skyller ud når man tager et bad
> om morgen gør jo skade for de stakkels fisk (er selv dykker så jeg har set
> hvor få fisk der er derned til tider)
Selvfølgelig er det rigtigt, hvad du skriver, at Jorden ikke har set
en mere destruktiv race end mennesket. Men det var nu heller ikke en
dyrerace jeg hentydede til, blot at Jorden har haft tidspunkter, hvor
livet var sat på hælen og overlevede. At de dyrearter der var før ikke
er mere, gjorde ikke livet mindre levende, da livet skabte nye arter
der overtog den niche de uddøde arter havde.
For livet på Jorden er den enkelte dyreart ikke vigtig, der vil altid
kunne udvikles en ny og tilsvarende.
>
> Det er ikke for at virke "hellig" men Maria har efter min mening fat i noget
> af det rigtige, kender ikke selv den "gyldne løsning" men måske noget. så
> simpelt som næstekærlighed kunne bringes os langt, tag i mod en du ikke
> kender uanset farve/religion som en ven istedet for en fremmede, på denne
> måde kunne krige ihvertfal undgås! og nyd dyrene i der naturlige miljø uden
> at røre/skyde dem, eller fjerne deres levesteder...de var der trods alt
> først. (hold da helt op, lyder jo næsten som et medlem af Greenpeace)
Det er selvfølgelig bedst, dersom vi mennesker erkendte vores fejl mod
livets mangfoldighed, her på Jorden. Vi står som ansvarlige for de
arters forsvinden, som vi lader forsvinde i vores iver for at
forherlige vort eget liv på Jorden og ikke mindst den verden vi bygger
op omkring os. Og som faktisk mere er kulisser og rekvisitter i vort
mentale skuespil, fremført ved hjælp af de politiske, religiøse,
økonomiske og militære drejebøger.
> Læste igår et meget intressant indlæg i en anden gruppe hvor spørgsmål blevt
> stillet.
>
> Holder du døren for den næste der skal ind - indrømmet nej har som relgt for
> travlt, men efter jeg læste indlæget gjorde jeg det i dag, og takken var en
> smil...det er da fedt.
Prøv at læs dette digt:
http://www.hjertensfryd.dk/filer/dit%20livs%20vandretur/digte/barnet%20og%20den%20gamle.htm
> En andet spørgsmål...når du går forbi en hjemløs, hvad gør du:
>
> 1. gå fordi og kigger den anden vej
> 2. smider en mønt eller 2
> 3. invitere ham hjem til middag
>
> Der går jeg altså efter løsning 2 (hvis det altså ikke er en der bare samler
> ind til den næste øl)
Prøv at inviter ham hjem til en middag, næste gang du møder ham?
Så får du mulighed for at høre hans livshistorie på en lidt anden
måde, end når du står på gaden. Det kan endog være at han er din næste
("Jesus"?), som giver dig en gave som du aldrig havde forventet.
> Dette var bare et par eksempler, hvordan vi kan gøre verdeen et bedre sted
> at være...alt det kræver er lidt høflighed.
…eller næstekærlighed, om du vil.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
| |
vly (09-12-2003)
| Kommentar Fra : vly |
Dato : 09-12-03 20:36 |
|
On 8 Dec 2003 20:36:16 -0800, lars@hjertensfryd.dk (Lars Kristensen)
wrote:
>Det er selvfølgelig bedst, dersom vi mennesker erkendte vores fejl mod
>livets mangfoldighed, her på Jorden. Vi står som ansvarlige for de
>arters forsvinden, som vi lader forsvinde i vores iver for at
>forherlige vort eget liv på Jorden og ikke mindst den verden vi bygger
>op omkring os. Og som faktisk mere er kulisser og rekvisitter i vort
>mentale skuespil, fremført ved hjælp af de politiske, religiøse,
>økonomiske og militære drejebøger.
Der er noget der slår mig når jeg læser tråden her. Det er dette, at
det er os der har styr/kontrol/bestemmelse over livets forløb. Vi kan
mangfoldiggøre og vi kan det modsatte.
Det vil i realiteten sige, at vi isolerer livet fra diverse andre
faktorer. På mig virker det umuligt i al den stund at livet jo er alt
hvad der overhovedet er til. Fra granitstenen til f. eks. mennesket.
Det vil igen sige, at vi ikke kan udrydde div. livsformer. Joh, måske
en lille isoleret del af helheden, men ellers ikke. Spørgsmålet om,
hvorvidt det er godt eller skidt kommer således slet ikke på tale og
hvis det gør, så bliver det en diskution uden ende hvilket jeg
også synes de faktiske forhold vidner om. Tænl på alle de
organisationer der kæmper for det ene og det andet og med modsatrettet
konsekvenser.
På sin vis har vi mennesker jo ingen fejl. Undtaget selvfølgelig
sociale relationer som vi har givet hinanden håndslag på at overholde
i henhold til nogle politiske valg. Men det er et internt menneskelig
anliggende.
Måske kan vi godt udrydde os selv fra jordens overflade, men det
forsvinder vi jo ikke af. Der er intet tomrum hvor døde bliver lagt
hen
Undskyld indblandingen i tråden. Jeg bevægede mig vist lidt for langt
væk fra den.
Hilsen Villy
| |
Maria de Francis (02-12-2003)
| Kommentar Fra : Maria de Francis |
Dato : 02-12-03 11:19 |
|
"Lars Kristensen" <lars@hjertensfryd.dk> skrev i en meddelelse
news:729d11ef.0312011334.7ef8561@posting.google.com...
Snip
> Skulle vi mennesker komme til at være en ny kæmpeskade for planeten og
> dens liv, vil planeten og dens liv overleve, måske ikke med de
> livsformer vi kender i dag, men måske med en hel ny slags. Måske
> bliver det insekterne der bliver den nye dyreart på Jorden, efter
> mennesket og dets ødelæggelse. Så kan det være at der fremkommer myg
> på størrelse med elefanter og fluer der svømmer rundt som hvaler.
Ja, det er en gammel idé, at der er superresistente arter, der vil være i
stand til at mutere og tilpasse sig nye miljøer. Det er Darwinisme i sin
yderste konsekvens.
> Jeg tror ikke at livet er så nemt at slå ihjel. Det kan godt ske, at
> vi kan slå en masse arter ihjel, men med tiden vil der udvikles nye
> arter, der kan og vil tage de uddøde arters niche. Så jeg frygter ikke
> for livets fremtid her på Jorden. Vi skal nok mere frygte vor egen
> eksistens og ikke bekymre os om andre livs eksistens.
Jeg er ikke enig med dig. Jeg synes vi skal bekymre os både om andre livs
eksistens og vor egen.
>
> Det kan godt ske, du synes det lyder kynisk, men når vi mennesker ikke
> kan leve på en måde der viser respekt for andet liv end menneskets, så
> kan det være at vi som mennesker ikke er berettiget til at eksisterer,
> men det afhænger jo af os mennesker og andre liv skal da ikke pålægges
> at have ansvar for at vi mennesker gør det godt eller dårligt.
>
Det er jo sådan set pointen, jeg vil ønske at mennesket tager et ansvar.
> Vi mennesker kan ikke redde Jordens liv, det er større end os
> mennesker, vi er jo blot en lille del af det hele. Derfor kan vi
> heller ikke tilintetgøre livet på Jorden, så mægtige er vi endnu ikke
> blevet og heldigvis da.
Der er jeg ikke enig. Jeg tror godt vi kan redde jorden liv. Men det kan
sagtens være det er ved fraværet af, at vi aktivt ødelægger den, og det kan
så være der vi skal åbne øjnene. Så lille en ting, som at livet i en å kan
ødelægges på ganske kort tid, ved at ændre på forløbet af den. Eller at
vandets surhed ændres ved miljøet forgiftning. Eller at skove ryddes og
jorde lægges brak. Jeg tror vi er mægtige nok til at ødelægge en hel del.
> > Der er masser af
> > mennesker, der ikke kan vise respekt for andre. Politikere, religiøse
> > fanatikere .... ect.
> > Der er ikke nogle skjulte budskaber i det. Men måske er det slet ikke
noget
> > dilemma, for de folk, der ikke kan udvise respekt for andre, har måske
slet
> > ikke brug for at blive respekteret. Måske
> >
>
> Maria, prøv lige og læs dit indlæg fra: - Der er masser af
> mennesker... igen.
>
> Læg mærke til at du henviser til to vidt forskellige ting. Du taler om
> "mennesker". Mennesker er vi alle, det er der ingen af os der kan
> komme uden om.
>
> Herefter taler du om "politikere, religiøse fanatikere ... etc."
>
> De sidste er vi jo ikke alle og derfor er de ikke mennesker. Det er
> godt nok mennesker der opfører sig som politikere etc., derfor kan vi
> faktisk bedst betegne dem som karakterfigurer, som i et skuespil. De
> er altså figurer fra en fiktiv verden og har intet men den rene
> fysiske verden at gøre, i den verden som vi mennesker leve og
> eksisterer i. De findes rent faktisk kun i vores hoveder, men for at
> kunne gøre dem virkelige har vi gjort dem til fysiske figurer i vor
> virkelige verden.
>
> Disse fiktive karakterfigurer kan selvfølgelig ikke vise respekt for
> os mennesker, da vi i disse karakterfigures opfattelse er deres
> undersåtter og skal gøre tingene som de vil have det, for ellers vil
> de jo forsvinde som dug for solen som det de er. Illusioner,
> bedragerier og livsløgne.
Interessant menneskesyn du der skitserer.
Jeg vil vælge at se på mig selv som et menneske, uanset om jeg er på job
eller ej, uanset min fremtræden i det private eller det offentlige rum. Jeg
vil også vælge at se på andre som værende mennesker, uanset om de er på job
eller ej, uanset hvor jeg møder dem i det offentlige rum.
Essensen er jo ikke om mennesker kan adskilles i de funktioner de optræder
i, men om hvorvidt deres fremtræden sker med respekt for andre.
Mvh Maria
| |
Lars Kristensen (15-12-2003)
| Kommentar Fra : Lars Kristensen |
Dato : 15-12-03 17:35 |
|
> > Læg mærke til at du henviser til to vidt forskellige ting. Du taler om
> > "mennesker". Mennesker er vi alle, det er der ingen af os der kan
> > komme uden om.
> >
> > Herefter taler du om "politikere, religiøse fanatikere ... etc."
> >
> > De sidste er vi jo ikke alle og derfor er de ikke mennesker. Det er
> > godt nok mennesker der opfører sig som politikere etc., derfor kan vi
> > faktisk bedst betegne dem som karakterrollefigurer, som i et skuespil. De
> > er altså figurer fra en fiktiv verden og har intet men den rene
> > fysiske verden at gøre, i den verden som vi mennesker leve og
> > eksisterer i. De findes rent faktisk kun i vores hoveder, men for at
> > kunne gøre dem virkelige har vi gjort dem til fysiske figurer i vor
> > virkelige verden.
> >
> > Disse fiktive karakterrollefigurer kan selvfølgelig ikke vise respekt for
> > os mennesker, da vi i disse karakterrollefigures opfattelse er deres
> > undersåtter og skal gøre tingene som de vil have det, for ellers vil
> > de jo forsvinde som dug for solen som det de er. Illusioner,
> > bedragerier og livsløgne.
>
> Interessant menneskesyn du der skitserer.
> Jeg vil vælge at se på mig selv som et menneske, uanset om jeg er på job
> eller ej, uanset min fremtræden i det private eller det offentlige rum. Jeg
> vil også vælge at se på andre som værende mennesker, uanset om de er på job
> eller ej, uanset hvor jeg møder dem i det offentlige rum.
> Essensen er jo ikke om mennesker kan adskilles i de funktioner de optræder
> i, men om hvorvidt deres fremtræden sker med respekt for andre.
>
> Mvh Maria
Hej Maria,
jeg er glad over at du vil respektere mig som det menneske jeg er, når
du en dag skulle komme til at møde mig.
Det er desværre ikke alle mennesker der skelner mellem det at være
menneske og at være en karakterrollefigur.
Eksempelvis ser et menneske, der opfører sig som en soldat i krig ikke
soldaten på den anden side som menneske, men som soldat og fjendens
soldat skal slås ihjel. Soldater bliver slået ihjel, men det bliver
mennesket også. Herefter kommer en ny soldat frem som reserve for den
soldat der forsvandt. Soldaten er en karakterrollefigur med en uniform
og et dødens redskab. Mennesket gør herefter karakterrollefiguren
levende ved at påtage sig rollen som soldat.
I teaterverdenens karakterrolleverden, vil vi kunne opleve at
karakterrollefiguren dør, men at mennesket (skuespilleren) der spiller
karakterrollefiguren stadigvæk er levende.
I den virkelige verdens fiktive karakterrolleverden oplever vi noget
helt andet. Bliver en karakterrollefigur (eks. en præsident, en soldat
etc.) slået ihjel, så dør mennesket (skuespilleren) samtidig og
forbliver død.
Alt for mange mennesker lever deres liv efter en drejebog (politisk,
religiøs, økonomisk eller militærisk) og behandler deres medmennesker
som karakterrollefigurer der er beskrevet i drejebøgerne.
Jeg er glad for at høre, at du ikke behandler mennesker som
karakterrollefigurer, men som mennesker. Men Maria, når du er på
jobbet, er direktøren så direktør eller menneske? Er postbudet postbud
eller menneske? Og når der er folketingsvalg, stemmer du så personligt
(karakterrolle) eller partimæssigt (drejebog) eller undlader du at
stemme (vælger det menneskelige uden for det politiske "skuespil")?
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
| |
Morten Majholm (25-12-2003)
| Kommentar Fra : Morten Majholm |
Dato : 25-12-03 22:22 |
|
Hej Maria !
Jeg kan fuldt ud følge dit dilemma.
Jeg plejer selv at sige "jeg har ikke respekt for dem, der ikke har respekt
for andre".
Og således rammer min boomerang mig selv, som australieren sagde.
Det magiske ord må (som altid) være tilgivelse - måske banalt i vores
moderne tider, men det virker ! Jeg er ikke stolt af at citere biblen, men
af og til er det en god ide "tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør".
God jul og godt nytår.
venlig hilsen
Morten
"Maria de Francis" <maria_de_francis@SLETwhite-magic.dk> skrev i en
meddelelse news:KX7ub.7415$qF1.3857@news.get2net.dk...
> Hej livssyn.newage gruppe
>
> Igennem livet, lige fra barnsben, har jeg fået forskellige visdomsnøgler.
> Små ord der gav et budskab om hvad levende væsner og kloden som sådan
havde
> brug for, for at kunne overleve. F.eks nøgleordet kærlighed, eller senest
> ....respekt.
> Det har alle været små nøgler, der umiddelbart virker logiske.
> Det seneste nøgleord, respekt, fik mig dog på et tidspunkt til at gå lidt
i
> selvsving for hvordan udviser man respekt for mennesker eller andet
liv,
> der ikke kan vise andre respekt?
> Jeg er ikke kommet nærmere et svar, end at jeg skal lade det ligge og være
> observerende, for ved ikke at udvise respekt for andre, ved f.eks at
> fordømme deres færden, kan jeg ende med at miste respekten for mig selv.
>
> Er der nogen af jer, der er stødt ind i den slags dilemmaer?
>
> Mvh Maria
>
>
> --
> "There's a difference between knowing the path, and walking the path"
> -Morpheus
>
>
| |
Maria de Francis (26-12-2003)
| Kommentar Fra : Maria de Francis |
Dato : 26-12-03 13:27 |
|
"Morten Majholm" <mortenmajholm@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3feb54e9$0$9807$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej Maria !
>
> Jeg kan fuldt ud følge dit dilemma.
>
> Jeg plejer selv at sige "jeg har ikke respekt for dem, der ikke har
respekt
> for andre".
>
> Og således rammer min boomerang mig selv, som australieren sagde.
>
> Det magiske ord må (som altid) være tilgivelse - måske banalt i vores
> moderne tider, men det virker ! Jeg er ikke stolt af at citere biblen, men
> af og til er det en god ide "tilgiv dem, thi de ved ikke, hvad de gør".
>
> God jul og godt nytår.
Hej Morten
Jeps, det er netop det der var dilemmaet, for det er en boomerang. Jeg lært
at træde et skridt tilbage og være iagttageren, frem for selv at begå den
samme fejl og fordømme. Men jeg tror også den holder, at der er mange, der
ikke ved hvad de gør eller siger. Så ja, tilgiv dem. Og hvem er jeg iøvrigt
til at dømme dem?
Og en god jul og godt nytår herfra til alle
Mvh Maria
--
Plej dit karma-
Opfør dig ordentligt
-de Francis
| |
|
|