"Bo Jørgensen" <bo@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb78ecd$0$29329$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> På billedet se man at billedet er taget med blænde 2.8 - så må det da
være
> taget med et andet objektiv end den medfølgende - ik?
Jo, det vil sandsynligvis være Canon EF 16-35 mm L f/2,8 eller 24-70 L
f/2,8. De er ret pebrede i pris (~ 15.000 kr.), så det er næsten kun
proff'er og review-sider der har dem. Et objektiv med fast brændevidde, som
f.eks. Canon EF 50 mm f/1,8, kan dog købes for omkring 1.000 kr.
> jeg forstår bare ikke helt at der bruges andre da det er en
> anmeldelse/gennemgang af Canon 300D m. tilhørende linse.
www.dpreview.com anvender ofte standartobjektivet (ved 300D er det 18-55
mm) og så et kvalitetsobjektiv (enten 24-70 eller 50 mm) med god lysstyrke.
Dette giver mulighed for at se hvad kameraet reelt kan levere - og hvad der
skyldes billig optik. Dermed ikke sagt at 300D's standartzoom er dårlig,
men den kan vel næppe betegnes som referenceobjektiv.
> Den er i øvrigt på f/3.5-5.6. Hvor egentlig to tal?
F/3,5 (udtales som "blænde 3,5") angiver at dette er den største
blændeåbning ved den korteste brændevidde (i dette tilfælde 18 mm). F/5,6
er så den største blændeåbning ved den længste brændevidde (55 mm).
Blænden angiver forholdet mellem blændeåbningen og brændevidden, så den
samme åbning (målt med en skydelærer) vil ikke have den samme blændeværdi
ved to forskellige brændevidder. Når brændevidden stiger, stiger forholdet
mellem brændevidde/åbning og dermed stiger blændeværdien også. Derfor er
den ringere lysstyrke også altid i objektivets fulde zoom-ende. Man ser
ofte, at optik i til-at-betale-enden har største blændeåbning der kører
over to blændestop i zoomområdet.
De dyre, lækre, tunge og altså også lysstærke objektiver har ofte f/2,8
hele vejen igennem zoomområdet. Rent praktisk betyder det, at man ikke
behøver at tænke på, at blændeværdien ændrer sig når man zoomer ind - men
nok mere vigtigt, at man kan få mere lys igennem objektivet ved fuld zoom.
Dermed kan man bruge en hurtigere lukketid eller end mere finkornet film,
fordi man har "fået" et ekstra blændestop og dermed dobbelt så meget lys
(ved at kunne køre på f/2,8 frem for f/4,0).
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk