/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Øv, øv...tilløberkat (lang)
Fra : Helle Frederiksen


Dato : 11-11-03 17:13


Hej!

Jeg ved ikke, om der er nogen, der kan huske det, men her sidst på
sommeren begyndte jeg at få besøg af en tilløberkat. Jeg begyndte at
give den mad, i håb om at vinde dens tillid, så jeg kunne få fat i den
og se, om den hørte til nogen steder. Det stod dog hurtigt klart, at det
var en "vildkat". Det kunne ses både på udseende og adfærd (sky, mager,
forrevet o.s.v.).

Jeg håbede dog fortsat (lidt naivt måske?) med tålmodighed at vinde dens
tillid, så den kunne blive indfanget inden vinteren. Og nu er det jo
altså vinter! Jeg må nok indse, at min mission er mislykket. Den er
blevet meget mere menneskevant, men det er stadig umuligt at komme til
den (har prøvet.....det gjorde ondt!).

Men nu synes jeg efterhånden ikke, at jeg kan trække den længere, for
det er godt nok ved at være koldt. Så da jeg kom hjem fra arbejde i dag,
ringede jeg til dyrlægen, for jeg havde hørt, at hun lå inde med nogle
fælder. Jeg havde så regnet med, at jeg kunne låne sådan en, fange
katten, og aflevere den hos hende. Det kan jeg også. Jeg skal bare selv
betale for aflivningen, da katten som sådan er sund og rask!! Dyrenes
Beskyttelse er holdt op med at give tilskud til dette formål, fordi de
ikke kunne se nogen ændring i bestanden af vildkatte. Det var godt nok
en streg i regningen. Jeg kunne så vælge at få den neutraliseret - det
betaler Dyrenes Beskyttelse halvdelen af - og så være fodervært for den.
Det kan bare ikke rigtig lade sig gøre, da vi er begyndt at kigge efter
noget større at bo i, og hvad så med katten når vi flytter. Og desuden
har naboen klaget over, at den graver i deres potter og skider foran
deres dør. Og det er jo lissom også mit ansvar, da det er mig der fodrer
den!

Men konklusionen bliver selvfølgelig, at jeg kører til dyrlægen en af de
nærmeste dage og låner en fælde, og så betaler jeg selv for den
aflivning (selv om det er en stram måned). Og det er altså ikke for at
spille hellig, men jeg kunne da forestille mig, at der er mange, der i
fremtiden har tænkt sig ikke at gøre noget, når de finder ud af, at de
selv skal betale, og det kan man vel heller ikke fortænke dem i. Jeg
ville da også hellere bruge pengene på mine egne katte. Men jeg kan bare
ikke længere holde ud at se den sidde derude i kulden. Og jeg vil helst
heller ikke ødelægge det ellers gode forhold til naboerne.

Puha....det blev vist til en hel roman! Jeg ved ikke helt, hvad jeg
ville opnå med dette indlæg. Jeg skulle nok bare have luft. Jeg håber
der er nogen, der har holdt ud til den bitre ende af denne klagesang
. Og jeg håber også stadig på at være med til at gøre en forkel, selv
om Dyrenes Beskyttelse påstår det modsatte!

Med venlig hilsen
Helle Frederiksen.



Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


 
 
Pia J (11-11-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 11-11-03 17:31


> . Og jeg håber også stadig på at være med til at gøre en forkel, selv
> om Dyrenes Beskyttelse påstår det modsatte!

Hvad siger Kattens Værn?

:Pia


zasha (30-11-2003)
Kommentar
Fra : zasha


Dato : 30-11-03 16:51

"Helle Frederiksen" <hfKATTE@BAKKEdlgnet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb10a874e1ef@dk-fritid-dyr-kat.dk...
<klip>
>Men konklusionen bliver selvfølgelig, at jeg kører til dyrlægen en af de
> nærmeste dage og låner en fælde, og så betaler jeg selv for den
> aflivning (selv om det er en stram måned). Og det er altså ikke for at
> spille hellig, men jeg kunne da forestille mig, at der er mange, der i
> fremtiden har tænkt sig ikke at gøre noget, når de finder ud af, at de
> selv skal betale, og det kan man vel heller ikke fortænke dem i. Jeg
> ville da også hellere bruge pengene på mine egne katte. Men jeg kan bare
> ikke længere holde ud at se den sidde derude i kulden. Og jeg vil helst
> heller ikke ødelægge det ellers gode forhold til naboerne.
>

Jeg sidder bare og funderer lidt...over mennesker og naboer og forstår
ganske glimrende at der er krig mange steder, når en "skide kat" (undskyld
udtrykket) kan skabe livslangt, voldsomt fjendskab mellem mennesker. Men det
er vist den Gotiske Knude desværre.

Du har skabt en praktisk talt umulig situation for dig selv i den bedste
mening - jeg havde garanteret gjort det samme, men er det ikke muligt for
dig at flytte katten med når du skal flytte? Altså fange den når flytningen
er forestående og så tage den med og slippe den ud (spurgte den håbløst
naive katte-elsker) ??

Jeg er nemlig principielt modstander af aflivning med mindre der er håbløs
sygdom med i spillet. "Alle fortjener en chance" er nu en gang min
livsholdning og jeg har det som dig, jeg bruger uforholdsmæssigt mange penge
på dyrevelfærd og undværer gerne selv en del materielle goder for at kunne
hjælpe nødstedte dyr.

Og jeg hjælper også gerne med af finde hjem til katte hvis det er....
Men en vildkat....kan man jo ikke bortadopterer. Jeg har selv andel i 6
vildkatte, der bor i en fjerkrækoloni (kolonihaver hvor folk bare har høns
mv som hobby) og kan se de har et dejligt frit liv, modsat mine forkælede
indekatte.

Læste iøvrigt engang at en vildlevende kat (ordet vildkat er en fejl har jeg
også hørt engang, men det er en anden historie) i snit lever TO år.
Tankevækkende kort tid!

Kære Helle, tænk over mit forslag, eller få den aflivet - valget er jo dit,
og hatten af for at der findes folk som dig, der ikke er _ligegyldige_ med
hvordan vildtlevende katte har/får det, men tager en beslutning og _gør_
noget

"Do something....anything" [citat Animal Planet]

--
Hilsen Miver og Mulle's mor Heidi

http://hei.homepage.dk/godter.html
(sæsonpræget chokoladeside ;)


--
Hilsen Miver og Mulle's mor Heidi

http://hei.homepage.dk/godter.html
(sæsonpræget chokoladeside ;)




Helle Frederiksen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Helle Frederiksen


Dato : 01-12-03 11:27



[snip]

> Kære Helle, tænk over mit forslag, eller få den aflivet - valget er jo dit,
> og hatten af for at der findes folk som dig, der ikke er ligegyldige med
> hvordan vildtlevende katte har/får det, men tager en beslutning og gør
> noget
>

Hej Heidi.

Mange tak for de pæne ord .

Nu er det jo længe siden, at jeg skrev dette indlæg, og der er også sket
en masse siden. Så hvis du har lyst til at høre, hvordan historien
endte, så kan du læse "efterfølgeren" her:
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=315


Med venlig hilsen
Helle Frederiksen.


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste