"Martin W" <usenet@shiba.dk> skrev i en meddelelse
news:bon2h4$2qb$1@news.cybercity.dk...
> Hvis man ikke må dømme hvordan kan man så bestemme hvem "hundene" er?
> Jeg er måske bare alt for skeptisk, men jeg ville gerne lige høre noget
> respons :)
Jeg vil mene at der ligger forskellig grad og værdi i at 'dømme andre' og
'bedømme andre'.
F.eks er det oplagt at når man "dømmer andre", så gør man det ud fra "en
lov". Dette kunne f.eks være i forbindelse med hvad man mener der er rigtigt
og forkert at gøre i følge ens egen samvittigheds lov, og at man som sådan
altså ikke er indstillet på at tilgive andre, eller lade dem gå fri af ens
"dom" og "retfærdighed" (bemærk "" ved retfærdighed) ved f.eks at blive ved
med at bemærke og henholde sig til andres fejl, eller vedblivende kritisere
dem eller sanktionere dem. Du kan kæde dette sammen med princippet om at man
bør tilgive sine skyldnere (folk der har forbrudt sig imod en på en eller
anden måde) som man også selv får tilgivet sin synd af gud.
Hvad angår at "bedømme" er det naturligvis en nødvendig egenskab for at
kunne begå sig, og i værste fald overleve. F.eks er man nødt til at bedømme
trafikken, eller kunne bedømme hvor smart det er at sige "fucking nigger"
som hvid til en ved et Black Panter møde. På samme måde er det gavnligt at
bedømme andre for hvordan de er indstillet, for ikke at spille sig unødigt
ud i at de frådende 'tramper ens perler ned med deres ben og så vender sig
om og sønderriver en selv. Dette betyder dog ikke at man dømmer dem, og ikke
er rede til at tilgive dem. - Som kristen er læren at der kun er *en* der
*dømmer*, og det er gud.
Altså holder/stiller man nogen til ansvar i forhold til noget når man dømmer
dem, men man danner sig blot et indtryk om nogle når man bedømmer dem.
F.eks bedømmer jeg ud fra dit indlæg at du er meget skeptisk og som
udgangspunkt noget negativt indstillet til kristendommen[/religion], og
formentligt helst ved se fejl eller mangler ved den, ...men jeg dømmer dig
ikke for det
At man ikke skal gå og dømme andre mennsker, betyder altså ikke at man slet
ikke skulle foretage nogen bedømmelse i forbindelse med andre mennesker. -
Det er egentligt meget sammenhængende logisk og fornuftig lære. Som så meget
andet i bibelen er det altså kun en *umiddelbar* selvmodsigelse, som nok
mest er der hvis man *vil* se den, uden at se selve meningen.
TBC