---

Det er let at forst at der er knude i den lukkede ende af et rør. men
hvorfor er der bug i åbne ender og hvorfor er bugen så ca. 2 cm udenfor
røret?


--
Using M2, Opera's revolutionary e-mail client: http://www.opera.com/m2/

---

John Clausen wrote:
> Det er let at forst at der er knude i den lukkede ende af et rør. men
> hvorfor er der bug i åbne ender

Molekylernes forskydning fra deres ligevægtspositioner i en longitudinal
bølge er 90 grader ude af fase i forhold til trykket. Forskydningsknuder
ligger i trykbuge og omvendt.

I rørets åbne ende er trykket altid lig med omgivelsernes tryk. Dermed
er der en trykknude og en forskydningsbug lige her.

> og hvorfor er bugen så ca. 2 cm udenfor
> røret?

Godt spørgsmål. 2 cm er ikke en naturkonstant; størrelsen må afhænge af
rørets dimensioner, bølgelængden og den slags.

--
Jonas Møller Larsen

---

Jonas Møller Larsen wrote:
>
> > Det er let at forst at der er knude i den lukkede ende af et rør. men
> > hvorfor er der bug i åbne ender
>
> Molekylernes forskydning fra deres ligevægtspositioner i en longitudinal
> bølge er 90 grader ude af fase i forhold til trykket. Forskydningsknuder
> ligger i trykbuge og omvendt.

Dette faktum »opdagede« en af mine kolleger (fysiklærer) da han ville
finde knuder og buge i et rør ved at bruge manometer: Knuder og buge
befandt sig lige modsat af hvad man kunne foranlediges til at tro.

I mange gymnasiefysikbøger snakkes der blot om knuder og buge uden at
det bemærkes at det er mht. den longtudinale hastighed (og at knuder
og buge mht. trykket ligger lige modsat).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeg synes ikke at jeg bliver så forfærdeligt meget klogere af jeres svar.
Mit problem er at der i fysikbøger fx står noget i retningen af:
"Lydbølgen reflekteres fra den enderne af røret (også den åbne ende) af
røret og løber frem og tilbage i røret". Hvad er det der gør det muligt at
der sker en refleksion i den åbne ende af røret?
Mvh John Clausen

---

John Clausen wrote:
> Jeg synes ikke at jeg bliver så forfærdeligt meget klogere af
jeres
> svar. Mit problem er at der i fysikbøger fx står noget i
retningen af:
> "Lydbølgen reflekteres fra den enderne af røret (også den åbne
ende)
> af røret og løber frem og tilbage i røret". Hvad er det der gør
det
> muligt at der sker en refleksion i den åbne ende af røret?

Det er forskellen i den akustiske impedans der kommer ved
åbningen. I den lukkede ende er det let at forestille sig at en
lydbølge (positiv halvperiode, for overskuelighedens skyld)
braser ind i en mur, og trykket stiger et øjeblik, og 'fjedrer'
tilbage og sender bølgen den modsatte vej i røret. Denne bølge
vil også være positiv (overtryk).

I den anden ende er sker det modsatte. Pludselig forsvinder
rørets vægge, der ellers 'holdte' på bølgen, så trykket falder,
næsten på samme måde som det steg i den lukkede ende. Der kommer
et slags 'sug', der medfører at overtrykket vendes til et næsten
lige så stort undertryk, som forplanter sig tilbage i røret som
en negativ bølge. Kan være svært at forstå, og min forklaring her
er måske ikke helt så forklarende, mere beskrivende. Det skal
'ses', og man kan simulere det med et simpelt program med to
arrays der udgør lodder og fjedre der vekselvirker. Har listet
det her i gruppen tidligere, kan godt lige gentage det hvis det
har interesse. Lavet i det gamle DOS Q-Basic.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

> Har listet
> det her i gruppen tidligere, kan godt lige gentage det hvis det
> har interesse. Lavet i det gamle DOS Q-Basic.
>
Nu ved jeg ikke hvad du mener med "listet" men jeg er da interesseret hvis
det kan hjælpe med min forståelse af "reflektionen".


--
Using M2, Opera's revolutionary e-mail client: http://www.opera.com/m2/

---

John Clausen wrote:

> Nu ved jeg ikke hvad du mener med "listet" men jeg er da
interesseret
> hvis det kan hjælpe med min forståelse af "reflektionen".

Jeg mener listet, som når man skriver "list" på en Commodore 64.


SCREEN 12, 0, 0
antal = 100
v = 0
f = 1
DIM p(antal + 1), h(antal + 1)
start:
FOR n = 1 TO antal
p(1) = -(COS(v) * 50 - 50)
p(n) = p(n) + (h(n) - h(n + 1)) / 3
h(n) = h(n) + (p(n - 1) - p(n)) / 3
NEXT n
IF f = 1 THEN v = v + .1
IF v > 6.1 THEN f = 0
CLS
FOR n = 1 TO antal
PSET (n * 3, 200 - p(n))
NEXT n
GOTO start

Linien med COS er bare til at lave en lydbølge med, og har ikke
noget med simuleringen selv at gøre. Det er de to linier bagefter
der sørger for det. Den højre side af 'røret' er lukket, og den
venstre er åben.

--
Ulrik Smed,
Denmark, Aarhus

---

"John Clausen" <john.clausen@it.dk> wrote in message
newsrx4qa0o0y1h6dw@news.cybercity.dk...
> Det er let at forst at der er knude i den lukkede ende af et rør. men
> hvorfor er der bug i åbne ender og hvorfor er bugen så ca. 2 cm udenfor
> røret?

I den lukkede ende er der knude mht volumenhastighed fordi luftmolekylerne
ikke kan bevæge sig mod væggen, og bug mht trykda den lukkede ende kan holde
på trykket.
I den åbne ende er det lige modsat. Her er der ikke noget til at holde på
trykket og molekylerne. Volumenhastigheden bliver derfor høj (bug) og
trykket lavt (knude).

Grunden til at bugen ligger lidt uden for røret er at den fri luft trods alt
giver lidt modstand. Det kan nu være meget andet end 2 cm. Det er typisk
0.4 - 0.8 gange rørdiameteren (jeg erindrer ikke de præcise faktorer),
afhængigt af rørets montering.

mvh
Peter

---

Peter Weis wrote:
> I den åbne ende er det lige modsat. Her er der ikke noget til at holde på
> trykket og molekylerne.

Jo. Trykket vil forsøge at indstille sig efter omgivelsernes tryk.

> Volumenhastigheden bliver derfor høj (bug) og
> trykket lavt (knude).

I en trykknude er trykket ikke lavt men konstant.

--
Jonas Møller Larsen

---

"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> wrote

> I en trykknude er trykket ikke lavt men konstant.

AC=0 er vel lavt.

mvh
Peter

---

Peter Weis wrote:
> "Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> wrote
>>I en trykknude er trykket ikke lavt men konstant.
>
> AC=0 er vel lavt.

Ikke så lavt som ac=o.

--
Jonas Møller Larsen