/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
[Quiz]: Sentimental heavymood
Fra : -V-


Dato : 04-11-03 00:41

Aloha.

Jeg sad en nat for nogle måneder siden og tænkte over min indgang til musik,
og hvordan min musiksmag er blevet formet.
Det ene førte det andte med sig, og snart sad jeg og hørte mine gamle
plader.
Endnu senere besluttede jeg mig for at lave en lille quiz, som vi jo før har
moret os så godt med i hin tid.

Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder. Klippene
er organiseret fem af gangen, og ligger på nedenstående adresser.
Der er 25 klip i alt, og heraf er der, efter min egen vurdering, 4 nemme, 11
mellemsvære og 10 svære.

Udgangspunktet er nogle af de heavynumre, som har betydet (og måske stadig
gør!) noget i min musikalske opvækst.

For konkurrenceaspektets skyld har jeg til lejligheden oprettet en
mailadresse, hvor interesserede kan sende deres løsningsforslag.
Jeg vil efterfølgende sende løsning, samt en lille forklaring til hver
enkelt deltager. Svarforslag sendes til quizsvar@hotmail.com

Løsningerne vil selvfølgelig blive postet i gruppen i løbet af en lille uges
tid. Fredag, er det passende?

Jeg skylder Peter G. en stor tak for hjælp med programmet, den sidste
finpudsning, samt hosting af filerne.
Ligeså får Sune Salminen, tidligere quizforfattere og alle flittige og
vittige skribenter et sæt håndtegn kastet lige i nakken.

Klippene ligger her:

1-5: http://home19.inet.tele.dk/peterg/v05.mp3

5-10: http://home19.inet.tele.dk/peterg/v10.mp3

11-15: http://home19.inet.tele.dk/peterg/v15.mp3

16-20: http://home19.inet.tele.dk/peterg/v20.mp3

21-25: http://home19.inet.tele.dk/peterg/v25.mp3



God fornøjelse!!!!





-V-



 
 
Sune Mika Salminen (04-11-2003)
Kommentar
Fra : Sune Mika Salminen


Dato : 04-11-03 00:50

In news:3fa6e7ae$0$9793$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
-V- <Diplomaten@snotmail.com> carefully typed:

Snip

> Jeg skylder Peter G. en stor tak for hjælp med programmet, den sidste
> finpudsning, samt hosting af filerne.
> Ligeså får Sune Salminen, tidligere quizforfattere og alle flittige og
> vittige skribenter et sæt håndtegn kastet lige i nakken.

*klask*



-Sune

--
Is this a sig or an OE bug?
Replace efternavn with my last name to send mail.


-V- (06-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 06-11-03 01:52

-V- wrote:
> Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.

....men åbenbart forgæves.

Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
usædvanligt for en quiz i dette forum.

Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig frem.





-V-



Ukendt (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 06-11-03 02:02


"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fa99b5a$0$9749$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> -V- wrote:
> > Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.
>
> ...men åbenbart forgæves.
>
> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>
> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig frem.
>
>
>
> -V-

Hej
Du burde måske slå mere på tromme for dit ellers udmærkede initiativ. Vil
prøve at give det en lytter..

Mvh. Finn Holbek



Ukendt (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 06-11-03 07:50

Ja, nu har jeg ellers spillet guitar siden 1970, og lyttet på alverdens
musik siden de dage, hvor bla. Black Night og Ironman blev født. Så det er
måske lidt pinligt at indrømme selvsamme numre var de eneste jeg kunne
genkende. Ingen tvivl om at der derudover var et par stykker som forekom
bekendte, men niveauet er nok lige et nummer for skrapt (eller to)

Ellers glimrende ide!

Mvh. Finn Holbek
>
>



-V- (06-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 06-11-03 13:20

Finn Holbek" <fholbek"skriv snabela wrote:
> Ja, nu har jeg ellers spillet guitar siden 1970, og lyttet på
> alverdens musik siden de dage, hvor bla. Black Night og Ironman blev
> født. Så det er måske lidt pinligt at indrømme selvsamme numre var de
> eneste jeg kunne genkende. Ingen tvivl om at der derudover var et par
> stykker som forekom bekendte, men niveauet er nok lige et nummer for
> skrapt (eller to)
>
> Ellers glimrende ide!

Jeg frygtede lidt at niveauet blev lidt vel højt. Det er selvfølgelig også
et bestemt interessentsegment, som den henvender sig til, men at der er *så*
få besvarelser undrer mig alligevel.

Det er taget til efterretning til en anden gang.

På den anden side skal det siges at kunstnerne i langt de fleste tilfælde er
ultrakendte, også ud over genren.
Jeg poster en løsning på fredag.




-V-



Ole Thomsen (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Ole Thomsen


Dato : 06-11-03 18:44

-V- wrote:
>
> Jeg frygtede lidt at niveauet blev lidt vel højt. Det er selvfølgelig
> også et bestemt interessentsegment, som den henvender sig til, men at
> der er *så* få besvarelser undrer mig alligevel.

Jeg synes at der er for mange run-of-the-mill riffs og for få
soli der rykker

Det er ikke fordi jeg er sur over kun at kunne genkende 3...

Ole Thomsen


JHH (06-11-2003)
Kommentar
Fra : JHH


Dato : 06-11-03 02:20

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fa99b5a$0$9749$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> -V- wrote:
> > Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.
>
> ...men åbenbart forgæves.
>

Jeg har lyttet dem alle igennem og selvom jeg elsker guitar må jeg nok
indrømme, at det er for hårdt og for umusikalsk til, at det er noget, jeg
kender til.

> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>

Ja, det undrer også mig.

> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig frem.

Nu er heavyrock ikke lige den type musik, jeg mest lytter til, men jeg vil
da mene, at der burde være andre her i gruppen, som er interesseret i
genren.
Ellers et godt initiativ med sådan en quiz.
Nr. 23 lyder som Deep Purple med nummeret Black Night



Åge Halldorsson (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Åge Halldorsson


Dato : 06-11-03 06:10

-V- <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3fa99b5a$0$9749$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> > Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.

> ...men åbenbart forgæves.
>
> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>
> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig frem.
________

SV: o.k., så siger jeg det ------- FREM ------

hehe, nej glem det.

Gabb, vi kan simpelthen ikke orke det. Helt ukendt musik. Lav en ordentlig
quiz med noget noget ordentligt slager-basker-musik, som folk kender og som
vil noget og ikke al det der larmeriværk af næseringsmusik, som det helt
sikkert er.

Nej en quiz, for den store befolkning. Så ved vi hvad det er. Ja, det var så
lige mig som endelig sagde "frem".

Hilsen Åge







Ken Larsen (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Ken Larsen


Dato : 06-11-03 08:37

-V- <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3fa99b5a$0$9749$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> -V- wrote:
> > Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.
>
> ...men åbenbart forgæves.
>
> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>
> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig frem.

Beklager V, jeg ville gerne have prøvet den, men desværre har jeg intet
lydkort.



--
MVH
Ken Larsen



Dallemusen (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Dallemusen


Dato : 06-11-03 14:41

hmmm nummer 4 lyder temmeligt bekendt er det Ironmaiden?

De venligste hilsner
Daniel Nielsen

"Ken Larsen" <tacconi3@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bocu2a$1qpb$1@news.cybercity.dk...
> -V- <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:3fa99b5a$0$9749$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > -V- wrote:
> > > Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.
> >
> > ...men åbenbart forgæves.
> >
> > Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> > usædvanligt for en quiz i dette forum.
> >
> > Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig
frem.
>
> Beklager V, jeg ville gerne have prøvet den, men desværre har jeg intet
> lydkort.
>
>
>
> --
> MVH
> Ken Larsen
>
>



-V- (06-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 06-11-03 14:56

Dallemusen wrote:
> hmmm nummer 4 lyder temmeligt bekendt er det Ironmaiden?

Bestemt ikke.




-V-



Robert Eriksen (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Robert Eriksen


Dato : 06-11-03 18:00



-V- wrote:
> Dallemusen wrote:
>
>>hmmm nummer 4 lyder temmeligt bekendt er det Ironmaiden?
>
>
> Bestemt ikke.

Nej det er gamle DM med MD, SOD og CTE (vi kan jo stadig huske VH[1])...
men derudover kunne jeg kun positivt genkende en 5-6 stykker eller noget
i den stil.
Når du poster facitliste er jeg dog ret sikker på at få mere end bare en
enkelt nåja-oplevelse


/Robert
[1]
Så skulle der vist være forvirrende forkortelser nok til at undgå en
decideret spoiler


Dallemusen (08-11-2003)
Kommentar
Fra : Dallemusen


Dato : 08-11-03 08:43

Arrrrg der skulle gå så lang tid inden tiøren faldt....

nummeret hedder naturligvis Symphony of Destruction, men hvem lavede den?

De venligste hilsner
Daniel Nielsen
(jazz nørd som ikke forstår sig på heavy)

"Robert Eriksen" <roeBLÅBÆRGRØD@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:bodup9$677$1@news.cybercity.dk...
>
>
> -V- wrote:
> > Dallemusen wrote:
> >
> >>hmmm nummer 4 lyder temmeligt bekendt er det Ironmaiden?
> >
> >
> > Bestemt ikke.
>
> Nej det er gamle DM med MD, SOD og CTE (vi kan jo stadig huske VH[1])...
> men derudover kunne jeg kun positivt genkende en 5-6 stykker eller noget
> i den stil.
> Når du poster facitliste er jeg dog ret sikker på at få mere end bare en
> enkelt nåja-oplevelse
>
>
> /Robert
> [1]
> Så skulle der vist være forvirrende forkortelser nok til at undgå en
> decideret spoiler
>



Robert Eriksen (08-11-2003)
Kommentar
Fra : Robert Eriksen


Dato : 08-11-03 12:19



Dallemusen wrote:

> Arrrrg der skulle gå så lang tid inden tiøren faldt....
>
> nummeret hedder naturligvis Symphony of Destruction, men hvem lavede den?
>

>>
>>Nej det er gamle DM med MD, SOD og CTE (vi kan jo stadig huske VH[1])...

DM = Dave Mustaine (forsanger/guitarist)
MD = MegaDeth (med kun ét a)
SOD = Symphony Of Destruction (nummeret i testen)
CTE = Countdown To Extinction (albummet)
VH = Vic Rattlehead (maskotten)


Marianne Muus (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Muus


Dato : 06-11-03 17:21

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fa99b5a$0$9749$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> -V- wrote:
> > Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.
>
> ...men åbenbart forgæves.
>
> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>
> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig frem.
>

Ret svær - jeg gider ikke maile, når jeg kun har et bud på en enkelt *g*

Christian



Søren Nielsen (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Søren Nielsen


Dato : 06-11-03 17:56

-V- wrote:
> -V- wrote:
>> Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.
>
> ...men åbenbart forgæves.
>
> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>
> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig
> frem.
>
>
>
>
>
> -V-

Den er lidt svær, synes jeg. Det var langt sværere end forventet, at skelne
mellem de forskellige numre, jeg kan vist kun klare 4 eller 5. Ser virkelig
frem til en løsning :)

Søren



Sune Mika Salminen (06-11-2003)
Kommentar
Fra : Sune Mika Salminen


Dato : 06-11-03 20:09

In news:3fa99b5a$0$9749$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
-V- <Diplomaten@snotmail.com> carefully typed:
> -V- wrote:
>> Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.
>
> ...men åbenbart forgæves.
>
> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>
> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig
> frem.

Jeg ved i n t e t om heavy metal, men det kommer jo nok ikke bag på
dig!
Så jeg har ikke en gang lyttet på det, må jeg tilstå.

-Sune

--
Is this a sig or an OE bug?
Replace efternavn with my last name to send mail.


-V- (07-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 07-11-03 05:16

Sune Mika Salminen wrote:
> Jeg ved i n t e t om heavy metal, men det kommer jo nok ikke bag på
> dig!

I know, dude, I know.

Men så ved du så tilgengæld så meget andet...om funk, og såen, som jeg er
totalt blank i.

> Så jeg har ikke en gang lyttet på det, må jeg tilstå.

Grrrr!



-V-



Peter G (07-11-2003)
Kommentar
Fra : Peter G


Dato : 07-11-03 13:15

-V- skrev:


> Foreløbigt er der overhovedet ingen deltagere, og det må siges at være
> usædvanligt for en quiz i dette forum.
>
> Er den for forvirrende, for svær eller for uinteressant? Sig endelig
> frem.

Den er (ikke forundeligt) for svær for dette pop/rock-dyr og jeg har endnu
ikke fået sendt dig en mail, så nu får du mit svar i gruppen i stedet.
jeg kan _placere_ to, læs 2, deux, II, dos numre, nemlig nr. 4 og nr 8.

Resten lyder som mere eller mindre genkendelige riffs. Derudover mener jeg
at høre Halford et sted (nr 10). Men hvis _jeg_ tror det er Halford, er det
nok ikke ham alligevel.

--
M.v.h. Peter. Email adresse er gyldig.
Gruppen har en OSS (Ofte Spurgte Spørgsmål).
http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.musik
Læs den venligst før du spørger i gruppen første gang.

-V- (07-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 07-11-03 14:24

Peter G wrote:
> jeg kan _placere_ to, læs 2, deux, II, dos numre, nemlig nr. 4 og nr
> 8.

Peter G, det er verdens ældste svar og minder mig om sketchen hvor John er
til eksamen og Aage er censor.

> Resten lyder som mere eller mindre genkendelige riffs. Derudover
> mener jeg at høre Halford et sted (nr 10). Men hvis _jeg_ tror det er
> Halford, er det nok ikke ham alligevel.

Du har helt ret.
Det har intet med Good Ol' Rob at gøre.





-V-



Peter G (08-11-2003)
Kommentar
Fra : Peter G


Dato : 08-11-03 10:04

-V- skrev:


> Peter G, det er verdens ældste svar og minder mig om sketchen hvor
> John er til eksamen og Aage er censor.

Den har jeg desværre ikke set. J&Å er en kulturel mangel i min bagage. Hvad
går den ud på?

> Du har helt ret.
> Det har intet med Good Ol' Rob at gøre.

Jeg vidste det.

--
M.v.h. Peter. Email adresse er gyldig.
Gruppen har en OSS (Ofte Spurgte Spørgsmål).
http://www.usenet.dk/oss/dk.kultur.musik
Læs den venligst før du spørger i gruppen første gang.

-V- (07-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 07-11-03 14:39

-V- wrote:
> Aloha.
> Endnu senere besluttede jeg mig for at lave en lille quiz, som vi jo
> før har moret os så godt med i hin tid.
>
> Jeg har derfor forfattet en en quiz, som består af 25 musikbidder.

....og det var en dundrende fiasko.

Ét (1) svar på mail, en håndfuld i gruppen og ingen med mere end 4 rigtige.
Thomas 'Bendejo' Lund, du vinder æren!!!!

Tak for jeres deltagelse - sværhedsgraden har nok været lige i overkanten.
Det er taget til efterretning til en anden gang.
Nedenunder er svar på klippene, oprindelse og min bedømmelse af deres
sværhedsgrad.
Jeg er sikker på at der er mange der kan nikke genkendende til de fleste af
kunstnerne og mange af sangene.

Yderligere kommentarer og spydigheder modtages gerne.

PS: Ken, jeg har ikke glemt dig.




-V-



Spoilerspace

*

*

*

*

*

*

*

*

*

*



Svar til
heavyquiz.









1 Anthrax: Among the Living (0:48) Mellem



2 Slayer: Postmortem (0:25) Mellem



3 Van Halen: Hot For Teacher (0:31) Nem



4 Megadeth: Symphony of Destruction (0:15) Mellem



5 Sepultura: Slaves of Pain (2:03) Svær



6 Judas Priest: Painkiller (1:30) Svær



7 Motley Crue: Looks That Kill (0:00) Mellem



8 Black Sabbath: Iron Man (0:26) Nem



9 Manowar: Battle Hymn (1:02) Svær



10 Annihilator: Alison Hell (2:27) Svær



11 Motorhead: Ace of Spades (1:14) Nem



12 Dave Lee Roth: Hot Dog & A Shake (1:36) Mellem



13 Forbidden: No Reason (1:37) Svær



14 Kreator: Terrible Certainty (0:17) Svær



15 Flotsam & Jetsam: Dooms Day (3:11) Svær



16 Suicidal Tendencies: Go Skate! (0:16) Svær



17 Diamond Head: Am I Evil (5:49) Mellem



18 Dokken: Mr. Scary (0:29) Mellem



19 Nazareth: Razamanaz (3:21) Svær



20 Testament: Into the Pit (0:00) Svær



21 Pantera: Cowboys From Hell (0:48) Mellem



22 King Diamond: Abigail (0:18) Mellem



23 Deep Purple: Black Night (2:25) Nem



24 Dio: Stand up and Shout! (1:51) Mellem



25 Pretty Maids: Future World (1:04) Mellem





Nem:
4


Mellem: 11


Svær: 10





1 Anthrax var som bekendt et af de store thrashbands i midthalvfemserne, men
smed imho en del af deres cred ud, da de partout skulle være hop med de
hippe. Deres tidligste produktion, herunder pladen Among The Living, er dog
et genhør værd, og især Benante har en lysende stjerne i min bevidsthed -
måske pga. en trommesolo fra en koncert i Saga i '87.



2 Slayer var et kendt band i undergrundskredse, men fik først deres reelle
gennembrud med pladen Reign In Blood - og hvilket et. Reign In Blood er om
nogen plade en überklassiker i thrashgenren, og fortjener al den hyldest den
kan skrabe sammen. Godt en halv times brutal, intens energiudladning var
hvad der skulle til for at rykke grænserne - dengang.



3 Van Halen var for mig min første indgang til melodisk heavyrock, og jeg
bliver stadig blød om hjertet ved tanken om Eddie og hans licks. 1984 var en
af mine yndlingsplader, indtil et Storkøbenhavnsk fodboldhold besluttede sig
for at adoptere Jump, som deres kendingsmelodi.



4 Megadeth var i mange år af forskellige historiske grunde en direkte
konkurrent til Metallicas titel som konger af metal, men Dave Mustaines hang
til sprut og narko slog dem gevaldigt tilbage igen og igen. Nu om dage er
han ulykkeligvis holdt op med at spille på sin el-lyre, så vi må trøste os
med et af de fine albums ham og bandet leverede i det forrige årti, her fra
Countdown To Extinction.



5 Endnu en af de helt store klassikere. Sepultura indtog verden fra et
kontinent, som ingen indtil da havde regnet for noget. Albummet Beneath The
Remains er spækket med store numre, hvorunder Slaves of Pain blot er et af
dem. Mange vil være uenige med mig, men dette album er imo deres stærkeste
og mest helstøbte nogensinde.



6 Judas var et af de store NWOBHM-bands fra firserne, som overlevede på
trods af den massive mangel på fornyelse. Dette blev tydeligt op gennem
firserne (indså jeg, da jeg senere hørte deres tidligere albums igennem),
hvorefter jeg egentlig troede at de døde helt ud. De overraskede dog alt og
alle, da de i 1990 smed Painkiller på gaden. Den lød så frisk som en vårhare
og blæste alle omkuld, om ikke andet så af overraskelse. Det karakteristiske
double-axe-attack fra Tipton og Downing er bibevaret i denne 'Death Version'
af titelnummeret.



7 Nu er vi så ovre i hairmetallens konger - eller skulle man kalde dem
dronninger?

Mötley Crüe var altid god for en skandale, som det sig hør og bør, men
udover det leverede de en stak fine albums, her fra Shout At The Devil.



8 The Godfathers of Metal. Jeg tror ikke at mindre kan gøre det. Iommy og
Ozzy var et højpotent team, som redefinerede hvor tungt man egentligt kunne
spille et riff.

Det bliver ikke mere arketypisk end gammelt Black Sab, her taget fra
albummet Paranoid.

Et must-have.



9 Tyve år som contenders til titlen 'Loudest Band in the World' har ikke
gjort Manowar blødere om hjertet, endsige tilfredse med tingene. På trods af
velfortjent latterliggørelse af alle andre end dedikerede fans pga. deres
kompromisløse 'Death to False Metal'-filosofi, er de still going strong. Her
lidt langsommere tempo, end deres normalt mest kendte numre, taget fra
Battle Hymns. Ekstremt medrivende live, bla. inviterer de glad og gere
publikum op på scenen, for derefter at stikke dem en guitar i hånden og bede
om at de spiller med!



10 En af de svære. Annihilator bestod på daværende tidspunkt (slutfirserne)
af Jeff Waters og nogle andre. Senere regrupperede de og kom til at bestå af
Jeff Waters ...og nogle andre. Manglen på alternative sangskrivningskræfter
er sommetider pinagtig på de senere albums, men det piller ikke ved Waters
fabelagtige evner på et hegn, og den ganske glimrende plade, Alice In Hell.



11 Grand Ol' Man of Metal, Lemmy og hans altoverskyggende vorte er et godt
eksempel på staying power, når det er bedst. Denne klassiker er taget fra
albummet af samme navn, og sammenfatter ganske godt The 'Heads filosofi: "
Ikke så meget pis, bare en masse overstyret Rickenbacher".



12 Manden der udgjorde mere end halvdelen af underholdningen i Van Halen,
Diamond Dave, gik solo og kastede nogle fine popheavyalbums af sig, inden
kontroverserne med Eddie, Hagar og Cherone for alvor tog fart.

Med sig på plader og tour havde han engageret sig med nogle af dens tids
fineste musikanter, heriblandt Stevie Vai, som her høres kæle med sin
guitar. Fra pladen Skyscraber.



13 Dette er et af de sørgeligt oversete bands fra Bay Area, hvor
smeltediglen var varm og stor. Dette resulterede desværre i at Forbidden
blev glemt, til trods for de overlegne musikalske kvaliteter, som deres
første to albums havde. Dette nummer er dog taget fra Distortion, som dog
som helhed ikke er et vellykket album.



14 Mille og hans gæve slæng har været med lange tider, men ikke fået det
helt store folkelige gennembrud. De første år var klart de mest originale,
og fra Terrible Certainty er taget titelnummeret.



15 Jason Newboys gamle band, før han blev en del af Metallica-familien. Lige
som de var i gang med noget stort, blev tæppet og deres primære sangskriver
revet væk fra dem. Pladen Doomsday For The Deceiver er en stor, næsten episk
størrelse, som fortjener et genlyt. Om ikke andet, så fordi det er
interessant at kende hans musikalske oprindelse.



16 Nu vi er i Metallica-boldgaden: Rob Trujillos gamle svende fra Suicidal
og et af deres mere thrashede numre. Det var ikke nemt at være Suicidal-fan,
for skulle man være punk, skater eller metalhovede, for at falde bedst ind?
Dilemmaet høres tydeligt i dette nummer.



17 Lidt af en snyder. De fleste kender dette nummer i Metallicas version,
som da også er et af mine yndlingsnumre, men originalen er faktisk intet
mindre end fremragende.



18 Dokken havde to fremragende kvaliteter: Don Dokken og George Lynch, som
på hver sin måde demonstrerede enestående musikalitet. Dokken med sin
stemmes spændvidde og Lynch med sine komplekse sololinier. Pladen Back For
The Attack er en underlig blanding af poprock med store kor, og guitarlinier
som er uhyre interessante.



19 Nazareth er og var mest kendt for balladen Love Hurts, men Razamanaz var
min indgangsvinkel til deres univers, og en plade som jeg gladeligt vender
tilbage til.

Fra sidstnævnte album er her titelnummeret, som mange nok ville ønske at de
kunne spille med samme gejst.



20 Endnu et af de store Bay Area-bands, måske endda det største. Testament
var en urkraft af power, og deres kæmpe riffs sammen med Alex Skolnicks
delikate og virtuose leadguitar fremelskede bla. superpladen The New Order,
hvor nummeret er hentet.



21 Kompromisløs, brutal metal af høj teknisk klasse - det er hvad Pantera
handler om.

Mit første møde med Pantera var ovenstående nummer fra pladen af samme navn,
og det gav godt nok genlyd i min rygmarv. Supertighte riffs kombineret med
melodiske soli og Phil Anselmo. Sidstnævnte ville man nok ikke ønske at møde
i en mørk gyde, hvis han var i dårligt humør. En stor, helstøbt plade.



22 Et eksportprodukt, som vi i sandhed kan være stolte af: Kim fra Hvidovre
aka King Diamond fik et slags sologennembrud med konceptalbummet Abigail,
hvorfra nummeret er taget. Emnet er som før og så mange gange siden det
okkulte, men han leverer varen så overbevisende at det ikke virker fjollet.
Et must-have for fans af Merciful Fate og en unik sanger.



23 En absolut og fuldstændig rockklassiker. Ikke helt så kendt som nummeret
om ildebranden, men absolut et af de mest genkendelige riffs.



24 Dio har altid haft en finger med hvor tingene skete. Den lille mand med
den store stemme har altid været fascineret af storhed, om det så har været
drager og dæmoner eller menneskemasse, som råber 'Rock!' Taget fra den
fremragende Holy Diver, som præsenterer stjerneskuddet Vivian Campbell for
den beundrende verden.



25 Et horsensiansk verdensorkester lukker løjerne af. Pretty Maids havde en
fremadstormende karriere foran sig i de asiatiske egne, men saboterede
ethvert håb om dansk metalstorhed, da de faldt i gryden med
Scorpions-unplugged-rester.

Titelnummeret fra Future World var engang kendingsmelodi for heavyprogrammet
Smeltediglen, som blev sendt på Voice i hin forgangne dage.



S. Sørensen (08-11-2003)
Kommentar
Fra : S. Sørensen


Dato : 08-11-03 23:58


"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> wrote in message
news:3faba0ae$0$9743$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
<snip>
>
> Titelnummeret fra Future World var engang kendingsmelodi for
heavyprogrammet
> Smeltediglen, som blev sendt på Voice i hin forgangne dage.

Nåja ok, så kom jeg for sent til quizzen.
Skulle nu nok mene jeg kunne have rystet mere end 4 rigtige ud af ærmet. Man
er vel fan ik? ;)
Smeltediglen.. Ronnie Roliggan og Brian Metalhammer i Smeltediglen...
tror sgu stadigvæk jeg har et kasettebånd eller to med programmet..
Det var dengang Voice sendte musik =)

Steinbjørn



-V- (09-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 09-11-03 00:43

S. Sørensen wrote:
> Smeltediglen.. Ronnie Roliggan og Brian Metalhammer i Smeltediglen...
> tror sgu stadigvæk jeg har et kasettebånd eller to med programmet..

Du kan da liiiige hoste op med en kopi, hva'?
Det er jo år og dag siden, jeg har hørt det og det var en fast bestanddel i
mit musikliv dengang.



-V-



S. Sørensen (09-11-2003)
Kommentar
Fra : S. Sørensen


Dato : 09-11-03 23:19


"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> wrote in message
news:3fad7f6a$0$9832$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> S. Sørensen wrote:
> > Smeltediglen.. Ronnie Roliggan og Brian Metalhammer i Smeltediglen...
> > tror sgu stadigvæk jeg har et kasettebånd eller to med programmet..
>
> Du kan da liiiige hoste op med en kopi, hva'?
> Det er jo år og dag siden, jeg har hørt det og det var en fast bestanddel
i
> mit musikliv dengang.
>
>
>
> -V-

Ville gerne se hvad jeg kan gøre, men det kræver lige jeg
A: Finder båndet
B: Finder en dobbeltbåndoptager

Jeg er kun den lykkelige indehaver af EN båndoptager og den sidder i
bilen...


Steinbjørn



-V- (09-11-2003)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 09-11-03 23:40

S. Sørensen wrote:
> Ville gerne se hvad jeg kan gøre, men det kræver lige jeg
> A: Finder båndet
> B: Finder en dobbeltbåndoptager
>
> Jeg er kun den lykkelige indehaver af EN båndoptager og den sidder i
> bilen...

Nu ligger landet således at jeg i min allernærmeste omgangskreds har adgang
til en dobbeltbåndoptager, så....



-V-



S. Sørensen (08-11-2003)
Kommentar
Fra : S. Sørensen


Dato : 08-11-03 23:49


"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> wrote in message
news:3fa6e7ae$0$9793$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Aloha.
>
> Jeg sad en nat for nogle måneder siden og tænkte over min indgang til
musik,
> og hvordan min musiksmag er blevet formet.
> Det ene førte det andte med sig, og snart sad jeg og hørte mine gamle
> plader.
> Endnu senere besluttede jeg mig for at lave en lille quiz, som vi jo før
har
> moret os så godt med i hin tid.

<snip>

Jeg skal nok kaste mig over den imorgen
Nu har jeg da leechet filerne så må vi se hvad mit gamle hovede kan tygge
frem.
Ved en kort afspilning af dem er der da flere jeg kender allerede nu, men
min kæreste
ligger syg ved siden af, og jeg tror måske hun ville blive smågnaven hvis
jeg begynder at rode med cd'er og finde numre og titler frem lige nu....


Steinbjørn



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste