/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Nokia card phone
Fra : Thomas Benzon Nielse~


Dato : 14-04-01 16:35

Jeg har lige købt en Nokia card phone og det virke næsten som det skal,
men der er et lille problem:

Jeg downloade "Nokia CardPhone 2.0" fra Versiontracker, det indeholder de
modem scrips som jeg skal bruge til PPP.
Problemet er bare at der ikke sker noget når jeg forsøger at ringe til
min internet udbyder.... Er der nogen der kender til et problem mellem PPP
og en Nokia CardPhone?????? og evt. en løsning ???

Med venlig hilsen
Thomas Benzon Nielsen


 
 
Hans Christian Hanse~ (14-04-2001)
Kommentar
Fra : Hans Christian Hanse~


Dato : 14-04-01 17:26

Thomas Benzon Nielsen <tbn@net.dialog.dk> wrote:

> Problemet er bare at der ikke sker noget når jeg forsøger at ringe til
> min internet udbyder.... Er der nogen der kender til et problem mellem PPP
> og en Nokia CardPhone?????? og evt. en løsning ???

Der er masser af samspilsudfordringer med Nokia Phone Card, især hvis du
forsøger at køre over 9.6 Kbit (HSCSD). Chancen for succes er størst,
hvis du bruger din mobiltelefonudbyder som isp og holder dig nøje til
deres anvisninger. Deres support bør til gengæld føle sig forpligtet til
at hjælpe dig igennem. Andre isp'er har ikke nødvendigvis (læs: næppe)
optimeret deres dial-in linier til HSCSD.

/hc

Thomas Benzon Nielse~ (15-04-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Benzon Nielse~


Dato : 15-04-01 22:16

h.sletmig@post.tele.dk,Ny-Internet writes:
>Der er masser af samspilsudfordringer med Nokia Phone Card, især hvis du
>forsøger at køre over 9.6 Kbit (HSCSD). Chancen for succes er størst,
>hvis du bruger din mobiltelefonudbyder som isp og holder dig nøje til
>deres anvisninger. Deres support bør til gengæld føle sig forpligtet til
>at hjælpe dig igennem. Andre isp'er har ikke nødvendigvis (læs: næppe)
>optimeret deres dial-in linier til HSCSD.

Er der nogen der ved noget om Dette hos Mobilix ? Det er den jeg
anvender.... Er der andet jeg skal være opmærksom på ?


Med venlig hilsen
Thomas Benzon Nielsen


Hans Christian Hanse~ (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Hans Christian Hanse~


Dato : 16-04-01 00:42

Thomas Benzon Nielsen <tbn@net.dialog.dk> wrote:

> Er der nogen der ved noget om Dette hos Mobilix ?

Det må man da håbe, for hvis ikke Mobilix har sørget for at optimere
deres netværksudstyr til Nokia Card Phone, så skal du ikke forvente
hastigheder over 9,6 Kbit.

> Er der andet jeg skal være opmærksom på ?

Her kommer, hvad jeg ved om HSCSD og Nokia Card Phone.

HSCSD = High Speed Circuit Switched Data. Siden GSMs begyndelse har
båndbredden i GSM-data været begrænset til enkelt kanal på 9,6 Kbit.
HSCSD, som kom frem i 2000, bundler flere kanaler sammen og øger
båndbredden i hver kanal til 14,4 Kbit, således at man (med de nuværende
terminaler, der understøtter op til 4 kanaler) maksimalt når op på 57,6
Kbit.

For at nå op på den maksimale båndbredde, skal en række faktorer spille
sammen:

Terminalen (dvs. mobiltelefonen) skal understøtte HSCSD. På det danske
marked er Nokia svjh enerådende på HSCSD-terminaler (6210 og Card Phone
2.0 er begge multikanals-terminaler; 7110 og 9110 er en
enkeltkanal-terminaler, dvs. understøtter 14,4 Kbit).

Mobiloperatørens netværk skal i særdeleshed understøtte HSCSD, både
bundlingen og de 14,4 Kbit pr. kanal. Sidstnævnte understøttes faktisk
kun af netværksudstyr fra Nokia, HSCSD på Ericsson-netværk (som f.eks.
Tele Dk) er begrænset til maksium 38,4 Kbit = 4 x 9,6 Kbit, og ikke 57,6
= 4 x 14,4 Kbit som på Nokia-netværk (f.eks. Sonofon). Hvad Mobilix
anvender/understøtter, ved jeg ikke. Da de ekstra 4,8 Kbit fremkommer
ved at "presse citronen" (fjerne fejlkorrektion m.v.), har der været en
række start- og samspilsproblemer mellem de første generationer af
HSCSD-terminaler og HSCSD-netværk (også selv når der står Nokia på begge
dele). De burde være løst for ca. 8 måneder siden, således at alle Nokia
Card Phone 2.0 produceret og/eller opdateret til ny firmware siden da,
burde fungere ok, men har man en CardPhone 2.0 med ældre firmware, bør
den opgraderes (lige som man skal være sikker på at mobiloperatøren har
opgraderet software m.v. i alt sit netværksudstyr).

Routeren, man ringer op til, skal også være sat op til at håndtere den
højere båndbredde, og anvende den samme protokol som HSCSD-terminalen.
Den største udfordring her er, at kanalbundlingen giver en asymmetrisk
fordeling af båndbredden (f.eks. 14,4 Kbit upstream og 43,2 Kbit
downstream), som oven i købet ændrer sig dynamisk under opkaldet
afhængig af belastningen. Desuden er valget mellem analog og
ISDN-kompatibel protokol lidt mere spidsfindigt end med traditionelle
9,6 Kbit GSM-dataforbindelser, som præsenterer sig overfor routeren som
enten et analogt opkald eller et isdn-kompatibelt v.110-opkald på
9,6/9,6 Kbit. Begge dele er ret velkendte og velafprøvede protokoller.
v.110 understøtter imidlertid ikke de højere, assymmetrisk fordelte
båndbredder i HSCSD, så skal man ringe op til en ISDN-router med HSCSD
skal man i stedet anvende v.120-protokollen, som ikke understøttes af
alle routere.

Summa summarum: HSCSD skaber udfordringer for sig selv på stort set alle
fronter, så har man problemer bør man starte med at verificere at en
gammeldags 9,6 Kbit GSM-dataforbindelse virker, og derefter gradvist
udbygge testen. Det vil især være nyttigt at have adgang til en router,
som *med garanti* understøtter HSCSD, så man kan sammenligne
opkaldsforsøg til denne router med opkaldsforsøgene til den ISP, der er
problemer med. Ellers er det ikke muligt at verificere om problemet
ligger i ens egen konfiguration af terminalen eller om det ligger i
samspillet mellem terminal, netværk og router.

/hc

Anders Jakobsen (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Anders Jakobsen


Dato : 16-04-01 11:09

Hans Christian Hansen skrev:

> HSCSD på Ericsson-netværk (som f.eks.
> Tele Dk) er begrænset til maksium 38,4 Kbit = 4 x 9,6 Kbit, og ikke 57,6
> = 4 x 14,4 Kbit som på Nokia-netværk (f.eks. Sonofon). Hvad Mobilix
> anvender/understøtter, ved jeg ikke.

Fra min tid i Mobilix mener jeg, at det var Ericsson-centraler de havde,
ligesom vi havde i TeleDanmark. Men spørgsmålet er om Mobilix har gjort
noget ved deres centraler, så du kan bruge mere end en linie. Med min
begrænsede insidererfaring er min tiltro til TDM noget større end til
Mobilix på sådan områder. Jeg prøver lige at undersøge det lidt dybere
(mobilix=ericsson) senere.

Anders


Thomas Benzon Nielse~ (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Thomas Benzon Nielse~


Dato : 16-04-01 15:28

h.sletmig@post.tele.dk,Ny-Internet writes:
>Her kommer, hvad jeg ved om HSCSD og Nokia Card Phone.

Mange tak for det meget infomative indlæg, jeg har prøvet forskellige
indstilinger, men der er ikke noget der virker...

Er der en "sikker" genvej til at få det til at virke ? evt. med en
langsommere hastighed ?

Jeg får en meddelse der siger "ingen svar" efter et stykke tid når jeg
ringer op .... Kan det være at jeg skal bruge en anden modem indstiling
end dem der er med til softwaren ?



Med venlig hilsen
Thomas Benzon Nielsen


Hans Christian Hanse~ (16-04-2001)
Kommentar
Fra : Hans Christian Hanse~


Dato : 16-04-01 21:42

Thomas Benzon Nielsen <tbn@net.dialog.dk> wrote:

> Er der en "sikker" genvej til at få det til at virke ? evt. med en
> langsommere hastighed ?

Den sikre genvej er at bruge sin mobiloperatør som isp, så må det være
op til dem at få samspillet til at virke.

/hc

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177520
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408661
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste