Hej.
Foranlediget af en kommentar i tråden "Til hvilken politikreds anmeldes?",
som går på, at man skal anmelde det til den kreds gerningsstedet ligger i,
har jeg følgende spørgsmål.
På et tidspunkt havde jeg kendskab til hvor en stjålet bil var blevet
efterladt/parkeret, og hvorfra den var blevet stjålet. Den var stjålet fra
Hjørring politikreds, og placeret i en by i Aalborg politikreds. Jeg ringede
derfor til Hjørring politi for, at oplyse dem om dette. De henviste mig til
Aalborg politi, da bilen var blevet efterladt i deres kreds - på trods af,
at den var stjålet i Hjørring, og det derfor burde være deres sag. Jeg
ringede efterfølgende til Aalborg politi, hvor jeg fik beskeden, at jeg
skulle kontakte Hjørring politi. Efter dette interne rod, gad jeg ikke gøre
mere ud af at hjælpe dem.
Hvilken politikreds skulle tage mod min anmeldelse? Jeg ringede jo til dem
begge, som henviste til hinanden. Hjørring politis begrundelse for
henvisning var, at bilen stod i Aalborg politikreds, og at det derfor var
Aalborg politi der skulle have folk ud og kigge på bilen. Aalborg politis
begrundelse for at jeg skulle ringe til Hjørring var, at bilen var blevet
stjålet i deres område, og sansynligvis også meldt stjålet til dem.
--
Mvh.
Jeppe Vestergaard, Aalborg
Der er en "fejl" i min email-adresse.
|