/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Stop af udbetaling af sygedagpenge
Fra : Hanne L


Dato : 11-10-03 16:55

Jeg håber, det er den rette gruppe, jeg spørger i, eller at
I i modsat fald vil henvise til en anden gruppe.

Jeg har en ven, som har været sygemeldt i 2½ år, har
fået sine sygedagpenge forlænget i 2 x 13 uger, har været
prøvet omplaceret på sin gamle arbejdsplads med henblik
på fleksjob, som ikke lykkedes pga hans manglende
arbejdsevne, som går i lægelig henvist fysioterapi, og som
nu sættes på bistandshjælp,
- selvom kommunen "anser det for nødvendigt at gennemføre
arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med
henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne"
- selvom der ikke er lægelig afklaring af hans situation med
3 diskosprolapser ovenover hinanden, hvoraf han er opereret
for den ene
-selvom han har en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for
helbredelse ikke skønnes at være tilstede (efter hans og
min vurdering i hvert fald)

Bortset fra, at jeg synes, der burde være rejst pensionssag,
mener jeg at have hørt, at der er faldet en afgørelse om, at
dagpengene ikke må stoppes for personer, der skal i gang
med eller er i gang med arbejdsprøvning eller andre afklarende
foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sikredes
arbejdsevne, da sagen dermed stadig er under udredning.

Jeg er ved at skrive en anke for ham over kommunens afgørelse,
som skal være fremme inden den 18.10. og skal med ham til
første besøg på bistandskontoret på mandag den 13.10., hvorfor
jeg gerne vil have yderligere "skyts" til begge dele i form af afgørelser
og/eller paragraffer, hvis noget sådant findes .

Med venlig hilsen
Hanne L



 
 
Hans B (12-10-2003)
Kommentar
Fra : Hans B


Dato : 12-10-03 07:35


"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bm98va$5bv$1@sunsite.dk...
>> Jeg har en ven, som har været sygemeldt i 2½ år, har

Han kan få sygedagpenge i 52 uger. Herefter kan de forlænges med op til 2
gange 13 uger, hvis det er nødvendigt i forbindelse med en arbejdsprøvning.
Endelig kan de 52 uger forlænges med 2 x 26 uger, hvis det efter lægeligt
skøn vurderes at han kan genoptage arbejde igen.

Dvs. Max 2 år.

Som jeg læser dit indlæg har kommunen smølet gevaldigt - og det er desværre
temmelig normalt. De uger sygedagpengene kan forlænges med er jo netop
m.h.p. en udredning af din vens situation, hvilket ikke er sket. Det mener
jeg er vigtigt at anføre i anken. Hvis de har været sikker på at en
arbejdsprøvning, revalidering eller flexordning ikke har kunnet gennemføres,
burde de have foranlediget rejselse af pensionssag.

Det er yderst vigtigt at få nogle gode lægelige udtalelser, ikke alene
fysisk, men også med anførelse af at denne situation er uhyre pinefud
psykisk (uden der af den grund er tale om en psykiatrisk diagnose!)

Spørgsmålet er nok ikke om han kan få sygedagpenge længere (det tror jeg
ikke) - men i langt højere grad om kommunen kan gøres ansvarliug for
smøleriet og den manglende støtte. Hvis de har begået den fejl, er det
spørgsmålet om der kan dispenseres for disse regler, men det er sikkert
ankenævnet der skal afgøre dette.

Du kan finde bekendtgørelserne på Retsinformation:
http://147.29.40.90/_MAINRF_A306260038/1360

Under "søgning" kan du finde følgende bekendtgørelser, og husk at markere
"gældende" i søgeskemaet:

LBK nr 697 af 21/08/2002
LBK nr 761 af 11/09/2002

Kan desværre ikke finde noget bedre link. Jeg håber at du her kan finde
"skyts".

Det er godt at du hjælper, det trænger man til i en sådan situation.

Mvh

Hans




Hanne L (12-10-2003)
Kommentar
Fra : Hanne L


Dato : 12-10-03 13:11

Hanne L skrev
> >> Jeg har en ven, som har været sygemeldt i 2½ år, har

Hans B skrev
> Han kan få sygedagpenge i 52 uger. Herefter kan de forlænges med op til 2
> gange 13 uger, hvis det er nødvendigt i forbindelse med en arbejdsprøvning.
> Endelig kan de 52 uger forlænges med 2 x 26 uger, hvis det efter lægeligt
> skøn vurderes at han kan genoptage arbejde igen.
> Dvs. Max 2 år.

Hvad med bestemmelsen i dagpengelovens § 22, stk. 1 ad
2), hvor dagpengeperioden kan forlænges, hvis kommunen
vil gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende
foranstaltninger med henblik på at klarlægge arbejdsevnen?
Jeg mener at have hørt om en afgørelse, hvor sygedagpengene
blev givet tilbage, selvom tidsbegrænsningen var overskredet,
fordi sagen stadig var under udredning.
Jeg tror, det var indenfor sygeplejerskeområdet.

> Som jeg læser dit indlæg har kommunen smølet gevaldigt - og det er desværre
> temmelig normalt. De uger sygedagpengene kan forlænges med er jo netop
> m.h.p. en udredning af din vens situation, hvilket ikke er sket. Det mener
> jeg er vigtigt at anføre i anken. Hvis de har været sikker på at en
> arbejdsprøvning, revalidering eller flexordning ikke har kunnet gennemføres,
> burde de have foranlediget rejselse af pensionssag.

Arbejdsprøvningen med omplacering med henblik på fleksjob
på den gamle arbejdsplads lykkedes ikke. Det anses ikke for
"overvejende sandsynligt, revalidering kan blive iværksat" iflg.
kommunens afgørelse.
Men de skriver alligevel, at "det anses for nødvendigt at
gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger
med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne", og det
forstår jeg ikke. Er det, fordi der først kan rejses pensionssag,
hvis en arbejdsprøvning er sket i en af kommunens egne institutioner
for samme?

Jeg har medtaget, at han ikke synes, kommunen har levet
op til sine forpligtelser mht at indkalde til møde hver 8. uge.
Han har i løbet af de 2½ år kun været deroppe 3-4 gange.

> Det er yderst vigtigt at få nogle gode lægelige udtalelser, ikke alene
> fysisk, men også med anførelse af at denne situation er uhyre pinefud
> psykisk (uden der af den grund er tale om en psykiatrisk diagnose!)

Det har vi taget med, og hans læge ved, hvor svært han har
det psykisk, så det håber vi fremgår af hans udtalelse.
Derudover er der røntgenbilleder, der viser hans diskosprolapser.

> Spørgsmålet er nok ikke om han kan få sygedagpenge længere (det tror jeg
> ikke) - men i langt højere grad om kommunen kan gøres ansvarliug for
> smøleriet og den manglende støtte. Hvis de har begået den fejl, er det
> spørgsmålet om der kan dispenseres for disse regler, men det er sikkert
> ankenævnet der skal afgøre dette.

Jeg vil fremhæve dette lidt mere.

> Du kan finde bekendtgørelserne på Retsinformation:
> http://147.29.40.90/_MAINRF_A306260038/1360

Jeg kender begge love i forvejen og har brugt dem til at skrive
anken.

> Kan desværre ikke finde noget bedre link. Jeg håber at du her kan finde
> "skyts".

Jeg havde håbet på, der var nogen, der kendte til afgørelser,
der kunne hjælpe min ven til at bibeholde sine dagpenge.

Hvad med Socialministeriets bekendtgørelse 442 af den
23. juni 1998 § 38, ad 2), hvor der står, at
"forlængelse udover 26 uger kan ske, når den pågældende
har en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse
ikke skønnes at være tilstede"?

> Det er godt at du hjælper, det trænger man til i en sådan situation.

Ja, jeg ved, hvor lidt overskud, man har, når man står midt i
det, da jeg selv lige har afsluttet en arbejdsprøvning.
Så lige nu har jeg et pusterum, hvor jeg gerne vil hjælpe.

Det kræver også sin kvinde at gennemskue den afgørelse,
kommunen har sendt til ham. Den er skrevet med så mange
gentagelser og henvisninger, at det er lige før, man opgiver
at anke, fordi det er svært at finde hoved og hale på ordene.

Mvh
Hanne L



Hans B (13-10-2003)
Kommentar
Fra : Hans B


Dato : 13-10-03 07:24


"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bmbg8b$9q7$1@sunsite.dk...
> > Hans B skrev
> > Han kan få sygedagpenge i 52 uger. Herefter kan de forlænges med op til
2
> > gange 13 uger, hvis det er nødvendigt i forbindelse med en
arbejdsprøvning.
> > Endelig kan de 52 uger forlænges med 2 x 26 uger, hvis det efter
lægeligt
> > skøn vurderes at han kan genoptage arbejde igen.
> > Dvs. Max 2 år.
>
> Hvad med bestemmelsen i dagpengelovens § 22, stk. 1 ad
> 2), hvor dagpengeperioden kan forlænges, hvis kommunen
> vil gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende
> foranstaltninger med henblik på at klarlægge arbejdsevnen?
> Jeg mener at have hørt om en afgørelse, hvor sygedagpengene
> blev givet tilbage, selvom tidsbegrænsningen var overskredet,
> fordi sagen stadig var under udredning.
> Jeg tror, det var indenfor sygeplejerskeområdet.

Og her er det at jeg må blive dig svar skyldig. Mødet er jo i dag, men jeg
synes du skal få fat i en socialrådgiver, Er der ikke en på Sygehuset, der
kan hjælpe specifikt?

..
> Men de skriver alligevel, at "det anses for nødvendigt at
> gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger
> med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne", og det
> forstår jeg ikke. Er det, fordi der først kan rejses pensionssag,
> hvis en arbejdsprøvning er sket i en af kommunens egne institutioner
> for samme?

Nej ikke nøvendigvis, men alle muligheder skal være afprøvet inden pension
kan iværksættes og nu om dage skal der laves en ressourceprofil - og det er
kommunerne ikke gode til! Han kan sagtens arbejdsprøves i normalt
ansættelsesforhold, og dermed gælder flexprøvningen på det gamle arbejde
også! Han behøver ikke arbejdsprøves yderligere.

> Jeg har medtaget, at han ikke synes, kommunen har levet
> op til sine forpligtelser mht at indkalde til møde hver 8. uge.
> Han har i løbet af de 2½ år kun været deroppe 3-4 gange.

Godt - det er vigtigt hvis anken går videre!

> Jeg havde håbet på, der var nogen, der kendte til afgørelser,
> der kunne hjælpe min ven til at bibeholde sine dagpenge.


Prøv lige at checke SM (Sociale meddelelser!)
http://www.dsa.dk/Startsider/indfrm3.htm der er nogle stykker måske kan du
se noget der. Endvidere ligger der en pjece på Ankestyrelsens hjemmeside om
sygedagpenge.

Good luck

Mvh

Hans



Per Sørensen (13-10-2003)
Kommentar
Fra : Per Sørensen


Dato : 13-10-03 07:32

Få fat i hans fagforening, hvis der er tale om en arbejdsskade og der kører
en erhvervsevnestabssag så kan de ikke stoppe sygedagpengene, har gået i 3
år nu på sygedagpenge, men det grænser sig til hvad jeg vil kalde smøl, nu
skal jeg så ud og arbejdsprøves for 4 gang, og det har ikke været nogen
succes de andre gange:)


Med venlig hilsen Per Sørensen
Url : www.djubi.dk
Email : djubi@djubi.dk
\\\\////
(o)(o)
!-----ooo--(__)--ooo-----!

"Hans B" <Baldrian(remove)@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:hyrib.7$Aa2.6@news.get2net.dk...
>
> "Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:bmbg8b$9q7$1@sunsite.dk...
> > > Hans B skrev
> > > Han kan få sygedagpenge i 52 uger. Herefter kan de forlænges med op
til
> 2
> > > gange 13 uger, hvis det er nødvendigt i forbindelse med en
> arbejdsprøvning.
> > > Endelig kan de 52 uger forlænges med 2 x 26 uger, hvis det efter
> lægeligt
> > > skøn vurderes at han kan genoptage arbejde igen.
> > > Dvs. Max 2 år.
> >
> > Hvad med bestemmelsen i dagpengelovens § 22, stk. 1 ad
> > 2), hvor dagpengeperioden kan forlænges, hvis kommunen
> > vil gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende
> > foranstaltninger med henblik på at klarlægge arbejdsevnen?
> > Jeg mener at have hørt om en afgørelse, hvor sygedagpengene
> > blev givet tilbage, selvom tidsbegrænsningen var overskredet,
> > fordi sagen stadig var under udredning.
> > Jeg tror, det var indenfor sygeplejerskeområdet.
>
> Og her er det at jeg må blive dig svar skyldig. Mødet er jo i dag, men jeg
> synes du skal få fat i en socialrådgiver, Er der ikke en på Sygehuset, der
> kan hjælpe specifikt?
>
> .
> > Men de skriver alligevel, at "det anses for nødvendigt at
> > gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger
> > med henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne", og det
> > forstår jeg ikke. Er det, fordi der først kan rejses pensionssag,
> > hvis en arbejdsprøvning er sket i en af kommunens egne institutioner
> > for samme?
>
> Nej ikke nøvendigvis, men alle muligheder skal være afprøvet inden
pension
> kan iværksættes og nu om dage skal der laves en ressourceprofil - og det
er
> kommunerne ikke gode til! Han kan sagtens arbejdsprøves i normalt
> ansættelsesforhold, og dermed gælder flexprøvningen på det gamle arbejde
> også! Han behøver ikke arbejdsprøves yderligere.
>
> > Jeg har medtaget, at han ikke synes, kommunen har levet
> > op til sine forpligtelser mht at indkalde til møde hver 8. uge.
> > Han har i løbet af de 2½ år kun været deroppe 3-4 gange.
>
> Godt - det er vigtigt hvis anken går videre!
>
> > Jeg havde håbet på, der var nogen, der kendte til afgørelser,
> > der kunne hjælpe min ven til at bibeholde sine dagpenge.
>
>
> Prøv lige at checke SM (Sociale meddelelser!)
> http://www.dsa.dk/Startsider/indfrm3.htm der er nogle stykker måske kan du
> se noget der. Endvidere ligger der en pjece på Ankestyrelsens hjemmeside
om
> sygedagpenge.
>
> Good luck
>
> Mvh
>
> Hans
>
>



Hanne L (13-10-2003)
Kommentar
Fra : Hanne L


Dato : 13-10-03 11:09

Per Sørensen skrev
> Få fat i hans fagforening, hvis der er tale om en arbejdsskade og der kører
> en erhvervsevnestabssag så kan de ikke stoppe sygedagpengene, har gået i 3
> år nu på sygedagpenge, men det grænser sig til hvad jeg vil kalde smøl, nu
> skal jeg så ud og arbejdsprøves for 4 gang, og det har ikke været nogen
> succes de andre gange:)

Der foreligger ikke nogen arbejdsskadesag, så den kan vi
ikke bruge.
Jeg forstår ikke, hvorfor du skal arbejdsprøves 4 gange???
En må da være nok.

Venlig hilsen
Hanne L



Hanne L (13-10-2003)
Kommentar
Fra : Hanne L


Dato : 13-10-03 11:07

> > > Hans B skrev
> Og her er det at jeg må blive dig svar skyldig. Mødet er jo i dag, men jeg
> synes du skal få fat i en socialrådgiver, Er der ikke en på Sygehuset, der
> kan hjælpe specifikt?

Det kan vi ikke nå. I virkeligheden har hans fagforening
og dens socialrådgiver svigtet i denne sag, efter arbejds-
prøvningen var afsluttet, men det er ligesom også for sent
at gøre noget ved nu.
Jeg har valgt at kigge på de sociale meddelelser, for jeg
kan se, der er nogle, der kan bruges, for at gøre anken så
god og uddybende som muligt fremfor at tage med på
bistandskontoret. Det ville være godt at være to, men sagen
bliver jo ikke afgjort deroppe i dag. Og jeg har forsynet ham
med det vigtigste skyts før samtalen.

> > Er det, fordi der først kan rejses pensionssag,
> > hvis en arbejdsprøvning er sket i en af kommunens egne institutioner
> > for samme?

> Nej ikke nøvendigvis, men alle muligheder skal være afprøvet inden pension
> kan iværksættes og nu om dage skal der laves en ressourceprofil - og det er
> kommunerne ikke gode til!

Nej, det er helt nyt for dem. Jeg skal selv i gang med at
skrive en sammen med min sagsbehandler, og hun siger,
det er et tidskrævende hestearbejde, fordi man skal afdække
ressourcerne samt, hvad der er sket helt tilbage til folkeskolen.
Så hun håber, vi kan nå det inden årets slutning, hvorefter
den først går til pensionsnævnet.

> Han kan sagtens arbejdsprøves i normalt
> ansættelsesforhold, og dermed gælder flexprøvningen på det gamle arbejde
> også! Han behøver ikke arbejdsprøves yderligere.

Det er en god ting at vide! Det vil jeg fremhæve yderligere
i anken.

> > Jeg har medtaget, at han ikke synes, kommunen har levet
> > op til sine forpligtelser mht at indkalde til møde hver 8. uge.
> > Han har i løbet af de 2½ år kun været deroppe 3-4 gange.

> Godt - det er vigtigt hvis anken går videre!

Ja, jeg mener, de kunne have nået at udrede sagen indenfor
tidsbegrænsningen, hvis de havde overholdt deres forpligtelse.
Og så kunne han have bibeholdt sine dagpenge.

> Good luck

Tak og tusind tak for hjælpen, også fra ham, det drejer sig om!
Du har givet inspiration til skrivelse af anken, og jeg kan bruge
de sociale meddelelser.

Venlig hilsen
Hanne L



@ndersen (12-10-2003)
Kommentar
Fra : @ndersen


Dato : 12-10-03 08:56


"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bm98va$5bv$1@sunsite.dk...
> Jeg håber, det er den rette gruppe, jeg spørger i, eller at
> I i modsat fald vil henvise til en anden gruppe.

Den rigtige gruppe ville nok være news.dk.forbruger.offentlig-service

Mvh
@ndersen



Lene Dam (29-10-2003)
Kommentar
Fra : Lene Dam


Dato : 29-10-03 13:54

Se venligst i gruppen "Forbruger", undergruppen "forbruger af offentlig service"

Venlig hilsen Lene Dam

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste