---

Hej.

Har lige haft en lang diskussion om, hvad der sker i flg. tilfælde:

A har et hus. B møder A og de flytter sammen i A's hus (B siger sin
lejlighed op).
>>> Hvad sker der hvis de flytter fra hinanden henholdsvis før og efter de
har
boet sammen i 2 år???
(Ham jeg snakkede med mener, at B efter 2 år har krav på halvdelen af, hvad
A's hus er værd... Kan det passe??? Eller hvad går "2 års reglen" ud på???).

Nogen der umiddelbart kan svare på dette, eller fortælle hvor j kan slå det
op?

Mvh. JS

---

JS wrote:

[klip]

> Nogen der umiddelbart kan svare på dette, eller fortælle hvor j kan slå det
> op?

Jeg tror, der er nogen der har fået sin familieret galt i halsen. B får
hverken en fordring på A eller en ret over den faste ejendom, i kraft af
selve samlivsforholdet har varet i 2 år.

Ham du har talt med har antagelig misforstået lejelovens § 77 a.

§ 77. I tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved
omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved
bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til at
fortsætte lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er
knyttet til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og den
dertil hørende beboelse.

§ 77 a. Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand,
ophæver samlivet, kan de aftale, hvem af parterne der skal have ret til
at fortsætte lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles
bolig. Kan parterne ikke blive enige om en aftale, jf. 1. pkt., kan der,
når særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes mindreårige
børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om, hvem af parterne der
skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. § 77, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.


/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Scripsit "JS" <adeo@oncable.dk>

> A har et hus. B møder A og de flytter sammen i A's hus (B siger sin
> lejlighed op).

> Hvad sker der hvis de flytter fra hinanden henholdsvis før og efter de
> har boet sammen i 2 år???
> (Ham jeg snakkede med mener, at B efter 2 år har krav på halvdelen af, hvad
> A's hus er værd... Kan det passe???

Under ingen omstændigheder. Hvis de har været gift i de to år bliver
tingene lidt komplicerede, men så længe de ikke er det, er det
klokkeklart at hver person ejer hvad han og hun ejer når de går fra
hianden.

De bør så i løbet af samlivet have sørget for at de økonomiske bidrag
de hver især yder til den fælles husholdning står i et acceptabelt
(for dem) forhold til fordelingen mellem forbrugsudgifter og varige
aktiver (herunder den friværdi i huset der bygges op efterhånden som
der afdrages på lån i det). Hvis ikke, er der bare surt for den af
parterne der er blevet forfordelt.

> Eller hvad går "2 års reglen" ud på???).

Lejelovgivningen indeholder en bestemmelse (lejelovens §77a) om at når
et par har boet sammen i 2 år, har de to parter som udgangspunkt lige
god ret til at fortsætte et eksisterende lejemål efter de går fra
hinanden, uanset at den ene måske har boet i det længere end den
anden.

Det er sikkert den din ven har fået galt i halsen.

--
Henning Makholm "Gå ud i solen eller regnen, smil, køb en ny trøje,
slå en sludder af med købmanden, puds dine støvler. Lev!"

---

"JS" <adeo@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3f83218d$0$180$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

[klip]

> (Ham jeg snakkede med mener, at B efter 2 år har krav på halvdelen af,
hvad
> A's hus er værd... Kan det passe???

Nej.

> Eller hvad går "2 års reglen" ud på???).

Der gælder en to-årsregel vedrørende beregning af gaveafgift.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Hej og tak for svarene!

Jeg synes godt nok også, at det lød mærkeligt, hvis man pludselig
skulle dele det hele efter blot 2 år.
Men i nævner 77a (har lige slået den op)... når der står, at det ved
dom kan fastsættes, hvem der skal have boligen, vil det så sige, at
A kan risikere at skulle flytte, selv om huset oprindeligt er hans og
står i hans navn???

Mvh. JS

"JS" <adeo@oncable.dk> wrote in message
news:3f83218d$0$180$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej.
>
> Har lige haft en lang diskussion om, hvad der sker i flg. tilfælde:
>
> A har et hus. B møder A og de flytter sammen i A's hus (B siger sin
> lejlighed op).
> >>> Hvad sker der hvis de flytter fra hinanden henholdsvis før og efter de
> har
> boet sammen i 2 år???
> (Ham jeg snakkede med mener, at B efter 2 år har krav på halvdelen af,
hvad
> A's hus er værd... Kan det passe??? Eller hvad går "2 års reglen" ud
på???).
>
> Nogen der umiddelbart kan svare på dette, eller fortælle hvor j kan slå
det
> op?
>
> Mvh. JS
>
>

---

"JS" <adeo@oncable.dk> wrote in message
news:3f8453a5$0$45358$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej og tak for svarene!
>
> Jeg synes godt nok også, at det lød mærkeligt, hvis man pludselig
> skulle dele det hele efter blot 2 år.
> Men i nævner 77a (har lige slået den op)... når der står, at det ved
> dom kan fastsættes, hvem der skal have boligen, vil det så sige, at
> A kan risikere at skulle flytte, selv om huset oprindeligt er hans og
> står i hans navn???

Nej, eftersom §77a er i lejeloven, og der i dette tilfælde er tale om, at A
ejer huset.

Lisbeth

---

> Nej, eftersom §77a er i lejeloven, og der i dette tilfælde er tale om, at
A
> ejer huset.

Findes der så en tilsvarende paragraf mht. ejerboliger, eller er man
"sikret"
sin bopæl hvis man ejer og ikke lejer???
....Det virker da lidt urimeligt hvis det skal have den store betydning om
man lejer/ejer... skulle det være mindre slemt for en som lejer, at miste
sit sted at bo???

Mvh. JS

---

JS wrote:

[klip]

> Findes der så en tilsvarende paragraf mht. ejerboliger,

Nej.

[klip]

> ...Det virker da lidt urimeligt hvis det skal have den store betydning om
> man lejer/ejer... skulle det være mindre slemt for en som lejer, at miste
> sit sted at bo???

Lejelovens § 77 a har vistnok sit hovedanvendelsesområde i de tilfælde,
hvor to ex-samlevende har børn, og hvor den som børnene skal bo hos,
ikke står som enelejer. I disse tilfælde, hvor der ikke kan opnås
enighed mellem ex-samleverne, kan der gives dom om tvangsoverførsel af
den andens lejeret.
Lovgiver har har antagelig ment, at hensynet til barnets tarv ikke
vægter så højt, at der kan ske tvangsoverførsel af den andens ejendomsret.
Dette er hovedsagelig en politisk afvejning og skal derfor ikke
forfølges nærmere her.

/Rune Wold


--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Scripsit Rune Wold <nospam@nospam.dk>

> I disse tilfælde, hvor der ikke kan opnås
> enighed mellem ex-samleverne, kan der gives dom om tvangsoverførsel af
> den andens lejeret.
> Lovgiver har har antagelig ment, at hensynet til barnets tarv ikke
> vægter så højt, at der kan ske tvangsoverførsel af den andens ejendomsret.

Der er jo også den forskel at de rettigheder man har som lejer (fx til
at fortsætte med at være lejer), ikke betragtes som et formuegode i
sig selv. Det er fast ejendom derimod.

En lovbestemmelse om at ejerskabet af en *ejerbolig* skal afstås til
en samlever, ville derfor være grundlovsstridig (§73), med mindre
bestemmelsen tjener *almenvellet* snarere end blot den enkelte part
boligen overdrages til.

--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Der er jo også den forskel at de rettigheder man har som lejer (fx til
> at fortsætte med at være lejer), ikke betragtes som et formuegode i
> sig selv. Det er fast ejendom derimod.

Det er i hvert fald forkert. En brugsret er en begrænset rettighed over
fast ejendom, og dermed også et formueaktiv (gode). Hvis ikke det var et
formuegode, hvad f..... betaler man så leje for

[klip]

> En lovbestemmelse om at ejerskabet af en *ejerbolig* skal afstås til
> en samlever, ville derfor være grundlovsstridig (§73), med mindre
> bestemmelsen tjener *almenvellet* snarere end blot den enkelte part
> boligen overdrages til.

Det er i hvert fald HELT forkert. GRL § 73 beskytter kun imod afståelse
af ejemdomsret til staten.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Scripsit Rune Wold <nospam@nospam.dk>
> Henning Makholm wrote:

> > Der er jo også den forskel at de rettigheder man har som lejer (fx til
> > at fortsætte med at være lejer), ikke betragtes som et formuegode i
> > sig selv. Det er fast ejendom derimod.

> Det er i hvert fald forkert. En brugsret er en begrænset rettighed over
> fast ejendom, og dermed også et formueaktiv (gode).

Jo, den løbende brugsret. Men retten til at blive ved med at betale
for at leje sammen lejlighed i næste måned? Hvis man allerede har den,
hvad f... betaler man så leje for?

> > En lovbestemmelse om at ejerskabet af en *ejerbolig* skal afstås til
> > en samlever, ville derfor være grundlovsstridig (§73), med mindre
> > bestemmelsen tjener *almenvellet* snarere end blot den enkelte part
> > boligen overdrages til.

> Det er i hvert fald HELT forkert. GRL § 73 beskytter kun imod afståelse
> af ejemdomsret til staten.

Vil det sige at §73 ikke finder anvendelse på lovgivning om at
jordejere skal afstå jord til lufthavne, privatbaner,
elforsyningsselskaber m.v.?

--
Henning Makholm "Fuck Lone."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

Jeg er ikke inde i lejeretten men fandt en interessant dom til muligvis
begge jeres stridsemner.

Det må så være op til den flittige at undersøge lejelovens kap. XII fra
1955.

U.1961.337H

Lejers beskyttelse efter lejelovens kap. XII anset som et af
grundlovens § 73 beskyttet formuegode.


Antaget, at den en lejer ved lejelovbekg. nr. 116 af 15. april 1955
kapitel XII tillagte beskyttelse må anses som et formuegode, for hvis
bortfald som følge af ekspropriation lejeren har krav på erstatning i medfør
af grundlovens § 73.


Mvh
Jonas

---

Scripsit "Jonas Hansen" <ugyldig@>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

> Jeg er ikke inde i lejeretten men fandt en interessant dom til muligvis
> begge jeres stridsemner.

> U.1961.337H

> Lejers beskyttelse efter lejelovens kap. XII anset som et af
> grundlovens § 73 beskyttet formuegode.

Hm, det ser ihvertfald ud til at skyde mit argument ned.

--
Henning Makholm "Apologies if I am repeating obvious
conclusions. My only gateway onto the Net is
very expensive, and I miss many important postings...
Please write to me and tell me what you think. I don't get much mail."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

> > U.1961.337H
>
> > Lejers beskyttelse efter lejelovens kap. XII anset som et af
> > grundlovens § 73 beskyttet formuegode.
>
> Hm, det ser ihvertfald ud til at skyde mit argument ned.

Som nævnt i mit oprindelig indlæg skulle man måske lige se på kap. XII fra
1955. Det kan være en særlig uopsigelig lejeret og derved forskellig fra de
"normale", og dommen derved være konkret. Men som sagt er jeg ikke
(overhovedet) inde i lejeretten.

Mvh
Jonas