---

Hej NG.
-
Jeg håber at dette er den korrekte gruppe, til mit spørgsmål:

Jeg sidder og kigger på nogle materiale-egenskaber for støbt, austenitisk
rustfrit stål. Om mekaniske egenskaber står der bl.a. at (fra engelsk):

Bulk Modulus = ca. 140 GPa.
Fracture toughness = ca. 140 MPa.m^1/2
Loss Coefficient = ca. 1e-003
Shape Factor = 64
Thermal Conductivity = ca. 16 W/m.K

Jeg har forsøgt at alliere mig med Gyldendals røde ordbog og derudover er
jeg lidt uklar mht. de danske oversættelser af begreberne. Følgende
overvejelser gøres (jeg håber på noget god, uddybende feedback):

Bulk Modulus betyder ikke materialets E-modul, men hvad er det så for en
størrelse og hvad bruger man dette tal til?

Enheden for fracture toughness ser underlig ud. Håber nogen kan forklare
lidt om det... Tallet angiver vel noget med brud.... et-eller-andet (altså:
fraktur-sejhed) ??? hmmm. Det er ikke brudforlængelsen....?

Loss Coefficient? Hvad bruges den til?
Samme spørgsmål med Shape Factor´en...?
Thermal Conductivity kan vel (i samråd med Gyldendals ordbog) oversættes til
varmeledningsevne. Er der ikke en venlig sjæl som kan give et eksempel på en
beregning med dette tal?

Om min baggrund: Er maskiningeniørstuderende på 3. semester, jvf.
nedenstående hjemmeside.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Martin Jorgensen wrote:
>
> Thermal Conductivity = ca. 16 W/m.K

> Thermal Conductivity kan vel (i samråd med Gyldendals ordbog) oversættes til
> varmeledningsevne. Er der ikke en venlig sjæl som kan give et eksempel på en
> beregning med dette tal?

Lad os sige at vi har en stang af materialet hvor temperaturforskellen
mellem de to ender er DeltaT, målt i kelvin. Hvis A er tværsnitsarelaet
af stangen, og L er længden af den, så er den effekt der strømmer
gennem stangen, nok givet ved

P = c · DeltaT · A / L

hvor c er varmekonduktiviteten (varmeledningsevnen).

Eksempel: DeltaT = 100 K
A = 1 cm² = 0,0001 m²
L = 1 m
Så bliver varmetransporten på P = 0,16 W (altså 0,16 watt)


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Hej Jeppe.

Takker for rigtig god, letforståelig og fin forklaring om
varmekonduktiviteten...

mvh.
Martin Jørgensen

-SNIP resten-

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f9822ef$0$9767$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej NG.
> -
> Jeg håber at dette er den korrekte gruppe, til mit spørgsmål:
>

> Bulk Modulus betyder ikke materialets E-modul, men hvad er det så for en
> størrelse og hvad bruger man dette tal til?

Svare til E-modul.

> Enheden for fracture toughness ser underlig ud. Håber nogen kan forklare
> lidt om det... Tallet angiver vel noget med brud.... et-eller-andet
(altså:
> fraktur-sejhed) ??? hmmm. Det er ikke brudforlængelsen....?

Det danske udtryk er "slagsejhed".

>
> Loss Coefficient? Hvad bruges den til?

Krympning.

> Samme spørgsmål med Shape Factor´en...?

Stivhed.

> Om min baggrund: Er maskiningeniørstuderende på 3. semester, jvf.
> nedenstående hjemmeside.

Ikke noget at prale af når du spørger

---

Hej //zigge

//zigge wrote:
> "Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f9822ef$0$9767$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
-SNIP-
>> Bulk Modulus betyder ikke materialets E-modul, men hvad er det så
>> for en størrelse og hvad bruger man dette tal til?
>
> Svare til E-modul.

Passer ikke, da tallene ikke er ens. E-modulet hedder "Young´s modulus" og
E-modulet har en højere værdi end "Bulk Modulus"-værdien, såvidt jeg lige
kan se (ca. 50% større)... Ellers er enhederne de samme (GPa).

>> Enheden for fracture toughness ser underlig ud. Håber nogen kan
>> forklare lidt om det... Tallet angiver vel noget med brud....
>> et-eller-andet (altså: fraktur-sejhed) ??? hmmm. Det er ikke
>> brudforlængelsen....?
>
> Det danske udtryk er "slagsejhed".

Okay Rart at vide.... Hvordan forklarer du enheden: ca. 140 MPa.m^1/2?
Jeg troede at slagsejhed var en værdi, angivet i Joule som funktion af en
test-temperatur... På den måde kan man tegne en graf som viser at der sker
sprødt brud i venstre side (ved de lave temperaturer => lille absorberet
energi-mængde) og sejt brud i højre side (sejt brud => den absorberede
energimængde er større). Kurven ser "S"-formet ud...

Enheden, MPa.m^1/2??? Det forstår jeg ikke... Forklaring udbedes... Er det
MPa pr. m^1/2 eller skal det forstås som MPa*m^1/2? Punktummet imellem MPa
og m^1/2 forvirrer mig...

>>
>> Loss Coefficient? Hvad bruges den til?
>
> Krympning.

AAah, giver mening... Men krympning ift. hvad? En "omvendt"
temperatur-koefficient eller hvad? Kan du (eller andre) ikke komme med et
eksempel på denne "krympnings-værdi"? Angiver tallet f.eks. det maksimale en
metalstang kan krympe, når den udsættes for tryk eller hvad? Hvis jeg skal
forstå hvad du mener, må du skrive noget mere - forklare dig nærmere...

Kan du komme med et regne-stykke-eksempel? Tag f.eks. en stål-stang på 1
meter som eksempel...

>> Samme spørgsmål med Shape Factor´en...?
>
> Stivhed.

Okay, du har tilsyneladende styr på det... Men stivhed? Uden enhed??? Kan
jeg ikke bede dig komme med et beregnings-eksempel på hvordan man anvender
tallet... Så er det nok lettere at forstå hvordan tallet anvendes.

>> Om min baggrund: Er maskiningeniørstuderende på 3. semester, jvf.
>> nedenstående hjemmeside.
>
> Ikke noget at prale af når du spørger

Det var nu ikke ment som "pral".

Nærmere ment som en information om mit kendskab til materiale-lære. På
studiet har vi ikke lært at bruge ovennævnte tal, hvorfor jeg nu spørger i
denne gruppe om det. Informationen er givet, fordi jeg ikke behøver en lang
forklaring om hvad e-modul og andre mekaniske egenskaber står for.

Jeg spørger f.eks. ikke om hvad E-modul er, hvordan man hærder stål, bcc-
kontra fcc-strukturer og en hel del andet, da jeg jo har lært om det og godt
kender til det. Som sagt, har jeg ikke lært at bruge ovenstående tal, men
det kan være praktisk at lære at anvende tallene (dataene).

Derudover "faldt du jo selv i" mht. E-modulet kontra "Bulk Modulus", så du
har vist heller ikke helt så meget at prale af (men dog lidt mere end mig,
alligevel, tyder dit svar på)

Se hvad Jonas Møller Larsen skriver...

Sidst, men ikke mindst bliver man jo ikke klogere, hvis ikke man spørger...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> wrote:

>AAah, giver mening... Men krympning ift. hvad? En "omvendt"
>temperatur-koefficient eller hvad?

Nu var der jo tale om et stoebemateriale. Mon ikke der er tale
om krympningen under stoebeprocessen? Dvs. et tal, som med
lidt god vilje er dimensionsloest.

Een promille lyder dog ikke af meget i den sammenhaeng.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Allan Olesen wrote:
> "Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> wrote:
>
>> AAah, giver mening... Men krympning ift. hvad? En "omvendt"
>> temperatur-koefficient eller hvad?
>
> Nu var der jo tale om et stoebemateriale. Mon ikke der er tale
> om krympningen under stoebeprocessen? Dvs. et tal, som med
> lidt god vilje er dimensionsloest.
>
> Een promille lyder dog ikke af meget i den sammenhaeng.

Det var faktisk et rigtigt godt gæt.... For plast, har vi i skolen også lært
om en "slip-vinkel", som er den vinkel man udtager støbt plast i...

Men teorien faldt pludseligt til jorden, da jeg checkede op på om det nu
også kunne passe og fandt ud at også ikke-støb-bare materialer, såsom træ
(wood - loss coefficient = 0,01), papir (cellulose based - loss coefficient
= 0,1) og læder (leather - loss coefficient = 0,3) også har "loss
coefficient"-værdier

mvh.
Martin Jørgensen


--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Hej NG.

Der er vist én som har vrøvlet lidt for meget og som kalder sig //zigge:

> //zigge wrote:
>> "Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:3f9822ef$0$9767$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> -SNIP-
>>> Bulk Modulus betyder ikke materialets E-modul, men hvad er det så
>>> for en størrelse og hvad bruger man dette tal til?
>>
>> Svare til E-modul.
>
> Passer ikke, da tallene ikke er ens. E-modulet hedder "Young´s
> modulus" og E-modulet har en højere værdi end "Bulk Modulus"-værdien,
> såvidt jeg lige kan se (ca. 50% større)... Ellers er enhederne de
> samme (GPa).

Derudover skrev jeg jo allerede fra starten at "Bulk Modulus betyder ikke
materialets E-modul".

>>> Enheden for fracture toughness ser underlig ud. Håber nogen kan
>>> forklare lidt om det... Tallet angiver vel noget med brud....
>>> et-eller-andet (altså: fraktur-sejhed) ??? hmmm. Det er ikke
>>> brudforlængelsen....?
>>
>> Det danske udtryk er "slagsejhed".

Passer heller ikke (ihvertfald i dette tilfælde).

Jeg tror nærmere at slagsejhed benævnes "toughness" ifølge "Materials
Selection in Mechanical Design" af M.F. Ashby. Bemærk enheden som jeg opgav
til ca. 140 MPa.m^1/2. Normalt når man måler slagsejhed, måles som bekendt
materialets tendens til sprødbrud vha. en kærv i prøvningsmaterialet og en
pendulhammer, hvor brudenergien angives i Joule. Jeg forklarede det også
tidligere:

> funktion af en test-temperatur... På den måde kan man tegne en graf
> som viser at der sker sprødt brud i venstre side (ved de lave
> temperaturer => lille absorberet energi-mængde) og sejt brud i højre
> side (sejt brud => den absorberede energimængde er større). Kurven
> ser "S"-formet ud...

Ifølge bogen af M.F. Ashby, s.19 gælder: fracture toughness = Y * S *
(pi*c)^(1/2), hvor 2c = revnelængden i meter. Sagt med ord, angiver fracture
toughness materialets modstand mod revne-formeringsdannelse.

Y = geometrisk faktor, afhængigt af prøveemnets geometri.
S = trækspændingen hvor revnedannelse opstår (i MPa)

På baggrund af ovenstående formel, kan enheden MPa.m^1/2 forklares og det er
dermed IKKE det samme som det danske ord, slagsejhed (selvom jeg nu ikke
kender den danske oversættelse).

-SNIP-
>>> Loss Coefficient? Hvad bruges den til?
>>
>> Krympning.

Passer igen heller ikke. Alle gode gange tre - du får nu en forklaring her,
med reference s.19 i samme bog:

"Loss Coefficient", angiver graden, for hvilket et materiale spreder
vibrationsenergi i sig og er et enhedsløst tal. Du kan beregne den således:
n = delta-U/(2*pi*U).

D=Delta-U/U = "the specific damping capacity" - der hører en graf med som
jeg ikke kan forklare.

Når n er under 0,01 er dæmpningen lille.

-SNIP-
>>> Samme spørgsmål med Shape Factor´en...?
>>
>> Stivhed.

Skal jeg p.t. hverken kunne bekræfte eller afkræfte.

-SNIP-
> Kan jeg ikke bede dig komme med et beregnings-eksempel på hvordan man
> anvender tallet... Så er det nok lettere at forstå hvordan tallet
> anvendes.

At mindst 3 ud af ting du skrev (jvf. ovenstående), bevisligt er forkert
forklarer ganske udmærket hvorfor du har ignoreret mine spørgsmål, da du jo
overhovedet ikke har styr på noget som helst:

>>> Om min baggrund: Er maskiningeniørstuderende på 3. semester, jvf.
>>> nedenstående hjemmeside.
>>
>> Ikke noget at prale af når du spørger

Du skal vist heller ikke prale for meget, når jeg læser dit svar igennem
igen.

Man skulle tro at du med vilje bare har fyret en værre gang pis af, med den
fejl-procent du har i dit svar og når jeg kan se at du ikke har fulgt op på
tråden, for at forklare dig nærmere (vel pga. uvidenhed antager jeg)...

Der har ikke rigtigt været nogen herinde som kendte alle svarene, men her er
forklaringen så på det meste, til dem som er interesseret.

mvh.
Martin Jørgensen

---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk


begin 666 wink.gif
M1TE&.#EA#P`/`+,``````+^_O___````````````````````````````````
M`````````````````````"'Y! $```$`+ `````/``\```0T,$@):ITX5,'Y
MQ4 G>E,XC@`EF.MJIJSEQ>PI;C9:YZYGOQK?C12<R8C%7P;7^60TEA0F`@`[
`
end

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> wrote:

>Normalt når man måler slagsejhed, måles som bekendt
>materialets tendens til sprødbrud vha. en kærv i prøvningsmaterialet og en
>pendulhammer, hvor brudenergien angives i Joule.

Du har ret, men til mandens forsvar skal det bemaerkes, at det
er indlysende, at Joule i den sammenhaeng er en pseudo-enhed.

Et lille emne kraever jo ikke samme antal Joule som et stort
emne. At man i proevningsmetoden har nogle fast definerede
dimensioner paa proeveemnet er kun en ringe undskyldning for
den slags sjusk.

Det er derfor sandsynligt, at der i mere videnskabeligt
orienterede kredse ogsaa eksisterer en anden og mere korrekt
enhed for slagsejhed.

--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Allan Olesen wrote:
-SNIP-
> Det er derfor sandsynligt, at der i mere videnskabeligt
> orienterede kredse ogsaa eksisterer en anden og mere korrekt
> enhed for slagsejhed.

Jeps, men bemærk:

>>> Enheden for fracture toughness ser underlig ud. Håber nogen kan
>>> forklare lidt om det... Tallet angiver vel noget med brud....
>>> et-eller-andet (altså: fraktur-sejhed) ??? hmmm. Det er ikke
>>> brudforlængelsen....?
>>
>> Det danske udtryk er "slagsejhed".

Det danske udtryk er /ikke/ "slagsejhed", men det skal tilføjes at ifølge
"Materials Selection in Mechanical Design" af M.F.Ashby, gælder det, at det
som jeg tror svarer til det danske "slagsejhed" = det engelske toughness
(gætter jeg på) kan beregnes udfra følgende formel:

Toughness, G(c) = K(c)^2 / (E*(1 + v))

K(c) = Fracture toughness-tallet som vi diskuterede og som i dette tilfælde
er ca. 140 MPa.m^1/2.
E = E-modul (young´s modulus)
v = Poisson´s forhold

Enheden for "toughness" opgives til kJ/m^2 og det kan vel sammenlignes med
brudenergien pr. areal-enhed kærv gætter jeg på...

Der er således en sammenhæng mellem de to størrelser, men jeg havde nu
ellers troet, at når jeg stillede et spørgsmål i en videnskabelig gruppe så
undersøgte man tingene på forhånd inden man svarer tilbage og giver forkerte
oplysninger - evt. gør man lige opmærksom på at man ikke er 100% sikker på
tingene, så folk ikke går rundt og tror de forkerte ting (her:
spørgeren/undertegnede)...

Takker ellers for de mere seriøse svar

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Hej Allan.

"Allan Olesen" <aolesen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa3bdaf$0$95027$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
-SNIP-
> Du har ret, men til mandens forsvar skal det bemaerkes, at det
> er indlysende, at Joule i den sammenhaeng er en pseudo-enhed.

Jeg ved ikke hvad du mener med en pseudo-enhed? En afledt enhed? Såvidt jeg
husker er arbejde = kraft * vej <=> 1 J = 1 N * 1 m = 1 Nm... Hvor svært kan
det være?

Til mandens ikke-forsvar kan jeg så lige nævne jeg tilfældigvis har opklaret
tingene og at følgende iøvrigt også er vrøvl og nonsens:

-SNIP-
> //zigge wrote:
>>> Samme spørgsmål med Shape Factor´en...?
>>
>> Stivhed.

Shape Factoren benævnes med det græske, lille fi og skulle være foreslået af
en person ved navn Parkhouse (1987), såvidt jeg lige hurtigt kan bedømme.

Tallet bruges til at tage hensyn til effekten af forskellige tværsnit, ved
en given belastningsmetode. Der skelnes ml. en shape factor for elastisk
bøjning af bjælker og ml. elastisk vridning udfra en stivhedsbetragtning
(skrives som fi, og "e" med lille) og tilsvarende gælder det at udfra en
styrkebetragtning har man også 2 ekstra parametre som benævnes med græsk fi
og et "f" med lille, for "failure"...

For mere information, spørg mig her eller kig i den bog jeg tidligere har
refereret til, s.132 ff.
-

Jeg havde sku´ ikke lige regnet med at et indlæg i dk.videnskab, hvor man
svarer på 4 spørgsmål kunne bestå af 100% ævl og vrøvl. Det kvalificerer
sgu´ næsten til en plads i mit kill-filter...

(der er svaret fuldstændigt forkert på mine spørgsmål, vedr. Bulk modulus,
fracture toughness, Loss Coefficient og Shape Factor. Tilsidst er der
Thermal Conductivity, som jeg selv vha. Gyldendals har oversat og som Jeppe
har besvaret fint => //zigge har svaret 100% forkert på mine 4 resterende
spørgsmål og det syntes jeg personligt er ret flot klaret)...

mvh.
Martin Jørgensen

---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> wrote:

>Jeg ved ikke hvad du mener med en pseudo-enhed? En afledt enhed?

Nej, noget der paa overfladen ser ud til at vaere en rigtig
enhed. Men kun paa overfladen.

Det var en vittighed med et kraftigt staenk af realisme.

> Såvidt jeg
>husker er arbejde = kraft * vej <=> 1 J = 1 N * 1 m = 1 Nm... Hvor svært kan
>det være?

Ja, det er jeg da saa sandelig klar over.

Man kan naturligvis ikke fyldestgoerende opgive et materiales
slagsejhed som et stykke arbejde. Det noedvendige arbejde
afhaenger jo af proeveemnets dimensioner.

Den eneste grund til, at det gaar godt alligevel, er, at vi
altid bruger proeveemner med samme dimensioner. (Dvs. naesten
altid - man reducerer til halv tykkelse, hvis det ikke er
muligt at udtage et emne i fuld tykkelse.)

Derfor vil jeg i videnskabelig sammenhaeng kalde Joule en
pseudo-enhed for slagsejhed.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Martin Jorgensen wrote:
> Hej NG.
> -
> Jeg håber at dette er den korrekte gruppe, til mit spørgsmål:

Den er vist god nok.

> Bulk Modulus betyder ikke materialets E-modul, men hvad er det så for en
> størrelse og hvad bruger man dette tal til?

Bulk Modulus, som jeg ikke ved, hvad hedder på dansk, er
proportionalitetskonstanten mellem den relative volumenændring og det
tryk, man udsætter sit materiale for.

Eksempel: Pålægger du dit materiale med B = 140 GPa et tryk på p = 1,4
MPa (+atmosfærens tryk), er den relative volumenændring lig p/B = 1,4
MPa/140 GPa = 0,00001. Volumen bliver altså 0,01 promille mindre.

Den proportionale sammenhæng gælder kun for tilpas små trykpåvirkninger
("det linieære regime"). Trykker du på materialet med f.eks. p = 100
GPa, bryder formlen sammen (og det gør materialet nok også).

Den reciprokke værdi af bulk modulus kaldes kompresibiliteten, og er
derfor 1/(140 GPa) i dette tilfælde.

--
Jonas Møller Larsen

---

> Bulk Modulus, som jeg ikke ved, hvad hedder på dansk, er
> proportionalitetskonstanten mellem den relative volumenændring og det
> tryk, man udsætter sit materiale for.

Bulk modulus K er i øvrigt defineret som

K = E / (3*(1-2v))

hvor E er elasticitetsmodulet og v er Poissons forhold.


ML-78

---

Hej ML-78.

ML-78 wrote:
-SNIP-
> Bulk modulus K er i øvrigt defineret som
>
> K = E / (3*(1-2v))
>
> hvor E er elasticitetsmodulet og v er Poissons forhold.

Ovenstående passer iøvrigt fint med hvad jeg beregnede udfra
materiale-tabellen, så tak for dine svar.

Derudover: Er der ikke en eller anden klog gut, som kan besvare lidt af det
jeg spørger om i news:3f9ac919$0$9806$edfadb0f@dread14.news.tele.dk ? Det
ville gøre mig meget glad.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

Hej Jonas

Jonas Møller Larsen wrote:
> Martin Jorgensen wrote:
-SNIP-
>> Bulk Modulus betyder ikke materialets E-modul, men hvad er det så
>> for en størrelse og hvad bruger man dette tal til?
>
> Bulk Modulus, som jeg ikke ved, hvad hedder på dansk, er
> proportionalitetskonstanten mellem den relative volumenændring og det
> tryk, man udsætter sit materiale for.

Takker for god forklaring.

Er der ikke én her i gruppen som ved hvad den danske oversættelse er??? Bulk
betyder vist noget med størrelse, omfang, volumen ifølge Gyldendal men det
hjælper mig ikke rigtigt nærmere en dansk oversættelse af begrebet.

> Eksempel: Pålægger du dit materiale med B = 140 GPa et tryk på p = 1,4
> MPa (+atmosfærens tryk), er den relative volumenændring lig p/B = 1,4
> MPa/140 GPa = 0,00001. Volumen bliver altså 0,01 promille mindre.

Ok, taler du så om at materialet "krymper", ligesom //zigge snakker om at
"Loss Coefficient"-en, angiver et tal for "krympning"?

I dit eksempel siger du at vi pålægger materialet et tryk på 1,4 MPa +
atmosfærens tryk. Tager jeg ikke helt fejl, trykker atmosfæren med 1 atm =
101.325 Pa.
1,4 MPa = 1.400.000 - de 2 tal lagt sammen giver: 1.501.325 MPa...
Misforstår jeg noget? Du tager i beregningen ikke hensyn til atmosfærens
tryk eller hvad?

> Den proportionale sammenhæng gælder kun for tilpas små
> trykpåvirkninger ("det linieære regime"). Trykker du på materialet
> med f.eks. p = 100 GPa, bryder formlen sammen (og det gør materialet
> nok også).

Det er klart...

> Den reciprokke værdi af bulk modulus kaldes kompresibiliteten, og er
> derfor 1/(140 GPa) i dette tilfælde.

Ok, giver god mening.

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

---

> Er der ikke én her i gruppen som ved hvad den danske oversættelse er??? Bulk
> betyder vist noget med størrelse, omfang, volumen ifølge Gyldendal men det
> hjælper mig ikke rigtigt nærmere en dansk oversættelse af begrebet.

Jeg tror bare, det hedder bulk modulus. På engelsk kaldes det også "volume
modulus", og det kan man vel oversætte til volumenmodulet, men jeg kan ikke
huske at have hørt det omtalt sådan.


ML-78

---

Martin Jorgensen wrote:
> Jonas Møller Larsen wrote:
>>Eksempel: Pålægger du dit materiale med B = 140 GPa et tryk på p = 1,4
>>MPa (+atmosfærens tryk), er den relative volumenændring lig p/B = 1,4
>>MPa/140 GPa = 0,00001. Volumen bliver altså 0,01 promille mindre.
>
> Ok, taler du så om at materialet "krymper",

Ja.

> ligesom //zigge snakker om at
> "Loss Coefficient"-en, angiver et tal for "krympning"?

De andre størrelser, du opgiver, vil jeg ikke kloge mig på.

> I dit eksempel siger du at vi pålægger materialet et tryk på 1,4 MPa +
> atmosfærens tryk. Tager jeg ikke helt fejl, trykker atmosfæren med 1 atm =
> 101.325 Pa.
> 1,4 MPa = 1.400.000 - de 2 tal lagt sammen giver: 1.501.325 MPa...
> Misforstår jeg noget? Du tager i beregningen ikke hensyn til atmosfærens
> tryk eller hvad?

Atmosfærens tryk skal ikke med i beregningen. Ved 1 atmosfæres tryk har
materialet sin ligevægtsstørrelse. Det er det ekstra (ikke-atmosfæriske)
tryk, som bestemmer afvigelsen fra ligevægtsvolumen.

--
Jonas Møller Larsen

---

"Jonas Møller Larsen" <nospam@nospam.nospam> skrev i en meddelelse
news:3f9bc7f2$0$28963$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Martin Jorgensen wrote:
-SNIP-
> > Ok, taler du så om at materialet "krymper",
>
> Ja.

Ok.

-SNIP-
> > I dit eksempel siger du at vi pålægger materialet et tryk på 1,4 MPa +
> > atmosfærens tryk. Tager jeg ikke helt fejl, trykker atmosfæren med 1 atm
=
> > 101.325 Pa.
> > 1,4 MPa = 1.400.000 - de 2 tal lagt sammen giver: 1.501.325 MPa...
> > Misforstår jeg noget? Du tager i beregningen ikke hensyn til atmosfærens
> > tryk eller hvad?
>
> Atmosfærens tryk skal ikke med i beregningen. Ved 1 atmosfæres tryk har
> materialet sin ligevægtsstørrelse. Det er det ekstra (ikke-atmosfæriske)
> tryk, som bestemmer afvigelsen fra ligevægtsvolumen.

Ok, klart nok....
Tak for svaret...

mvh.
Martin Jørgensen

---

Martin Jorgensen (megafedt@hotmail.com) wrote:
> Hej Jonas
>
> Jonas Møller Larsen wrote:
>> Martin Jorgensen wrote:
> -SNIP-
>>> Bulk Modulus betyder ikke materialets E-modul, men hvad er det så
>>> for en størrelse og hvad bruger man dette tal til?
>>
>> Bulk Modulus, som jeg ikke ved, hvad hedder på dansk, er
>> proportionalitetskonstanten mellem den relative volumenændring og det
>> tryk, man udsætter sit materiale for.
>
> Takker for god forklaring.
>
> Er der ikke én her i gruppen som ved hvad den danske oversættelse er??? Bulk
> betyder vist noget med størrelse, omfang, volumen ifølge Gyldendal men det
> hjælper mig ikke rigtigt nærmere en dansk oversættelse af begrebet.

Jeg har en ordliste fra et indledende kursus i materialefysik ved DTU. Der
er det oversat med: "Kompressibilitetsmodul".

Jeg ved ikke i hvor høj grad det egentlig bruges, jeg har ikke beskæftiget
mig så meget med materialefysik siden jeg havde faget.



Mvh.

Dennis Jørgensen