---

Er der en klog mand / kvinde som kan fortælle forskellen på

Swingmusik
Salonmusik
Palmehavemusik
Jazzmusik

Er genrerne stort set de samme?: Hvis der er en som kan fortælle lidt
historisk om disse genrer, bare så`n ganske kort ville jeg blive jublende
glad. Jeg synes nemlig det ser ud til at genrerne overlapper hinanden. Svend
Nicolaisens palmehaveorkester var vel et jazzorkester ??? - og de spiller
swingmusik som jeg også synes bliver betegnet som salonmusik ???? - Hvordan
kom benævnelsen "Palmehavemusik" pludselig ind i billedet?

et andet spørgsmål:

Findes der stadig nogle af disse gamle danserestauranter fra dengang mor var
dreng, som man siger. Ældre folk fortæller jo at de var til bal hver lørdag
og at der blev spillet musik af disse før nævnte genrer. Findes der stadig
danserestauranter som booker den slags orkestre til lørdagsbal. Altså
"IbGlindemans orkester" og så`n noget.

Hilsen Åge

---

Hej Åge

Det er ikke liige de genrer vi allermest til, men kan da komme med et bud

> Swingmusik
Er mest fra lige før, under og efter 2. verdenskrig. Hører til den
amerikanske standardjazz, med de store orkestere som Duke Ellingtons
orkester og lignende. Også som musikken i feks de gamle Fred Astair film.

> Salonmusik
Er ældgammelt - fra før 1920erne, - en fælles betegnelse for finere
spisemusik. Kan være standardjazz, men også lettere, populær klassisk.

> Palmehavemusik
Det begreb opstod først i 50erne med statsradiofoniens direkte
transmissioner fra Restaurant Palmehaven ved Tivoli i København. Mest som
swingmusik, - altså standardjazz men også såkaldt populærmusik, dvs tidens
toner fra feks film, både danske og udenlandske. Af udenlandske sange, var
det mest hentet fra kendte amerikanske navne som Dean Martin, Frank
Sinatra. Danske sangere som Gustav Winckler og Grethe Ingemann kom frem med
den type populærmusik i slutningen af 50erne/begyndelsen af 60erne, med
radioens Bigband. ( en musikform der gled over i Grandprix musik og senere
dansktop)

> Jazzmusik
Er en meget bred betegnelse for al den musik der har sin rod i den sorte
jazz/blues, musik udviklet mere eller mindre direkte fra gospel. Fra ca 1910
og fremad. En bred genre i konstant udvikling og som stadigt får nye
"undergrupper". Den oldgamle Rythm and blues har udviklet sig først til
standardjazz, swing, beebob, Dixie, New Orleansjazz, improvisationsjazz til
nutidens fusionsjazz.
Andre dele af den gamle rythm and blues udviklede sig til rock'n'roll, rock,
glamrock, Heavyrock og frem til nutidens hiphop og trash.

> Findes der stadig danserestauranter som booker den slags
> orkestre til lørdagsbal. Altså "IbGlindemans orkester" og så`n noget.

Nej - den sidste danserestaurant af den type var restaurant Nimb i København
og den nedlagde dansemusikken i slutningen af 60erne. Med den revival der er
nu med feks Ib Glindemans orkester er det sikkert muligt at der stables
enkeltdags arrangementer på benene rundt omkring, men restauranter der har
musik hver lørdag med så store orkestre, er en saga blot. Det er ganske
enkelt for dyrt.

/ Flying Hotdogs

---

>
> > Jazzmusik
[SNIP]

> Den oldgamle Rythm and blues har udviklet sig først til
> standardjazz, swing, beebob, Dixie, New Orleansjazz, improvisationsjazz til
> nutidens fusionsjazz.
> Andre dele af den gamle rythm and blues udviklede sig til rock'n'roll, rock,
> glamrock, Heavyrock og frem til nutidens hiphop og trash.
>

Et spørgsmål i.f.m. dette.
Er R&B blot en anden betegnelse for Rythm and Blues, eller ligger der
mere bag?

Venligst
Flemming

---

Flemming Holm Jensen <fhj@musik.auc.dk> wrote:
> Et spørgsmål i.f.m. dette.
> Er R&B blot en anden betegnelse for Rythm and Blues, eller ligger der
> mere bag?

Godt spørgsmål

Den nutidige betegnelse R&B har ikke - så vidt vi er orienterede - ikke en
dyt med den gamle Rythm and blues at gøre. ( en jazz/blues form som også
blev kaldt R&B dengang i 50erne og før). Udover selvfølgelig at begge har
den lidt mere jazzede klang, end almindelig nutidig discopop. Den game R&B
var mere bluesagtig - lyt feks til tidlig BB King og også Chuck Berry før
han var med til at skabe det endnu mere rytmiske rock'n'roll.

/ Flying Hotdogs

---

"Flemming Holm Jensen" <fhj@musik.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3FA0F7D9.A98A6B59@musik.auc.dk...
> >
> > > Jazzmusik
> [SNIP]
>
> > Den oldgamle Rythm and blues har udviklet sig først til
> > standardjazz, swing, beebob, Dixie, New Orleansjazz, improvisationsjazz
til
> > nutidens fusionsjazz.
> > Andre dele af den gamle rythm and blues udviklede sig til rock'n'roll,
rock,
> > glamrock, Heavyrock og frem til nutidens hiphop og trash.
> >
>
> Et spørgsmål i.f.m. dette.
> Er R&B blot en anden betegnelse for Rythm and Blues, eller ligger der
> mere bag?
>
> Venligst
> Flemming

Jeg tror Flying Hotdog har ret.
Jeg tror lidt navnet R&B hænger ved på grund af vokalen og den oprindelige
sørgmodighed i musikken.
Det bliver sunget på en lidt anden måde men tror ikke skalaerne er helt ved
siden af hvad de var dengang.
Nok mindre kromatik.
Jeg kan så ikke rigtig (heller) se nogen sammenhæng i hvordan musikken er
spillet.

/Noden

---

"Michael aka Slowhand" <noden@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa14823$0$9766$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Det bliver sunget på en lidt anden måde men tror ikke skalaerne er helt
ved
> siden af hvad de var dengang.
> Nok mindre kromatik.

Den forstår jeg ikke helt... med "kromatik" hentyder du til brugen af blå
toner (især den lave kvint) eller hvordan? Lige præcis den tone synes jeg
hænger ved i nutidens fortolkning af R&B...

/Ulrik

---

> > Det bliver sunget på en lidt anden måde men tror ikke skalaerne er helt
> ved
> > siden af hvad de var dengang.
> > Nok mindre kromatik.
>
> Den forstår jeg ikke helt... med "kromatik" hentyder du til brugen af blå
> toner (især den lave kvint) eller hvordan? Lige præcis den tone synes jeg
> hænger ved i nutidens fortolkning af R&B...
>
> /Ulrik
>
Ja også den lille kvint men også en lille septim, til en stor og så til
prim! (Kromatik over det meste af skalaen.)
Også med at skifte fra en lille terts til en stor o.l.
Men jeg tænker mest på vokalen for som du siger så bliver den lile kvint
brugt rigtig meget idag.
Men det kan da godt være du har ret, jeg synes bare ikke jeg har stødt
sønderligt meget på det idag.

/Michael

---

"Michael aka Slowhand" <noden@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa14f27$0$9723$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Ja også den lille kvint men også en lille septim, til en stor og så til
> prim! (Kromatik over det meste af skalaen.)
> Også med at skifte fra en lille terts til en stor o.l.
> Men jeg tænker mest på vokalen for som du siger så bliver den lile kvint
> brugt rigtig meget idag.
> Men det kan da godt være du har ret, jeg synes bare ikke jeg har stødt
> sønderligt meget på det idag.

Durterts/molterts-skift synes jeg heller ikke at høre meget i dag, så på det
punkt er vi enige. Den lave kvint synes jeg derimod er fast bestanddel af
improvisationsfraseringer hos mange sangere og sangerinder i dag.

/Ulrik

---

> > Ja også den lille kvint men også en lille septim, til en stor og så til
> > prim! (Kromatik over det meste af skalaen.)
> > Også med at skifte fra en lille terts til en stor o.l.
> > Men jeg tænker mest på vokalen for som du siger så bliver den lile kvint
> > brugt rigtig meget idag.
> > Men det kan da godt være du har ret, jeg synes bare ikke jeg har stødt
> > sønderligt meget på det idag.
>
> Durterts/molterts-skift synes jeg heller ikke at høre meget i dag, så på
det
> punkt er vi enige. Den lave kvint synes jeg derimod er fast bestanddel af
> improvisationsfraseringer hos mange sangere og sangerinder i dag.
>
> /Ulrik
>
Jeg giver dig helt ret!
Også med en lille kvint.
Hvad med skift fra en lille septim, til en stor septim og evt til
grundtone!?
Det er også noget af det jeg tænkte på!

/Michael

---

"Michael aka Slowhand" <noden@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa163d5$0$9746$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
> Jeg giver dig helt ret!
> Også med en lille kvint.
> Hvad med skift fra en lille septim, til en stor septim og evt til
> grundtone!?
> Det er også noget af det jeg tænkte på!

Tja... Det har jeg faktisk ikke rigtigt tænkt på, altså mht.
7'er-vendingen... kan tænkes, du har ret. Jeg vil da lytte lidt efter det,
når radioen atter spiller moderne R&B.

/Ulrik

---

"Flemming Holm Jensen" <fhj@musik.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:3FA0F7D9.A98A6B59@musik.auc.dk...
> >
> > > Jazzmusik
> [SNIP]
>
> > Den oldgamle Rythm and blues har udviklet sig først til
> > standardjazz, swing, beebob, Dixie, New Orleansjazz, improvisationsjazz
til
> > nutidens fusionsjazz.
> > Andre dele af den gamle rythm and blues udviklede sig til rock'n'roll,
rock,
> > glamrock, Heavyrock og frem til nutidens hiphop og trash.
> >
>
> Et spørgsmål i.f.m. dette.
> Er R&B blot en anden betegnelse for Rythm and Blues, eller ligger der
> mere bag?

Altså bluesmusik er jo den rytmiske musiks grundlægger. Det startede i
bomuldsmarkerne og så er der ellers sket en masse ændringer og nytænkninger.
Man kan derfor godt - og korrekt - argumentere for, at trashmetal er
udsprunget af bluesmusikken, men den ligger ikke helt lige for fra mit
synspunkt. Nutidens R&B kan jeg dog uden problem relatere til bluesmusik og
R&B-tradition, da det blot er en viderudvikling, hvor mange af de
grundlæggende faktorer er bibeholdt, eksempelvis de blå toner. Lyt til All
Saints' "Never Ever": Produktionen ikke medregnet, er det bare bluesmusik
med jazz'ede indsatser...

Jeg er til gengæld sjovt nok aldrig stødt på betegnelsen "palmehavemusik".
Mit gæt (!) er, at betegnelsen ikke eksisterer i udlandet, og derfor nærmer
det sig vel en art slangsprog, da jeg ikke kan forestille mig, at der er
tale om en helt unik dansk version af swing... men lidt sjov er betegnelsen
da, så hvis nogen har uddybende bemærkninger omkring genren, så vil jeg
følge med i spænding!

/Ulrik

---

Ulrik Lauritzen <ulauNOSPAM98@12mail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:bnrhvb$ri0$1@sunsite.dk...

> så hvis nogen har uddybende bemærkninger omkring genren, så vil jeg
> følge med i spænding!
_________

Jo, altså. Nu fortalte "Flyvende Hotdogs" jo lidt om det, men før jeg
stillede spørgsmålet kan jeg da lige fortælle hvad jeg selv mente om
spørgsmålet.


Jeg har opfattet "palmehavemusik" som en meget populariseret udgave af
swingende jazzmusik. En genre som vist fik sit navn i forbindelse med faste
årelange DR- transmissioner fra et københavnsk dansested "Restaurant
Palmehaven". Da navnet med tiden blev en fast forankret betegnelse for denne
meget dansktoppifiserede udgave af jazzmusik (om man så må sige) blev der i
nogle år oprettet et radiounderholdningsorkester som hed "Danmarks Radios
Palmehaveorkester". Jeg ved ikke præsis hvornår det eksisterede, men det
gjorde det under alle omstændigheder fra 1967 til 1973, da det blev bestyret
af kapelmester Svend Lundvig. Måske har det eksisteret meget tidligere,
siden halvtredserne måske. Måske også meget senere end 1973. Har prøvet at
spørge DR, som rodede lidt med sagen. De kunne ikke helt finde ud af det,
men talte om at det havde eksisteret i adskillige år, måske siden 50-erne.
Det mener jeg nu ikke kan passe.
Sådan som jeg husker det spille "DRs palmehaveorkester" til
middagskoncerter i weekenden på P1, vist kl. 12.02-12.30, lige før den lange
radioavis, som dengang kom kl. 12.30. Der var solister med hver gang. Det
var f.eks. Bjørn Tidmand, Birthe Kjær, Gustaw Winkler, og så blev der
spillet afdæmpet dinner-musik i en slags jazz-dansktop-udgave.
Betegnelsen "Palmehavemusik" er bredt anerkendt, på liuge fod med andre
genrer. Den er måske bare ikke så kendt her i NG, fordi det er en genre som
er beslægtet med dansktop. Det er måske også en betegnelse som kun bruges i
Danmark, da de jo ikke har dansktopmusik i udlandet.
Man kan jo sikkert drage sammenligning med betegnelsen "Dansebandmusik".
Den er så vidt jeg ved totalt ukendt udenfor Skandinavien.

Måske. Men det kunne da være interessant hvis nogen kunne fortælle endnu
mere om denne specielle musikgenre.

Hilsen Åge

---

Åge Halldorsson <a.halldorsson@post.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3fa16680$0$29332$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Ulrik Lauritzen <ulauNOSPAM98@12mail.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:bnrhvb$ri0$1@sunsite.dk...
>
> > så hvis nogen har uddybende bemærkninger omkring genren, så vil jeg
> > følge med i spænding!
> _________

Jeg fandt forresten lidt på internet hvor palmehavemusik sættes i
forbindelse med dansktop. F.eks. stod der dette under forskellige poster,
når man søgte:
_______________
Orkestret, der har eksisteret siden 1973, spiller god og velklingende
Palmehavemusik - dels til underholdning, dels til dans, men først og
fremmest vil Palmehaveorkestret gerne give publikum en god musikalsk
oplevelse til alle festlige lejligheder
________________
Det blev en sjov oplevelse, med et orkester som spillede blandet dansk top
og palmehavemusik,
_______________
.... Tivoliorkestret er stilmæssigt beslægtet med Svend Nikolajsens kendte
palmehaveorkester
i DR,
________________
.... 8-7-2001, Koncert, Hjejlekiosken, Turistforeningen, Kl. 13.30 - 16.00
med
Midtjysk Palmehaveorkester. ... 13.30 - 16.00 med Midtjysk
Palmehaveorkester.
________________
.... Teater, Aktuelle arrangementer: Helmut Newton OSCAR NIEMEYER Hodja fra
Pjort Rødovre Palmehaveorkester Forsæt. Aktuelt. Ejendomsmarkede ...
_______
.. Palmehaveorkesteret spiller op til dans. Det store Palmehaveorkester
kommer
og spiller god dansemusik for alle aldre i 2 timer fra kl. 20. ...
________
Der kan købes øl, vand, vin og kaffe. Der vil være forskellige
musikalske indslag, bl.a. af vores lokale Palmehaveorkester. ...
__________
Der er strejf af palmehaveorkester hist og her, men
generelt er værkerne renset for folkloristisk præg. Dette er ...
_______________

Ja, som man kan se er betegnelsen vidt udbredt.


Hilsen Åge

---

"Åge Halldorsson" <a.halldorsson@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa16680$0$29332$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

| Man kan jo sikkert drage sammenligning med betegnelsen
"Dansebandmusik".
| Den er så vidt jeg ved totalt ukendt udenfor Skandinavien.

Jeg ville nu uden at blinke placere James Last under denne betegnelse, og
han var tysker, men meget populær i Norden. Idet hele taget er den tyske
schlager-musik, som har eksisteret siden 50'erne, forbillede for
dansk-top-musikken. Tænk bare på dengang, hvor vi masseeksporterede
sangerinder til Tyskland (Bak, Kollo, Henning).
Palmehavemusik - eller musik for de unge på fyrre, som det hed da jeg var
tyve, af hvilken årsag vi *hadede* palmehavemusik - gled stille og roligt
over i dansktop, James Last og Johnny Reimars Partymusik i 70'erne i takt
med at publikum ændredes (blev yngre). Pudsigt nok har - sådan som jeg hører
det - palmehavemusik rødder i angelsaksisk (let dansant swing) tradition,
hvorimod dansktop m.v. er klart germansk (march(-agtigt)).
vh Jan Peterson

---

Jan Peterson <j.peterson@REMOVEget2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:Nlfob.5340$wp2.3877@news.get2net.dk.

...Angående dansebanmusik

> Jeg ville nu uden at blinke placere James Last under denne betegnelse, og
> han var tysker,

SV: Hmmmmmm........... Jeg mener nu at dansebandsmusik har sine rødder i
Sverige og at der skal være en masse saxofon-blæseri, for at man kan kalde
det sådan.

Pudsigt nok har - sådan som jeg hører det - palmehavemusik rødder i
angelsaksisk (let dansant swing) tradition,

SV: Ja, det lyder fornuftigt

hvorimod dansktop m.v. er klart germansk (march(-agtigt)).

SV: Arhhhhh.... Det var nu mere 70-er-dansktoppen der havde den klang. "En
sød student fra Holstebro", "Gid du var i Skanderborg"; "Greven fra
Luxemborg" og alle dem der.
Det man hører på Dansktoppen idag er ikke ligefrem den slags. Det er
mere "Vikingarna"-agtigt. "Kandis" og så`n.

Hilsen Åge

---

Flying Hotdogs <info@[NOSPAM]flyinghotdogs.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3fa0ece0$0$45352$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det er ikke liige de genrer vi allermest til,

SV: Nå nå. Det ved jeg nu ikke. Jeg synes nu nok.........

> men restauranter der har musik hver lørdag med så store orkestre, er en
saga blot. Det er ganske
> enkelt for dyrt.

SV: "så store orkestre" ??? - Mener du at der til disse lørdagsballer var
orkestre med mere end sådan cirka 4 medlemmer. Forresten, da jeg som barn
boede i Ålborg og skulle til/fra skole kom jeg forbi et etablisement som hed
"Roxy". Kan du fortælle noget om det sted, så`n hvilke orkestre de havde og
hvilken stil de kørte på dette sted. Var det en af de der gamle
danserestauranter som var i alle byer før i tiden.

Forøvrigt. Mange tak for din afhandling. Den gav svar på mange ting.

PS: Vi har jo forøvrigt et slags palmehaveorkester her i området (Thy), som
hedder "Bogeyman Band". Jeg synes det ligner "Svend Nicolaisens
Palmehaveorkester" en del.

Hilsen Åge



Hilsen Åge

---

Åge Halldorsson <a.halldorsson@post.tele.dk> wrote:
> SV: "så store orkestre" ??? - Mener du at der til disse lørdagsballer
> var orkestre med mere end sådan cirka 4 medlemmer.

De danseorkestre var ofte på 10 -20 mand. Trommer, percussion, flygel,
kontrabas, flere blæsere ( trompet, sax, trombone o.s.v.), flere guitarer,
flere sangere, gæstesolister o.s.v.o.s.v. Dengang var der jo ikke noget
snyd, med automatikkeyboards der kunne spille rytme og alverdens andre
instrumenter eller computtere til at lave en god backing.

>Forresten, da jeg
> som barn boede i Ålborg og skulle til/fra skole kom jeg forbi et
> etablisement som hed "Roxy". Kan du fortælle noget om det sted, så`n
> hvilke orkestre de havde og hvilken stil de kørte på dette sted. Var
> det en af de der gamle danserestauranter som var i alle byer før i
> tiden.

Uuuhhh det kender vi ikke rigtig noget til - har lidt mere styr på
Københavns musikliv.
Men vi kender da et par gamle musikere fra den egn, måske kan de huske Roxy
fra for ca 30-40 år siden.
Vi prøver lige at spørge dem

> PS: Vi har jo forøvrigt et slags palmehaveorkester her i området
> (Thy), som hedder "Bogeyman Band". Jeg synes det ligner "Svend
> Nicolaisens Palmehaveorkester" en del.

Der er ikke så mange af de orkestere mere, men Tivoli har da vist stadig en
udendørsscene med stort danseorkester. Tidligere var der blandt andre Svend
Lundvigs orkester, Ib Glindemans orkester, Max Leths orkester , og mange
flere.
Det er år siden vi sidst har besøgt Tivoli - men mon ikke Tivoli har det
endnu om sommeren

/ Flying Hotdogs

---

Hmm sjovt. Nu er jeg ikke selv gammel nok til at ha oplevet
Palmehavemusikken som sådan, men inde i mit hoved havde jeg altid forbundet
det lidt med "lounge" (ikke det der nye techno inspireret noget), men med
Blue Eyes, Dean, og Las-Vegas.

Tager jeg helt fejl?

De venligste hilsner
Daniel Nielsen

---

Hej Åge

Roxy i Aalborg startede med stil, og var vel et af byens bedre steder. Men
i takt med at byens antal af forlystelses steder øgedes, gled det lige så
stille ned af rangstigen. Måske spillede en manglende pasning af stedet
også en fremtrædende rolle, for til sidst, var det sådan et lidt halvsnusket
sted. Men de holdt fast ved den levende musik, stort set frem til
lukningen. Det kunne sikkert også hænge sammen med, at tiderne blev for
dyre, og selve stedet var for småt, og uden muligheder for at udvide. Der
var faktisk kun plads til en duo på scenen, en trio kunne lige gå, hvis de
ikke var for tykke, og hvis gruppen var større, fik de klaustrofobi. Hvis
du ikke selv har været der, så for at du kan danne dig et indtryk, vil jeg
tro, at du har stuer større end deres dansegulv. Samtidigt med dette, blev
Ambassadeur på Vesterbro renoveret og udvidet til at indeholde flere
forlystelsessteder. Ambassadeur med levende musik, som kunne håndtere
temmeligt store orkestre, og som ofte havde Internationale kunstnere på
programmet, og Galejen som var topmoderne diskotek. Det kniber så lige med
at huske, hvad de hed på de to sidste etager. Samtidigt tog Håbets gård,
ved flytningen ( Det gamle Håbet's gård blev jo rakt ned ) et gevaldigt
spring op af rangstigen, man kan vel sige, det skiftede totalt karakter, og
blev meget attraktivt, hvad man socialt set, vist ikke lige kaldte den
gamle, hvor slagsmålene endnu står frisk i folks erindring, og som jo gav
Aalborgs vel to mest berømte ( & berygtede ) politibetjente et vist ry.
Alle der kender det gamle Håbet's gård, kender også Rødskæg & Lange Anton.
Jovist kunne de kaldes nævenyttige, men et par pokkers gode strissere. Læs
lige ordet Nævenyttige, med en dobbelt betydning )..

M.V.H.....Benny..

---

Benny Mortensen <bfm@tdcadsl.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3fa24eae$0$27360$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Ambassadeur på Vesterbro renoveret og udvidet til at indeholde flere
> forlystelsessteder. Ambassadeur med levende musik, som kunne håndtere
> temmeligt store orkestre, og som ofte havde Internationale kunstnere på
> programmet,

SV: Ambassadeur. Ja, man skulle ikke tro at det skulle kunne ende som det
gjorde i 2001. Det var en underlig spekulant og så havde han inghen penge
alligevel og så måtte hanslen gå tilbage.
En forvirring større end dansehotellet "Vinderup-Hotel-forvirringen".

Men tak for informationen. Som bar boede jeg tæt ved "Roxy", men tænkte ikke
over hvad det var.

Hilsen Åge

---

Åge Halldorsson <a.halldorsson@post.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3fa26780$0$45334$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Århhh ha for hulen da. Det forbistrede møjtastaur, alle bogstaver er stort
set slidt væk. Gæt hvorfor.





Nedennævnte er en gentagelse, men er dog rettet for stavefejl, hehe
_______

> SV: Ambassadeur. Ja, man skulle ikke tro, at det skulle kunne ende som det
> gjorde i 2001. Det var en underlig spekulant og så havde han ingen penge
> alligevel og så måtte handelen gå tilbage.
> En forvirring større end dansehotellet "Vinderup-Hotel"-forvirringen.
>
> Men tak for informationen. Som barn boede jeg tæt ved "Roxy", men tænkte
ikke
> over hvad det var.
>
> Hilsen Åge