Michael Skov wrote:
> No Humor Man <no.humor.man@mail.tdcadsl.dk> skriver:
> blandt andet
>>Og så det hele med at dommedag alligevel ikke kunne undgås, det var lidt
>>tyndt, for så kunne de jo lige så godt bare have fortsat med det
>>originale koncept at dommedag var den 29. august 1997, i stedet for at
>>komme op med den sølle forklaring at det kan udskydes men ikke stoppes.
>> Det er da for tamt.
> Teorien om at man ikke kan undgå visse ting ved hjælp af tidsrejser men
> kun udskyde dem er da den samme som bliver brugt i bogen og filmen The
> Time Machine.
> Kort fortalt så rejser hovedpersonen tilbage i tiden for at redde sin kone.
> Men hvis konen bliver reddet i fortiden så bliver fortidshovedpersonen jo
> aldrig ulykkelig og bruger alt sin tid på at finde en metode til at komme
> tilbage og forhindre sin kones død.
> ergo kan han ændre i fortiden men han kan ikke stoppe konens død for uden
> den ville han ikke kunne ha' rejst tilbage.
> Uden at jeg skal kaste mig ud i et MEGET langt indlæg så syntes jeg at det
> var netop lige det der var pointen i T3 og det gjorde den til godt over
> middel.
Hvis det kan udskydes kan det også forhindres. Hvis det ikke kan
udskydes, kan det heller ikke ændres. Ergo er teorien i T3 lidt søgt,
for hvis ting kan ændres, så kan de også forhindres... og selv den
mindste ændring kan føre til uoverskuelige konsekvenser.
Det er fint nok at man kan rejse tilbage i tiden, men hvis man kan ændre
i fortiden så kan man jo også komme til at slå sig selv ihjel. Ups,
hele filmen var meningsløs, for hvis hovedpersonen dør når han/hun har
den og den alder, så kan han/hun jo heller ikke *vokse op*, bygge/finde
tidsmaskinen eller portalen og derved rejse tilbage i tiden for han/hun
er jo død.
Ingen logik i at kunne ændre fremtiden. Desuden, så ville den nutid du
rejser fra jo ikke få glæde af den ændring du laver i fortiden, for den
ændring vil bare lave en parrallel tid i forhold til den *normale* tid.
Som forklaret så fint i Tilbage Til Fremtiden 2 - så skaber man en
separat tidslinie der intet har at gøre med den tidslinie man kom fra,
kun den der rejste tilbage ville kunne kende forskel. Så hvorfor så
spilde tid med at prøve at ændre noget i fremtiden, når *vores*
tidslinie alligevel ikke ville kunne høste frugterne af det?
T1 havde den brilliante idé at John Connor sendte en besked med tilbage
om at fremtiden ikke var fastlagt. Men igennem hele filmen får man
netop bekræftet at fremtiden faktisk *er* fastlagt. Kyle - Johns far -
dør før krigen, Sarah Connor gemmer sig før krigen... i T2 finder man ud
af at Sarah Connor har sørget for at træne John i krigsførelse, at
Cyberdyne Systems Corporation faktisk er ved at fremstille den neuro-net
processor som Kyle fortalte om i T1... det hele falder i hak og alt
tyder på at tiden går sin gang og at intet hverken Sarah Connor eller
John Connor gør kan ændre på fremtiden. Så bliver Dyson skudt - ham der
ifølge terminatoren er hovedansvarlig for skabelsen af mikroprocessoren
- Cyberdyne Systems bliver sprængt i luften. Fremtiden er reddet eller
er den? Det er stadigt uvist. Hvad T3 så gør er at den går tilbage til
etterens koncept med at fremtiden ikke kan ændres, meeeen, den kan godt
udskydes. Yeah right. Hvis noget er uundgåeligt, så kan det ikke
udskydes, for hvis det kan udskydes, så kan det ændres. Det er netop
dér hele filmens tese falder sammen.
Dertil kan man så sige: hvis fortiden ikke kan ændres, jamen så kan
fremtiden jo heller ikke... for uanset hvad, så er fremtiden jo også
fortid for en endnu længere ude fremtid - hvilket jo er en hel
filosofisk diskussion.
--
No Humor Man - Corporation for Bad Swimmers
ICQ: 67778624
The Insane Asylum:
http://www.fortunecity.com/marina/anchor/986/
- trademark of the Watertight Precautions & The Jellyfish Association
Model Kit Search:
http://nohumorman.stormloader.com/