....mener du om skibet da det sejlede, eller om vraget i dag ? Her er lidt
info om vraget:
Jeg har dykket en del på Gitano, men helt tilbage i 1996, 1997 og 1999. Et
udemærket vrag, selvom det nok skræmmer de fleste at den ligger på siden (
bagbord side ) og på 42 meter vand. Sigten i "Rabarberne" som det område
Gitano ligger i kaldes, varierer normalt mellem ½ og 3-4 meter og strøm er
normalt, både kraftig strøm i overfladen, men også strøm på vraget kan
forekomme.
Disse ting skal man huske at tage i betragtning, inden man planlægger sin
dykkertur, men har man den fornødne erfaring og mod på det, kan man få nogle
gode dyk.
Gitano ligger ikke helt omme på siden, men med ca. 60 grader slagside til
bagbord. Lastrummene er delvist tømt for lasten som var stykgods, heriblandt
meget værdifuldt "Meitzenporcelan". Kanonen som stod i agterenden er også
bjærget. Men at disse ting nu er fjernet, betyder imidlertid ikke at vraget
er uinteressant, der er stadig en masse detaljer på vraget, som den øvede
vragdykker kan have glæde af ( jeg mener ikke der er bjærget noget i vraget
siden 1998 ).
Allan Jensen
WWW.VRAG.DK
"Michael Ottesen" <siogmi@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa023fd$0$27459$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg søger noget mere viden om forliset af Gitano, jeg har søgt på
> vragguide.dk, det er også en fin beskrivelse, men nogle billeder samt
> historien om selve skibet ville være perfekt,
>
> Mh Michael Ottesen
>
>