I dag - torsdag den 23. oktober 2003 - har Unfairpris.dk tilføjet
virksomheden Dansk Tele Support på listen over firmaer, hvor man bør spare
sine penge.
Dansk Tele Support er stiftet den 17. September 2003. Bestyrelsen udgøres af
Lasse Schou (formand), Lasse Mortensen og Mette Weinholt Axkjær. Samme navne
er kendt fra IT Support Danmark, også kendt som "IT-Registret Danmark" eller
slet og ret Azir.dk
Dansk Tele Support er registreret på adressen Vesterbrogade 149, 1620
København V. På denne adresse ligger også IT Support Danmark, men alligevel
hævder firmaets telemedarbejdere, at de aldrig har hørt om IT Support
Danmark.
Dette lyder yderst troværdigt - ikke mindst set i lyset af at virksomhedens
domain
www.itregistret.dk ifølge DK-Hostmaster er registreret til
virksomheden IT-Support Danmark. Registrering er sket den 16/3 2001, og
kontaktpersonen her hedder iøvrigt Lasse Schou...
Yderligere information:
www.unfairpris.dk
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
Journalist,
www.budstikken.com
chefredaktør,
www.unfairpris.dk
www.unfairpris.dk - annoncehajerne kommer også efter DIG!