---

Min farfar udvandrede til U.S.A. 1887 opholder han sig på skolen Elk.Korn i
Ohio. Har nogle kladdehæfter og et skema med undervisnings emner og
lærernavne. Han forlader skolen, bliver gift i Odense, hans første barn
fødes 28. marts 1899.
Hans navn Ib Mortensen Wrang født i Sdr.Stenderup 4.okt.1859. Udrejsebeviset
siger sidste opholdssted Slesvig.
Når man kommer tilbage til Danmark er man så at finde som Indvandrer ? og
har vi et sådant register ? På forhånd tak.
Birthe Larsen.

---

"Birthe Larsen" <bse24283@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bmrb5v$1cls$1@news.cybercity.dk...
> Min farfar udvandrede til U.S.A. 1887 opholder han sig på skolen Elk.Korn
i
> Ohio. Har nogle kladdehæfter og et skema med undervisnings emner og
> lærernavne. Han forlader skolen, bliver gift i Odense, hans første barn
> fødes 28. marts 1899.
> Hans navn Ib Mortensen Wrang født i Sdr.Stenderup 4.okt.1859.
Udrejsebeviset
> siger sidste opholdssted Slesvig.
> Når man kommer tilbage til Danmark er man så at finde som Indvandrer ? og
> har vi et sådant register ? På forhånd tak.
> Birthe Larsen.

Prøv http://ddd.dda.dk/immibas/immibas2.asp

Mvh

Peter Buch

---

On Sat, 18 Oct 2003 14:42:33 +0200, "Peter Buch" <p.buch@mail.dk>
wrote:

>
>"Birthe Larsen" <bse24283@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
>news:bmrb5v$1cls$1@news.cybercity.dk...
>> Min farfar udvandrede til U.S.A. 1887 opholder han sig på skolen Elk.Korn
>i
>> Ohio. Har nogle kladdehæfter og et skema med undervisnings emner og
>> lærernavne. Han forlader skolen, bliver gift i Odense, hans første barn
>> fødes 28. marts 1899.
>> Hans navn Ib Mortensen Wrang født i Sdr.Stenderup 4.okt.1859.
>Udrejsebeviset
>> siger sidste opholdssted Slesvig.
>> Når man kommer tilbage til Danmark er man så at finde som Indvandrer ? og
>> har vi et sådant register ? På forhånd tak.
>> Birthe Larsen.
>
>Prøv http://ddd.dda.dk/immibas/immibas2.asp

Der ville han kun være, hvis han havde søgt og fået dansk
statsborgerskab, og det har han vel næppe?

Nej, vi har ikke noget egentlig indvandrer-register med de
tilbagevendende. Før 1875 kan man måske finde ham i tilgangslisten i
kirkebogen. Efter 1924 burde han dukke op i folkeregisteret. I den
mellemliggende årrække burde han muligvis/teoretisk kunne finde i
sognefogedens tyendeprotokol.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org

---

"Lars J. Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:i3f2pvg61ktig9r311enn0c1h05rgs2njm@4ax.com...
> On Sat, 18 Oct 2003 14:42:33 +0200, "Peter Buch" <p.buch@mail.dk>

> Der ville han kun være, hvis han havde søgt og fået dansk
> statsborgerskab, og det har han vel næppe?

Det kunne han vel godt. Hvorfor mener du at han ikke har søgt dansk
statsborgerskab ? Det ville vel være naturligt hvis han først var udvandret
til Amerika og derefter vendte hjem for atter at bosætte sig i Danmark.

Et andet eksempel fra samme database:

Efternavn: Buch Fornavn: Ernst
Erhverv: Rentier Fødelokalitet: Kolding
Fødeland: Danmark
Fødselsår: 1870 I DK fra: 1870
Bopæl, lokalitet: Skanderup Amt, region: Ribe Amt
Lov af: 29 04 1933 Tillæg: B1
Løbenr: 33
Bemærkninger: Var dansk indtil 1921, han erhvervede Stastborgerret i de
nordamerikanske Fristater, hvortil han 1907 var indvandret, 1931 vendte han
tilbage hertil.

Er det ikke lidt samme situation ??

Mvh

Peter Buch

---

Peter Buch wrote:
> "Lars J. Helbo" skrev i en meddelelse

>> Der ville han kun være, hvis han havde søgt og fået dansk
>> statsborgerskab, og det har han vel næppe?
>
> Det kunne han vel godt. Hvorfor mener du at han ikke har søgt dansk
> statsborgerskab ? Det ville vel være naturligt hvis han først var
> udvandret til Amerika og derefter vendte hjem for atter at bosætte
> sig i Danmark.

Jeg mener at kunne tyde en lille fejl i Lars Jørgens indlæg. Der burde
nok have stået "hvis han havde søgt og fået amerikansk
statborgerskab", - så ville sagen være klar.
Man får ikke pr. automatik amerikansk statsborgerskab ved udvandring,
men efter ca 7 års ophold i USA kan man få det (jeg mener det er 7 år).
Ved overgang til amerikansk statsborgerskab frasiger man sig retten til
at være undersåt til den danske konge såvel som man sværger troskab til
USA.
Lad os se på dette tilfælde.
Han udvandrer i 1887 og er at finde som en gift mand i Odense i 1899, -
altså 12 år efter. Hvis han er taget tilbage til Danmark *inden* han
bliver amerikansk statsborger, skal han med andre ord ikke søge om at få
det danske statsborgerskab tilbage, da han stadig er dansk statsborger.

--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk

---

On Sat, 18 Oct 2003 21:09:52 +0200, "Peter Buch" <p.buch@mail.dk>
wrote:

>Er det ikke lidt samme situation ??

Det kan det muligvis være; men jeg tror ikke på, at det er en typisk
situation. Vi opfatter i dag ofte udvandring i 1800-tallet som noget
definitivt. Altså, man rejste væk med en klar hensigt om aldrig at
komme tilbage til Danmark - og dermed også en viden om, at man aldrig
ville gense sin familie i Danmark.

Det var i hvert fald den opfattelse jeg tidligere havde, men efter at
have studeret de søskende til mine aner, som udvandrede, har jeg
revideret min opfattelse grundigt.

De fleste af dem rejste ud, for at tjene penge, som så senere skulle
bruges til at etablere sig i Danmark. De havde fra starten en klar
holdning om, at opholdet i USA eller andre lande var midlertidigt, og
at de efter nogle år ville vende tilbage.

I mange tilfælde gik det anderledes - især fordi de blev gift og fik
børn i det fremmede; men det var ikke hensigten fra starten.

Så når en udvandrer vender tilbage til Danmark efter blot 10 år, så
tror jeg, det i de fleste tilfælde er fordi han har fulgt den plan han
havde fra starten af. Og hvis det er rigtigt, så giver det da ingen
mening, at han skulle have opgivet sit danske statsborgerskab
undervejs.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org

---

Det kunne tænkes i dette tilfælde. Jeg gætter på, at han forlader U.S.A.
kort efter afslutningen af sit skoleophold. Da han forlod Danmark var det
med sidste opholdssted Slesvig. Detkan vel skyldes , at Sdr. Stenderup var
under tysk administration. Det er det vel stadigvæk i 1888, så spørgsmålet
er hvor vælger han at slå sig ned ved sin tilbagevenden.
Jeg kan gætte på Odense. Han bliver gift med en pige født i Korup uden for
Odense og får sit første barn 28 Marts 1899.
Efter hvad slægten fortæller starter han en fabrik i Stålstræde i Odense,
og køber hus på Odinsgade 20.Huskøbet har jeg papirer på, men ingen
dokumentation fra sluttet af skolen 1887 og til barnedåben1899.
Skal man have borgerbrev på den tid, for at starte virksomhed i Odense,
hvis det er tilfældet kan jeg måske få oplysningerne i hans ansøgning ?
Det ville også være fint at få oplysninger om hvad han lavede i U.S.A. Han
har næppe gået på skolen alle årene. Min broder har skrevet til skolen, men
de kunne ikke give nogen oplysninger. Jeg er selv for dårlig til engelsk.
Tak for de svar der er kommet.
Birthe Larsen.
Lars J. Helbo <lars@helbo.org> skrev i en
nyhedsmeddelelse:7g73pvcjgenitpi2nl4g1t4lu3qkjlk22m@4ax.com...
> On Sat, 18 Oct 2003 21:09:52 +0200, "Peter Buch" <p.buch@mail.dk>
> wrote:
>
> >Er det ikke lidt samme situation ??
>
> Det kan det muligvis være; men jeg tror ikke på, at det er en typisk
> situation. Vi opfatter i dag ofte udvandring i 1800-tallet som noget
> definitivt. Altså, man rejste væk med en klar hensigt om aldrig at
> komme tilbage til Danmark - og dermed også en viden om, at man aldrig
> ville gense sin familie i Danmark.
>

---

Birthe Larsen wrote:
> Det kunne tænkes i dette tilfælde. Jeg gætter på, at han forlader
> U.S.A. kort efter afslutningen af sit skoleophold. Da han forlod
> Danmark var det med sidste opholdssted Slesvig.

Fortvivl ikke, - du har fortsat flere muligheder.
Du ved han har gået i en eller anden skole i Ohio (var det Elk County).
Ved søgning på Ancestry.com eller RootsWeb kan du finde frem til
eventuelle avisartikler der omhandler skolen i samme periode.
Du skal ligeledes huske på at emigrantskibene var en billig måde at
blive transporteret på, men de selv samme skibe *skulle* jo tilbage igen
og der havde de også passagerer med. Der findes muligvis nogle
passagerlister for skibene *fra USA* (jeg har ikke fundet frem til
nogen, - endnu).

--
Med venlig hilsen Bent Fleron.
For den der orker at sende en returmeddelelse
privat, benyt venligst bent at fleron efterfulgt af dotdk