"Lars Christensen" <lac.tagdettebortforatsvare@fanonet.dk> skrev i en
meddelelse news:3f7afd88$0$244$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Hej.
>
> Guide eller råd søges:
>
> Jeg er ved at skulle sætte en ny havedør i min ydervæg. Hvordan gør jeg
> dette bedst og hvad skal jeg være i agt overfor?
> Huset har dobbeltmur, med rødfarvet, glatpudset fuge, som oprindeligt har
> været streget op med tynde hvide linier i fugerne. Huset er bygget i 1890.
> Der er ikke hulmursisoleret.
1) Sørg for så vidt muligt at placere din dør så den ikke sidder direkte
under et spær. Hvis den absorlut skal, så bank en 100x100 stolpe i spænd
under loftsbjælken, så den ikke belaster "operationsstedet"
2) Køb en armeret overligger der er bredere end dørhulllet til den
indvendige og udvendige mur.
3) Køb to stykker 50x50 kraftige vinkeljern lidt længere end overliggeren og
bor et hul i alle enderne på den ene side.
4) Køb et stykke gevindjern M12 og bor hullerne større
5) Krat en vandret fuge ud i den position toppen af overliggeren når op til,
i en dybde på min. 50mm, på begge sider af muren.
6) Fyld fugen med puds og mas vinkeljernet ind i fugen, og spænd det
forsigtigt til med gevindstykkerne.
(Gå i panik og skrab mørtelen ud, sav gevindstykket over i to og ræs ned på
tømmerhandlen efter møtrikker og skiver, ræs derned igen og få et 14mm
murbor der kan nå igennem nuren. Mærk hullerne op og bor igennem.)
7) Gentag fra trin 6...
8) Efter et par dage kan du lave hullet under vinkeljernet med dit
ynglingsværktøj. Jeg foretrækker at lave en rille med en stor vinkelsliber
fra begge sider og bruge en plademejsel og en muggert.
9) Kras fugerene ud i ydermuren og fug dem pænt. Ilæg overliggerene. (fjern
evt. understøtning når din kone ikke er til stede - det knager!)
10) Når mørtelen er helt tør efter en uge kan du så sætte din dør i, hvis
hullet blev den rigtige størrelse...
Gode råd: Lav hullet indvendigt 100mm større efter hver led end udvendigt,
her er der så plads til isolering bag inddækningen. Støb en underkant i
hullet med fald på af beton, så løber der ikke vand ind her. Stop rundt om
døren med værk og fug med mørtel - så slipper du for at skifte fuge senere
når gummiet krakelere. Køb en dør af plast, den er ti procent dyrere, men du
kommer aldrig til at bruge en krone på maling, der alligevel skaller af på
sydsiden af huset.
Håber at du kan bruge denne amatørguide jeg lige rystede ud, jeg ved ikke om
det er den oficielle måde at gøre det på - men det virker for mig
Mvh
//zigge