---

Hej med jer!

Indenfor den sidste halvanden uges tid er der sket en del for mig på det
personlige plan... noget som betyder enormt meget for mig, og det synes jeg
lige, jeg ville dele med jer.

De af jer, der kender mig, ved, at jeg i mange, mange år har været utroligt
fokuseret på det feminine. Tanken og fantasien om, hvordan det føles for en
kvinde f.eks. at bære smykker tændte mig helt enormt. Så meget, at jeg selv
gjorde det, i det omfang jeg kunne uden at skabe opmærksomhed. Lørdag i
forrige uge skete der så noget, der skulle ændre det markant (i hvertfald
indtil videre). Efter at have "hygget" (if you know what I mean *SF*),
d.v.s. efter at være kommet, tænker man jo gerne noget mere klart end før.
Og jeg begyndte så at tænke grundigt over mit liv... over hvorfor jeg f.eks.
ikke har en kæreste, og ikke har haft nogen i omkring 3 år. Straks tænkte
jeg på det med det feminine. Jeg kom til den konklusion, at min fokuseren på
det feminine ødelægger utroligt meget for mig på det punkt.

Efter at have draget den konklusion begyndte jeg at tænke over, hvad det så
egentlig giver mig, f.eks. at gå med smykker. Det tændte mig at tænke, at nu
ser pigerne mig gå med smykker, som teknisk set er beregnet til piger, og
håbede, at nogle ville bemærke det, kommentere det eller lign. Men
bemærkningerne og kommentarerne kom aldrig. Én eneste gang har en pige sagt
til mig, at det var en flot ring, jeg havde på. Den nye konklusion blev så,
at jeg faktisk ikke fik en skid ud af at gå med det. Og konklusionen på det
hele blev, at det ødelagde meget mere for mig end jeg fik ud af det.

Den nye æra er derfor begyndt for mig. Siden den lørdag har jeg droppet
alt... bogstaveligt talt. Smykkerne er gemt væk, "hyggestunderne" for mig
selv bag hjemmets fire vægge i fuld makeup m.m. er droppet og den store
fokuseren på det feminine er væk. Tilbage er fyren i mig, MANDEN, drengen
som har været gemt laaaangt væk i så mange år. Manden, som nu skal til at
vænne sig til at føle sig som mand igen. Jeg ved ikke, om det lykkes for
mig, for pludselig skal jeg til at ændre tankegang, følelser og meget mere
efter mange år. Men efter at have indset, hvor lidt jeg får ud af det i
forhold til hvor meget, det ødelægger, er jeg fuld af motivation.

Umiddelbart kan det lyde som en lille ting, men for mig er det faktisk en
KÆMPE ting. Den beslutning forrige lørdag står for mig som pt. en af mine
største beslutninger i mit 30-årige liv, og den beslutning, der kræver mest
motivation.

Jeg vil nok altid tænde på de ting, men det får nok mere en egenskab af
fetishisme end transseksualitet for mig. En kvinde i høje hæle kan stadig få
hormonerne osv. op at køre for mig, og min største opgave bliver nu at tænde
på hende som helhed (inkl. de høje hæle) i stedet for at tænde på at være
hende. Og det bliver nok en opgave, men jeg er godt på vej.

Tak fordi du lyttede. Og nu til noget helt andet.... nå nej *G*. Undskyld,
det blev så lang en redelighed, men jeg havde lige behov for at dele det med
nogle.

Knus

Allan

PS: Jeg laver af samme årsag mit alias "Tomgirl" om til noget andet, så
snart jeg finder på noget. Undskyld Peder... jeg ved godt, du bliver sur på
mig hver gang, jeg laver det om *S*.
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

"Tomgirl" skrev

Hej Allan

> Indenfor den sidste halvanden uges tid er der sket en del for
> mig på det personlige plan... noget som betyder enormt meget for
> mig, og det synes jeg lige, jeg ville dele med jer.

Tak for at du ville dele med os, jeg håber at din beslutning vir-
ker som du har tænkt det.

Har du tænkt på, at hvis du skulle få lyst til at lege med at
klæde dig ud som kvinde igen, så kunne du udleve det ved at være
med i en revy eller noget lignende?

Hmm, du skal selvfølgelig passe lidt på med at blive for begej-
stret på scenen, eller kan kjolen hurtigt komme til at ligne et
telt (hvis du forstår hvad jeg mener?).

> Tilbage er fyren i mig, MANDEN, drengen som har været gemt
> laaaangt væk i så mange år. Manden, som nu skal til at vænne sig
> til at føle sig som mand igen.

Øhm, er det nu at jeg skal ønske dig velkommen ud af skabet?

> Jeg ved ikke, om det lykkes for mig, for pludselig skal jeg til
> at ændre tankegang, følelser og meget mere efter mange år.

Ork, det kan du sagtens finde ud af, det er lidt ligesom hvis man
een gang har lært at cykle og så ikke gør det i et par år: lidt
usikkert til at starte med, men med lidt træning finder man hur-
tigt rytmen.

> PS: Jeg laver af samme årsag mit alias "Tomgirl" om til noget
> andet, så snart jeg finder på noget. Undskyld Peder... jeg ved
> godt, du bliver sur på mig hver gang, jeg laver det om *S*.

Arh, jeg bliver da ikke ret sur. Jeg kan ikke få smilet af fjæset,
efter jeg så de første dejlige sommercykelpiger igår.

Hvis bare du beholder din mailadresse, som du har brugt siden
starten af din DSS-karriere, skal jeg nok huske hvem du er.

Med venlig hilsen

Peder. DSS-sommer(hus)fest: Fest til tiden, når Mic finder et som-
merhus.

---

Hej Peder!

> Tak for at du ville dele med os, jeg håber at din beslutning vir-
> ker som du har tænkt det.

Tak skal du have! Det håber jeg også. Indtil videre går det forrygende.

> Har du tænkt på, at hvis du skulle få lyst til at lege med at
> klæde dig ud som kvinde igen, så kunne du udleve det ved at være
> med i en revy eller noget lignende?
> Hmm, du skal selvfølgelig passe lidt på med at blive for begej-
> stret på scenen, eller kan kjolen hurtigt komme til at ligne et
> telt (hvis du forstår hvad jeg mener?).

*GGG*. Jo, det forstår jeg godt... og det ville være en klar fare *GG*. Men
nej, jeg kommer ikke til at være i en revy. Der er vist ikke mange
skuespillergener i mig.

> Øhm, er det nu at jeg skal ønske dig velkommen ud af skabet?

Hihi... tja, det kan man jo faktisk godt kalde det *G*.

> Ork, det kan du sagtens finde ud af, det er lidt ligesom hvis man
> een gang har lært at cykle og så ikke gør det i et par år: lidt
> usikkert til at starte med, men med lidt træning finder man hur-
> tigt rytmen.

Jeg håber, du har ret. Det er i hvertfald min målsætning. Det bliver nok
ikke nemt, men jeg tror, det har store muligheder for at lykkes, fordi
motivationen er så stor.

> Arh, jeg bliver da ikke ret sur. Jeg kan ikke få smilet af fjæset,
> efter jeg så de første dejlige sommercykelpiger igår.

Hvor var dit kamera? *G*

> Hvis bare du beholder din mailadresse, som du har brugt siden
> starten af din DSS-karriere, skal jeg nok huske hvem du er.

Ork, min e-mail adresse er stadig den samme, og det bliver den ved med at
være.

K.h.

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

"Tomgirl" skrev

Hej Allan

> > Jeg kan ikke få smilet af fjæset, efter jeg så de første
> > dejlige sommercykelpiger igår.

> Hvor var dit kamera? *G*

Det var faktisk i lommen, men det er så lille at jeg havde glemt
at jeg havde det med og i øvrigt er det løbet tør for strøm. Tak
fordi du mindede mig om det, for jeg skal bruge det i weekenden
i Maribo/ Sakskøbing (Østersøcup).

Hvis der er nogen fra DSS som er i nærheden af Sakskøbing sports-
center i weekenden, så kig ind og lade os få en øl. Der står
Peder og BBC (forkortelse for Bispehavens Badminton Club) på min
træningsdragt, både i lårhøjde og i brysthøjde. Spørg eventuelt
ved dommerbordet.

Med venlig hilsen

Peder

---

"Tomgirl" <quincy_md@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:9aup8a$s59$1@news.inet.tele.dk...

hej Allan

Pøj pøj med den beslutning. Jeg håber alt flasker sig for dig )

Måske kunne vi gå i byen engang i august hvis du har lyst til at
komme på besøg?

Hilsen
Tomas O.

---

Hej Tomas *S*

> Pøj pøj med den beslutning. Jeg håber alt flasker sig for dig )

Tusind tak Tomas. Jeg håber, og tror på, at det lykkes! Jeg har aldrig været
mere motiveret for noget som dette!

> Måske kunne vi gå i byen engang i august hvis du har lyst til at
> komme på besøg?

Det har jeg i hvertfald, så det er hermed en aftale!

Hilsen
Allan H.
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

Hej Allan :0)

"Tomgirl" <quincy_md@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9aup8a$s59$1@news.inet.tele.dk...

> Indenfor den sidste halvanden uges tid er der sket en del for mig på det
> personlige plan... noget som betyder enormt meget for mig, og det synes
jeg
> lige, jeg ville dele med jer.

Ihhh - alser, hvor hyggeligt *S*

> Jeg kom til den konklusion, at min fokuseren
på
> det feminine ødelægger utroligt meget for mig på det punkt.

Det er måske også svært at finde en kvinde, der ikke en lesbisk eller
biseksuel og som vil tænde på det meget feminine i manden. Jeg ved ikke, nu
kan jeg jo kun tale for mig selv, og jeg tænder altså på det maskuline, det
jeg opfatter som mit modstykke. Og så ville det jo slet ikke passe ind.

Det er synd, hvis det er det, der har ødelagt meget for dig. Men det er da
positivt, at du nu er bevidst om også det aspekt.

> Den nye konklusion blev
så,
> at jeg faktisk ikke fik en skid ud af at gå med det. Og konklusionen på
det
> hele blev, at det ødelagde meget mere for mig end jeg fik ud af det.

Der er heller ikke megen sjov ved det, hvis man ikke får noget ud af det IMO
:-/

> Den nye æra er derfor begyndt for mig. Siden den lørdag har jeg droppet
> alt... bogstaveligt talt. Smykkerne er gemt væk, "hyggestunderne" for mig
> selv bag hjemmets fire vægge i fuld makeup m.m. er droppet og den store
> fokuseren på det feminine er væk. Tilbage er fyren i mig, MANDEN, drengen
> som har været gemt laaaangt væk i så mange år. Manden, som nu skal til at
> vænne sig til at føle sig som mand igen. Jeg ved ikke, om det lykkes for
> mig, for pludselig skal jeg til at ændre tankegang, følelser og meget mere
> efter mange år. Men efter at have indset, hvor lidt jeg får ud af det i
> forhold til hvor meget, det ødelægger, er jeg fuld af motivation.

Øhm - jeg kommer altså til at tænke på, om ikke det altid vil være en del af
dig, om det virkelig kan "lægges væk"?
Og hvis du nu indgår i et forhold og det varer i mange år, og du så ikke kan
leve uden dette aspekt alligevel - vil det så ikke være optimalt, at kvinden
i dit liv også er afklaret med det, og ved besked fra begyndelsen?

Det var bare nogle strøtanker.

> Umiddelbart kan det lyde som en lille ting, men for mig er det faktisk en
> KÆMPE ting. Den beslutning forrige lørdag står for mig som pt. en af mine
> største beslutninger i mit 30-årige liv, og den beslutning, der kræver
mest
> motivation.

Jeg synes ikke, at det lyde som en lille ting - jeg synes det lyder som et
stort skridt.
Jeg ønsker dig alt det bedste - og glæder mig på dine vegne over din nye
indsigt og din motivation :0)

Mange kærlige hilsner
Søs

---

Hej Søs *S*

> > Jeg kom til den konklusion, at min fokuseren
> på
> > det feminine ødelægger utroligt meget for mig på det punkt.
>
> Det er måske også svært at finde en kvinde, der ikke en lesbisk eller
> biseksuel og som vil tænde på det meget feminine i manden. Jeg ved ikke,
nu
> kan jeg jo kun tale for mig selv, og jeg tænder altså på det maskuline,
det
> jeg opfatter som mit modstykke. Og så ville det jo slet ikke passe ind.

Lige præcis. Og selvom det tog mig lidt lang tid at indse, så er det dog
lykkedes mig nu. Jeg har hele tiden været naiv og sagt til mig selv, at den
pige, jeg leder efter, selv skal være lidt "speciel" og "openminded". Men
det holder simpelthen ikke i længden, fordi hvad er sandsynligheden for, at
man finder den pige, som opfylder alle ens krav?

> Det er synd, hvis det er det, der har ødelagt meget for dig. Men det er da
> positivt, at du nu er bevidst om også det aspekt.

Det har ødelagt meget for mig, men det har skam også givet mig enormt mange
glæder. At kunne se på tøj med veninderne, kunne låne tøj/makeup/parfume ud
til en veninde osv. har været en enorm glæde. Men som sagt har ulemperne
oversteget glæderne med mange længder.

> Der er heller ikke megen sjov ved det, hvis man ikke får noget ud af det
IMO
> :-/

Spil af tid, kræfter og følelser.

> Øhm - jeg kommer altså til at tænke på, om ikke det altid vil være en del
af
> dig, om det virkelig kan "lægges væk"?

Det må guderne vide, for jeg ved det ikke. Det vil altid være en del af mig,
og har været det siden jeg var barn. Men derfor tror jeg godt, at jeg vil
være i stand til at holde det indenfor kontrollerede rammer... d.v.s. i
hvertfald indtil jeg får en kæreste at bruge den side af mig hjemme bag
hjemmets fire vægge, og pakke det væk, når jeg går ud.

> Og hvis du nu indgår i et forhold og det varer i mange år, og du så ikke
kan
> leve uden dette aspekt alligevel - vil det så ikke være optimalt, at
kvinden
> i dit liv også er afklaret med det, og ved besked fra begyndelsen?

Jo, helt klart... og det er skam også min mening. Efter jeg indså, at jeg
ikke får noget ud af det alligevel, er jeg blevet meget lettet, fordi jeg
har bevist overfor mig selv, at jeg er i stand til at kontrollere det. Men
min kæreste skal helt klart vide, at det i hvertfald HAR forholdt sig sådan,
og at jeg nok altid vil have følelserne, men at det nu nok mere har karakter
af en fetish (eller mange *S*).

> Det var bare nogle strøtanker.

Tak for dem *SS*.

> Jeg synes ikke, at det lyde som en lille ting - jeg synes det lyder som et
> stort skridt.
> Jeg ønsker dig alt det bedste - og glæder mig på dine vegne over din nye
> indsigt og din motivation :0)

Tusind tak Søs! Det er sødt af dig *SS*.

Knus fra
Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

Tomgirl <quincy_md@hotmail.com> wrote:
> pige, jeg leder efter, selv skal være lidt "speciel" og "openminded". Men
> det holder simpelthen ikke i længden, fordi hvad er sandsynligheden for, at
> man finder den pige, som opfylder alle ens krav?

Det er nemlig rigtigt. Jeg går selv med en præference for kvinder der
har langt hår, kan lide at gå i højhælede sko og korte nederdele. Men
hvad? Der kan jo ske hvad som helst. Jeg vil nok blive overrasket over
hvad jeg falder for lige pludselig. Det kan jo være det helt modsatte.

--
Gunnar Vestergaard
668 - Neighbour of the Beast

---

"Gunnar Vestergaard" skrev

Hej Gunnar, jeg synes ikke jeg har set dig før, så jeg vil lige
sige velkommen og udtrykke mit håb om at du får megen glæde af
denne gruppe.

> Jeg går selv med en præference for kvinder der har langt hår,
> kan lide at gå i højhælede sko og korte nederdele.

Skal vi lave en forening (der er jo tradition for, at når flere
end 1 menneske interesserer sig for en ting så laver man en for-
ening [1], i Danmark)?

Jeg kan især godt lide kvinder med skjorter og pænt store bryster
+ de attributter du allerede har nævnt. For slet ikke at tale om
hvad de gøre ved mig, hvis de har rigtige strømper og hofteholde-
re på. Det bliver helt galt, hvis de har glemt trussen derhjemme.

> Men hvad? Der kan jo ske hvad som helst. Jeg vil nok blive
> overrasket over hvad jeg falder for lige pludselig. Det kan jo
> være det helt modsatte.

De er sku ikke nemme, de kvinder: bedst som man koncentrerer sig
om noget andet, står de bare lige foran een og er lækre, på den
fede måde.

Med venlig hilsen

Peder

[1] Ok, i sandhedens tjeneste, man skal godtnok være en del flere
[2] hvis man vil opnå kommunal støtte til lokaler.

[2] Jeg tror nu ikke at det bliver et problem, at finde et par
håndfulde flere, som har samme interesse.

---

Peder Vendelbo Mikkelsen <pedervm@gmx.net> wrote:
> "Gunnar Vestergaard" skrev
> > Men hvad? Der kan jo ske hvad som helst. Jeg vil nok blive
> > overrasket over hvad jeg falder for lige pludselig. Det kan jo
> > være det helt modsatte.
>
> De er sku ikke nemme, de kvinder: bedst som man koncentrerer sig
> om noget andet, står de bare lige foran een og er lækre, på den
> fede måde.

Det er det der er så dejligt ved livet, at man kan blive overrasket.

--
Gunnar Vestergaard
668 - Neighbour of the Beast

---

Hej Allan :0)

"Tomgirl" <quincy_md@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9b4vra$noq$1@news.inet.tele.dk...

> Lige præcis. Og selvom det tog mig lidt lang tid at indse, så er det dog
> lykkedes mig nu. Jeg har hele tiden været naiv og sagt til mig selv, at
den
> pige, jeg leder efter, selv skal være lidt "speciel" og "openminded". Men
> det holder simpelthen ikke i længden, fordi hvad er sandsynligheden for,
at
> man finder den pige, som opfylder alle ens krav?

At _alle_ krav(ønsker) bliver opfyldt er nok lidt meget at håbe på, men jeg
drømmer alligevel om "den eneste ene" - hvor forholdet bare viser sig at
kunne blive det jeg altid har drømt om *SS*

Nogle ting kommer hen ad vejen. Der er mange ting som man heller ikke selv
lukker op for sådan lige med det samme. Så at møde et nyt menneske med den
slags forventninger er nok en lidt skæv indfaldsvinkel, så vi er enige. Jeg
sidder og lærer mens jeg skriver lige nu, for jeg har vist selv gjort præcis
sådan, og gør det måske nok endnu :-/

> Det har ødelagt meget for mig, men det har skam også givet mig enormt
mange
> glæder. At kunne se på tøj med veninderne, kunne låne tøj/makeup/parfume
ud
> til en veninde osv. har været en enorm glæde. Men som sagt har ulemperne
> oversteget glæderne med mange længder.

*SS*

> Spil af tid, kræfter og følelser.

Mnjahh - du har jo gjort dig nogle erfaringer, som du kan bruge til en
masse.

> Det må guderne vide, for jeg ved det ikke. Det vil altid være en del af
mig,
> og har været det siden jeg var barn. Men derfor tror jeg godt, at jeg vil
> være i stand til at holde det indenfor kontrollerede rammer... d.v.s. i
> hvertfald indtil jeg får en kæreste at bruge den side af mig hjemme bag
> hjemmets fire vægge, og pakke det væk, når jeg går ud.

Oki :0)

> Jo, helt klart... og det er skam også min mening. Efter jeg indså, at jeg
> ikke får noget ud af det alligevel, er jeg blevet meget lettet, fordi jeg
> har bevist overfor mig selv, at jeg er i stand til at kontrollere det. Men
> min kæreste skal helt klart vide, at det i hvertfald HAR forholdt sig
sådan,
> og at jeg nok altid vil have følelserne, men at det nu nok mere har
karakter
> af en fetish (eller mange *S*).

Ja, og hvem har ikke fetischer *GG*
Altså - jeg synes det er fedt at læse, at du har overvejet disse aspekter og
jeg kan godt lide din indstilling til det :0)

Tusinde hilsner
Søs

---

Allan!

Jeg synes - om noget - så er det i sandheden ikke kun en stor
beslutning, det er en utrolig udvikling du her vil (og skal) i gang med.
Du virker meget afklaret på mange områder, omend jeg samtidig fornemmer
en snert af skuffelse i at noget (på et og andet plan) ikke har lykkedes
for dig. Fuldt ud.

Det koster utrolige kræfter, at ændre på noget så fundamentalt i sig
selv. For det er ikke kun det seksuelle aspekt det vil berøre - det vil
berøre hele den måde, hvorpå du tidligere har opfattet verden (og der i
din interaktion med dine omgivelser). Det er nemlig også dine værdier,
der skal ændres.

For nogen vil det være det hele værd, for andre vil det være en svær
kamp. Lige meget hvad, så handler det nemlig om at skulle gå på
kompromis.

Og jeg taler af erfaring - tro ikke, at jeg blot griber denne
omskiftelighed ud af den blå luft. Tilfældet for mig (og min
seksualitet) var det sado-masochistiske element. Jeg var masochisten;
smerten og ydmygelsen tændte mig... Indtil jeg en dag så på det hele
udefra. Så på mig selv og det menneske jeg var.

Jeg fandt mig selv, opdagede mig selv og sidst (men absolut ikke mindst)
jeg erkendte overfor mig selv, at alting er foranderligt.

Jeg måtte erkende (og det gjorde ondt), at jeg i langt højere grad var
den eksistentielle masochist end den seksuelle. Og jo mere jeg vendte
blikket indad desto mere så jeg. Devisen havde altid været: "er det
smukkeste uopnåeligt, må jeg i stedet leve med den skønneste smerte"

....og da opdagede jeg, at det bare ikke var godt nok.

I dag drages jeg til stadighed af elementerne i s/m. Jeg skriver stadig
om det. Det hele får liv i min fantasi - men jeg er også blevet klogere
og ved, at visse ting skal ikke leves ud. Ikke igen i hvert fald. Så
hvad er jeg? En sadist? En masochist? En ulv i fåreklæder?

Jeg tænker, at jeg blot er værd en rose værd, for ægte og for real. Held
og lykke med det hele: du fortjener det!

F.
--
Og pseudomanien er over os, vores selviscenesættelse forbyder os, at
gøre plads til de afstumpede. Vi leder efter klovnen, de ting hos
hinanden, vi kan pege fingre af og dissekerer vedkommende, for til sidst
selv at fremstå som små Guder og Gudinder.

---

Hej F.

> Jeg synes - om noget - så er det i sandheden ikke kun en stor
> beslutning, det er en utrolig udvikling du her vil (og skal) i gang med.
> Du virker meget afklaret på mange områder, omend jeg samtidig fornemmer
> en snert af skuffelse i at noget (på et og andet plan) ikke har lykkedes
> for dig. Fuldt ud.

Du er ikke helt ved siden af. Jeg har haft utrolig stor fornøjelse og glæde
af den del af min seksualitet, og følte, at det var en måde at skille mig ud
fra mængden på. Problemet er bare, at jeg til sidst indså, at jeg skilte mig
for meget ud fra mængden p.g.a. forholdsvis små ting, og det ønsker jeg slet
ikke.

> Det koster utrolige kræfter, at ændre på noget så fundamentalt i sig
> selv. For det er ikke kun det seksuelle aspekt det vil berøre - det vil
> berøre hele den måde, hvorpå du tidligere har opfattet verden (og der i
> din interaktion med dine omgivelser). Det er nemlig også dine værdier,
> der skal ændres.

Jep. Jeg er i fuld gang. Og det ER en stor omvæltning. De ting, jeg
identificerede mig med før, er væk. Nu skal jeg til at finde min nye
identitet. Men det går faktisk forbløffende godt, så jeg er fuld af
fortrøstning.

[SNIP]
> Jeg tænker, at jeg blot er værd en rose værd, for ægte og for real. Held
> og lykke med det hele: du fortjener det!

Tusind tak, og i lige måde med det, du er/skal igennem. Sålænge man har
venner, der støtter en, kan man komme igennem meget.

K.h.

Allan H.
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

Tue, 10 Apr 2001 13:02:50 +0200 skrev "Tomgirl"
<quincy_md@hotmail.com>

Hej Allan?

>Og jeg begyndte så at tænke grundigt over mit liv... over hvorfor jeg f.eks.
>ikke har en kæreste, og ikke har haft nogen i omkring 3 år. Straks tænkte
>jeg på det med det feminine. Jeg kom til den konklusion, at min fokuseren på
>det feminine ødelægger utroligt meget for mig på det punkt.

Woah...

Jeg danner hermed de forsigtige ord: "er du sikker?"

Du ved at vi hér støtter dig hvor enten du går, men personligt ville
jeg sætte pris at vide (føle) at du gøre det med afklaret sind, og
ikke prøver at lægge bånd på dig selv fordi din seksuallitet er "for
besværlig".

Jeg ved godt at det overhovedet ikke kan sammenlignes, men jeg har
snakket med lidt for mange fetishister der besluttet at lægge låg på
deres fetish, fordi det var for svært at finde partnere og omverdenens
forståelse, og for dem gav det flere problemer.

Men det virker som om at du har tænkt grundigt over det, og som sagt,
hvis du er ganske afklaret, er det godt

Mvh,
René
www.rene.hjorth.com

---

Heeej René!

> >Og jeg begyndte så at tænke grundigt over mit liv... over hvorfor jeg
f.eks.
> >ikke har en kæreste, og ikke har haft nogen i omkring 3 år. Straks tænkte
> >jeg på det med det feminine. Jeg kom til den konklusion, at min fokuseren
på
> >det feminine ødelægger utroligt meget for mig på det punkt.
>
> Woah...
>
> Jeg danner hermed de forsigtige ord: "er du sikker?"
>
> Du ved at vi hér støtter dig hvor enten du går, men personligt ville
> jeg sætte pris at vide (føle) at du gøre det med afklaret sind, og
> ikke prøver at lægge bånd på dig selv fordi din seksuallitet er "for
> besværlig".

Hvis der er noget i mit liv, jeg IKKE er sikker på, så er det dét her! Men
omvendt har jeg aldrig haft et mere afklaret sind, og en større motivation,
end for dette. Fordelen er, som jeg kan se det, at jeg indså, inden jeg
begyndte at lægge livsstilen om, at jeg alligevel ikke får noget ud af det i
det daglige. Uden den indsigt ville jeg aldrig have kunnet gøre det.

> Jeg ved godt at det overhovedet ikke kan sammenlignes, men jeg har
> snakket med lidt for mange fetishister der besluttet at lægge låg på
> deres fetish, fordi det var for svært at finde partnere og omverdenens
> forståelse, og for dem gav det flere problemer.

Jeg er bange for, du har misforstået lidt, for det er kun den daglige
"feminisme", jeg har lagt på hylden. D.v.s. øreringene, jeg gik med til
dagligt, er væk (kun små ørestikkere nu) osv. osv. Men jeg tænder stadig
enormt på tanken om f.eks. at gå rundt herhjemme i nogle af mine højhælede
sko eller støvler, så når jeg onanerer, kan jeg nok ikke holde fingrene fra
det. Men det vigtige her er, at det således KUN foregår hjemme. D.v.s. det
har det jo i princippet altid gjort, men før kunne jeg jo godt gå med lidt
større øreringe udenfor eksempelvis. Nu holder jeg det udelukkende hjemme
bag hjemmets fire vægge under "hyggestunderne" *SF*.

Men bare dét, at den daglige feminisme, som betød meget for mig, er lagt på
hylden, troede jeg aldrig, jeg kunne gøre. Men det ser ud til at lykkedes...
nu er jeg da snart oppe på 4 uger *G*.

> Men det virker som om at du har tænkt grundigt over det, og som sagt,
> hvis du er ganske afklaret, er det godt

Tak for støtten René!

K.h.

Allan H.
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

Wed, 25 Apr 2001 19:52:37 +0200 skrev "Hawke" <quincy_md@hotmail.com>

Hej Hawke,

Hov?

>> Jeg danner hermed de forsigtige ord: "er du sikker?"
>Hvis der er noget i mit liv, jeg IKKE er sikker på, så er det dét her!

Som sagt kunne jeg også godt mærke at det var de helt store
overvejelser du havde haft gang i.

>Jeg er bange for, du har misforstået lidt, for det er kun den daglige
>"feminisme", jeg har lagt på hylden. D.v.s. øreringene, jeg gik med til
>dagligt, er væk (kun små ørestikkere nu) osv. osv.

Ok, så du har kun "skruet lidt ned for blusset" Men har du gjort
det uden at ""øve vold"" (meget stærkt udtryk) på dig selv, det var
ikke noget du du følte at du blev følelsesmæssigt fattigere ved at
gøre det?


René
www.rene.hjorth.com

---

> Hej Hawke,
> Hov?

*G*! Yup... nyt navn. Jeg kan jo ikke så godt hedde "Tomgirl", når jeg vil
smide det feminine af mig, vel? Jeg er stadig ikke helt sikker på
alias'et, for "Hawke" var bare noget, der hurtigt faldt mig ind. Det kan
være, det ender med mit "gode gamle" alias, Quincy. Don't know yet *S*.

> >Jeg er bange for, du har misforstået lidt, for det er kun den daglige
> >"feminisme", jeg har lagt på hylden. D.v.s. øreringene, jeg gik med til
> >dagligt, er væk (kun små ørestikkere nu) osv. osv.
> Ok, så du har kun "skruet lidt ned for blusset" Men har du gjort
> det uden at ""øve vold"" (meget stærkt udtryk) på dig selv, det var
> ikke noget du du følte at du blev følelsesmæssigt fattigere ved at
> gøre det?

Overhovedet ikke. Der er ikke "øvet vold" mod mig selv... i så fald havde
jeg aldrig gjort det. Det er faktisk gået forbløffende godt, langt bedre end
jeg selv havde regnet med. Nogle gange kan jeg da godt savne følelsen af
øreringene, der kildrer eller lign., men så tænder det bare desto mere, når
det er "hyggestund" *SF*.

Og jo længere tid, der går, jo mere tror jeg på, at jeg kan klare det... i
hvertfald så længe motivationen forbliver høj.

K.h.

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

Fri, 27 Apr 2001 22:42:40 +0200 skrev "Hawke" <quincy_md@hotmail.com>

Hej Hawke,

>*G*! Yup... nyt navn. Jeg kan jo ikke så godt hedde "Tomgirl", når jeg vil
>smide det feminine af mig, vel?

Næh, men behøvede du partout at finde det mest maskuline der var til
stede

>Overhovedet ikke. Der er ikke "øvet vold" mod mig selv... i så fald havde
>jeg aldrig gjort det.

Tak, det havde jeg brug for at høre.

>Det er faktisk gået forbløffende godt, langt bedre end
>jeg selv havde regnet med. Nogle gange kan jeg da godt savne følelsen af
>øreringene, der kildrer eller lign., men så tænder det bare desto mere, når
>det er "hyggestund" *SF*.

Når du blot ikke "klipper" denne del af dig selv, men istedet
kanaliserer den til en mere koncentrede oplevelse, er jeg glad og
tror/håber at det bliver godt for dig.


René
www.rene.hjorth.com

---

> Hej Hawke,
> >*G*! Yup... nyt navn. Jeg kan jo ikke så godt hedde "Tomgirl", når jeg
vil
> >smide det feminine af mig, vel?
> Næh, men behøvede du partout at finde det mest maskuline der var til
> stede

Hihi! Jeg er næsten bange for at fortælle dig det, men jeg er gået væk fra
Hawke til fordel for mit gamle Quincy... SLAM! AUUUUUU... du må ikke slå
*GG*. Jeg kunne ellers godt li' Hawke, men jeg kom hele tiden tilbage til
Quincy, som har været mit alias lige siden flere år før internettet slog
igennem. Så ja, jeg er tilbage til Quincy *S*.

> >Overhovedet ikke. Der er ikke "øvet vold" mod mig selv... i så fald havde
> >jeg aldrig gjort det.
> Tak, det havde jeg brug for at høre.

Tak! *S*

> Når du blot ikke "klipper" denne del af dig selv, men istedet
> kanaliserer den til en mere koncentrede oplevelse, er jeg glad og
> tror/håber at det bliver godt for dig.

Indtil videre går det fint. Jeg har ikke én eneste gang på... tja... vel
halvanden måneds tid... fået "tilbageslag". Indrømmet, nogle gange har jeg
savnet øreringenes blide kilden og tanken om det feminine i det, men jeg har
holdt mig i skindet. Og ja, en koncentreret oplevelse i privaten er indtil
videre nok for mig.

Tak for din interesse René! *SS*.

K.h.

Allan (det bliver jeg sgu ved med at hedde *GG*)
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547

---

Den Tue, 10 Apr 2001 13:02:50 +0200, skrev "Tomgirl"
<quincy_md@hotmail.com>:

Hej Tomboy! ;)

Som så mange andre her i tråden vil jeg også stille mig sådan lidt
forsigtigt tvivlende...

Det er bestemt ikke for at nedgøre din beslutning, jeg kan bestemt
sætte mig ind i hvor meget der skal til for at tage den, men det er
altså også umådeligt svært at fornægte sig sine drifter. Hvis alle
vores drifter skulle underkastes en rationel analyse, ville mange
sikkert også komme til den konklusion at det er sgu for besværligt! ;)

Der har et par gange i d.s.s.'s levetid været tråde oppe med folk der
var på selvmordets rand fordi de ikke kunne få deres omgivelsers
accept af deres seksualitet og samtidig ikke længere kunne leve uden.
Så bare at fornægte den, kan måske give lige så store kvaler?

>indtil videre). Efter at have "hygget" (if you know what I mean *SF*),
>d.v.s. efter at være kommet, tænker man jo gerne noget mere klart end før.
>Og jeg begyndte så at tænke grundigt over mit liv... over hvorfor jeg f.eks.
>ikke har en kæreste, og ikke har haft nogen i omkring 3 år. Straks tænkte
>jeg på det med det feminine. Jeg kom til den konklusion, at min fokuseren på
>det feminine ødelægger utroligt meget for mig på det punkt.

Been there, done that! :)

Førend jeg blev "frelst/så lyset/whatever" skete det rigtigt mange
gange for mig, at jeg fik nogle forfærdelige tilfælde af bondeanger.
Noget i stil med "nej! det her er simpelthen for sygt" Hvorpå jeg højt
og helligt lovede mig selv, at nu skulle det bare være slut og smed
hele garderoben ud!

Der er gået år hvor jeg har kunnet styre mine "perversiteter" og hver
gang er jeg faldet i..

Jeg har efterhånden indset, at jeg vil have lettere ved at komme med
en hensigtserklæring om, at jeg ikke længere vil trække vejret, end at
jeg ikke længere vil være gummifetishist.

>Umiddelbart kan det lyde som en lille ting, men for mig er det faktisk en
>KÆMPE ting. Den beslutning forrige lørdag står for mig som pt. en af mine
>største beslutninger i mit 30-årige liv, og den beslutning, der kræver mest
>motivation.

Det lyder da som nok en af de største beslutninger du kommer til at
træffe i dit liv! Det er sågudda ikke småting!

Jeg tror nok til du skal tilgå det lidt som ved et andet afhængigheds-
forhold. Det vil da sikkert være noget der følger dig resten af livet
og hver dag skal du sige til dig selv, at det ikke er væsentligt i dit
liv...

Det kan måske lyde lidt vildt, men jeg har faktisk talt med en pæn del
gummifetishister, som et helt liv har forsøgt at benægte deres trang,
og for dem har det været en kamp at benægte de lyster som oftest ene
og alene har været motiveret af frygten for skammen i at blive opdaget
af familien... =

>Jeg vil nok altid tænde på de ting, men det får nok mere en egenskab af
>fetishisme end transseksualitet for mig. En kvinde i høje hæle kan stadig få
>hormonerne osv. op at køre for mig, og min største opgave bliver nu at tænde
>på hende som helhed (inkl. de høje hæle) i stedet for at tænde på at være
>hende. Og det bliver nok en opgave, men jeg er godt på vej.

Hvis du gennem projektion kan få afløb for dine drifter er det da bare
kanon! ;)

Pøj, pøj og de bedste ønsker for dit valg!
...Ole..

---

Hej Ole!

> Som så mange andre her i tråden vil jeg også stille mig sådan lidt
> forsigtigt tvivlende...

Det kan jeg ærligt talt godt forstå! Det var jeg også i starten.

> Det er bestemt ikke for at nedgøre din beslutning, jeg kan bestemt
> sætte mig ind i hvor meget der skal til for at tage den, men det er
> altså også umådeligt svært at fornægte sig sine drifter. Hvis alle
> vores drifter skulle underkastes en rationel analyse, ville mange
> sikkert også komme til den konklusion at det er sgu for besværligt! ;)

Helt sikkert! Sagen her er bare, at mine drifter ikke fornægtes totalt...
kun i det daglige. I hvertfald sålænge jeg er single, så vil jeg formentlig
benytte mig af det under "private hyggestunder" *S*.

> Der har et par gange i d.s.s.'s levetid været tråde oppe med folk der
> var på selvmordets rand fordi de ikke kunne få deres omgivelsers
> accept af deres seksualitet og samtidig ikke længere kunne leve uden.
> Så bare at fornægte den, kan måske give lige så store kvaler?

Det er jeg også overbevist om. Men, i denne forbindelser er der nogle
afgørende forskelle. Er man f.eks. bøsse, er det meget svært at leve skjult
med det, for man vil selvfølgelig gerne vise omverdenen, at man elsker sin
partner, og vise partneren sine følelser. For mit vedkommende har jeg,
endelig, kommet til den konklusion, at jeg ikke har behov for at vise den
side af mig, og derfor har jeg heller ikke noget at savne. Jeg kan derimod
nøjes med at leve den side ud hjemme, når jeg alligevel får noget ud af det.

> Jeg har efterhånden indset, at jeg vil have lettere ved at komme med
> en hensigtserklæring om, at jeg ikke længere vil trække vejret, end at
> jeg ikke længere vil være gummifetishist.

Jeg tør ikke love, jeg ville kunne lade være med at trække vejret... i
hvertfald ikke længere end max. et par minutter, men ja, jeg kender det! For
en del år siden havde jeg en kæreste, som jeg skjulte det for. Jeg kunne
mærke, at jeg blev mere og mere desperat efter at få lov at bære bare ét
eller andet feminint! Men jeg turde ikke sige det til hende. En aften, vi lå
og snakkede i sengen, og fortalte hinanden hemmeligheder, fortalte jeg hende
det, og, til min forbløffelse, tog hun det helt vildt flot. Det endte med,
at hun endda opmuntrede mig, anbefalede mig at prøve nyt osv. Dengang faldt
der et sten fra mit hjerte, og jeg blev lykkelig igen. Men det halve års
tid, hvor jeg holdt det hemmeligt, var nok den sværeste tid i vores forhold.

> Det lyder da som nok en af de største beslutninger du kommer til at
> træffe i dit liv! Det er sågudda ikke småting!

I starten for snart 3 uger siden gik det ikke op for mig, hvor stor en
beslutning det egentlig var, jeg lige havde truffet. Og jeg troede nok
heller ikke rigtigt på det selv, men nu efter 3 uger har jeg ikke faldet i
én eneste gang, og dét er jeg sgu selv enormt stolt af. I fredags var jeg
endda ud og storshoppe... købte for dyre domme herretøj, hvilket jeg altså
ikke har gjort i 3-4 år *G*.

> Jeg tror nok til du skal tilgå det lidt som ved et andet afhængigheds-
> forhold. Det vil da sikkert være noget der følger dig resten af livet
> og hver dag skal du sige til dig selv, at det ikke er væsentligt i dit
> liv...
> Det kan måske lyde lidt vildt, men jeg har faktisk talt med en pæn del
> gummifetishister, som et helt liv har forsøgt at benægte deres trang,
> og for dem har det været en kamp at benægte de lyster som oftest ene
> og alene har været motiveret af frygten for skammen i at blive opdaget
> af familien... =

I know! Og ja, det VIL forfølge mig resten af livet. Jeg kan huske ting fra
jeg var helt lille, som i hvertfald ikke er normalt for en lille dreng.
Derfor VED jeg, at jeg stadig vil have det inde på livet, formentlig lige
indtil den dag, jeg trækker vejret for sidste gang. Men hvis det kan holdes
til de private stunder, hvilket alt tyder på nu, ja, så føler jeg, jeg er
kommet rigtigt langt.

> Hvis du gennem projektion kan få afløb for dine drifter er det da bare
> kanon! ;)
>
> Pøj, pøj og de bedste ønsker for dit valg!
> ..Ole..

Tusind tak Ole, og tak for dit svar!

K.h.

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15883547