|
| Gebyr på klager? Fra : Rune Larsen |
Dato : 24-09-03 23:13 |
|
Hej Gruppe
En kammerat har netop indleveret et tv-kort til PC'en til hans forhandler,
da korter var gået i stykker.
Hos forhandleren kræver de 200kr i "depositum" for overhovedet at gå i gang
med at undersøge om kortet er defekt. Hvis det ikke er, beholder de de 200
kr, og hivs kortet vitterligt er defekt, får han pengene retur og
lavet/byttet kortet.
Kortet er købt 12/6, dvs. under 6 mdr gammelt.
Mit spørgsmål: er det lovligt at kræve den slags gebyrer for noget som jo
egentligt hører ind under ens reklamationsret?
I værste fald ku forretningen jo bare sige "kortet virkede" beholde pengene,
og alligevel gi kunden et nyt/repareret kort. Hvor mange mon gad brokke sig
over det, når de kommer hjem og skidtet virker alligevel?
--
/Rune
| |
Rune Wold (25-09-2003)
| Kommentar Fra : Rune Wold |
Dato : 25-09-03 07:41 |
|
Rune Larsen <rune(DOT)larsen@tiscali.dk> wrote in
news:wFocb.92747$Kb2.3794373@news010.worldonline.dk:
> Hej Gruppe
>
> En kammerat har netop indleveret et tv-kort til PC'en til hans
> forhandler, da korter var gået i stykker.
> Hos forhandleren kræver de 200kr i "depositum" for overhovedet at gå i
> gang med at undersøge om kortet er defekt. Hvis det ikke er, beholder
> de de 200 kr, og hivs kortet vitterligt er defekt, får han pengene
> retur og lavet/byttet kortet.
>
> Kortet er købt 12/6, dvs. under 6 mdr gammelt.
> Mit spørgsmål: er det lovligt at kræve den slags gebyrer for noget som
> jo egentligt hører ind under ens reklamationsret?
Problemet er, at 6-måneders formodningen er en bevisregel. Dvs., den før
først relevans, når der tvistes om manglen ved forbrugerklagenævnet eller
domstolene. Når din sag kommer for retten, så har virksomheden afhjulpet en
evt. mangel, og så er reglen uanvendelig, idet den forudsætter, at der
overhovedet tvistes over en fejl ved produktet.
Noget andet er, at forretningen næppe alligevel med retsgyldighed kan
forbeholde sig et depositum.
> I værste fald ku forretningen jo bare sige "kortet virkede" beholde
> pengene, og alligevel gi kunden et nyt/repareret kort. Hvor mange mon
> gad brokke sig over det, når de kommer hjem og skidtet virker
> alligevel?
Forretningen kan jo kræve et gebyr, hvis produktet reelt ikke var
mangelfuldt. Men det er klart, at en ordning, hvor et sådan gebyr kræves
forudbetalt, mod at det tilbagebetales, hvis der er en mangel, lægger op
til svindel, som du selv nævner.
Uden 6-måneders formodningsreglen, vil man efter min mening i dette
tilfælde ikke kunne tale om omgåelse af KBL's regler om afhjælpning i
forbrugerkøb. Men sammenholdt med 6-måneders formodningen, bliver
argumentet dog mere holdbart.
Jeg mener dog, at man med fordel hellere bør ramme et sådan krav om
depositum efter aftalelovens § 36. Det virker efter min opfattelse mere
holdbart, og udtrykker vel også bedre, hvad retsordenen mener om sådanne
tilstande.
/Rune Wold
| |
Rune Larsen (25-09-2003)
| Kommentar Fra : Rune Larsen |
Dato : 25-09-03 11:06 |
|
Rune Wold wrote:
> Forretningen kan jo kræve et gebyr, hvis produktet reelt ikke var
> mangelfuldt. Men det er klart, at en ordning, hvor et sådan gebyr kræves
> forudbetalt, mod at det tilbagebetales, hvis der er en mangel, lægger op
> til svindel, som du selv nævner.
Hvis vi nu antager, at man er fuldstændigt flad. Man har ikke xx-kroner til
at betale depositummet, må man så bare undvære at få inspiceret sin vare?
Butikken kunne jo sagtens have fastsat gebyret til f.eks. 2000 kr, hvilket
jo nok ville afskrække en del folk fra at reklamere varer til 500 kr.
> Uden 6-måneders formodningsreglen, vil man efter min mening i dette
> tilfælde ikke kunne tale om omgåelse af KBL's regler om afhjælpning i
> forbrugerkøb. Men sammenholdt med 6-måneders formodningen, bliver
> argumentet dog mere holdbart.
> Jeg mener dog, at man med fordel hellere bør ramme et sådan krav om
> depositum efter aftalelovens § 36. Det virker efter min opfattelse mere
> holdbart, og udtrykker vel også bedre, hvad retsordenen mener om sådanne
> tilstande.
Jeg får lige umiddelbart §36 til at være følgende:
En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil
være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.
Det samme gælder andre retshandler.
Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens
indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.
Hvordan anvendes denne i pågældende situation? Kan ma sige det er
"urimeligt" at opkræve depositumet?
--
/Rune
| |
Ukendt (25-09-2003)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 25-09-03 16:36 |
|
Rune Larsen wrote:
[klip]
> Hvis vi nu antager, at man er fuldstændigt flad. Man har ikke xx-kroner til
> at betale depositummet, må man så bare undvære at få inspiceret sin vare?
> Butikken kunne jo sagtens have fastsat gebyret til f.eks. 2000 kr, hvilket
> jo nok ville afskrække en del folk fra at reklamere varer til 500 kr.
Jeg har aldrig sagt, at der er frit slag på størrelsen af depositum. Men
det kan i hvert fald aldrig blive sælgers problem, at forbrugeren er
"flad". Man bærer selv risikoen for egen pengemangel.
[klip]
> Jeg får lige umiddelbart §36 til at være følgende:
> En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil
> være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.
> Det samme gælder andre retshandler.
> Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens
> indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.
At kræve gebyret forudbetalt som sikkerhed for den situation, at der
ikke er en mangel, betyder, at sælger har 100 % kontrol over
forbrugerens retsstilling. Dette kan for svag sælger let lede i fordærv,
som du selv antyder. Det er denne situation hvor forbrugeren "lever" på
sælgers nåde, der opfylder kravet om urimelighed. Bemærk iøvrigt, at §
36 kan anvendes på andre retshandler end aftaler.
Jeg siger ikke, at omgåelsesbetragtningen ikke kan bruges, jeg mener
blot at anvendelse af § 36 i denne situation er mere ærlig. Desuden
mener jeg, at bevisbyrden bliver nemmere. Omgåelsesbetragtningen kræver
vel, at man sandsynliggører omgåelsen, hvilket kan være svært, når
genstanden ikke længere er mangelfuld.
/Rune Wold
--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.
| |
|
|