/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Boller i selleri med hvad?
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 22-09-03 12:50

Jeg kan godt lave boller i selleri med enten ris eller kartofler. Det bliver
bare så blegt at se på. Hvad skal jeg finde på som 'kulørt tilbehør i en
lille skål'?

Venlig hilsen Dikte

--
Se min opdaterede hjemmeside www.dikte.dk



 
 
\"Bangsbo\" (22-09-2003)
Kommentar
Fra : \"Bangsbo\"


Dato : 22-09-03 13:47

Hej Benedikte ...

Jeg kunne personlig ikke spise ris til Boller i Selleri
det mener jeg ville være synd ....

Jeg får rødbeder til og så kunne du evt. serverer søde
ærter til ...
I mit hjem hørte der rugbrød og rødbeder til .... samt
hvide kartofler ...

Med venlig hilsen
Keld
--
Boller i Selleri er i øvrigt en underlig ret - enten
elsker man det eller også hader man det ... )



Benedikte Brisson (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 22-09-03 17:16

""Bangsbo"" <kg@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f6eef3d$0$13171$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej Benedikte ...
>
> Jeg kunne personlig ikke spise ris til Boller i Selleri
> det mener jeg ville være synd ....

Jeg er ikke så uenig... men ungen er snotforkølet og hjemme fra skole, og
han ville altså helst have ris. Til gengæld kan han spise rødbeder til
hvadsomhelst, så det vil sikkert hjælpe gevaldigt på det snottede humør *S*

Venlig hilsen Dikte

---
www.dikte.dk



Inger Pedersen (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 22-09-03 18:24


""Bangsbo"" <kg@mail.dk> skrev i en meddelelse

> I mit hjem hørte der rugbrød og rødbeder til .... samt
> hvide kartofler ...

Osse her.
Det er en af de retter, hvor der farvemæssigt ikke er så meget andet at
gøre, end at tilføje dug, servietter og lys i en passende farve.

Hilsen Inger



Rømer (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Rømer


Dato : 22-09-03 20:24

Hej Dikte
Kunne man ikke smide en smule gurkemeje i sovsen? Det smager ikke af så
meget og gemmes sikkert i sellerismagen - men det giver en fin kulør!

Det er længe siden, jeg har fået boller i selleri - men jeg fik da kål med
selleri og gulerødder i her til aften som tilbehør.


Rømer



Dorte Klerke (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Dorte Klerke


Dato : 23-09-03 18:34


"Benedikte Brisson" <dikte@nini.invalid> wrote in message
news:3f6ee1fb$0$140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg kan godt lave boller i selleri med enten ris eller kartofler. Det
bliver
> bare så blegt at se på. Hvad skal jeg finde på som 'kulørt tilbehør i en
> lille skål'?

Hvad er boller i selleri? bliver helt nysgerrig.

Dorte



Inger Pedersen (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 23-09-03 18:49


"Dorte Klerke" <dorte@home2.gvdnet.dk> skrev i en meddelelse

> Hvad er boller i selleri? bliver helt nysgerrig.

Kogte kødboller (frikadellefars) blandet med små tern af selleri i lys sovs.

OT: Ved I, hvorfor kinesere er gule i huden og danskere hvide?

Hilsen Inger



Dorte Klerke (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Dorte Klerke


Dato : 23-09-03 18:52


"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> wrote in message
news:bkq129$f86$1@sunsite.dk...
>
> "Dorte Klerke" <dorte@home2.gvdnet.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Hvad er boller i selleri? bliver helt nysgerrig.
>
> Kogte kødboller (frikadellefars) blandet med små tern af selleri i lys
sovs.
>

Hm ok har jeg nok smagt, lyder bare som om det var boller inde i en selleri
ss




\"Bangsbo\" (23-09-2003)
Kommentar
Fra : \"Bangsbo\"


Dato : 23-09-03 21:24

Hej Inger ...

Du skriver bla.:

> Kogte kødboller (frikadellefars)

Dette er ikke helt rigtigt idet der ikke er løg i farsen
til boller ....

I øvrigt er forskellen på farverne ...:

At Kineserne Boller i Karry

Og Danskerne Boller i Selleri .... bob - bob - bob ....

Det sidste kan også kaldes - "Erotik i Urtehaven"

Med venlig hilsen
Keld




Benedikte Brisson (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 23-09-03 18:49

"Dorte Klerke" <dorte@home2.gvdnet.dk> skrev i en meddelelse
news:Nt%bb.89868$Kb2.3732643@news010.worldonline.dk...
>
> Hvad er boller i selleri? bliver helt nysgerrig.

Ligesom boller i carry - man laver bare en sellerisovs i stedet for en
carrysovs. Og den bliver jo altså noget bleg i det - det var derfor, jeg
efterlyste noget kulørt tilbehør.

Venlig hilsen Dikte

---
www.dikte.dk



Dorte Klerke (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Dorte Klerke


Dato : 23-09-03 21:32


"Benedikte Brisson" <dikte@nini.invalid> wrote in message
news:3f709d25$0$125$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Dorte Klerke" <dorte@home2.gvdnet.dk> skrev i en meddelelse
> news:Nt%bb.89868$Kb2.3732643@news010.worldonline.dk...
> >
> > Hvad er boller i selleri? bliver helt nysgerrig.
>
> Ligesom boller i carry - man laver bare en sellerisovs i stedet for en
> carrysovs. Og den bliver jo altså noget bleg i det - det var derfor, jeg
> efterlyste noget kulørt tilbehør.

Hvad med lidt porer i, min mor plejer at lave en selleriporesovs, den er
faktisk ret god, og det pynter da lidt mere end bare selleri.

Dorte



Felix (24-09-2003)
Kommentar
Fra : Felix


Dato : 24-09-03 00:22

On Mon, 22 Sep 2003 13:50:27 +0200, Benedikte Brisson wrote:

>Jeg kan godt lave boller i selleri med enten ris eller kartofler. Det bliver
>bare så blegt at se på. Hvad skal jeg finde på som 'kulørt tilbehør i en
>lille skål'?

I den lille skål bruger jeg en blanding af groft revet rå røde
æbler med skræl - uden kærnehus, og rå groft revet selleri. Der
skal lige blandes lidt fortyndet appelsinsaft i, så det ikke
bliver brunt. Evt. også appelsinstykker. Hvis haves, kommer jeg
også hakkede nødder i.

Som Dorte Klerke skrev, er det en fin idé at komme fint snittede
porrer i sovsen; men det skal kun være af den grønne porretop.
Snitterne koges med i sovsen i 5 min. før bollerne tilsættes og
varmes op før serveringen.

Bangsbo fortalte om rødbeder. Jeg er usikker på om der menes
syltede (sur-sød) eller blot kogte rødbeder.
Her i huset erstattes kogte kartofler ofte -helt eller delvist-
med kogte rødbeder. Smagen passer fint til retten her; og så er
det jo meget nemmere at gnide skindet af rødbederne, end at
skrælle kartoflerne. Rødbederne serveres i store tern, så
smagsløgene ikke forventer at rødbederne er syltede.
I denne uge har Føtex tilbud på 2 kg rødbeder til kr. 5,-

Jordskogger smager forrygende godt til denne ret.

Bangsbo fortalte også, at der ikke bruges løg i farsen til
bollerne. Det er muligvis egnsbestemt; men ikke ualmindeligt.
Det giver en meget bedre smag i kødbollerne, hvis der tilsættes
omkring 100 gram meget fint revet (mos) løg pr. 500 gram kød.
Et lille presset fed hvidløg kan også prøves, hvis man kan lide
smagen, ligesom 1 tsk spidskommen (pulver) kan være en egnet
afveksling.
Hvis det ikke bruges i sovsen, kan revet muskatnød også være en
mulighed.

Rømer skrev at man kan bruge gurkemeje i sovsen. Det vil helt
sikkert være en god idé, for farvens skyld.

Det er en kunst at lave en god sovs. Gode råvarer er ikke nok.

Start med at koge den grønne top af sellerien med laurbærblade,
hel peber, skivede løg, evt også hvidløg, ituskårne gulerødder,
en kvist løvstikke, en kvist timian og hvad du ellers har af
rodfrugter samt porerblade. En dusk persille er også velegnet.

Si suppen fra, og kog heri den udternede selleri (al dente).
Tag sellerierne op, og kog kødbollerne i suppen.
Tag kødbollerne op, og si suppen gennem et klæde.
Suppen smages til med havsalt.

Opvarm olie i en gryde til træskeen begynder at syde. Mæt olien
med mel, til den bliver grødagtig. Varm forsigtigt videre til det
dufter som popcorn, uden at melet tager farve.
Så piskes suppen langsomt i, til sovsens konsistens er passende.

Så er der frit slag med tilsmagning af sovsen. Grundlæggende skal
man netop ikke kunne afgøre hvad sovsen er tilsmagt med,
medmindre man netop ønsker at fremhæve en bestemt smag.

I tilfældet sellerisovs, anbefaler jeg friskkværnet grøn peber,
revet muskatnød, tørret løgpulver (ikke løgsalt), lidt mild karry
og måske en anelse rørsukker og citronsaft.
Husk at krydre varieret, så det enkelte krydderi ikke kan smages
(medmindre man véd hvad der er kommet i). Det giver en fyldig og
velsmagende sovs, som selv børn og andre sellerihadere vil elske.

Suppen kan også først tilsmages, og efterfølgende legeres med æg
og piskefløde. Men det er lidt vanskeligere at styre.


Med venlig hilsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177504
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408551
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste