---

Hej NG!

Hvad er forskellen på depositum og indskud i forbindelse med
bolighandel/leje? Jeg har observeret, at man bruger udtrykkende i flæng, men
mener dog at vide, at der er forskel på de to ting. Er der nogle herinde,
der kan forklare det for mig?


HT

---

"HT" <ht6040@hotmail.com> wrote in message news:<bkif73$d58$1@news.net.uni-c.dk>...
> Hej NG!
>
> Hvad er forskellen på depositum og indskud i forbindelse med
> bolighandel/leje? Jeg har observeret, at man bruger udtrykkende i flæng, men
> mener dog at vide, at der er forskel på de to ting. Er der nogle herinde,
> der kan forklare det for mig?
>
>
> HT

Man har et retskrav på beboerindskudslån (man skal være meget rig for
ikke at være berettiget), hvis udlejer forlanger indskud. Hvis
udlejer forlanger depositum, har man ikke retskrav på
beboerindskudslån. Til gengæld kan den flinke kommune bevilge
kontanthjælp mod tilbagebetalingspligt (man skal være helt uden
midler), hvis man ikke kan få beboeridnskudslån.

Tilbagebetalingspligten for kontanthjælp er meget lempelig og
bortfalder helt efter fem år uden betalingsevne.
Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp forrentes ikke. Til gengæld
forrentes beboerindskudslån efter fem rente- og afdragsfrie år, og
lånet inddrives efter de skrappe regler for personlige skatter.

Endelig kan man blive sat på gade, hvis man ikke afdrager på
beboerindskudslån, og kommunalbestyrelsen kan i princippet opsige
lånet med 12 måneders varsel, hvis man er kommet til penge, eller
kommunens inddrivelsespraksis er ulovlig.

Derfor er det ikke helt ligegyldigt, om man skal betale det ene eller
det andet.


***


Den store principielle forskel er, at et indskud gør dig til medejer
af den juridiske person (andelsboligforening, almennyttigt
boligselskab fx) som du kontraherer med. Hermed påtager du dig også et
økonomisk ansvar, som dit indskud er sikkerhed for. (ligesom en
aktionær i et A/S hæfter (med sit indskud) for aktiselskabets
økonomiske forpligtelser)

Hvis fx en andelsboligforening eller et almennyttigt boligselsakb går
helt amok i økonomisk henseende, hænger andelshaverne/lejerne selv på
de økonomiske øretæver. Det er fordi, at de i princippet har indgået
en aftale med sig selv. Så er der ikke nogen 3.mand at sende regningen
til.

Fx. har en almen lejer ikke krav på at få sit indskud tilbage, før
hans lejlighed er genudlejet, og den nye lejer har indbetalt indskud.
Det er fordi, den almene lejer er medejer af det almennyttige
boligselskab. Han kan ikke komme ud af sit ejerskab, før en anden har
overtaget det.


***


Et depositum gør dig ikke til medejer, Her har du bare indgået en
aftale med en anden, og du har ikke påtaget dig noget ansvar for din
aftalepartner. Din aftalepartner er derfor i økonomisk henseende
ansvar for aftalens indgåelse.

Et depositum er en sikkerhedsydelse. Altså en ydelse til sikkerhed for
et eller andet, fx en boliglejers opfyldelse af sine økonomiske
forpligtelser ved fraflytning. Eller en billejers økonomiske
forpligtelser i forbindelse med lejeaftalen, herunder at aflevere
bilen til aftalt tid og uden skader.

Et depositum stilles typisk ved at indbetale et kontant beløb til
udlejer. Man kan også stille depositum ved bankgaranti, spærret
bankkonto, spærret værdipapirdepot, pantebrev i fast ejendom, løsøre,
skib eller fly, kaution eller hvad som helst, som udlejer vil
acceptere.

Udlejer har ikke pligt til at opbevare et indbetalt kontant depositum
adskilt fra sin øvrige formue, med mindre der er aftalt noget andet.

Og det kan være en meget god idé at aftale, at udlejer har pligt til
at opbevare depositum adskilt fra sin øvrige formue, for så har man
separatiststatus ved udlejers konkurs, og udlejer overtræder
Straffelovens §298, hvis han ikke har evne til at tilbagebetale
depositum ved fraflytning.

Fx kan man aftale, at udlejer har pligt til at opbevare depositum på
en særskilt bankkonto i udlejers navn med spørgeret for lejer, hvor
der ikke må være andre midler.

Det er også en god idé at aftale, at depositum forrentes med en
fornuftig rentesats efter den dag, hvor lejer kan forlange
tilbagebetaling. Ellers er det næsten gratis (kun Rentelovens
morarente) for udlejer at forhale tilbagebetaling af depositum.

Det kan du naturligvis ikke gøre ved indskud, da du jo selv har
påtaget dig et økonomisk ansvar for udlejers misligholdelse. (udlejer
er jo et selskab, som du er medejer af.) (Man kunne godt lave en sådan
aftale, men den ville kun have virkning mellem
almenlejeren/andelshaverne, ikke i forhold til kreditorer)

MVH
Ulrik Guldbæk
FATAH REKURS K/S

---

"Ulrik Guldbæk" <endnu2@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:aaccbaa5.0309210412.2b895448@posting.google.com...
> "HT" <ht6040@hotmail.com> wrote in message
news:<bkif73$d58$1@news.net.uni-c.dk>...

<snip>

> Den store principielle forskel er, at et indskud gør dig til medejer
> af den juridiske person (andelsboligforening, almennyttigt
> boligselskab fx) som du kontraherer med. Hermed påtager du dig også et
> økonomisk ansvar, som dit indskud er sikkerhed for. (ligesom en
> aktionær i et A/S hæfter (med sit indskud) for aktiselskabets
> økonomiske forpligtelser)
>
> Hvis fx en andelsboligforening eller et almennyttigt boligselsakb går
> helt amok i økonomisk henseende, hænger andelshaverne/lejerne selv på
> de økonomiske øretæver. Det er fordi, at de i princippet har indgået
> en aftale med sig selv. Så er der ikke nogen 3.mand at sende regningen
> til.
>
> Fx. har en almen lejer ikke krav på at få sit indskud tilbage, før
> hans lejlighed er genudlejet, og den nye lejer har indbetalt indskud.
> Det er fordi, den almene lejer er medejer af det almennyttige
> boligselskab. Han kan ikke komme ud af sit ejerskab, før en anden har
> overtaget det.
>
>
> ***
>
>
> Et depositum gør dig ikke til medejer, Her har du bare indgået en
> aftale med en anden, og du har ikke påtaget dig noget ansvar for din
> aftalepartner. Din aftalepartner er derfor i økonomisk henseende
> ansvar for aftalens indgåelse.
>
> Et depositum er en sikkerhedsydelse. Altså en ydelse til sikkerhed for
> et eller andet, fx en boliglejers opfyldelse af sine økonomiske
> forpligtelser ved fraflytning. Eller en billejers økonomiske
> forpligtelser i forbindelse med lejeaftalen, herunder at aflevere
> bilen til aftalt tid og uden skader.
>
> Et depositum stilles typisk ved at indbetale et kontant beløb til
> udlejer. Man kan også stille depositum ved bankgaranti, spærret
> bankkonto, spærret værdipapirdepot, pantebrev i fast ejendom, løsøre,
> skib eller fly, kaution eller hvad som helst, som udlejer vil
> acceptere.
>
> Udlejer har ikke pligt til at opbevare et indbetalt kontant depositum
> adskilt fra sin øvrige formue, med mindre der er aftalt noget andet.
>
> Og det kan være en meget god idé at aftale, at udlejer har pligt til
> at opbevare depositum adskilt fra sin øvrige formue, for så har man
> separatiststatus ved udlejers konkurs, og udlejer overtræder
> Straffelovens §298, hvis han ikke har evne til at tilbagebetale
> depositum ved fraflytning.
>
> Fx kan man aftale, at udlejer har pligt til at opbevare depositum på
> en særskilt bankkonto i udlejers navn med spørgeret for lejer, hvor
> der ikke må være andre midler.
>
> Det er også en god idé at aftale, at depositum forrentes med en
> fornuftig rentesats efter den dag, hvor lejer kan forlange
> tilbagebetaling. Ellers er det næsten gratis (kun Rentelovens
> morarente) for udlejer at forhale tilbagebetaling af depositum.
>
> Det kan du naturligvis ikke gøre ved indskud, da du jo selv har
> påtaget dig et økonomisk ansvar for udlejers misligholdelse. (udlejer
> er jo et selskab, som du er medejer af.) (Man kunne godt lave en sådan
> aftale, men den ville kun have virkning mellem
> almenlejeren/andelshaverne, ikke i forhold til kreditorer)

Kan du henvise til lovtekst eller lignende, så jeg kan studere det nærmere
og vise/forklare det for min måske kommende udlejer? Han var ikke klar over
der var forskel på begreberne.


HT