Straf og offertil guderne overlapper
I japansk oldtid gravede man en slave ned ved fundamentet til en risikabel
brokonstruktion, for at formilde guderne så de lod broen være bæredygtig.
Odysseus og Akileus lader duften af deres stegte kød stige op til Zeus, som
formildes - "Manden på risten" io depressions-sangen var ikke helt så
nøjsom og taknemlig.
Aztek-krigsfanger gemtes til fuldmåne og ypperstepræsten skar hjertet ud af
offer-fangen og lagde de på gudens alter. Mums, tænkte nok guden, når orme
siden forrådnede hjertet så CO2, H2= og aminer og svolvbrinte kunne
diffundere op i himlen.
Men på torvet i Christian.4's købstæder stod en kag, som forbrydere
lænkedes til mens de blev kag-strøget(pisket) så Gud kunne se, at man
overholdt biblens øje-for-øje straffebud, og ikke lod os tabe krige som
national-straf for van-tro.
Der er - især hos kvinder - samme mentalitet, når man sagde om borgmester
Marius i Ålborg, at når bare han havde udstået sin straf for korruption,
kunne han godt blive byrådsmedlem igen. Der skal leveres et offer. En gave
til retfærdighedens gud.
Vi "ofrer" os når vi kaster op, ifl gammel slang - søsyge skaber offer til
havguden.(Poseidons livret: bræk!)
Sådan usaglighed ligger i vor underbevidsthed og giver følelse af
retfærdighed, når vi straffer en voldtægtsforbryder hårdere end en narkoman
der slår en pølsemand til lirekassemand, for at få hans få
hundredkronesedler at købe stoffer for.
Dommerne lever i et specielt overtroisk univers - da en overlæge i
Frederikshavn 1998 stak en opdragende lussing i selvforsvar til en gammel
dame der under lægeundersøgelsen spyttede på ham, så fik han så stor en
bøde, at hospitalet af dekorum-grunde måtte fyre overlægen.
Der er ikke fornuft i strafudmåling - kun i snævre juristeri-sammenhænge kan
precedens-regler påstås opfyldt.
Justitsministeriet har det fint med vilkårligheden, for det betyder næsten
anarki, så de kan få frikendt deres venners sønner, når de i fuldskab
forvolder ulykke. Jo mindre gennemsigtig og logisk retsvæsenet er, jo mindre
kan man hænge dommerne op på uretfærdighed.
Det vidste man også i Rom, da man indføjede mild straf for "sindsyge"
voldsforbrydere, som stadig er indarbejdet i vor tids vilkårlige
tidsubestemte "behandlings-domme" som man forkæler vennerne med -
kortvarigt - og som skaber langtids-forsøgskaniner til psykiatrien i andre
tilfælde.
Simon Spies far var smart da hans kones gulvspand-firma var ved at gå
fallit. Han var ansat i Helsingør Bank og betalte konens gæld til firmaets
kreditorer med bankens penge, og kaldte sig sindsyg, og ferede den i årtier
med sin kunstmaler-hobby på NykøbingSjællands Hospitalsafdelings
psykiatriske lukkede afdeling, hvor Simon ofte besøgte ham.
Andre har ikke så gode venskaber, så de kan få det som de vil have det.
VI BØR FORLADE VILKÅRLIGHEDEN, og forlange at dommere udførligt begrunder
hver dom med HVORDAN DEN VALGTE STRAF SKABER STØRST MULIG FOREBYGGELSE vedr
fremtidige forbrydelser af især samme type.
Gæstebuds-ødselhed og gave-til-guderne overlapper
Når hjorten vinder en stange-kamp mod sin rival i flokken, udstødes denne
til et mindre attraktivt territorie.
Primitive stammers medicinmænd udvisningsstraffe (og gamle græske
bystaters "oistracering") sås som et offfer til guderne - hvis særligt
primitive, ofredes forbryderen ved passende ceremoniel dødsstraf (og
hjul-og-stejle har mindelser om dette).
Efterhånden som man indførte klog generel og special prevention i
retsplejen, blev der ikke nok kanibal-gaver til Gud, og hvis man ikke kunne
få straffet en skyldig smed, så valgte man en bager(ifl J H Wesseldigt, der
har relation til virkelighed, ligesom fængsling af "the usual suspects" i
vor tid).
Henrettelsesdag har altid været fest- og markeds-dag, indtil oplysningstiden
indførte retsvidenskab. Da mennesker behøver fornemmelse af at give gaver
til Gud, så blev gæstebudet en helllig handling.Nadver har relation til "
fællesspisningens bånd" hvor vi idag besegler, at vi ikke føler os hævet
over de fattige i menigheden ved at vi spiser brød og vin med dem et par
minutter om søndagen.
Anderledes pompøs var den gave til guderne som man overgik hinanden med,
hos de indianske potlack-stammer, der overgik hinanden i fin mad og evt
hærværk mod egne kunstgenstande (og arabere skar egene kamelers fod-sener
til blods, ifl Huizinga "Homo Ludens" om hellig rivalisering.)
Vi præges ikke af saglighed, når vi fester.
Den rige fisker på værtshuset, der smider glasset ned i gulvet efter at have
tømt det, og leger kong Hans ved at bruge pengesedler som fidibus til at
tænde cigaren med, udfører potlack-offer til guderne og høster respekt -
ifølge Jacob Haugaard på en sympatisk og gavnlig måde.
Japanere havde regler for hvor fint hver samfundsklasse måtte være klædt, og
danske konfirmationsfester har regler for hvor fin mad der må serveres, uden
at efterfølgende "rivegilde" vil skamme ødselhed ud som snobberi og utidigt.
Men husmødre vil gerne påføre gæsterne mindreværdsfølelse ved at præstere
eksotisk/gastronomisk lækkeri som de ikke selv har fantasi til at brygge
sammen. Det er god smag at udføre sportskamp pr potlach, også idag - og det
er der ingen ben i.
Kun bør vi flytte straffesystemet væk fra usaglighed, hvis vi vil nedbringe
risikoen for at blive knivstukket på gaden. Retfærdighed(dvs forebyggelse)
er for vigtig til at blive overladt til kvindesmagsdommere og
overtroisk-vanetænkende jurister.
Pøblens overfladiske hævn-instinkter er heller ikke god rettesnor for
strafudmåling. Snobberi for fortidig overklassesmag kan vi leve med vedr mad
og anden kunst, men lovgivning der kan og bør beskytte mod overfald, bør
være saglig - dvs fremmede og deres slægt bør udvises, når de volder, og
lovændring herom haster.
Blod-offer og masai-kriger delkatesse
Dyrs brutalitet mod konkurerende artsfæller, er ret saglig, sådan at forstå
at der kun dræbes når det ikke kan undgås - målet er at jage fjenden væk.
Chimpanser lægger baghold for nabostammer og kan godt finde på kanibalistisk
madorgie , fordi de er dårlige jægere og kød har stor prestige.
Af sådant nedstammer begreberne helllig krig og blod-offer, som om guderne
glædes ved blødende fjender
"De kristne elsker livet som rovfuglen elsker lammet - sart, lemlestet,
blødende og døende", Nietzsche
Vampyr-myten har rod i bl.a. at blodsugende flagermus findes, men hos
masai-højlandskrigerstammer i Tanzania, Uganda og Kenya er det vigtigt
kosttilskud at kvæget årelades og man spiser blodet blandet med den næsten
lige så sunde kropsvæske, mælk..
På mit spørgsmål til dk.kultur.mad+drikke om hvad holder det hakkede
oksekød sammen i hamburger-fars solgt til hjemme-grilning, blev som svar
foreslået BLOD, der jo er LÆKKERT - men det tror jeg er et dårligt gæt.
Snarere kollagener og soya-extrakt, og evt lidt mel.
Blodpølse har lav rang, ligesom lever, hjerte, nyrer og andet "variety meat"
(indvolde). Blodpølse spiste vi i mit Frederiksberg-barndomshjem når der
skulle spares (meget mel sammen med blodet) og med sukker, kanel og
æblekompot kunne det gå an.
Men det er mærkeligt at blod ikke kan gøres lækkert i supper.
Jeg tror at ikke kun Jehovas Vidner har fordomme med blod. Biblens forbud er
måske beslægtet med anti-kanibalisme, der har rod i at hvis ikke man forbød
spisning af artsfæller, kunne sulte fattige få smag for landevejsrøveri
kombineret med spisning- af offeret, og præster har
nok fundet det klogt også at gøre blod til tabu, for brugen af sådan mad kan
vække vilddyret i nogle mennesker?
Hvis man satte blod til fars, skulle det nok stå på varedeklarationen. Og
det gør det aldrig. Hvad mon man bruger al svine- og okse-blod til på danske
slagterier? At lade tons af sundt protein gå tabt, ville være
absurd.Hundefoder?
Når halal-slagtning, skal blodet løbe af dyret - maden er offer til gud og
han kan ikke lide blod. Og kan ikke lide blodig vold mellem sine tilhængere.
Jesus rensede templet for offerdyr-salg (salg af høns til aflivning til
offer til Jehova - jeg tror at man også her lod blodet løbe af - men mon
ikke fattigfolk har fået lov at bruge det til at hindre sultedød - det er
let at lade det størkne og tørre så det kan holde sig længe. Som biokemiker
kan jeg ikke få øje på saglige grunde til at det ikke kan bringes frem til
velsmag - blodpølse er vist en nødløsning.
"Blod-rus" siger man rammer ræven når den dræber alle høns i hønsehuset.
Men den har blot reflekser for at dræbe hvad rører sig, dvs som kan true
den. Og i naturen dræber den kun den ene høne den jager og fanger - meni et
lukket hønsehus er den tvungen til at køre kål på alle.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com