/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Postering af købsfaktura der aldrig blev
Fra : morten sorensen


Dato : 19-09-03 10:54

Jeg købte noget software over nettet i maj, betalte med VISA, printede
fakturaen ud og satte den ind i mappen.

Beløbet er dog aldrig blevet trukket - og jeg tvivler på det bliver
trukket, da jeg har købt den samme software en måned tidligere og der
blev trukket få dage efter.

Hvad gør jeg regnskabsmæssigt ? Lader jeg være med at skrive fakturaen
ind i mit Excel-ark i det hele taget eller skriver jeg den ind og laver
en 'modpostering' med et bogholderibilag der siger at pengene aldrig
blev opkrævet således at kontoen stemmer ?

[Som det fremgår, har jeg ikke det fancy debet-kredit-system, med
diverse konti osv]


morten sorensen


 
 
morten sorensen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : morten sorensen


Dato : 19-09-03 11:50

morten sorensen wrote:
> Jeg købte noget software over nettet i maj, betalte med VISA, printede
> fakturaen ud og satte den ind i mappen.

Har løst problemet [tror jeg].

Fakturaen er i US$ - men siden der aldrig er blevet trukket noget, kan
jeg vel påføre dette fakturaen og dermed sætte beløbet i DKK til 0.


morten sorensen


Carsten Riis (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 19-09-03 13:14

morten sorensen wrote:
>
> Jeg købte noget software over nettet i maj, betalte med VISA, printede
> fakturaen ud og satte den ind i mappen.
>
> Beløbet er dog aldrig blevet trukket - og jeg tvivler på det bliver
> trukket, da jeg har købt den samme software en måned tidligere og der
> blev trukket få dage efter.
>
> Hvad gør jeg regnskabsmæssigt ?

Du debiterer din konto for softwarekøb (Intern brug i virksomheden)
Du krediterer en kreditor (software-firmaet)...

Når når de hæver beløbet, så debiterer du kreditorkontoen og krediterer
bankkontoen.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Michael Kjærsgård (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Michael Kjærsgård


Dato : 19-09-03 16:08

> Du debiterer din konto for softwarekøb (Intern brug i virksomheden)
> Du krediterer en kreditor (software-firmaet)...
>
> Når når de hæver beløbet, så debiterer du kreditorkontoen og krediterer
> bankkontoen.

Som jeg forstod hans oprindelige indlæg bruger han ikke det dobbelte
bogholderisystem?!?


--
Michael


Carsten Riis (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 19-09-03 17:57

Michael Kjærsgård wrote:
>
> > Du debiterer din konto for softwarekøb (Intern brug i virksomheden)
> > Du krediterer en kreditor (software-firmaet)...
> >
> > Når når de hæver beløbet, så debiterer du kreditorkontoen og krediterer
> > bankkontoen.
>
> Som jeg forstod hans oprindelige indlæg bruger han ikke det dobbelte
> bogholderisystem?!?

Han bruger nu udtrykket modpostering.


Det kan godt være det er mig som er lidt gammeldags, men er //det
dobbelte bogholderi//-system ikke det nemmeste at få anerkendt hos
Told&Skat, når man skal til at dokumentere sit regnskab.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Martin Jorgensen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Jorgensen


Dato : 19-09-03 18:49

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:3F6AF320.AE15BA0B@carben.dk...
> morten sorensen wrote:
> >
> > Jeg købte noget software over nettet i maj, betalte med VISA, printede
> > fakturaen ud og satte den ind i mappen.
> >
> > Beløbet er dog aldrig blevet trukket - og jeg tvivler på det bliver
> > trukket, da jeg har købt den samme software en måned tidligere og der
> > blev trukket få dage efter.
> >
> > Hvad gør jeg regnskabsmæssigt ?
>
> Du debiterer din konto for softwarekøb (Intern brug i virksomheden)
> Du krediterer en kreditor (software-firmaet)...
>
> Når når de hæver beløbet, så debiterer du kreditorkontoen og krediterer
> bankkontoen.

Og såfremt de, som Morten Sorensen har givet udtryk for (ved at tvivle på om
beløbet nogensinde bliver trukket), ikke trækker beløbet hvad gør man så,
når man har gjort som du skriver? Kreditor-kontoen skal vel debiteres (på et
tidspunkt så der kommer orden i systemet) og ???-kontoen skal krediteres?
???-kontoen kan i dette tilfælde ikke være bankkontoen, selvsagt.....

Eller er man måske bare ærlig og fortæller det til firmaet? Jeg er ikke
ekspert, men det lyder da ikke så dumt at bogføre udgiften/fakturaen som en
alm. udgift med dkr 0,- når beløbet ikke er blevet trukket og hvis beløbet
heller ikke bliver det i fremtiden...


mvh.
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk



Carsten Riis (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 19-09-03 19:24

Martin Jorgensen wrote:
>
> Og såfremt de, som Morten Sorensen har givet udtryk for (ved at tvivle på om
> beløbet nogensinde bliver trukket), ikke trækker beløbet hvad gør man så,
> når man har gjort som du skriver?

Så har du en kreditor-konto du ikke kan "nulstille" og derfor bliver nød
til at overføre beløbet til næste regnskabsår.
Ved regnskabsårets afslutning, så har du en kreditor-konto på
passiv-siden af din balance.

> Kreditor-kontoen skal vel debiteres (på et
> tidspunkt så der kommer orden i systemet) og ???-kontoen skal krediteres?

Jep.


> ???-kontoen kan i dette tilfælde ikke være bankkontoen, selvsagt.....

Hvorfor ikke? Er dit visakort ikke tilknyttet en bankkonto?




> Eller er man måske bare ærlig og fortæller det til firmaet?

Du har faktisk pligt som skyldner at gøre kreditor opmærksom på, at han
har penge tilgode.

Eller kan kreditor senere komme med rykkerskrivelser og hvad der er
værrere.

> Jeg er ikke
> ekspert, men det lyder da ikke så dumt at bogføre udgiften/fakturaen som en
> alm. udgift med dkr 0,- når beløbet ikke er blevet trukket og hvis beløbet
> heller ikke bliver det i fremtiden...
>

Du skal lige vide, at du har haft en udgift selvom du ikke rent fysisk
har betalt kreditor

Man bliver nød til at få noget lidt basalt på plads: Udgift,
Omkostning, Udbetaling vs. Indtægt, Omsætning og indebetaling

Udgift
Omkostning
Udbetaling

Udgift får man allerede når man bestiller en vare.
Omkostning får man når man forbruger varen indenfor et regnskabsår.
Udbetaling får man når man betaler kreditoren

På den anden side har man:

Indtægt
Omsætning
Indbetaling

Indtægt har man når en kunde bestiller en vare
Omsætning har man når man fakturerer kunden
Indbetaling har man når kunden betaler det skyldige beløb.

Det er naturligvis i grove træk.

men du har altså haft en udgift, da du bestilte det der software. Og du
har også begyndt at bruge varen (og derfor haft en omkostning). Men du
mangler at betale kreditor.




--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Martin Jorgensen (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Jorgensen


Dato : 20-09-03 14:02

Carsten Riis wrote:
> Martin Jorgensen wrote:
>>
>> Og såfremt de, som Morten Sorensen har givet udtryk for (ved at
>> tvivle på om beløbet nogensinde bliver trukket), ikke trækker
>> beløbet hvad gør man så, når man har gjort som du skriver?
>
> Så har du en kreditor-konto du ikke kan "nulstille" og derfor bliver
> nød til at overføre beløbet til næste regnskabsår.

Og til næste år og næste år igen, hvis kreditor har glemt Morten Sorensen?
Nej vel?

> Ved regnskabsårets afslutning, så har du en kreditor-konto på
> passiv-siden af din balance.

Enig, men du gør det jo på den "ærlige" måde

>> Kreditor-kontoen skal vel debiteres (på et
>> tidspunkt så der kommer orden i systemet) og ???-kontoen skal
>> krediteres?
>
> Jep.
>
>
>> ???-kontoen kan i dette tilfælde ikke være bankkontoen, selvsagt.....
>
> Hvorfor ikke? Er dit visakort ikke tilknyttet en bankkonto?

Jojo, men hvis nu kreditor aldrig spørger efter pengene og man ikke gider
minde ham om det (af griskheds-årsager) så består problemet jo i at man på
et tidspunkt har krediteret kreditor-kontoen, men man har aldrig afregnet
beløbet og derfor kommer kreditor-kontoen aldrig i nul, hvis man ikke er
lidt "kreativ"...

Som jeg så skriver, skal man vel på et tidspunkt debitere kreditor-kontoen
(så den f.eks. står i nul) og så ved jeg ikke hvilken konto man skal
kreditere, af den simple årsag at udbetaling aldrig har fundet sted - (og
derfor krediterer man ikke bank-kontoen)...

>> Eller er man måske bare ærlig og fortæller det til firmaet?
>
> Du har faktisk pligt som skyldner at gøre kreditor opmærksom på, at
> han har penge tilgode.

Jaja, det ved jeg godt (teoretisk set)... Men man kan vel også selv komme
til at tro noget forkert og at kreditor er tilfreds med det han allerede har
fået, eller evt. lave andre fejl i sit regnskab (praktisk set)...

> Eller kan kreditor senere komme med rykkerskrivelser og hvad der er
> værrere.

Så betaler man naturligvis. Som jeg læser tråden, har kreditor glemt at han
har penge ude hos Morten Sorensen (eller lavet en fejl)...

-SNIP en masse-
> Indtægt har man når en kunde bestiller en vare
> Omsætning har man når man fakturerer kunden
> Indbetaling har man når kunden betaler det skyldige beløb.
>
> Det er naturligvis i grove træk.
>
> men du har altså haft en udgift, da du bestilte det der software. Og
> du har også begyndt at bruge varen (og derfor haft en omkostning).

Ovenstående er grundlæggende regnskabslære. Det har jeg lært om i skolen.

> Men du mangler at betale kreditor.

Tjaaah, teoretisk set
Så kan man altså ikke "snyde", som du ser sagen? (i praksis)...

Man skal altså altid være bund-ærlig og reel, da regnskabet afslører at der
ikke er sammenhæng mellem udgift og udbetaling? Der må da findes nogle
"kreative" forslag, altså jvf. den teoretiske situation at Morten Sorensen
ikke selv gør kreditor opmærksom på problemet, naturligvis...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk



Dan (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Dan


Dato : 20-09-03 15:18

> > Du har faktisk pligt som skyldner at gøre kreditor opmærksom på, at
> > han har penge tilgode.

DET er jeg bestemt ikke sikker på!

Mener bestemt, at have hørt i erhvervsjura, at det bare er synd, hvis
kreditor ikke har orden i sit regnskab. Man kan ikke bare pålægge hans
kunder, at sørge for at hans regnskab stemmer og er i orden!
At påligge denne ekstra unødige administrative byrde på en sælgers kunder,
blot fordi de tilfældigvis handler hos ham, og senere opdager, at han har
rod i sine regnskabsprocedurer, kan der vist ikke lovgives om!

Har du en henvisning til en lovparagraf, som kan underbygge din påstand???


mvh.,
Dan



Carsten Riis (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 20-09-03 19:04

Dan wrote:
>
> > > Du har faktisk pligt som skyldner at gøre kreditor opmærksom på, at
> > > han har penge tilgode.
>
> DET er jeg bestemt ikke sikker på!
>
Det er nu mere, hvis du som skyldner vil undgå rykkergebyrer og renter
mv.

Hvis du som skyldner vil undgå retsskridt, så skal ikke kun forholde sig
passivt.
Forholder man sig passiv, så kan kreditor kræve rykkergebyrer og renter
efter bestemmelserne i renteloven

---------
§ 9 a. Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler
fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig
inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke
beror på skyldnerens forhold.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved
aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane. Hvis der er tale om en
fordring i henhold til en aftale som nævnt i § 7, stk. 1, kan reglen i
stk. 1 endvidere ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale.
---------


Når skyldner ved*, at han skylder penge, så kan manglende oplysning til
kreditor om, at kreditor har penge tilgode udløse rykkergebyrer.



*: Og det gør skyldner i denne sammenhæng.


> Mener bestemt, at have hørt i erhvervsjura, at det bare er synd, hvis
> kreditor ikke har orden i sit regnskab. Man kan ikke bare pålægge hans
> kunder, at sørge for at hans regnskab stemmer og er i orden!

Vi er da enige om, at når man køber noget, så skal man betale for det,
ik?



> At påligge denne ekstra unødige administrative byrde på en sælgers kunder,
> blot fordi de tilfældigvis handler hos ham, og senere opdager, at han har
> rod i sine regnskabsprocedurer, kan der vist ikke lovgives om!
>
> Har du en henvisning til en lovparagraf, som kan underbygge din påstand???
>

Der er intet ekstra unødigt administration ved dette.
Morten har styr på sine betalinger.





--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

morten sorensen (20-09-2003)
Kommentar
Fra : morten sorensen


Dato : 20-09-03 19:23

Carsten Riis wrote:

....

> § 9 a. Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler
> fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig
> inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke
> beror på skyldnerens forhold.
>
> Stk. 2. Stk. 1 kan ikke fraviges til skade for fordringshaveren ved
> aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane. Hvis der er tale om en
> fordring i henhold til en aftale som nævnt i § 7, stk. 1, kan reglen i
> stk. 1 endvidere ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale.
> ---------
>
>
> Når skyldner ved*, at han skylder penge, så kan manglende oplysning til
> kreditor om, at kreditor har penge tilgode udløse rykkergebyrer.

Er du siker på at ovenstående gælder i dette tilfælde ?

Sælger tilbyder kun een betalingsmetode - og det var kreditkort. Køber
gør det køber skal - betaler via kortet. Køber har intet gjort for at
forhindre transaktionen.


morten sorensen


Carsten Riis (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 20-09-03 19:44

morten sorensen wrote:
>
> Er du siker på at ovenstående gælder i dette tilfælde ?
>
Ikke 100%


> Sælger tilbyder kun een betalingsmetode - og det var kreditkort. Køber
> gør det køber skal - betaler via kortet. Køber har intet gjort for at
> forhindre transaktionen.
>

Humlen er:
Køber gør heller ikke opmærksom på, at transaktionen ikke er gennemført


Og dit oprindelige spørgsmål, hvordan du skal håndtere problemet, tja
det har jeg svaret på.
Det kan godt være, at du så er en "flink skyldner", tilgengæld er den
sikreste måde at spare en masse bøvl om fx 3 år når firmaet opdager
manglende betaling og sender dig rykkere og hvad de ellers kan finde på.

--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Dan (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Dan


Dato : 21-09-03 06:53


Jeg er stadig ikke sikker på andet, end skyldneren ikke behøver gøre
noget.
Hvis du læser §9a, så står der jo netop:


> § 9 a. Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler
> fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig
> inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke
> beror på skyldnerens forhold.


"medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold."
Og, det gør den jo ikke i dette tilfælde.

Skyldner har gjort, hvad han skulle og betalt til tiden.
At kreditor så ikke hæver pengene, det kan da ikke komme skyldner til
last.

Jeg ville til enhver tid holde min mund i 5 år, og derefter indtægtsføre
posten, og stadig have god samvittighed, for hele miseren ligger nu engang
hos en kreditor, der ikke kan holde styr på sin drift og sine regnskaber.

Og, jeg betragter ikke mig selv som specielt uhæderlig - pengene er jo
betalt!


mvh.,
Dan



Carsten Riis (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 21-09-03 10:46

Dan wrote:
>
.....
> Og, jeg betragter ikke mig selv som specielt uhæderlig - pengene er jo
> betalt!
>

Næh de er ej.... De er først betalt, når de er hævet.

Indtil da er de sat tilside, men likviditetsmæssigt befinder de sig
stadig i virksomheden.

--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Erik G. Christensen (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 22-09-03 17:49

Dan wrote:

> Jeg ville til enhver tid holde min mund i 5 år, og derefter indtægtsføre
> posten, og stadig have god samvittighed, for hele miseren ligger nu engang
> hos en kreditor, der ikke kan holde styr på sin drift og sine regnskaber.

I virkelighedens verden har vi en del differencer mellem betalinger og
kontoopgørelser, så der fremkommer større eller mindre differencer
mellem bogføring og betalinger, og de skal altid bogføres over status.

Vi har valgt følgende råd (praktisk erfaring)

første år en "ukendt" post optræder, få aftale med debitor / kreditor.

herefter
er beløbet under 2 - 4.000 kr tilbageposteres saldo med moms og skat,
er beløbet over dette, bedes om skriftlig erklæring, ellers står det
de fem år før tilbageførsel.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

Ukendt (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-09-03 00:09


"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3F6F2813.3A4CFEC2@FJERNpost1.tele.dk...
> Dan wrote:
>
> > Jeg ville til enhver tid holde min mund i 5 år, og derefter
indtægtsføre
> > posten, og stadig have god samvittighed, for hele miseren ligger nu
engang
> > hos en kreditor, der ikke kan holde styr på sin drift og sine
regnskaber.
>
> I virkelighedens verden har vi en del differencer mellem betalinger og
> kontoopgørelser, så der fremkommer større eller mindre differencer
> mellem bogføring og betalinger, og de skal altid bogføres over status.
>
> Vi har valgt følgende råd (praktisk erfaring)
>
> første år en "ukendt" post optræder, få aftale med debitor / kreditor.
>
> herefter
> er beløbet under 2 - 4.000 kr tilbageposteres saldo med moms og skat,
> er beløbet over dette, bedes om skriftlig erklæring, ellers står det
> de fem år før tilbageførsel.
>
> --
> Med venlig hilsen Erik G. Christensen
> Rådgiver for flere danske svinebønder.
> Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

Altså, nu kan jeg ikke længere dy mig for at komme med den lille historie,
vist nok af Storm P.

Den nye kontorassistent fulgtes en dag med kontorchefen og ville gerne lige
sådan "gøre opmærksom på sig selv" med ordene:

Ih, Hr. kontorchef, De kan lige tro, at jeg har fået alle dagens problemer
løst, så mit skrivebord er tomt.

Hvortil kontorchefen svarer:

Kære unge mand, De ved endnu ikke, hvor mange problemer, der løser sig selv
ved blot at blive liggende.

MVH
KHJ


Dan (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Dan


Dato : 20-09-03 15:35


> Man skal altså altid være bund-ærlig og reel, da regnskabet afslører at
der
> ikke er sammenhæng mellem udgift og udbetaling? Der må da findes nogle
> "kreative" forslag, altså jvf. den teoretiske situation at Morten Sorensen
> ikke selv gør kreditor opmærksom på problemet, naturligvis...

Jeg mener, ud fra hukommelsen, at kreditor taber retten til sit udestående
efter 20 år, hvis han ikke gør opmærksom på det.
Det er altså efter hukommelsen, og kan være en anden tidsperiode, men
efter kreditor har tabt retten til sit udestående, skal det simpelthen
bort-bogføres således:


Kreditorer Debet
Indvundne kreditorfordringer Kredit


Kontoen for indvundne kreditorfordringer står normalt placeret sammen med
kreditorrabatter, som det er lidt forskelligt, hvilken hovedgruppe, de
enkelte virksomheder placer denne under.
Som regel står den under en af hovedgrupperne vareforbrug eller
finansielle indtægter.


Mere besværligt er det altså ikke!


Værd dog opmærksom på en MEGET vigtig ting: Du SKAL derudover også
tilbageføre købsmomsen på beløbet, hvis du er momsregistreret!
Præcis på samme måde, som du må tilbageføre salgsmomsen på konstaterede
tab på debitorer.
Dette gælder også ved indvundne kreditfordringer, da du jo reelt dermed
ikke har betalt denne købsmoms til kreditor, og dermed selvfølgelig ikke kan
få fradrag for den!
Gør du ikke det, så gør du dig skyldig i momssvindel - bevist eller ej -
uvidenhed er ingen undskylding for at begå lovbrud, og du står til en bøde!
Så den korrekte bort-bogføring er nok denne:


Kreditorer Debet
Købsmoms Kredit
Indvundne kreditorfordringer Kredit


mvh.,
Dan



Carsten Riis (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 20-09-03 17:54

Dan wrote:
>

> Jeg mener, ud fra hukommelsen, at kreditor taber retten til sit udestående
> efter 20 år, hvis han ikke gør opmærksom på det.
> Det er altså efter hukommelsen, og kan være en anden tidsperiode, men
> efter kreditor har tabt retten til sit udestående, skal det simpelthen
> bort-bogføres således:
>

Så spis noget mere hvidløg (det hjælper på hukommelsen, siges der).

For simple fordringer (som der er tale om her), så er der 5 års
forældelsesfrist.

20års-reglen gælder ved større fordringer (fx lån i fast ejendom).

Ta' et kig i forældelsesloven af 1908 på http://www.retsinfo.dk



snip: noget bogførings halløj

Ja, sådan kan det også gøres.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Martin Jorgensen (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Jorgensen


Dato : 21-09-03 13:52

-SNIP-
> Gør du ikke det, så gør du dig skyldig i momssvindel - bevist eller
> ej - uvidenhed er ingen undskylding for at begå lovbrud, og du står
> til en bøde! Så den korrekte bort-bogføring er nok denne:
>
>
> Kreditorer Debet
> Købsmoms Kredit
> Indvundne kreditorfordringer Kredit

Takker for svaret, Dan.

Det syntes jeg lyder rimeligt... Sådan tror jeg også jeg ville (forsøge at)
gøre det
Men alting med måde, selvfølgelig. Hvis kravet dukker op så betaler man for
at lette yderligere besvær for sig selv...


mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk



Carsten Riis (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 21-09-03 00:32

Martin Jorgensen wrote:
>
> Og til næste år og næste år igen, hvis kreditor har glemt Morten Sorensen?
> Nej vel?
>
Så går man over og snakker om fordringen stadig er gyldig.

Hvad det er aktuelt i din sag. Det ved jeg ikke. Havde du købt
softwaren i Danmark, så skal udgangspunkt skal du én gang indenfor
rimelig tid (fx nu, da du er klar over fejlen hos kreditor) gøre
kreditor opmærksom på, at han har penge til gode hos dig!
Kreditor har ialt 5 år til at gøre //simple krav//* gældende overfor
dig. De fem år tæller fra fordringens opståen dvs. købsdatoen for
softwaren.

I de fem år skal anvende den tidligere beskrevne metode om at have en
kreditorkonto på balancens passivside.

Så snart det 5. år er gået, så kan du med god samvittighed nulstille
kreditorkontoen og putte pengene i kassen/bankkontoen.


*: køb af fx software er et sådan //simpelt krav//.



> > Ved regnskabsårets afslutning, så har du en kreditor-konto på
> > passiv-siden af din balance.
>
> Enig, men du gør det jo på den "ærlige" måde
>

Ja, jeg kunne aldrig anbefale andet. Når vi snakker regnskab.

Du kan få røven så meget på komedie i forhold til skattevæsnet....Så det
ville være ret dumt af mig at give dig uærlige råd.


> Jojo, men hvis nu kreditor aldrig spørger efter pengene og man ikke gider
> minde ham om det (af griskheds-årsager)

Det vil jeg slet slet ikke svare dig på. Jeg troede, at du søgte efter
reelle og ærlige svar.

> så består problemet jo i at man på
> et tidspunkt har krediteret kreditor-kontoen, men man har aldrig afregnet
> beløbet og derfor kommer kreditor-kontoen aldrig i nul, hvis man ikke er
> lidt "kreativ"...
>
Se ovenfor.
Det har intet med kreativitet at gøre.


> Som jeg så skriver, skal man vel på et tidspunkt debitere kreditor-kontoen
> (så den f.eks. står i nul) og så ved jeg ikke hvilken konto man skal
> kreditere, af den simple årsag at udbetaling aldrig har fundet sted - (og
> derfor krediterer man ikke bank-kontoen)...
>
Ovenfor beskrevet.

En dansk kreditor kan komme om 4 år og 364 dage og kræve pengene og en
ny 5års periode starter.

Hvordan det forholder sig med en udenlandsk kreditor, tja det ved jeg
ikke.
Det kommer an på dennes forretningsbetingelser som du sandsynligvis har
godkendt ved ibrugtagning af programmet. På dansk skulle du finde efter
udtryk for /tingsted/ og noget om hvilken landslovgivning der gælder.


> Jaja, det ved jeg godt (teoretisk set)... Men man kan vel også selv komme
> til at tro noget forkert og at kreditor er tilfreds med det han allerede har
> fået, eller evt. lave andre fejl i sit regnskab (praktisk set)...
>
Det er op til Mortens egen samvittighed, hvad han kommer til at tro.

Skulle jeg som kreditor senere finde denne tro, så kan den indgå i en
retssag og Morten har så dermed /ond tro/.
Morten har i starten af denne tråd indrømmet, at du ved at du skylder
penge.


> Ovenstående er grundlæggende regnskabslære. Det har jeg lært om i skolen.
>
ja.

Jeg nævnte det bare fordi du brugte udtrykket /udgift/ og satte beløbet
til 0 kroner.

Udgiften har Morten haft i samme øjeblik han bestilte softwaren
Han trækker allerede i år både moms og omkostningen fra i hhv.
momsregnskab og resultatopgørelsen.
Han mangler sådan set bare betalingen.

> > Men du mangler at betale kreditor.
>
> Tjaaah, teoretisk set
> Så kan man altså ikke "snyde", som du ser sagen? (i praksis)...
>
nej.


> Man skal altså altid være bund-ærlig og reel,

JA!

> da regnskabet afslører at der
> ikke er sammenhæng mellem udgift og udbetaling?

Skattefar er faktisk en lille smule ligeglad med
likviditetsforskydningen i et firma, så længe det er naturlig.

Det er helt naturligt, at man har en kreditorkonto i balancens
passivside, samt at man har en note der forklarer kontoens eksisitens.





> Der må da findes nogle
> "kreative" forslag, .....

Ikke nogen jeg har lært.



--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Martin Jorgensen (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Jorgensen


Dato : 21-09-03 14:14

Hej Carsten...

Jeg troede ikke du svarede mig, men så fandt jeg dit svar til mig:


Carsten Riis wrote:
> Martin Jorgensen wrote:
>>
>> Og til næste år og næste år igen, hvis kreditor har glemt Morten
>> Sorensen? Nej vel?
>>
> Så går man over og snakker om fordringen stadig er gyldig.
>
> Hvad det er aktuelt i din sag. Det ved jeg ikke. Havde du købt
> softwaren i Danmark, så skal udgangspunkt skal du én gang indenfor
> rimelig tid (fx nu, da du er klar over fejlen hos kreditor) gøre
> kreditor opmærksom på, at han har penge til gode hos dig!

Det der med "én gang indenfor rimelig tid" - står det i forældelsesloven
eller hvor har du det fra? Jeg er ikke voldsomt meget inde i de ting der,
men interessant er det da. Jeg syntes ikke umiddelbart jeg så noget om det i
1908-loven, som jeg lynhurtigt skimtede.

> Kreditor har ialt 5 år til at gøre //simple krav//* gældende overfor
> dig. De fem år tæller fra fordringens opståen dvs. købsdatoen for
> softwaren.
>
> I de fem år skal anvende den tidligere beskrevne metode om at have en
> kreditorkonto på balancens passivside.
>
> Så snart det 5. år er gået, så kan du med god samvittighed nulstille
> kreditorkontoen og putte pengene i kassen/bankkontoen.

Ja, og når du mener "nulstille", så antager jeg at du er enig i den
procedure som Dan kom med (jeg syntes ihvertfald det lød rimeligt):

Kreditorer Debet
Købsmoms Kredit
Indvundne kreditorfordringer Kredit

-SNIP-
> Du kan få røven så meget på komedie i forhold til skattevæsnet....Så
> det ville være ret dumt af mig at give dig uærlige råd.

Diskussionen har ikke spor at gøre med "uærlige råd" (ihvertfald ikke for
mit vedkommende).

Jeg har ikke engang mit eget firma så jeg kan absolut ikke bruge
oplysningerne til noget som helst. Jeg taler om en teoretisk diskussion og
du taler om at "det ville være ret dumt af mig at give dig uærlige råd".

Lige meget hvad du svarer i diskussionen er det da ikke dit ansvar, hvad
andre folk bruger dit svar til men det må du selvfølgelig selv om...
Arbejder du da i skattevæsenet eller tilsvarende offentlig institution?

>> Jojo, men hvis nu kreditor aldrig spørger efter pengene og man ikke
>> gider minde ham om det (af griskheds-årsager)
>
> Det vil jeg slet slet ikke svare dig på. Jeg troede, at du søgte
> efter reelle og ærlige svar.

Igen: Jeg taler om den teoretiske situation, at en uærlig erhvervsdrivende
ikke gider at minde kreditor om at han har "penge ude at svømme" som han bør
indkræve. Men du behøver naturligvis ikke at svare.

Måske er der andre som gør det (igen: Jeg har ikke noget som helst at bruge
det til, andet end at det er interessant læsning for mig og interessant at
kende noget til praksis). Som du kan se på min hjemmeside er jeg blot
studerende og ikke erhvervsdrivende.

-SNIP-
> Det er op til Mortens egen samvittighed, hvad han kommer til at tro.
>
> Skulle jeg som kreditor senere finde denne tro, så kan den indgå i en
> retssag og Morten har så dermed /ond tro/.
> Morten har i starten af denne tråd indrømmet, at du ved at du skylder
> penge.

Jaja, men derfor kan man jo godt glemme ting alligevel... Og hvem gider at
starte en retssag på den baggrund? Ingen jeg kender, ihvertfald...


mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk



Carsten Riis (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 22-09-03 09:18

Martin Jorgensen wrote:

> Det der med "én gang indenfor rimelig tid" - står det i forældelsesloven
> eller hvor har du det fra? Jeg er ikke voldsomt meget inde i de ting der,
> men interessant er det da. Jeg syntes ikke umiddelbart jeg så noget om det i
> 1908-loven, som jeg lynhurtigt skimtede.
>

Det er som sagt mere det, at man ikke som skyldner bagefter ikke brokker
sig over at man har gjort alt hvad man kunne for at undgå rykkergebyrer
og hvad der ellers kommer.



NB: jeg fik ikke fat på, at det var en teoretisk situation. Beklager
den lidt stramme tone.

--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Citatteknik, signatur...hvad er nu det for noget?
Læs mere på http://www.usenet.dk/netikette

Martin Jorgensen (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Jorgensen


Dato : 22-09-03 10:32

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:3F6EB032.B3BDB4CE@carben.dk...
> Martin Jorgensen wrote:
>
> > Det der med "én gang indenfor rimelig tid" - står det i forældelsesloven
> > eller hvor har du det fra? Jeg er ikke voldsomt meget inde i de ting
der,
> > men interessant er det da. Jeg syntes ikke umiddelbart jeg så noget om
det i
> > 1908-loven, som jeg lynhurtigt skimtede.
> >
>
> Det er som sagt mere det, at man ikke som skyldner bagefter ikke brokker
> sig over at man har gjort alt hvad man kunne for at undgå rykkergebyrer
> og hvad der ellers kommer.

Ok, klart nok. Heri er jeg enig i dig.

Jeg troede at det stod nedfældet i en lov eller tilsvarende men det er jo
logisk at man (helst) skal kunne sandsynliggøre at man ikke har handlet i
ond tro...

> NB: jeg fik ikke fat på, at det var en teoretisk situation. Beklager
> den lidt stramme tone.

Helt i orden... Jeg har måske også selv formuleret mig en smule uklart, så
det er egentligt ikke så underligt

Når man skriver mange indlæg og bidrager til megen debat på usenet kan man
ikke undgå indimellem at komme udfor noget lignende ovenstående og jeg
kender ihvertfald ingen skribenter her på usenet, som er perfekte hvad den
slags angår (ihvertfald hvad jeg har bemærket - tror ikke der er nogen der
protesterer over det).

Må hellere stoppe her...


mvh.
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk



Michael Kjærsgård (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Michael Kjærsgård


Dato : 19-09-03 16:09

> Beløbet er dog aldrig blevet trukket - og jeg tvivler på det bliver
> trukket, da jeg har købt den samme software en måned tidligere og der
> blev trukket få dage efter.

Jamen så er du vel en ærlig mand der kontakter firmaet og gør opmærksom på
at de ikke har fåt trukket pengene? c",)


--
Michael
http://www.vindenand.dk


morten sorensen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : morten sorensen


Dato : 19-09-03 18:31

Michael Kjærsgård wrote:
>>Beløbet er dog aldrig blevet trukket - og jeg tvivler på det bliver
>>trukket, da jeg har købt den samme software en måned tidligere og der
>>blev trukket få dage efter.
>
>
> Jamen så er du vel en ærlig mand der kontakter firmaet og gør opmærksom på
> at de ikke har fåt trukket pengene? c",)

Hehe - nej.... så ærlig er jeg alligevel ikke.

På andre fakturaer for varer købt over nettet skriver jeg det faktiske
kronebeløb der er blevet trukket.

I dette tilfælde kan jeg vel så bare skrive et rundt nul ?

Jeg prøver det. Det er ihvertfald den mest logiske løsning jeg kan se.


morten sorensen


Michael Kjærsgård (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Michael Kjærsgård


Dato : 22-09-03 14:46

> Beløbet er dog aldrig blevet trukket - og jeg tvivler på det bliver
> trukket, da jeg har købt den samme software en måned tidligere og der
> blev trukket få dage efter.

Man skal ALDRIG sige aldrig!
T.Hansen har lige trukket penge for nogle varer jeg købte i deres webshop
den 4. april c",)
(faktisk troede jeg de var trukket - men kan godt nok ikke finde dem på
oversigten, så de har sq nok retten på deres side...øvøv...), hvor længe må
de egentlig opbevare mit kortnummer?


--
Michael


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste