---

Hejsa.

Jeg har brug for hjælp til at lære en af de modbydelige en god måde hvorpå
han adskiller endelserne (r) og (re).
Eks: interessere eller interesserer
En sætning eller eller et rim eller noget der kan huskes i disse tilfælde...
Eller bare en god måde at forklare forskellen på...
--
/Jesper Winding

---

"Jesper Winding" <jesperw[SNABEL-A]tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3f6c9d96$0$83059$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hejsa.
>
> Jeg har brug for hjælp til at lære en af de modbydelige en god måde hvorpå
> han adskiller endelserne (r) og (re).

Hvis du i sammenhængen kan sætte JEG foran: interessere-r
Hvis du kan sætte AT foran: interessere-intet r.

Hilsen Inger

---

On Sat, 20 Sep 2003 20:34:56 +0200, "Jesper Winding"
<jesperw[SNABEL-A]tdcadsl.dk> wrote:

>Hejsa.
>
>Jeg har brug for hjælp til at lære en af de modbydelige en god måde hvorpå
>han adskiller endelserne (r) og (re).
>Eks: interessere eller interesserer
>En sætning eller eller et rim eller noget der kan huskes i disse tilfælde...
>Eller bare en god måde at forklare forskellen på...


Jeg lærte det ved at udskifte ordet med et andet udsagnsord. "At se"

Så hvis jeg stod med en sætning og var i tvivl, så udskiftede jeg det
svære ord med "se" og så var det nemt at finde ud af om R skulle på.

"Jeg køre en tur/Jeg kører en tur" kan være svær i 5 klasse.

Men "Jeg se en tur/Jeg ser en tur" er nem.

---

On Sat, 20 Sep 2003 20:34:56 +0200, "Jesper Winding"
<jesperw[SNABEL-A]tdcadsl.dk> wrote:

>En sætning eller eller et rim eller noget der kan huskes i disse tilfælde...
>Eller bare en god måde at forklare forskellen på...

Nogle kan have glæde af at udskifte det verbum, der volder
vanskeligheder, med fx ordet 'læse', hvor forskellen mellem navnemåde
og nutid let kan høres.

Hilsen Tom

---

Jesper Winding wrote:
> Hejsa.
>
> Jeg har brug for hjælp til at lære en af de modbydelige en god måde
> hvorpå han adskiller endelserne (r) og (re).
> Eks: interessere eller interesserer
> En sætning eller eller et rim eller noget der kan huskes i disse
> tilfælde... Eller bare en god måde at forklare forskellen på...

at bruge ordet "spiser" er også kendt.

Men måske skulle man blot forsøge at få eleverne til at reflektere over at
nutid ender på -r. Når noget foregår nu, så ender det som regel på r.

At indøve formel bøjningstræning har jeg altid anset for noget skidt - ikke
sådan at forstå at det ikke kan være en hjælp i en snæver vending, men det
giver jo ingen forståelse af, hvad det er man skal bruge det til og hvordan.

Prøv lige at forklare "førnutid" og "førdatid" , kort og lang tillægsmåde
for eleverne. Du vil bestemt ikke finde det let.


--
ahw

---

"Arne H. Wilstrup" <Karl@meget.smart.dk> skrev i en meddelelse
news:3f6d7146$0$48913$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jesper Winding wrote:
> > Hejsa.
> >
> > Jeg har brug for hjælp til at lære en af de modbydelige en god måde
> > hvorpå han adskiller endelserne (r) og (re).
> > Eks: interessere eller interesserer
> > En sætning eller eller et rim eller noget der kan huskes i disse
> > tilfælde... Eller bare en god måde at forklare forskellen på...
>
> at bruge ordet "spiser" er også kendt.
>
> Men måske skulle man blot forsøge at få eleverne til at reflektere over at
> nutid ender på -r. Når noget foregår nu, så ender det som regel på r.
>
> At indøve formel bøjningstræning har jeg altid anset for noget skidt -
ikke
> sådan at forstå at det ikke kan være en hjælp i en snæver vending, men det
> giver jo ingen forståelse af, hvad det er man skal bruge det til og
hvordan.
>
> Prøv lige at forklare "førnutid" og "førdatid" , kort og lang tillægsmåde
> for eleverne. Du vil bestemt ikke finde det let.

Øh, hvorfor ikke? Jeg synes ikke, at det er noget problem. Måske overser jeg
noget.

>
> --
> ahw
>
>

---

Brian Bo Jonstrup wrote:
>>
>> Prøv lige at forklare "førnutid" og "førdatid" , kort og lang
>> tillægsmåde for eleverne. Du vil bestemt ikke finde det let.
>
> Øh, hvorfor ikke? Jeg synes ikke, at det er noget problem. Måske
> overser jeg noget.

Du er da velkommen til at forsøge at forklare det her - og ikke noget med
blot at sige hvordan ordene bøjes, men at forklare meningen med det. Jeg
venter spændt.

--
ahw

---

Ok, jeg kan da prøve.

Jeg går ud fra et selvkonstrueret skema i A3 format. Skemaet viser på den
ene side de former(infinitte) der findes og på den anden side de mest brugte
tider(finitte) på dansk; altså nutid, datid, fremtid, førnutid og førdatid.
Her står også hvilke endelser der bruges, fx nutid = stamme + (e) r.

For at det hele så skal give mening, starter jeg med vores tre hjælpeverber,
sætter dem ind i skemaet. Herefter kan jeg så forklare, at førnutid og
førdatid også kan kaldes for sammensatte tider; fordi de består af et
hovedverbum(se kort tillægsform) + et af hjælpeverberne, alt efter om det er
nutid eller datid bruges hjælpeverbet i den tid, som selvfølgeligt passer
til.

Den lange tillægsform bruges, når et verbum står substantivisk eller når de
fungerer som adjektiver eller adverbier. Her krydrer jeg som altid med
rigeligt af eksempler: Sætninger jeg laver, som tager udgangspunkt i
eleverne og deres hverdag.

Herefter passer det fint at tage modalverberne, herefter de uregelmæssige.

Det er lidt svært at forklare, når man ikke kan se skemaet, som er "nøglen".
Jeg bilder mig ind, at mine elever kan det nogenlunde, men ikke at det er
den eneste saliggørende måde, men sådan lærte jeg det selv i sin tid. Man
kan jo selv prøve eller lade være.

Mvh. Jonstrup.





"Arne H. Wilstrup" <Karl@meget.smart.dk> skrev i en meddelelse
news:3f757beb$0$48916$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Brian Bo Jonstrup wrote:
> >>
> >> Prøv lige at forklare "førnutid" og "førdatid" , kort og lang
> >> tillægsmåde for eleverne. Du vil bestemt ikke finde det let.
> >
> > Øh, hvorfor ikke? Jeg synes ikke, at det er noget problem. Måske
> > overser jeg noget.
>
> Du er da velkommen til at forsøge at forklare det her - og ikke noget med
> blot at sige hvordan ordene bøjes, men at forklare meningen med det. Jeg
> venter spændt.
>
> --
> ahw
>
>
>

---

Brian Bo Jonstrup wrote:
> Ok, jeg kan da prøve.
>
> Jeg går ud fra et selvkonstrueret skema i A3 format. Skemaet viser på
> den ene side de former(infinitte) der findes og på den anden side de
> mest brugte tider(finitte) på dansk; altså nutid, datid, fremtid,
> førnutid og førdatid. Her står også hvilke endelser der bruges, fx
> nutid = stamme + (e) r.
>
> For at det hele så skal give mening, starter jeg med vores tre
> hjælpeverber, sætter dem ind i skemaet. Herefter kan jeg så forklare,
> at førnutid og førdatid også kan kaldes for sammensatte tider; fordi
> de består af et hovedverbum(se kort tillægsform) + et af
> hjælpeverberne, alt efter om det er nutid eller datid bruges
> hjælpeverbet i den tid, som selvfølgeligt passer til.
>
> Den lange tillægsform bruges, når et verbum står substantivisk eller
> når de fungerer som adjektiver eller adverbier. Her krydrer jeg som
> altid med rigeligt af eksempler: Sætninger jeg laver, som tager
> udgangspunkt i eleverne og deres hverdag.
>
> Herefter passer det fint at tage modalverberne, herefter de
> uregelmæssige.
>
> Det er lidt svært at forklare, når man ikke kan se skemaet, som er
> "nøglen". Jeg bilder mig ind, at mine elever kan det nogenlunde, men
> ikke at det er den eneste saliggørende måde, men sådan lærte jeg det
> selv i sin tid. Man kan jo selv prøve eller lade være.
>
> Mvh. Jonstrup.

Jamen, du forstod så ikke det, jeg skrev: det du gør her er netop IKKE en
forklaring men blot et skema til bøjningsmønstre. Spørg i en klasse: hvad er
et navneord, og de fleste elever svarer: det er et , man kan sætte en eller
et foran eller bag ved. NEJ, siger jeg: jeg spurgte ikke hvordan man bøjer
et udsagsord, eller skematiserer det, men spørger om HVAD det er, nemlig en
række ord på ting og levende væsener og en række ord som vi kunne kalde
tankenavneord (f.eks. ord som tanke, som jo ikke just er en håndgribelig
ting)

På samme måde med udsagnsord. Disse beskriver en slags handling: kører, går
etc. og disse ord kan naturligvis bøjes i tid: nutid, datid etc. Men når det
gælder om at FORKLARE hvad nutid og datid er, så er det jo sådan at man kan
sige, at nutid er en handling, der sker i dette øjeblik, medens datid er en
handling der skete tidligere end´nu. Til gengæld mangler du så at forklarer
hvad FØRNUTID og FØRDATID er for nogle handlinger.

Det giver ingen mening for børnene at høre at førnutid handler om noget før
nu og at før datid handler om noget, der skete før da - eller lignende. Og
jeg efterlyser altså ikke den tekniske bøjning af ordene , men en forklaring
på hvad begreberne dækker over: førnutid, førdatid, førfremtid, etc. og det
er præcis det, jeg efterlyste i mit indlæg -

Altså jeg forsøger igen: hvad BETYDER førnutid og førdatid - IKKE hvordan
det BØJES! Det er det, der er vanskeligt at forklare eleverne.
--
ahw

---

"Arne H. Wilstrup" <Karl@meget.smart.dk> skrev i en meddelelse
news:3f75acc3$0$48887$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Brian Bo Jonstrup wrote:
> > Ok, jeg kan da prøve.
> >
> > Jeg går ud fra et selvkonstrueret skema i A3 format. Skemaet viser på
> > den ene side de former(infinitte) der findes og på den anden side de
> > mest brugte tider(finitte) på dansk; altså nutid, datid, fremtid,
> > førnutid og førdatid. Her står også hvilke endelser der bruges, fx
> > nutid = stamme + (e) r.
> >
> > For at det hele så skal give mening, starter jeg med vores tre
> > hjælpeverber, sætter dem ind i skemaet. Herefter kan jeg så forklare,
> > at førnutid og førdatid også kan kaldes for sammensatte tider; fordi
> > de består af et hovedverbum(se kort tillægsform) + et af
> > hjælpeverberne, alt efter om det er nutid eller datid bruges
> > hjælpeverbet i den tid, som selvfølgeligt passer til.
> >
> > Den lange tillægsform bruges, når et verbum står substantivisk eller
> > når de fungerer som adjektiver eller adverbier. Her krydrer jeg som
> > altid med rigeligt af eksempler: Sætninger jeg laver, som tager
> > udgangspunkt i eleverne og deres hverdag.
> >
> > Herefter passer det fint at tage modalverberne, herefter de
> > uregelmæssige.
> >
> > Det er lidt svært at forklare, når man ikke kan se skemaet, som er
> > "nøglen". Jeg bilder mig ind, at mine elever kan det nogenlunde, men
> > ikke at det er den eneste saliggørende måde, men sådan lærte jeg det
> > selv i sin tid. Man kan jo selv prøve eller lade være.
> >
> > Mvh. Jonstrup.
>
> Jamen, du forstod så ikke det, jeg skrev: det du gør her er netop IKKE en
> forklaring men blot et skema til bøjningsmønstre. Spørg i en klasse: hvad
er
> et navneord, og de fleste elever svarer: det er et , man kan sætte en
eller
> et foran eller bag ved. NEJ, siger jeg: jeg spurgte ikke hvordan man bøjer
> et udsagsord, eller skematiserer det, men spørger om HVAD det er, nemlig
en
> række ord på ting og levende væsener og en række ord som vi kunne kalde
> tankenavneord (f.eks. ord som tanke, som jo ikke just er en håndgribelig
> ting)
>
> På samme måde med udsagnsord. Disse beskriver en slags handling: kører,
går
> etc. og disse ord kan naturligvis bøjes i tid: nutid, datid etc. Men når
det
> gælder om at FORKLARE hvad nutid og datid er, så er det jo sådan at man
kan
> sige, at nutid er en handling, der sker i dette øjeblik, medens datid er
en
> handling der skete tidligere end´nu. Til gengæld mangler du så at
forklarer
> hvad FØRNUTID og FØRDATID er for nogle handlinger.
>
> Det giver ingen mening for børnene at høre at førnutid handler om noget
før
> nu og at før datid handler om noget, der skete før da - eller lignende. Og
> jeg efterlyser altså ikke den tekniske bøjning af ordene , men en
forklaring
> på hvad begreberne dækker over: førnutid, førdatid, førfremtid, etc. og
det
> er præcis det, jeg efterlyste i mit indlæg -
>
> Altså jeg forsøger igen: hvad BETYDER førnutid og førdatid - IKKE hvordan
> det BØJES! Det er det, der er vanskeligt at forklare eleverne.
> --
> ahw
>
> Hej Arne H. Wilstrup.

Hm... Du har som vanligt ret. Jeg går lige i tænkeboks.

Mvh. Jonstrup.

---

Mht 'kort og lang tillægsform' plejer jeg at forklare eleverne, at det er et
udsagnsord, der tror/leger det er et tillægsord - der af navnet
"tillægsform" - kort og lang giver i første omgang sig selv.

VH Birgitte

---

Tusind tak for hjælpen :)

Jeg vil omgående se om det kan være til hjælp.


/Jesper Winding