---

I en anden newsgruppe er jeg blevet konfronteret med holdningen:

Videnskabelighed handler om hvordan vi studerer, ikke hvad vi
studerer. Derfor kan man studere, hvad som helst videnskabeligt.
Spændende.....
/ Dion

---

Dion Sørensen skrev:

>I en anden newsgruppe er jeg blevet konfronteret med holdningen:

>Videnskabelighed handler om hvordan vi studerer, ikke hvad vi
>studerer. Derfor kan man studere, hvad som helst videnskabeligt.
>Spændende.....

Ja, og det er endda rigtigt.

Jeg snakkede engang med en forsker på kemisk institut ved Århus
universitet. Han forskede i hvordan et krystals væksthastighed
ved hjørnerne afhang af saltopløsningens koncentration.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen"
> Jeg snakkede engang med en forsker på kemisk institut ved Århus
> universitet. Han forskede i hvordan et krystals væksthastighed
> ved hjørnerne afhang af saltopløsningens koncentration.

Ja, det lyder fornuftigt at metodikken er det væsentlige. Men vil det sige
at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?

/ Dion

---

Dion Sørensen wrote:
> at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
> undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?

Du kan næsten kalde dig lige hvad du vil... Og der er vist ingen
restriktioner på brugen af begrebet videnskabsmand...

Med venlig hilsen Preben

---

Dion Sørensen skrev:

>Ja, det lyder fornuftigt at metodikken er det væsentlige. Men vil det sige
>at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
>undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?

Nej, for du kan ikke komme til at lave reproducerbare resultater
med de(n) herre(r). Du kan derimod studere de skrifter der
fortæller om dem, og du kan studere menneskers religion og tro.

Man er nødt til at have noget 'bearbejdeligt' før der kan blive
en videnskab ud af det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" skrev i en meddelelse
> Dion Sørensen skrev:
>
> >Ja, det lyder fornuftigt at metodikken er det væsentlige. Men vil det
sige
> >at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
> >undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?
>
> Nej, for du kan ikke komme til at lave reproducerbare resultater
> med de(n) herre(r). Du kan derimod studere de skrifter der
> fortæller om dem, og du kan studere menneskers religion og tro.
>
> Man er nødt til at have noget 'bearbejdeligt' før der kan blive
> en videnskab ud af det.


Ja det bearbejdelige materiale kan du blandt meget andet finde hos de
organisationer og myndigheder der beskæftiger sig med at flygtninge og
andre indvandrere skal tilrettevises og hjælpes ind i de skandinaviske
samfund, når de har fået bevilget asyl.

F.eks. har man i Norge foretaget en undersøgelse af hvordan det forholdt sig
de brochurer og andet skriftligt materiale som var beregnet på at
pakistanske
indvandrere kunne leve i det norske klima. Man gik ned i sådanne detaljer
som at kvinderne skulle have at vide, at de burde bære uldne benklæder
indenunder de tynde silkebenklæder de ankom i. Det stod i brochurerne,
som også indeholdt oplysninger om hvor meget almindelig mælk det i Norge
var normalt for en gravid kvinde at drikke.

Hvis man KUA læste urdu, tyrkisk eller serbo kroatisk kunne man gå på
et overbygningshold, beregnet på at få indblik i, hvordan man på bedste
vis kunne integrere indvandrerne i samfundet. (Det skandinaviske) Og læreren
på dette hold havde mange rosende ord om en sociolog, fordi hun hele tiden
havde bestræbt sig på at genemgå 100 tilfælde af hvert af de emner hun
undersøgte.

Så kunne man sidde og undre sig over at det var lige netop det der gjorde
det
videnskabeligt og sobert, at der var blevet undersøgt 100 af hver. Altså via
journalerne på ca 100 kvinder finde ud af, hvor lidt eller meget gavn de
havde
haft af at en bestemt brochure var blevet trykt for deres skyld.

En interessant verden at få indblik i.

Det er virkelig mange forskellige emner der kan gøres til genstand for
videnskabelig analyse.


Ruth

---

"Dion Sørensen" wrote:
>
> Ja, det lyder fornuftigt at metodikken er det væsentlige. Men vil det sige
> at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
> undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?

Om teologisk forskning bruges ordet »videnskab« vist også, men det er
helt klart at der ikke er tale om den samme arbejdsmetode som kendes
fra »rigtig« (eksakt/naturvidenskabelig) videnskab.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Dion Sørensen" <dionms@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bkfboq$rbg$1@sunsite.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen"
> > Jeg snakkede engang med en forsker på kemisk institut ved Århus
> > universitet. Han forskede i hvordan et krystals væksthastighed
> > ved hjørnerne afhang af saltopløsningens koncentration.
>
> Ja, det lyder fornuftigt at metodikken er det væsentlige. Men vil det sige
> at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
> undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?
>

Nej, da herre og helligånden er tro og ikke viden.

rAnders.

---

Dion Sørensen wrote:
> "Bertel Lund Hansen"
>> Jeg snakkede engang med en forsker på kemisk institut ved Århus
>> universitet. Han forskede i hvordan et krystals væksthastighed
>> ved hjørnerne afhang af saltopløsningens koncentration.
>
> Ja, det lyder fornuftigt at metodikken er det væsentlige. Men vil det
> sige at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt -
> kan jeg undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig
> videnskabsmand?

Det kan du i princippet godt, men dine undersøgelser bør basere sig på
observationer, og du bør fremsætte nogle falsificerbare hypoteser, som du så
efterprøver i forbindelse med dine undersøgelser.
Hvis du blot sidder og filosoferer for dig selv, og mener at have kontakt
til et bevidsthedsplan, som vi andre ikke umiddelbart kan opfatte (og som
ikke kan måles eller observeres på nogen anden måde), så vil det nok ikke
kunne betegnes som videnskab.

Gode gamle Karl Popper har sagt nogle ret kloge ting om hvad der er
videnskab og hvad der ikke er - det er selvfølgelig især møntet på
naturvidenskaberne, men det meste kan også overføres på mere besværlige ting
som historie, økonomi og psykologi.

Mvh
Peter Lind

---

"Dion Sørensen" wrote:

> Men vil det sige
> at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
> undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?

Ja, så længe du erkender at du ikke kan måle på dem,
men må nøjes med at studere dem indrette.

Hvilket må gøre din forskning lidt tynd.
Du skal citere andre forskere for deres målinger på helligånden.

Du skal have nogen teorier som du kan undersøge. Om noget kan være tre og en
på samme tid.

Og sidst og ikke mindst så skal du finde nogen som vil trykke dit bras.

---

"Dion Sørensen" <dionms@mail.dk> writes:

> Ja, det lyder fornuftigt at metodikken er det væsentlige. Men vil det sige
> at der ikke er nogen grænser for videnskabelig genstandsfelt - kan jeg
> undersøge vor herre og helligånden og samtidig kalde mig videnskabsmand?

Hvis du kan gøre det med videnskabelige metoder - og det kan blive
lidt svært, hvis du vil studere nevnte direkte. Du kan dog udmærket
studere dem indirekte, f.eks. ved at lave en antropologisk eller
historisk undersøgelse af hvordan disse begreber influerer folks
levevis osv., eller hvad forskellige mennesker egentlig mener med de
to begreber.

   Torben

---

Dion Sørensen wrote:
> I en anden newsgruppe er jeg blevet konfronteret med holdningen:
>
> Videnskabelighed handler om hvordan vi studerer, ikke hvad vi
> studerer. Derfor kan man studere, hvad som helst videnskabeligt.
> Spændende.....

Det afhænger af udgangspunktet, i.e. konceptualiseringen af begrebet
'videnskabelighed'.

Med venlig Hilsen,
Anders Olesen