/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Erstatningsret - forældlese
Fra : NoName


Dato : 13-09-03 09:58

Hej,

Vi er igang med at skrive vores kandidatafhandling på cand.merc.aud-studiet,
til det har vi af vores vejleder (der påpejer, at han ikke ved ret meget om
jura) fået at vide, at vi bør indrage noget erstatningsret. Vi har derfor
lånt bøgerne Moderne erstatningsret af Bernhard Gomard og
Erstatningsansvarsloven m. kommentarer af Jens Møller.

I disse bøger synes jeg dog ikke, der står ret meget om lige netop det vi
skal bruge. Vi har brug for noget vedr. forældelse. Jeg er kommet frem til
at det drejer sig om hhv. 1908-loven og Danske lov 5-14-4. Vores problem er
derfor nu at vi gerne vil have noget mere litteratur om disse love, men det
har vi desværre ikke været i stand til at finde. Er der mon en venlig sjæl
her, der kan hjælpe os, så vi kan komme videre med vores projekt?

Og lige et lille tillægsspørgsmål; kan det virkelig være rigtigt, at man
ikke kan finde lov nr. 840 af 8. dec. 1987 på www.retsinfo.dk ? Det er loven
om det arbejdsmarkedsbidrag, der blev kendt ulovligt af EF-Domstolen1992.


På forhånd tak for hjælpen
WebNerd



 
 
Rune Wold (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 13-09-03 11:44

NoName wrote:

[klip]

> I disse bøger synes jeg dog ikke, der står ret meget om lige netop det vi
> skal bruge. Vi har brug for noget vedr. forældelse. Jeg er kommet frem til
> at det drejer sig om hhv. 1908-loven og Danske lov 5-14-4.

Krav om erstatning for skade tilføjet uden for kontraktsforhold forældes
efter 5 år ifølge 1908 loven § 1, stk. 1, nr. 5. Forældelsen løber fra
det tidspunkt hvor fordringen kan kræves betalt, jf. § 2, 1. pkt. Det
vil for erstatningskrav uden for kontraktsforhold i almindelighed være
fra skaden er sket, selvom skaden ikke endnu kan gøres endeligt op,
fordi virkningerne ikke fuldt ud er indtrådt.
Indtræder der slet ikke nogen skadelige følger straks, men først nogen
tid efter skadetilføjelsen, regnes forældelsen først fra det tidspunkt,
hvor skadelidte havde rimelig grund til at tro, at han havde lidt skade,
da han indtil dette tidspunkt har været i utilregnelig uvidenhed om sit
krav, jf. 1908-loven § 3.
Forældelsesfristen afbrydes, hvis betingelserne i § 2, 2. pkt er
opfyldt. Fra afbrydelsen løber der en ny 5 års frist. Dette gælder dog
ikke hvis der for fordringen udstedes et gældsbrev eller der
tilvejebringes et særligt retsgrundlag for fordringen, jf. 1908 loven §
1, stk. 2. I så fald forældes fordringen efter 20 års fristen i DL 5-14-4.


[klip]

> Vores problem er derfor nu at vi gerne vil have noget mere litteratur om
> disse love, men det har vi desværre ikke været i stand til at finde. Er
> der mon en venlig sjæl her, der kan hjælpe os, så vi kan komme videre
> med vores projekt?

Relevant litteratur kan være:

Obligationsret 3. Del, Bernhard Gomard, 1. udg., 1993, DJØF.
Forældelse I, Bo Von Eyben, 1. udg., 2003, GadJura
Lærebog i obligationsret II, 1. udg., 2000, GadJura

[klip]

> Og lige et lille tillægsspørgsmål; kan det virkelig være rigtigt, at man
> ikke kan finde lov nr. 840 af 8. dec. 1987 på www.retsinfo.dk ? Det er loven
> om det arbejdsmarkedsbidrag, der blev kendt ulovligt af EF-Domstolen1992.

Ja selvfølgelig. Det er da kun gældende lovgivning, som kan findes på
retsinfo. Loven blev vel ophævet kort efter den blev kendt som stridende
mod EF-retten.


--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Karina og Christian (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 13-09-03 12:01

"Rune Wold" <newKILLSPAMMERSs78@stofaNOWnet.dk> wrote in message
news:bjusa4$9lm$1@sunsite.dk...
[klip]
> Ja selvfølgelig. Det er da kun gældende lovgivning, som kan findes på
> retsinfo.

Den selvfølgelighed er vist ikke helt gået op for retsinfos redaktion. I
hvert fald skrives der følgende på retsinfos side:

"Regelbasen indeholder love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v.
samt internationale overenskomster. Der kan søges såvel på aktuelle som på
historiske, dvs. ophævede eller af andre grunde forældede, forskrifter.
Forskrifterne er indlagt i fuld tekst. "

Det skal dog siges, at det kun er historisk lovgivning i en begrænset
periode tilbage, der kan findes. Den af de to indlægsskrivere nævnte lov er
ikke at finde i retsinfo.

Med venlig hilsen
Karina



Sturm (13-09-2003)
Kommentar
Fra : Sturm


Dato : 13-09-03 11:51


"NoName" <NoName@yahoo.dk> wrote in message
news:3f62dc15$0$23484$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
Vores problem er
> derfor nu at vi gerne vil have noget mere litteratur om disse love, men
det
> har vi desværre ikke været i stand til at finde. Er der mon en venlig sjæl
> her, der kan hjælpe os, så vi kan komme videre med vores projekt?

Hej!
I "Obligationsretten 3. del" af Bernhard Gomard (Jurist- og økonomforbundets
forlag) er der næsten et helt kapitel (23) om forældelse.
I "lærebog om erstatningsret" (4. eller 5. udg, samme forlag) er der også et
par sider.
Og der vil helt sikkert også være noget at finde i "Dansk Privatret" af Paul
Krüger Andersen m.fl. (samme forlag)
Håber, det kunne hjælpe.
Mvh Inger




NoName (14-09-2003)
Kommentar
Fra : NoName


Dato : 14-09-03 18:41

Jeg takker jer alle for hjælpen.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste