"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:2OV8b.69$i04.28@news.get2net.dk...
> In news:3f618adc$0$13201$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
> Karsten Jensen <bitosnabelatdcadslpunktumdk> typed:
>
> [klip]
>
..
>
> Hvilke paragraffer? Da ikke i Anpartsselskabsloven eller
Aktieselskabsloven.
> Sædvanligvis er der intet nævnt om det i vedtægterne. Det er eller bør
være
> reguleret (dvs. aftalt) i anpartshaveroverenskomsten.
Nej da. De paragraffer, du selv opretter ved udfærdigelsen af vedtægterne.
Der er det en abslut fordel med paragraffer og stk. fuldstændig lige som i
en lovgivning. Man bør dele op i så mange paragraffer, som der er helt
individuelle forhold til, således at ved en evt. ændring (naturligvis på en
GF eller EGF) nemt foretages i den eller de aktuelle paragraffer. Der er
altså ikke tale om en anpartshaveroverenskomst.
Efter vedtagelse indsendes et eksemplar til E&S. Der er visse ændringer, der
ikke koster penge, nemlig ændringer af adresser, evt. benævnelse af
retskredse, ændring af revisior etc. medens ændringer i f.eks kapitalforhold
sædvanligvis koster et gebyr. Oplysning herom kan i øvrige findes på
http://www.eogs.dk
>
>
> Det du omtaler er en fremgangsmåde som kan aftales i
aktionæroverenskomsten.
Der er heller ikke tale om en aktionæroverenskomst, men ligeledes et sæt
vedtægter.
Jeg kan godt sende dig udkast til et sæt vedtægter, som er i fuld
overensstemmelse med selskabslovgivningen. Der er jo i øvrigt også nedfællet
i vedtægterne, hvor mange stemmer, eller hvor meget af kapitalen, der skal
være epræsenteret for at være beslutningsdygtig. Der er også en regel, der
påbyder et referat underskrevet af dirigenten på GF, lige som der skal bvære
en dagsorden. De enkelte punkter, en dagsorden skal bestå i er også medtaget
i vedtægterne.
Så al styring af og mellemværender mellem anpartshavere/aktionærer er
forlods indeholdt i vedtægterne. Der er natrligvis også visse lovmæssige
begrænsninger, der medtages i vedtægterne, således at en GF ikke kan
foretage en beslutning, der er i strid med lovgivningen.
>
> > I store selskaber med et væsentlig større antal aktionærer, og hvor
> > aktierne endog handles på fondsbørsen, kan de jo til enhver tid
> > handles frit. Dette har jeg imidlertid ikke set for ApS'ere.
>
> Det kan man da også med anparterne i et ApS.
Det er jeg ikke så sikker på¨. Kan du henvise til ApS'ere, der er
børsnoteret?
>
> > Dette umuliggøres alene grundet den mere strikse lovgivning for
> > A/S'ere end for ApS'ere, da rapportering om selskabets øjeblikkelige
> > "tilstand" og forventninger til endten tilbagegang eller fremgang
> > fremover er påkrævet ved sådanne ændringer eller formodede ditto. Men
> > dette er jo irrelevant i forbindelse med foretagener med f.eks. 2 -
> > 10 deltagere.
>
> Mener du børsnoterede selskaber? Jeg kan slet ikke følge dig.
Ja, ikke-børsnoterede selskaber er ikke pligtige med hverken delsregnskaber
eller prognoser med mindre det er et krav fra aktionærerne vedtaget på en G
eller EG.
>
> > Selvfølgelig kan man da individuelt opsige sit engagement i et I/S,
>
> Godt.
>
>
> Ja det kan ske for alle selskabsformer. Husk de strenge regler for ApS'er
> som ikke gælder for I/S. - endnu en fordel dér.
Hvilke strengere regler? - altså i tilfælde af f.eks. betalingsstandsning.
Betalingsstandsningboet styres af en advokat udpeget af kreditormassen for
den i betalingsstandsningsperioden fortsatte drift, herunder fædiggørelse af
indeværende ordrer, forsøge ny kapital tilført eller realisering af
materielle aktiver. Såfremt det ikke lykkes at genoprette selskabet
kapitalforhold/opnå en akkord med kreditorerne, vil en efterfølgende konkurs
være en realitet.
Alt dette foregår helt uden medvirken af den oprindelige direktør/direktion,
der således er sat ud af spillet. I visse tilfælde kan
betalingsstandsningsboet eller konkursboet ansætte tildligere direktør/rer
for medvirken til at realisere boet mest effektivt, men det får de skam
særskilt løn for.
Den, der tager først af kagen, er kuratorerne. Såfremt der ikke synes at
være midler til at dække de "budgeterede" omkostninger, så skal du bare se,
hvor hurtigt de kan "lukke bogen" og tømme kassen (kaffe- og frimærkekassen)
for de sidste slanter.
>
> [klip forrentning]
> >
> > Den eneste, der kan have størst fordel af at opsige kontrakten, er den
> > interessent med det mindste indskud,
>
> Det er ikke rigtigt. Fordelen ved at opsige er, at man slipper for
> hæftelsern for fremtiden og man får adgang til at udtage værdier i henhold
> til I/S-kontrakten.
Hvem i alverden vil dog være så naiv, kritikløst at akceptere en kontrakt på
de vilkår?
Så skulle det altså være muligt for en IS'er at lave så meget l.... i den,
at I/S'et fortsatte drift kan være tvivlsom og derved blot opsige kontrakten
og dermed slippe for den personlige hæftelse for derefter også at kunne
udtage værdier i h.t. kontrakten. I ø vrigt hvilke værdier? Det må vel også
være kontraktmæssigt og vel ikke uden regulering til "kursværdien" af hans
eget indskud. Ha må vel hæfte med hud og ben lige til det sidste?
>
> [klip]
>
> > Så med I/S'ere må det stadig fastslås, at det nok ikke er den mest
> > heldige konstellation.
>
> Det er en forkert konklusion for dine præmisser er forkerte.
>
Nu har jeg desværre set I/S'ere kuldsejle med eller uden "kontrakt" eller en
så lemfældig, at "uldmeldingen" af den af dem med færrest penge blot overlod
resterne til den anden I/S'er (de var to), som så kunne hænge på
kreditormassen. Materielle aktiver i I/S'et var øjensynlig ikke med i I/S'et
alligevel, lige som huslejekontrakten stod i navnet på ham, der "opsagde"
sin "kontrakt".
Så jeg kan desværre ikke erklære mig enig, og i lighed med andre er jeg
altså ikke så blåøjet at gå med på sådan en galej - under nogen
omstændigheder - det er livet for kort til.
> > Skulle det endog være en tilsvarende
> > konstellation, ville et A.m.b.A. måske være løsningen, idet i et
> > sådant andelsselkab hæfter du kun for den kapital, du har indskudt.
> > Men det er nok mest aktuelt med et større antal indskydere.
>
> A.M.B.A er ikke et reelt alternativ.
Det kommer vel an på, til hvad. Der er da f.eks. i flere små lokalsamfund
nogen, der foretrækker at beholde deres lokale brugsforening uden
tilhørsforhold og forpligtelser over for FDB, Albertslund. Desværre ser man
ofte, at de enkelte andelshavere alligevel futter ind til den næste større
by for at hande ind der i stedet for a støtte deres egen, hvor uddeleren -
et mere moderne udtryk vil nok være franchisetager - jo selv skal skabe
omsætningen, der skal være grundlaget for hans eksistensmulighed.
M.h.t. mejerier er det jo en saga blot. De har jo alle givet op for ARLA's
"friendly takeovers"
I dag må man vel konstatere, at et A.m.b.A. (sådan skrives det altså) ikke
er fordelagtige konstellationerm, bortset fra, at selve A.m.b.A.'et ikke
betaler skat, da det "hviler i sig selv", men til gengæld vil evt. udbetalte
dividenter til andelshaverne være fuldt ud skattepligtige. Men inden da
skulle det ikke undre, at der skal nye markiser til, eller en mere frisk
butiksindretning i et "rimeligt omfang".
>
> /Peter
>
> --
>
http://www.grauslund.com
>
>