> Kan man iøvrigt bare forære en næsten helt ny bil væk til et
familiemedlem?
Bekendtgørelse af lov om afgift af dødsboer og gaver
http://147.29.40.108/_GETDOCI_/ACCN/A20010075229-REGL
§ 22.3) En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for
et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 32.100 kr.
til
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før
modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med
gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl
alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode
på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og
højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med
plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
Stk. 2.3) En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle
gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.200 kr.
Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er
afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.
§ 23. Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i §
22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i
§ 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af
gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et
kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.
Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til personer som
nævnt i § 22, stk. 1, litra f, i det omfang gaverne i et kalenderår
overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.
Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på
forventet arv anses som gaver.
Note:
3) De efter personskattelovens § 20 regulerede beløbsgrænser udgør for 2001
følgende beløb: Bundfradrag ved boafgift (§ 6, stk. 1, litra a og b) 210.600
kr. Bundfradrag ved gaveafgift (§ 22, stk. 1) 46.800 kr. Bundfradrag ved
gaveafgift (§ 22, stk. 2) 16.400 kr.
Så med andre ord: den del af bilens værdi, som overstiger bundgrænsen (jeg
har ikke undersøgt bundgrænsens størrelse nærmere, men den er vel steget
siden 2001) skal belægges med 15 % gaveafgift til skattefar.
padre