/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Lovvalgsklausul?
Fra : Mogens


Dato : 09-09-03 14:46

Jeg har et spørgsmål vedr. international bilhandel fra og
til Danmark - såvel kommercielle som private handler.

Lovvalgsklausul er jo ikke noget, man "normalt" nævner ifm.
en handel - jeg har i alt fald ikke gjort det tidligere.
Hvis man ikke nævner noget, gælder sælgerens hjemlands
regler vel sagtens pr. automatik?
(regel- og lovmæssigt)

Eksempel:
Jeg sælger en bil til en portugiser, hvor en engelsk
forfattet slutseddel anvendes. Ved tvist behandles
denne vel pr. automatik ved dansk ret?

Jeg køber en bil af en østriger og anvender
http://www.mobile.de/_pdf/kaufvertrag.pdf.
Ved tvistigheder behandles denne vel pr. automatik
ved en ret i Østrig?

/Mogens



 
 
Rune Wold (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 09-09-03 21:35

Mogens wrote:

[klip]

> Lovvalgsklausul er jo ikke noget, man "normalt" nævner ifm.
> en handel - jeg har i alt fald ikke gjort det tidligere.
> Hvis man ikke nævner noget, gælder sælgerens hjemlands
> regler vel sagtens pr. automatik?
> (regel- og lovmæssigt)

Det kommer an på hvilket land, der er værneting. Hvis en tvist opstår i
anledning af en international handel, må man først se på, i hvilket land
sagen skal anlægges. Når dette er afgjort, afgører landets domstol,
hvilket lands ret, der skal anvendes. Det er et internationalt princip,
at hvis parterne har aftalt lovvalget, så lægges denne lovvalgsaftale
som udg.pkt. til grund for retssagen. Hvis der ingen lovvalgsaftale er
indgået, så anvendes de retsregler som domstolslandet har vedrørende
lovvalg.
Først må værnetinget fastlægges, dernæst må lovvalget afgøres. I denne
forbindelse skal bemærkes, at også værnetinget kan aftales på forhånd,
hvilket som udg.pkt. også må lægges til grund af domstolene.
Dvs. hvis i har aftalt værneting i Østrig, så vil en sag anlagt i
Danmark blive afvist.
I den følgende besvarelse vil det blive lagt til grund, at værnetinget
er Danmark, og at det drejer sig om lovvalget i et internationalt køb,
der ikke er et forbrugerkøb.

[klip]

> Eksempel:
> Jeg sælger en bil til en portugiser, hvor en engelsk
> forfattet slutseddel anvendes. Ved tvist behandles
> denne vel pr. automatik ved dansk ret?

Nej ikke nødvendigvis. Det afgørende er om i har indgået en
værnetingsaftale. Hvis i ikke har det, afhænger spørgsmålet om sag kan
anlægges i Danmark af værnetingsreglerne i retsplejeloven. Hvis jeg skal
komme dette nærmere bliver du nødt til at beskrive tvisten nærmere.
Hvis vi forudsætter at værnetinget er Danmark, at der ikke er tale om et
forbrugerkøb, så afgøres lovvalget efter følgende lov:


http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19860072229-REGL

De relevante bestemmelser vil nok være:

§ 4. Har parterne ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3
vedtaget anvendelse af et bestemt lands regler, gælder reglerne i det
land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen. Modtages
bestillingen ved et sælgeren tilhørende forretningssted, gælder reglerne
i det land, hvor forretningsstedet er beliggende.

Stk. 2. Reglerne i det land, hvor køberen har bopæl, eller hvor
det forretningssted, hvorfra bestillingen er afgivet, er beliggende,
finder dog anvendelse, såfremt sælgeren eller hans repræsentant har
modtaget bestillingen i dette land.

Stk. 3. For køb på børs eller auktion gælder reglerne i det land,
hvor børsen eller auktionen afholdes.

Hvis Bestemmelsen medfører, at dansk ret skal anvendes, og tvisten angår
et køberetligt problem (i modsætning til et aftaleretligt), skal den
internationale købelovskonvention CISG anvendes:

CISG:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19880073330-REGL


[klip]

> Jeg køber en bil af en østriger og anvender
> http://www.mobile.de/_pdf/kaufvertrag.pdf.
> Ved tvistigheder behandles denne vel pr. automatik
> ved en ret i Østrig?

Igen afhænger det af om du i følge værnetingsaftale, eller RPL's
værnetingsregler kan anlægge sagen i Danmark.
Hvis der ikke er foretaget et særligt lovvalg i aftalen, og tvisten
angår en køberetligt problem, så vil CISG finde anvendelse, da Østrig, i
modsætning til Portugal, er en CISG nation ligesom Danmark, jf. herved
art. 1, stk. 1, Litra a.

/Rune Wold







--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Mogens (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 09-09-03 21:57


"Rune Wold" <newKILLSPAMMERSs78@stofaNOWnet.dk> skrev i en meddelelse
news:bjldea$rac$1@sunsite.dk...

Aller først tak for en udførlig og flot beskrivelse samt gennemgang
af de grundlæggende regler/praksis mm., Rune!

> Hvis jeg skal komme dette nærmere bliver du nødt til at beskrive tvisten
nærmere.

Hypotetisk set ville der i begge tilfælde tale om skjulte fejl.
I slutsedlen står som regel "købt som beset", men det behøver jo
nødvendigvis ikke afholde en køber fra at prøve en "retssag"

/Mogens



Peter G C (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 10-09-03 10:41

"Mogens" <dkfritidbilSLET@TESe-mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bjler5$2i7c$1@news.cybercity.dk...

[klip]

>
> Hypotetisk set ville der i begge tilfælde tale om skjulte fejl.
> I slutsedlen står som regel "købt som beset", men det behøver jo
> nødvendigvis ikke afholde en køber fra at prøve en "retssag"

Ih nej. Den klausul afskærer jo ikke køber fra at gøre indsigelse vedrørende
skjulte fejl.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Mogens (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 10-09-03 13:52


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bjmrf6$cui$1@sunsite.dk...

> Ih nej. Den klausul afskærer jo ikke køber fra
> at gøre indsigelse vedrørende skjulte fejl.

Er du sikker på, at "købt som beset" har samme "betydning",
landene imellem ?
(retsligt)

I DK er "frasen" forsøgt "lovliggjort" vha. et stempel

/Mogens



Peter G C (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 10-09-03 14:27

"Mogens" <dkfritidbilSLET@TESe-mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bjn6qd$13f0$1@news.cybercity.dk...

[klip]

> Er du sikker på, at "købt som beset" har samme "betydning",
> landene imellem ?
> (retsligt)

Det ved jeg intet om - men du vil vel helst vælge dansk ret som du jo trods
alt kender mest til.

> I DK er "frasen" forsøgt "lovliggjort" vha. et stempel

ROFL

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Mogens (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 10-09-03 14:39


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bjn8o9$4r$1@sunsite.dk...

> Det ved jeg intet om - men du vil vel helst vælge dansk ret som du jo
trods
> alt kender mest til.

Jow, jow - og det er i princippet ikke
noget problem... - ka' jeg læse, at jeg kan
skrive mig ud af :)


> ROFL



/Mogens
http://homepages.nildram.co.uk/~blagger/the_duel.html



Rune Wold (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 10-09-03 14:55

Mogens wrote:

[klip]

> Hypotetisk set ville der i begge tilfælde tale om skjulte fejl.


Værnetingsspørgsmål i sager mellem EF (EU) lande er reguleret ved
konvention der er gældende i alle EF (EU) staterne (både østrig og
Portugal er medlemsstater).
Den sagsøgte køber eller sælgers bopæl er som udgangspunkt afgørende
for, hvor sagen skal anlægges.
Hvis sagsøgte har bopæl i en medlemsstat, skal han sagsøges der, og kan
kun sagsøges i en andes medlemsstat, hvis dette har hjemmel i
konventionen. Denne hovedregel kaldes bopælsværnetinget.
En særdeles stor og vigtig undtagelse til hovedreglen, er reglen om
opfyldelsesværnetinget.
Den siger, at i sager om kontraktsforhold kan en sag anlægges på det
sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, skulle være
opfyldt. Dvs. hvis en portugisisk sælger skal levere en bil i Danmark,
og der er mangler ved denne, så kan en retssag om disse mangler anlægges
i Danmark.
Omvendt kan du sagsøges i Østrig, hvis du skal levere en bil i Østrig og
bilen er mangelfuld ved leveringen. Spørgsmålet om, hvor en kontraktslig
forpligtelse skal opfyldes, kan i særlige tilfælde variere alt efter,
hvilket lands ret aftalen bedømmes efter. Her gælder der dog, at hvis en
domstol i et medlemsland skal vurdere dette spørgsmål, har den lov til
at bruge sit lands retsregler uden hensyn til, at den sagsøgtes lands
regler ville være komme til et andet resultat.


/Rune Wold




--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Rune Wold (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 10-09-03 15:02

Rune Wold wrote:
> Spørgsmålet om, hvor en kontraktslig
> forpligtelse skal opfyldes, kan i særlige tilfælde variere alt efter,
> hvilket lands ret aftalen bedømmes efter. Her gælder der dog, at hvis en
> domstol i et medlemsland skal vurdere dette spørgsmål, har den lov til
> at bruge sit lands retsregler uden hensyn til, at den sagsøgtes lands
> regler ville være komme til et andet resultat.

Det er forkert. Det rigtige er vistnok følgende: Når en domstol skal
bedømme hvor en forpligtelse skal opfyldes, skal dette afgøres efter den
materielle lov som domstolslandets lovvalgsregler udpeger.
Dette kan umiddelbart virke som en cirkulær tankegang, hvilket også var
grunden til, at jeg skrev forkert første gang.

/Rune Wold


--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Mogens (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 10-09-03 15:18


"Rune Wold" <newKILLSPAMMERSs78@stofaNOWnet.dk> skrev i en meddelelse
news:bjnap9$h8l$1@sunsite.dk...

>Dvs. hvis en portugisisk sælger skal levere en bil i Danmark,
>og der er mangler ved denne, så kan en retssag om disse mangler anlægges
>i Danmark.
>Omvendt kan du sagsøges i Østrig, hvis du skal levere en bil i Østrig og
>bilen er mangelfuld ved leveringen. Spørgsmålet om, hvor en kontraktslig
>forpligtelse skal opfyldes, kan i særlige tilfælde variere alt efter,
>hvilket lands ret aftalen bedømmes efter. Her gælder der dog, at hvis en
>domstol i et medlemsland skal vurdere dette spørgsmål, har den lov til
>at bruge sit lands retsregler uden hensyn til, at den sagsøgtes lands
>regler ville være komme til et andet resultat.

Det modsatte i de 2 ovennævnte situationer må også
være tilfældet?

Altså - jég kan sagsøges i Portugal (sælger en bil til en portugiser)
Og køber jeg en bil i Østrig, kan jeg sagsøge sælgeren i DK?

Ærbødigst Mogens





Rune Wold (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 10-09-03 15:37

Mogens wrote:

[klip]

> Altså - jég kan sagsøges i Portugal (sælger en bil til en portugiser)

Du kan sagsøges i Portugal for misligholdelse af din
leveringsforpligtelse til en, der har bopæl i Portugal. Men husk det
afgørende er, at der er sket køberetlig levering (opfyldelse) i Portugal.

[klip]

> Og køber jeg en bil i Østrig, kan jeg sagsøge sælgeren i DK?

Ja, hvis der er tale om misligholdelse af hans leveringsforpligtelse, og
leveringen skete i Danmark.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Mogens (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 10-09-03 16:26


"Rune Wold" <newKILLSPAMMERSs78@stofaNOWnet.dk> skrev i en meddelelse
news:bjncqn$hc$1@sunsite.dk...

> Men husk: det afgørende er, at der er sket
> køberetlig levering (opfyldelse) i Portugal.

Den forstår jeg ikke?
I det aktuelle tilfælde sælger jeg en bil til en portugiser,
som selv betaler for en transport, jég "formidler/finder"
til ham.
(jeg har ikke nogen "aktie" i transporten som sådan)


> Ja, hvis der er tale om misligholdelse af hans leveringsforpligtelse, og
> leveringen skete i Danmark.

Og hvis jeg selv henter? - ændrer dét noget?

/Mogens



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste