"Jens Pedersen" <jens-pedersen@webspeed.dk> writes:
> Efter at have fulgt med i Miks indlæg om atomkernen længere nede i gruppen
> kom jeg til at tænke på den undervisning, jeg selv modtog om orbitalteori i
> kemitimerne. Jeg syntes den var ret løs, og det stod nærmest ikke beskrevet,
> hvad orbitaler rent faktisk var. Som jeg har forsået det, er en orbital en
> matematisk funktion, der beskriver sansynligheden for at "møde" en elektron
> et bestemt sted omkring atomkernen.
> Er der nogen, der kan beskrive dette nærmere (evt. internetlinks)? Her
> tænker jeg på, hvordan man "finder" disse funktioner, og hvordan man
> kombinerer dem, når man snakker om forskellige hybridiseringer.
Orbitaler kan på mange måder sammenlignes med stående bølger. Det er
velkendt, at bølger i et eller andet medie (f.eks. akustiske bølger
i luft) kan danne stationære løsninger (stående bølger), når de lukkes
inde i et rum. Lyden fra en orgelpibe eller en svingende streng på
en guitar er eksempler på dette.
En elektron kan beskrives både som en partikel og en bølge. Når en
elektron er indfanget i det elektriske felt fra en atomkerne, så vil
den opføre sig som en "stående bølge" - og denne stående bølge er netop
det, vi kalder en orbital.
Rent matematisk er orbitalerne løsninger til Schrödinger-ligningen.
Løsningerne til denne ligning viser sig at være en klasse af
funktioner, som kaldes sfæriske harmoniske funktioner, og disse
funktioner kan beskrives ved hjælp af noget, som kaldes Legendre-
polynomier. Hvis du ikke er bange for lidt matematik, så kan du
finde en beskrivelse af, hvordan man løser Schrödinger-ligningen
for hydrogen-atomet på denne side:
<URL:
http://scienceworld.wolfram.com/physics/HydrogenAtom.html >
--
-- Torben.