"Lars Haugaard" <larshaugaard@thelounge.dk> wrote
[8<8<8<]
> Kan man godt køre et kursus igennem med bloodshed i stedet for visual
> uden problemer?
Det kommer an på hvad der undervises i på et kursus.
Hvis det er noget Microsoft specifik, som f.eks. MFC er man givetvis bedre
tjent med at bruge Microsoft værktøjer.
Hvis det er C++ programmering generelt, bør kurset være sådan et det er
nogenlunde ligegyldigt hvilken compiler man anvender.
Man skal blot sikre sig at man anvender en relativt ny C++ compiler.
Specielt er der i den forbindelse grund til at anbefale Microsoft Visual
..NET (2002 og 2003) frem for Microsoft Visual C++ V6.0.
Microsoft Visual C++ V6.0 har en implementering af C++ sproget, der er så
langt fra C++ Standarden (og de fleste andre compilere) så det er til hyppig
gene.
Hvis det er C++ programmering generelt, der undervises i, ville jeg
interessere mig langt mere for hvilket undervisningsgrundlag der bruges, end
for hvilken C++ compiler der bruges.
Hvis der bruges en bog på kurset, ville jeg se om den er anmeldt på
www.accu.org
Jeg ville hurtigt kigge bogen igennem og se om den tidligt bruger klasser
som "std::string", "std::vector" og "std::map".
Hvis disse klasser ikke beskrives og anvendes, ville jeg være stærkt kritisk
over for at anvende den.
Hvis der i koden står
#include <iostream.h>
i stedet for
#include <iostream>
er det et tegn på at bogen enten er (for) gammel eller forfatteren ikke ved
hvad han snakker om.
Venlig hilsen
Mogens Hansen