/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord

Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
html>body #menu {width649}
Fra : rasmus

Dato : 25-08-03 18:01

Hejsa,

Hvad betyder: html>body
inde i en lang css-sag?

som f.eks. nedenstående ...?
ras

#menu{
height:20px;
width:650px;
margin:0px auto;}

html>body #menu {
width:649px;}

Andreas Haugstrup Pe~ (25-08-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~

Dato : 25-08-03 22:08

"rasmus" <rasmus.carlsenX@tdcadsl.dk (fjern X)> wrote in news:3f4a40d9$0
$21643$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Hvad betyder: html>body
> inde i en lang css-sag?

Det er en child-selektor.

RTFM: <http://www.w3.org/TR/REC-CSS2/selector.html#child-selectors>

Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

rasmus (25-08-2003)
Kommentar
Fra : rasmus

Dato : 25-08-03 22:17

> RTFM: <http://www.w3.org/TR/REC-CSS2/selector.html#child-selectors>

- kan det forklares på en mere pædagogisk måde, så selv jeg kan forstå det?

ras

Erik Ginnerskov (25-08-2003)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov

Dato : 25-08-03 22:50

"rasmus" <rasmus.carlsenX@tdcadsl.dk (fjern X)> skrev

> > RTFM: <http://www.w3.org/TR/REC-CSS2/selector.html#child-selectors>

> - kan det forklares på en mere pædagogisk måde, så selv jeg kan forstå
det?

RTFM er et slangudtryk: Read The Fucking Manual.

Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://www.hjemmesideskolen.dk - http://www.html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin

Jens Gyldenkærne Cla~ (25-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 25-08-03 22:50

Andreas Haugstrup Pedersen skrev:

>> Hvad betyder: html>body

> Det er en child-selektor.

Det vil sige at reglen "A > B" matcher B hvis og kun hvis B ligger
direkte under A.

Eksempler:

Her er en fremhævning

Reglen "p > strong" vil matche, fordi strong ligger direkte under
p.

Her er en dobbelt fremhævning

Her matcher reglen "p > strong" ikke, fordi elementet "em" ligger
imellem.

Child-selectoren er oftest brugt som hack. Den understøttes nemlig
ikke af IE til windows, derfor kan man fx skrive:

/* Denne bredde ses af alle browsere */
body { width: 600px; }

/* Denne bredde ses ikke af IE, men af mange andre browsere.
I de browsere der forstår selectoren vil bredden overskrive
ovenstående bredde angivelser */

html>body { width: 650px; }

Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (26-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 26-08-03 09:37

Erik Ginnerskov skrev:

> RTFM er et slangudtryk: Read The Fucking Manual.

Den kan også udpakkes lidt pænere:

Read The Fine Manual

Men uden yderligere forklaringer vil de fleste nok vælge den grove
model - derfor var Andreas' svar i mine øjne i strid med god
netikette.

Der er ganske mange der slet ikke kender til css-specifikationen -
og selv om man kender den, kræver det også lidt at kunne afkode den
korrekt. Det er jo netop ikke en brugervejledning, men blot en
specifikation. Når det er sagt, skal jeg da ikke lægge skjul på at
css- og html-specifikationerne er guld værd når man ved hvordan de
skal bruges.

Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Erik Ginnerskov (26-08-2003)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov

Dato : 26-08-03 12:16

"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev

> Der er ganske mange der slet ikke kender til css-specifikationen -
> og selv om man kender den, kræver det også lidt at kunne afkode den
> korrekt. Det er jo netop ikke en brugervejledning, men blot en
> specifikation. Når det er sagt, skal jeg da ikke lægge skjul på at
> css- og html-specifikationerne er guld værd når man ved hvordan de
> skal bruges.

Enig. Bare synd at de ikke foreligger på dansk. Det er ikke noget problem
for dig og mig, men der sidder med garanti mange rundt omkring, der opgiver
på forhånd, fordi det er skrevet på engelsk.

Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://www.hjemmesideskolen.dk - http://www.html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin

Jens Gyldenkærne Cla~ (26-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 26-08-03 12:44

Erik Ginnerskov skrev:

> Enig. Bare synd at de ikke foreligger på dansk. Det er ikke
> noget problem for dig og mig, men der sidder med garanti mange
> rundt omkring, der opgiver på forhånd, fordi det er skrevet på
> engelsk.

Ja. Der er faktisk oversættelsesprojekter i gang - såvel for html-
som for css-specifikationen, men man kan ikke rigtig se om der sker
noget. En Esben Højsgaard står som kontaktperson til css-
oversættelsen
(jf <http://www.w3.org/Style/css2-updates/translations.html>), mens
flere personer er tilknyttet en dansk udgave af html-
specifikationen
(se <http://www.w3.org/MarkUp/html4-updates/translations#Danish>).

Men oversættelserne har så vidt jeg husker, været på vej længe. Man
kan ikke se noget om hvor langt de er kommet - måske skulle man
sende en mail.

Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Erik Ginnerskov (26-08-2003)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov

Dato : 26-08-03 12:57

"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev

> Ja. Der er faktisk oversættelsesprojekter i gang - såvel for html-
> som for css-specifikationen, men man kan ikke rigtig se om der sker
> noget. En Esben Højsgaard står som kontaktperson til css-
> oversættelsen
> (jf <http://www.w3.org/Style/css2-updates/translations.html>), mens
> flere personer er tilknyttet en dansk udgave af html-
> specifikationen
> (se <http://www.w3.org/MarkUp/html4-updates/translations#Danish>).

Jeg har faktisk selv en gang været startet på at oversætte til dansk. Men
alene at koordinere oversættelsen af afsnitoverskrifter rundt om på siderne
med de tilsvarende links i indeks er et kæmpeprojekt, så andre opgaver har
desværre resulteret i, at jeg ikke kan prale med noget brugbart.

Kun tiden vil vise, om jeg nogensinde får tid til at gøre det færdig - eller
om andre kommer mig i forkøbet og derved overflødiggør yderligere
anstrengelser fra min side.

Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://www.hjemmesideskolen.dk - http://www.html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin

Thomas Due (26-08-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Due

Dato : 26-08-03 13:28

Erik Ginnerskov wrote:

> Jeg har faktisk selv en gang været startet på at oversætte til dansk.
> Men alene at koordinere oversættelsen af afsnitoverskrifter rundt om
> på siderne med de tilsvarende links i indeks er et kæmpeprojekt, så
> andre opgaver har desværre resulteret i, at jeg ikke kan prale med
> noget brugbart.

Høh, desuden er der jo altid en risiko for at den næste udgave er "på
gaden" inden en oversættelse er færdig.

Thomas Due
Software Developer
Scanvaegt Nordic A/S

Jens Gyldenkærne Cla~ (26-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 26-08-03 13:51

Thomas Due skrev:

> Høh, desuden er der jo altid en risiko for at den næste udgave
> er "på gaden" inden en oversættelse er færdig.

Tja - nye versioner af css og html kommer jo ikke ligefrem hvert
år, så den risiko er nok værd at løbe. Mange termer vil formentlig
også blive videreført ved en opdatering, derfor er oversættelsen af
en "gammel" version ikke spildt arbejde.

Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Anders Thorsen Holm (25-08-2003)
Kommentar
Fra : Anders Thorsen Holm

Dato : 25-08-03 23:02

rasmus wrote:

> Hvad betyder: html>body
> inde i en lang css-sag?

Som nævnt andedsteds i tråden er den en child selector. Reglen
matcher det element af en bestemt type, der optræder som "barn" af et
andet element.

Som der står på http://www.w3.org/TR/REC-CSS2/conform.html#doctree :

| Child
| An element A is called the child of element B if an only if B is
| the parent of A.

ul.minliste>li matcher for eksempel kun de
'er, der er "børn" af
listen med klassen "minliste", hvorimod "børnebørnene" ikke burde
påvirkes af reglen:

Først barn

Andet barn

Tredje barn

Børnebørn er ikke "rigtige" børn

> som f.eks. nedenstående ...?
> ras

> #menu{
> height:20px;
> width:650px;
> margin:0px auto;}

> html>body #menu {
> width:649px;}

Ovenstående stump kode er sikkert for at imødekomme en fejl i
Internet Explorer, der har visse problemer med angivelse af bredde
sammen med borders, paddings og margins. Stumpen med html>body #menu
påvirker IKKE Internet Explorer, da den ikke kan forstå child
selectors - men andre browsere som Mozilla og Opera forstår det fint
og tildeler derfor #menu bredden 649px;

Anders Thorsen Holm | http://www.daimi.au.dk/~zoolook/

Overvejer du at købe en DVD-afspiller? Så hold dig fra Fona!
Læs hvorfor: http://www.daimi.au.dk/~zoolook/?page=fona

rasmus (26-08-2003)
Kommentar
Fra : rasmus

Dato : 26-08-03 17:53

"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
> Child-selectoren er oftest brugt som hack. Den understøttes nemlig
> ikke af IE til windows, derfor kan man fx skrive:

> /* Denne bredde ses af alle browsere */
> body { width: 600px; }

> /* Denne bredde ses ikke af IE, men af mange andre browsere.
> I de browsere der forstår selectoren vil bredden overskrive
> ovenstående bredde angivelser */

> html>body { width: 650px; }

- tak ... det var vist noget i stil med den forklaring, jeg ledte efter. Det
er altså noget man bruger, år man har bøvl med at få designet ens i f.ex.
Opera, NS og IE fordi de ikke er helt enige om hvordan border mv. skal
fortolkes ... korekt? De øvrige funktioner er altså ikke så pokkers
anvendelige, for IE forstår dem ikke ... ligeledes korrekt?

- og hvad angår den lange tråd med nogenlunde følgende indhold "RTFM" vil
jeg blot sige; Svar på spørgsmålet eller lad være med at kommentere hvis du
ikke har en konsruktiv kommentar. Jeg læste the fucking manual, men blev
ikke meget klogere. Man kan jo godt læse teksten og forstå ordene uden at
forstå sammenhængen ... og det uanset om det er på dansk eller engelsk eller
tysk. Og jeg forstod ordene men ikke konteksten. Derfor spurgte jeg ...

ras

Jens Gyldenkærne Cla~ (26-08-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~

Dato : 26-08-03 21:36

rasmus skrev:

> "Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en
> meddelelse
>> Child-selectoren er oftest brugt som hack.

> - tak ...

Velbekomme.

NB: Hvorfor har du citeret (og svaret på) mit indlæg i en
opfølgning til Anders Thorsen Holms indlæg?

Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

rasmus (27-08-2003)
Kommentar
Fra : rasmus

Dato : 27-08-03 12:05

"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns93E3E5F768E09jcdmfdk@gyrosmod.cybercity.dk...

> NB: Hvorfor har du citeret (og svaret på) mit indlæg i en
> opfølgning til Anders Thorsen Holms indlæg?

- jeg tror nok det var fordi I begge kom med et godt svar og jeg ville så
have klippet begge ind og kommenteret. Enten glemte jeg det eller også var
jeg for træt. Eller også havde jeg bare klikket på den forkerte.

ras

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408939
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste