---

En producent reklamerer med en 100% tæt springform.
En forbruger køber nu denne springform i en forretning. Da forbrugeren
ikke rigtig tror på den der med 100% tæt, fyldes der vand i formen, som
derefter får lov at stå. Efter et stykke tid viser det sig, at formen
ikke er 100% tæt, men at der løber vand ud. Forbrugeren beslutter sig
for at reklamere med krav om en ophævelse af handelen, da det formodes
at ingen af springformene er 100% tætte. Forretningen nægter med
udsagnet "Enhver ved at en springform ikke er 100% tæt. Desuden er det
unormalt brug kun at fylde den med vand."


Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
producent, forbruger samt forretning?
Hvem har handlet forkert/korrekt?

Fly

--
In space nobody will hear your cream

---

> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
> producent, forbruger samt forretning? Hvem har handlet forkert/korrekt?

[klip]

Jeg tror næppe forbrugeren ville møde megen forståelse hos domstolene
(måske forbrugerklagenævnet, da deres primære retskilde er
øllebrødsbarmhjertighed).
Springformen er antagelig 100 % tæt ift. den normale og sædvanlige
anvendelse af den. Og i den forbindelse bemærkes, at forretningen ikke
nævnte noget om, hvad formen var 100 % tæt *imod*, så forbrugeren kunne
ikke regne med andet end det sædvanlige og normale. Når man samtidig
tager i betragtning, at anprisninger af det købte som udg.pkt er uden
retsvirkning, foreligger der næppe en mangel ved det købte jfr. KBL §
76, stk. 1, nr. 1, 4 og § 75. Forbrugeren får derfor heller ingen
mangelsbeføjelser.
Hvis man alligevel ville anses ovennævnte som en mangel ved det købte, så
er den i hvert fald ikke væsentlig, da der ikke kan indlægges nogen
garanti i sælgerens formulering. Så ophævelse er også i denne situation
udelukket, jf. KBL § 78, stk. 1, nr. 4.

/Rune Wold


--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

I min henvisning til KBL § 75 mente jeg selvfølgelig § 75 a

/Rune Wold
--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Rune Wold wrote:
> Jeg tror næppe forbrugeren ville møde megen forståelse hos domstolene
> (måske forbrugerklagenævnet, da deres primære retskilde er
> øllebrødsbarmhjertighed).

Bt.

> Springformen er antagelig 100 % tæt ift. den normale og sædvanlige
> anvendelse af den.

Er det ikke, hvad man med rimelighed kan forvente af enhver springform?

....
> Når man samtidig
> tager i betragtning, at anprisninger af det købte som udg.pkt er uden
> retsvirkning, foreligger der næppe en mangel ved det købte jfr. KBL §
> 76, stk. 1, nr. 1, 4 og § 75 [a]. Forbrugeren får derfor heller ingen
> mangelsbeføjelser.

Så det at forretningen anpriser denne specifikke springform (og åbenbart
ikke forretningens andre springforme) med udtrykket "100% tæt" er
ligegyldigt?

--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
"There. There," said the marquis de Carabas, awkwardly, patting her
shoulder. And he added, for good measure, "There." He did not comfort
well. - Neil Gaiman, Neverwhere

---

[klip]

> Så det at forretningen anpriser denne specifikke springform (og åbenbart
> ikke forretningens andre springforme) med udtrykket "100% tæt" er
> ligegyldigt?

Efter min mening, får det ingen betydning ift. forbrugerens faktiske
anvendelse; der stod jo ikke 100 % *vand*tæt.
De fleste steder, hvor man køber regntøj, står der 100 % vandtæt, men der er vel
ingen der regner med, at det kan anvendes som tørdragt, når man skal ud og
koldtvandsdykke i de norske fjorde.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

> Efter min mening, får det ingen betydning ift. forbrugerens faktiske
> anvendelse; der stod jo ikke 100 % *vand*tæt.
> De fleste steder, hvor man køber regntøj, står der 100 % vandtæt, men der
er vel
> ingen der regner med, at det kan anvendes som tørdragt, når man skal ud og
> koldtvandsdykke i de norske fjorde.

Syntes du ikke selv nu, at du er ude på det dybe vand, hvor du ikke kan
bunde?

Allan Bach

---

[klip]

> Syntes du ikke selv nu, at du er ude på det dybe vand, hvor du ikke kan
> bunde?

Jeg kan forstå, du mener, at der er tale om en hævebegrundende mangel. Jeg
vil meget gerne læse din begrudelse herfor.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

> Jeg kan forstå, du mener, at der er tale om en hævebegrundende mangel. Jeg
> vil meget gerne læse din begrudelse herfor.

Næ, det skrev jeg vidst ikke noget om. Men dit eksempel med regntøj og dykke
i norske fjorde

Allan Bach som ser frem til, at man holder sin signatur på 4 linier eller
der under -> Rune World

---

[klip]

> Allan Bach som ser frem til, at man holder sin signatur på 4 linier eller
> der under -> Rune World

Så vidt jeg ved, så er min signatur 4 linjer a max 72 tegn. En eventuel
vejledning bør FUTTES til dk.admin.netikette

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

On Fri, 15 Aug 2003 14:12:13 +0200, "Rune Wold" <news78@stofanet.dk>
wrote:

>[klip]
>
>> Så det at forretningen anpriser denne specifikke springform (og åbenbart
>> ikke forretningens andre springforme) med udtrykket "100% tæt" er
>> ligegyldigt?
>
>Efter min mening, får det ingen betydning ift. forbrugerens faktiske
>anvendelse; der stod jo ikke 100 % *vand*tæt.

Hvad så med en tyndtflydende dej? Eller piskede æg til æggestand? Skal
der stå 100% *dej*/*æg*tæt? Havd skal der efter din mening stå?

>De fleste steder, hvor man køber regntøj, står der 100 % vandtæt, men der er vel
>ingen der regner med, at det kan anvendes som tørdragt, når man skal ud og
>koldtvandsdykke i de norske fjorde.

Regntøj er jo heller ikke beregnet til at dykke med, hvroimod en
springform er beregnet til at hælde noget i.

Fly

--
In space nobody will hear your cream

---

Fly Christensen skriblede:
> On Fri, 15 Aug 2003 14:12:13 +0200, "Rune Wold" <news78@stofanet.dk>
>> Efter min mening, får det ingen betydning ift. forbrugerens faktiske
>> anvendelse; der stod jo ikke 100 % *vand*tæt.
>
> Hvad så med en tyndtflydende dej? Eller piskede æg til æggestand? Skal
> der stå 100% *dej*/*æg*tæt? Havd skal der efter din mening stå?

Har omtalte ikke en væsentlig højere overfladespænding end vand?

"Tæt" er stort aldrig brugt i betydningen "absolut tæt". Ellers ville det
jo netop ikke give mening at kvalificere det med lufttæt, vandtæt osv. Når
man siger den er tæt, skal den være det når den bruges efter sit formål -
det synes jeg virker indlysende.

> Regntøj er jo heller ikke beregnet til at dykke med, hvroimod en
> springform er beregnet til at hælde noget i.

Men vand? - Med hvilket evt. formål?

David


--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923

---

David T. Metz wrote:

> "Tæt" er stort aldrig brugt i betydningen "absolut tæt".

Nej, men ordlyden "100% tæt" kan godt forlede til den tolkning.

--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.net
"The only way to have a friend is to be one." - Ralph Waldo Emerson

---

"Ole Andersen" <news@palnatoke.net> skrev i en meddelelse
news:wSv%a.51126$Kb2.2312759@news010.worldonline.dk...
> David T. Metz wrote:
>
> > "Tæt" er stort aldrig brugt i betydningen "absolut tæt".
>
> Nej, men ordlyden "100% tæt" kan godt forlede til den tolkning.

Mine springforme er heller ikke 100% luft tætte øv øv

/DM

---

"Fly Christensen" <x_nospam_x@gmx.net> wrote in message
news:cuqpjv8d4k7mgup0qbhle5j2i3d1nedcd0@4ax.com...
> On Fri, 15 Aug 2003 14:12:13 +0200, "Rune Wold" <news78@stofanet.dk>
> wrote:
>
> >[klip]
> >
> >> Så det at forretningen anpriser denne specifikke springform (og
åbenbart
> >> ikke forretningens andre springforme) med udtrykket "100% tæt" er
> >> ligegyldigt?
> >
> >Efter min mening, får det ingen betydning ift. forbrugerens faktiske
> >anvendelse; der stod jo ikke 100 % *vand*tæt.
>
> Hvad så med en tyndtflydende dej? Eller piskede æg til æggestand? Skal
> der stå 100% *dej*/*æg*tæt? Havd skal der efter din mening stå?
>
> >De fleste steder, hvor man køber regntøj, står der 100 % vandtæt, men der
er vel
> >ingen der regner med, at det kan anvendes som tørdragt, når man skal ud
og
> >koldtvandsdykke i de norske fjorde.
>
> Regntøj er jo heller ikke beregnet til at dykke med, hvroimod en
> springform er beregnet til at hælde noget i.

Ja, men ikke til at hælde vand i....(jo måske lige når den skal vaskes

mvh
Rasmus

---

"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> wrote in message
news:pan.2003.08.15.11.55.33.682901@stofanet.dk...
..
> Springformen er antagelig 100 % tæt ift. den normale og sædvanlige
> anvendelse af den. Og i den forbindelse bemærkes, at forretningen ikke
> nævnte noget om, hvad formen var 100 % tæt *imod*, så forbrugeren kunne
> ikke regne med andet end det sædvanlige og normale. Når man samtidig
> tager i betragtning, at anprisninger af det købte som udg.pkt er uden
> retsvirkning, foreligger der næppe en mangel ved det købte jfr. KBL §
> 76, stk. 1, nr. 1, 4 og § 75. Forbrugeren får derfor heller ingen
> mangelsbeføjelser.

Hvor ligger skillelinjen mellem anprisninger og produktoplysninger afgivet
som anført i §76 stk1, nr. 2?

Udtrykket anprisning indgår ikke i Købeloven, så det må være dannet af
praksis. Denne praksis kan vel ikke have sat hele nr. 2) ud af kraft?

(Jeg er iøvrigt enig med dig i din vurdering af de angivne
produktegenskaber. Egenskaben må defineres i forhold til normal brug, med
mindre sælgeren specifikt har sagt noget om en specifik andvendelse, jvf.
§75A, stk. 2, nr. 3)

/Per

---

"Per Christoffersen" <pc@snydcomonto.dk> wrote:

>Udtrykket anprisning indgår ikke i Købeloven, så det må være dannet af
>praksis. Denne praksis kan vel ikke have sat hele nr. 2) ud af kraft?

Jeg lavede lige en Google-soegning paa ordet anprisning. Naesten
alle resultaterne handlede om ting, man putter i munden. Og
ganske rigtigt - Foedevarelovens paragraf 19 stk. 2 siger:

"Det er forbudt i forbindelse med markedsfoering af foedevarer at
give indtryk af, at en foedevare har saerlige egenskaber, naar
alle lignende foedevarer har eller efter lovgivningen skal have
tilsvarende egenskaber."

Jeg kendte bestemmelsen og har altid troet, at den fandtes i
Markedsfoeringsloven og dermed ogsaa gjaldt mere generelt, men
det er aabenbart ikke tilfaeldet. Ellers kunne man jo med en vis
ret kalde det her en ulovlig anprisning, eftersom alle
springforme kan forventes at vaere taette ved normal brug.

--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> skrev:

> Jeg tror næppe forbrugeren ville møde megen forståelse hos
> domstolene (måske forbrugerklagenævnet, da deres primære retskilde
> er øllebrødsbarmhjertighed).

Din seriøsitet led et alvorligt knæk her og det er udsagn som
ovenstående du selv vejleder på.

Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at sammenholde domstolspraksis med
forbrugerklagenævnsafgørelserne.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

[klip]

> Din seriøsitet led et alvorligt knæk her og det er udsagn som
> ovenstående du selv vejleder på.

Jeg beklager, hvis jeg er gået dig for nær.

[klip]

> Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at sammenholde domstolspraksis med
> forbrugerklagenævnsafgørelserne.

Det kan du sandelig regne med jeg har gjort, og de følger langt fra
altid hinanden. Det skal dog siges, at jeg ikke blot mener tilfælde
inden for købeloven.

mvh

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> skrev:


>> Din seriøsitet led et alvorligt knæk her og det er udsagn som
>> ovenstående du selv vejleder på.
>
> Jeg beklager, hvis jeg er gået dig for nær.

Prøv at læs det du har skrevet i dit svar. Sammenhold det derefter med
nedenstående lille statistik.


>> Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at sammenholde domstolspraksis
>> med forbrugerklagenævnsafgørelserne.
>
> Det kan du sandelig regne med jeg har gjort, og de følger langt
> fra altid hinanden. Det skal dog siges, at jeg ikke blot mener
> tilfælde inden for købeloven.

Så er det jo godt, at jeg rent faktisk har kigget på
Forbrugerklagenævnets afgørelser sat op mod domstolsafgørelser. Som det
fremgår er det så godt som alle afgørelser fra Forbrugerklagenævnet,
der følges af domstolene.


Forbrugerklagenævnets afsluttede sager
Sager afgjort af nævnet 1995 1996 1997 1998 1999 2000
Klager fik medhold 486 534 431 596 884 617
Klager fik delvist medhold 70 86 73 88 129 124
Klager fik ikke medhold 110 158 117 152 254 209
Forlig 0 0 0 2 2 -
Nævnet i alt 666 778 621 838 1269 950

http://www.fs.dk/jura/fjura/jb00/00070000.htm#72

Dvs. i 2000 fik 65% medhold i klagen, 13% delvist medhold og i 22% af
sagerne fik klager ikke medhold.

Dvs. i 78% af tilfældende går aførelsen helt eller delvist i mod den
erhvervsdrivende.


Nedenfor er angivet den procentdel af domstolsafgørelserne, der var i
overensstemmelse med klagenævnets afgørelse:

2000: 65%
1999: 91%
1998: 94%
1997: 78%
1996: 91%

Dvs. i snit 84% af klagenævnets afgørelser følges af domstolene.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

[klip]

> Dvs. i snit 84% af klagenævnets afgørelser følges af domstolene.

jeg skrev, at nævnets afgørelser langt fra altid følger domstolenes.
Jeg kan ikke se, at jeg dermed har sagt noget, som er i modstrid med det,
du lige har skrevet.

Jeg vil iøvrigt gerne lige vende tilbage til brugen af ordet
øllebrødsbarmhjertighed. Jeg er enig i, at det er et useriøst ord, men
jeg har efterhånden fundet ud, at man ikke tager brud på fundats'en
særlig seriøst. Det skal iøvrigt ikke forstå som en klagesang, men
blot en konstatering.

Mvh.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

In news:pan.2003.08.15.17.02.49.638696@stofanet.dk,
Rune Wold <news78@stofanet.dk> typed:

[klip]

> jeg skrev, at nævnets afgørelser langt fra altid følger domstolenes.
> Jeg kan ikke se, at jeg dermed har sagt noget, som er i modstrid med
> det, du lige har skrevet.

Man kan mene om dem, hvad man vil.....

>
> Jeg vil iøvrigt gerne lige vende tilbage til brugen af ordet
> øllebrødsbarmhjertighed. Jeg er enig i, at det er et useriøst ord, men
> jeg har efterhånden fundet ud, at man ikke tager brud på fundats'en
> særlig seriøst. Det skal iøvrigt ikke forstå som en klagesang, men
> blot en konstatering.

Jep - og fred være med det. Men som stud.jur. så jeg da helt personligt
gerne at også du bidrager til at højne niveauet. Der er så få der evner det.

På forhånd tak.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> skrev:

>> Dvs. i snit 84% af klagenævnets afgørelser følges af domstolene.
>
> jeg skrev, at nævnets afgørelser langt fra altid følger
> domstolenes. Jeg kan ikke se, at jeg dermed har sagt noget, som er
> i modstrid med det, du lige har skrevet.

Sammen med begrebet "øllebrødsbarmhjertighed" fik du
Forbrugerklagenævnet til at fremstå som useriøst (IMHO), hvilket jeg
ikke mener hænger sammen med, at godt 8 ud af 10 af de afgørelser fra
Forbrugerklagenævnet, der kommer for en domstol, følges af domstolene,
men det behøver vi ikke tærske langhalm på.


> Jeg vil iøvrigt gerne lige vende tilbage til brugen af ordet
> øllebrødsbarmhjertighed. Jeg er enig i, at det er et useriøst ord,
> men jeg har efterhånden fundet ud, at man ikke tager brud på
> fundats'en særlig seriøst.

Det er rigtigt men derfor behøver man jo ikke bevidst at bryde
fundatsen. Specielt når du har valgt vejlede, hvilket jeg anser som
helt fint, så har du en form for øget ansvar for, at de indlæg du selv
skriver fremstår som i overensstemmelse med fundatsen, hvilket de da
generelt også gør og jeg mener bestemt, at du har bidraget positivt til
gruppen.

> Det skal iøvrigt ikke forstå som en
> klagesang, men blot en konstatering.

Det har du da også så ret i.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

[klip]

> Sammen med begrebet "øllebrødsbarmhjertighed" fik du
> Forbrugerklagenævnet til at fremstå som useriøst (IMHO), hvilket jeg
> ikke mener hænger sammen med, at godt 8 ud af 10 af de afgørelser fra
> Forbrugerklagenævnet, der kommer for en domstol, følges af domstolene,
> men det behøver vi ikke tærske langhalm på.

HELT ENIG. Jeg vil dog lige uddybe mine indlæg med en nogle supplerende
bemærkninger, der ikke må forstås som en agitation af nogen art. Gunden
til, at jeg måske har været lidt fordomsfuld i mit ordvalg hænger
sammen med min grundlæggende holdning, at enhver afvigelse fra
domstolspraksis er en afvigelse for meget. Her mener jeg ikke bare
forbrugerklagenævnets praksis, men alle råd og nævn der træffer
afgærelse i tvister mellem private. Jeg erkender, at det er en noget flot
holdning at have for en simpel jurastuderende, der aldrig har haft sine
hænder beskidte i praktisk juridisk arbejde. Sammenholdt med, at
forbrugerklagenævnet ikke kun er sammensat af juridisk ekspertise, er 8
ud af ti måske ikke så dårligt. Sammeligningen fra 2000 på 65 % er dog
vist nok i underkanten af det acceptable. Men lad nu det ligge.

[klip}

> Det er rigtigt men derfor behøver man jo ikke bevidst at bryde
> fundatsen. Specielt når du har valgt vejlede, hvilket jeg anser som
> helt fint, så har du en form for øget ansvar for, at de indlæg du
> selv skriver fremstår som i overensstemmelse med fundatsen, hvilket de
> da generelt også gør og jeg mener bestemt, at du har bidraget positivt
> til gruppen.

Jeg takker og kvitterer

/Rune Wold


--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

In news:pan.2003.08.15.17.39.41.614095@stofanet.dk,
Rune Wold <news78@stofanet.dk> typed:

[klip]

> sammen med min grundlæggende holdning, at enhver afvigelse fra
> domstolspraksis er en afvigelse for meget.

Du får det ikke nemt. I min meget korte karriere har jeg set et hav af hvad
jeg vil kalde mærkelige afgørelser.

[lip]

> Sammenholdt
> med, at forbrugerklagenævnet ikke kun er sammensat af juridisk
> ekspertise, er 8 ud af ti måske ikke så dårligt.

Nej det vel egentlig meget godt ...

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> wrote:

>Her mener jeg ikke bare
>forbrugerklagenævnets praksis, men alle råd og nævn der træffer
>afgærelse i tvister mellem private.

Du naevner ikke domstole.

Hvor mange procent af ankesagerne fra lavere domstolsinstanser
resulterer i en stadfaestelse?


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> skrev:

> HELT ENIG. Jeg vil dog lige uddybe mine indlæg med en nogle
> supplerende bemærkninger, der ikke må forstås som en agitation af
> nogen art. Gunden til, at jeg måske har været lidt fordomsfuld i
> mit ordvalg hænger sammen med min grundlæggende holdning, at
> enhver afvigelse fra domstolspraksis er en afvigelse for meget.

Hvad hvis en domstolsafgørelse afviger fra hidtidig praksis?


> Sammenholdt med, at
> forbrugerklagenævnet ikke kun er sammensat af juridisk ekspertise,
> er 8 ud af ti måske ikke så dårligt.

Et skud i tågen er, at det er en højere procentdel "korrekte"
afgørelser i forhold til ankede byretsdomme, der bliver omstødt i
Landsretten.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in
news:Xns93D91C5A1B20.miljokemi.dk@127.0.0.1:

>> Sammenholdt med, at
>> forbrugerklagenævnet ikke kun er sammensat af juridisk ekspertise,
>> er 8 ud af ti måske ikke så dårligt.
>
> Et skud i tågen er, at det er en højere procentdel "korrekte"
> afgørelser i forhold til ankede byretsdomme, der bliver omstødt i
> Landsretten.

Er det ikke sådan at afgørelser fra Forbrugerklagenævnet indbringes for
domstolene såfremt den ene part- typisk den erhvervsdrivende- ikke
efterlever nævnets afgørelse og spiller på at forbrugeren ikke orker/evner
at gennemføre en retssag?

Hvis dette er tilfældet må man på forhånd forvente at nævnsafgørelser
stadfæstes i meget stor udsrækning.

Dette forhold gør sig ikke gældende ved anke af domme i retssystemet, så en
sammenligning af medholdsprocenten i de 2 sagstyper siger vist ikke så
meget om kvaliteten af afgørelserne.

--
Med venlig hilsen
Poul C
poulc@ofir.dk

---

Poul Christensen <poulc@ofir.dk> skrev:

>>> Sammenholdt med, at
>>> forbrugerklagenævnet ikke kun er sammensat af juridisk
>>> ekspertise, er 8 ud af ti måske ikke så dårligt.
>>
>> Et skud i tågen er, at det er en højere procentdel "korrekte"
>> afgørelser i forhold til ankede byretsdomme, der bliver omstødt i
>> Landsretten.
>
> Er det ikke sådan at afgørelser fra Forbrugerklagenævnet
> indbringes for domstolene såfremt den ene part- typisk den
> erhvervsdrivende- ikke efterlever nævnets afgørelse og spiller på
> at forbrugeren ikke orker/evner at gennemføre en retssag?

Jo groft sagt.


> Hvis dette er tilfældet må man på forhånd forvente at
> nævnsafgørelser stadfæstes i meget stor udsrækning.

Det forudsætter jo, at nævnsafgørelserne er juridisk korrekte. Hvis de
ikke var det ville de jo (forhåbentligt) ikke blive taget til følge af
domstolene.


> Dette forhold gør sig ikke gældende ved anke af domme i
> retssystemet, så en sammenligning af medholdsprocenten i de 2
> sagstyper siger vist ikke så meget om kvaliteten af afgørelserne.

Jeg mener det er fuldstændigt analogt.

En afgørelse i en instans prøves i en anden instans. Begge instanser
skulle meget gerne komme frem til samme resultat.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

Fly Christensen <x_nospam_x@gmx.net> skrev:

> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
> producent, forbruger samt forretning?
> Hvem har handlet forkert/korrekt?

Du har ikke brugt springformen efter dens formål så der er næppe noget
at komme efter.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

On 15 Aug 2003 15:05:15 GMT, "Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk>
wrote:

>Fly Christensen <x_nospam_x@gmx.net> skrev:
>
>> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
>> producent, forbruger samt forretning?
>> Hvem har handlet forkert/korrekt?
>
>Du har ikke brugt springformen efter dens formål så der er næppe noget
>at komme efter.

Næppe? Hvad med tyndflydende ting såsom en tynd dej eller piskede æg?

Fly

PS. Det er ej mig som har brugt nogen form.

--
In space nobody will hear your cream

---

> Næppe? Hvad med tyndflydende ting såsom en tynd dej eller piskede æg?

Jeg ved ikke hvad du lavede i fysiktimerne , men så vidt jeg ved er
der rimlig stor forskel i viskositeten mellem vand og selv tyndtflydende
dej.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Morten Bjergstrøm ytrede sig i <Xns93D8ADD2322B9.miljokemi.dk@127.0.0.1>
med dette:

>Fly Christensen <x_nospam_x@gmx.net> skrev:
>
>> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
>> producent, forbruger samt forretning?
>> Hvem har handlet forkert/korrekt?
>
>Du har ikke brugt springformen efter dens formål så der er næppe noget
>at komme efter.

Hvordan ville ellers du teste om et givent produkt (f.eks. en
springform) opfylder produktbeskrivelsen?

Jeg har selv for vane at teste gummistøvler ved at fylde vand i dem, men
her kan sælger/producent blot sige at de er beregnet til at holde vand
ude, og det at der er fyldt vand i dem kan have gjort dem utætte, dersom
vi følger din afvisning pga. forkert brug i.fht. formål.

Når et der reklameres med at et produkt er 100% tæt, må vi antage at der
menes vandtæt, da det er det der oftest menes. Jeg ville først stille
mig afvisende hvis der var testet med en væske med lavere viskusitet end
vand.
--
Mvh. Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"Det med `samfundstjenstligt incitament' er noget sejlivet sludder"
- Michael Michelsen
Ikke enig? - Meld dig ind! <http://www.digitalforbruger.dk>

---

"ASKF" <nospam@askf.dk> wrote in message
news:72vpjv4dd2eioatfp3ab8jtml9lmlba4ko@4ax.com...
> Morten Bjergstrøm ytrede sig i <Xns93D8ADD2322B9.miljokemi.dk@127.0.0.1>
> med dette:
>
> >Fly Christensen <x_nospam_x@gmx.net> skrev:
> >
> >> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
> >> producent, forbruger samt forretning?
> >> Hvem har handlet forkert/korrekt?
> >
> >Du har ikke brugt springformen efter dens formål så der er næppe noget
> >at komme efter.
>
> Hvordan ville ellers du teste om et givent produkt (f.eks. en
> springform) opfylder produktbeskrivelsen?
>
> Jeg har selv for vane at teste gummistøvler ved at fylde vand i dem, men
> her kan sælger/producent blot sige at de er beregnet til at holde vand
> ude, og det at der er fyldt vand i dem kan have gjort dem utætte, dersom
> vi følger din afvisning pga. forkert brug i.fht. formål.

Der findes materialer som er gennemtrængelige for vand den ene vej, men ikke
den anden...., og støvlen kan jo være fremstillet af et sådant materiale

....hvis ikke produktet er benyttet korrekt kan du ikke forvente at få
medhold i reklamation over produktet, især ikke hvis du selv har indrømmet
at du har brugt produktet forkert, og på en måde som kan være til skade for
produktet

> Når et der reklameres med at et produkt er 100% tæt, må vi antage at der
> menes vandtæt, da det er det der oftest menes. Jeg ville først stille
> mig afvisende hvis der var testet med en væske med lavere viskusitet end
> vand.

....sådan noget fis, 100% tæt kunne jo lige så godt være lydtæt så, hvis
formen er beregnet til dej, æggemasse eller hvad ved jeg, så må det være det
som formen kan holde på

mvh
Rasmus

---

Rasmus ytrede sig i <bhjdap$din$1@sunsite.dk> med dette:

>
>"ASKF" <nospam@askf.dk> wrote in message
>news:72vpjv4dd2eioatfp3ab8jtml9lmlba4ko@4ax.com...
>> Morten Bjergstrøm ytrede sig i <Xns93D8ADD2322B9.miljokemi.dk@127.0.0.1>
>> med dette:
>>
>> >Fly Christensen <x_nospam_x@gmx.net> skrev:
>> >
>> >> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
>> >> producent, forbruger samt forretning?
>> >> Hvem har handlet forkert/korrekt?
>> >
>> >Du har ikke brugt springformen efter dens formål så der er næppe noget
>> >at komme efter.
>>
>> Hvordan ville ellers du teste om et givent produkt (f.eks. en
>> springform) opfylder produktbeskrivelsen?
>>
>> Jeg har selv for vane at teste gummistøvler ved at fylde vand i dem, men
>> her kan sælger/producent blot sige at de er beregnet til at holde vand
>> ude, og det at der er fyldt vand i dem kan have gjort dem utætte, dersom
>> vi følger din afvisning pga. forkert brug i.fht. formål.
>
>Der findes materialer som er gennemtrængelige for vand den ene vej, men ikke
>den anden...., og støvlen kan jo være fremstillet af et sådant materiale

I så fald bør det være oplyst at materialet er semipermeabelt (hvilket
vil være ret tåbeligt for gummistøvler, da det må forventes at de kan
udsættes for at der ved uheld, kommer vand inden i).

>...hvis ikke produktet er benyttet korrekt kan du ikke forvente at få
>medhold i reklamation over produktet, især ikke hvis du selv har indrømmet
>at du har brugt produktet forkert, og på en måde som kan være til skade for
>produktet

Enig, men forholder det sig også sådan dersom man i købssituationen
fortæller hvordan man har tænkt sig at teste produktet?

>> Når et der reklameres med at et produkt er 100% tæt, må vi antage at der
>> menes vandtæt, da det er det der oftest menes. Jeg ville først stille
>> mig afvisende hvis der var testet med en væske med lavere viskusitet end
>> vand.
>
>...sådan noget fis, 100% tæt kunne jo lige så godt være lydtæt så, hvis
>formen er beregnet til dej, æggemasse eller hvad ved jeg, så må det være det
>som formen kan holde på

Nej, det er ikke noget fis. Der er her tale om et køkkenredskab og det
er ganske naturligt at 100% tæt her må forventes at værte vandtæt. En
springform burde fint kunne holde tæt til f.eks. ostevalle, men hvis det
ikke holder tæt til vand, vil jeg ikke forvente at det holder tæt til
div. tyndtflydende madvarer man kunne forvente at benytte produktet til,
ej heller fromager der sættes på køl (det tager jo en hvis tid inden de
begynder at stivne).
--
Mvh. Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"Det med `samfundstjenstligt incitament' er noget sejlivet sludder"
- Michael Michelsen
Ikke enig? - Meld dig ind! <http://www.digitalforbruger.dk>

---

ASKF skriblede:
> Nej, det er ikke noget fis. Der er her tale om et køkkenredskab og det
> er ganske naturligt at 100% tæt her må forventes at værte vandtæt.

Ikke når redskabet ikke er beregnet til opbevaring af vand.

> En
> springform burde fint kunne holde tæt til f.eks. ostevalle,

Jeg har svæt ved at forestille mig en relevant brug af en springform hvor
den indeholder ublandet ostevalle.

> men hvis
> det ikke holder tæt til vand, vil jeg ikke forvente at det holder tæt
> til div. tyndtflydende madvarer man kunne forvente at benytte
> produktet til, ej heller fromager der sættes på køl (det tager jo en
> hvis tid inden de begynder at stivne).

Fromage har en langt højere overfladespænding end vand.

David

--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923

---

"Morten" == Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> Fly Christensen <x_nospam_x@gmx.net> skrev:
>> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
>> producent, forbruger samt forretning?
>> Hvem har handlet forkert/korrekt?

> Du har ikke brugt springformen efter dens formål så der er næppe noget
> at komme efter.

Er det ikke meget normalt at fryse is i en springform? Det kan altså
godt være noget tyndt pjask til at starte med?

ObJura:

Med andre ord, hvem definerer "formål" med en genstand? Er det
sælger, køber eller domstolene?

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>

---

Det er rigtig at is er tynd når man putter det i en form; men der mangler
nogle oplysninger i testen med vand for at der bør udtales endelig:
1) Hvorlænge stod formen med vand ? Hvis det røg ud med det samme, er der et
problem; men hvis det sivede ud efter f.eks. 2.-3 dage i et køkken,er det
noget andet ?
2) Hvilken temperatur var der i køkkenet ved testen ? Ved normal brug af en
form, hælder man en væsken (f.eks. dej, æggemasse, nyrørt is) og derefter
placere man formen ved den relevante temperatur (dvs frysegrader eller i en
ovn). Når væsken så udsættes for denne temperatur, stivner den jo.
Det er vist usædvanlig brug af en springform, at den bruges som
væskeopvaring ved stuetemperatur over længere tid. Jeg siger ikke, at nogle
ikke kan finde på det.

'Normal brug' af en genstand må bero på et skøn. I sidste ende bestemme
domstolene; men lytter også til hvad leverandøren mener.

John
"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
news:m28ypugam8.fsf@obelix.bakkelygaard.dk...
> "Morten" == Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> writes:
>
> > Fly Christensen <x_nospam_x@gmx.net> skrev:
> >> Hvordan står tingene nu? Hvilke § er blevet overtrådt/overholdt af
> >> producent, forbruger samt forretning?
> >> Hvem har handlet forkert/korrekt?
>
> > Du har ikke brugt springformen efter dens formål så der er næppe noget
> > at komme efter.
>
> Er det ikke meget normalt at fryse is i en springform? Det kan altså
> godt være noget tyndt pjask til at starte med?
>
> ObJura:
>
> Med andre ord, hvem definerer "formål" med en genstand? Er det
> sælger, køber eller domstolene?
>
> --
> /Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>