/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Nedgradering af PowerBook 5300cs
Fra : Henrik Münster


Dato : 26-12-00 00:14

For nogen tid siden nævnte jeg, at jeg ville prøve at nedgradere
styresystemet i min PowerBook 5300cs fra Mac OS 8.6 til 7.6.1. Som nogen
måske erindrer, løb jeg ind i lidt problemer, da nogle af disketterne i
min disketteversion af Mac OS 7.6.1 var defekte. De disketter har jeg
vist aldrig brugt, så de var penge ud ad vinduet.
Nå, men nu har jeg besøgt mine forældre her før jul, og min mor
har en ældre Mac med SCSI-tilslutning. Via den fik jeg installeret Mac
OS 7.6.1. Jeg har nu prøvet det lidt, og jeg føler da, at PowerBook er
blevet kvikkere, men mon ikke det er et spørgsmål om RAM? Det er også
fint, at 7.6.1 ikke fylder så meget på harddisken. Til gengæld virker
7.6.1 noget antikveret sammenlignet med 8.6 (og 9.0.4 på min iMac). Ud
over, at udseendet er noget gammeldags, mangler der også adskillige
funktioner, så som kontekstuelle menuer, og at rullegardinmenuerne
bliver hængende. Toppen på isbjerget er, at Eudora 5 kun kan køre med
Mac OS 8.1 og opefter, hvilket gør, at jeg er lidt på spanden. Jeg har
således bare prøvet 7.6.1 med MacSOUP, og Internettet har jeg slet ikke
prøvet endnu. Så vidt jeg husker, er det ikke helt som ARA i de nye
styresystemer.
Det korte af det lange er, at jeg egentligt føler, at ulemperne
vejer tungere end fordelene, og jeg går nok tilbage til 8.6. Højere er
det nok ikke smart at gå, da jeg kun har 24 MB RAM. Ganske vist er
maskinen altså lidt kvikkere med 7.6.1, men jeg vil dæle'me gerne kunne
bruge Eudora.
Er der nogen, der har nogle gode idéer til, hvordan man kvikker
en gammel PowerBook 5300cs op og optimerer den med Mac OS 8.6? Jeg synes
ikke mit behov for en bærbar for tiden retfærdiggør købet af en ny. Om
ikke andet, så er det vel bedst at vent at se, hvad Mac OS X bringer,
når det bliver standard (mere RAM som standard i hvert fald). Til
gengæld har jeg heller ikke lyst til at ofre noget på den gamle
PowerBook, så jeg har ikke lyst til at købe mere RAM til den. Det er jo
noget dyrt til en ældre PowerBook, og oveni købet skal man have et
værksted til at installere det. OK, er man fiks på fingrene kan man
måske selv.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

 
 
Hans Christian Hanse~ (26-12-2000)
Kommentar
Fra : Hans Christian Hanse~


Dato : 26-12-00 23:09

Henrik Münster <henrik@muenster.dk> wrote:

> Toppen på isbjerget er, at Eudora 5 kun kan køre med Mac OS 8.1 og opefter
> ... Ganske vist er maskinen altså lidt kvikkere med 7.6.1, men jeg vil
> dæle'me gerne kunne bruge Eudora.

Forslag til løsning: Hvorfor ikke bruge en anden version end netop
Eudora /5/ -- jeg har selv snuset til den, men kan ikke se noget som
helst spektakulært, der retfærdiggør en opgradering fra 4.x -- som vel
nok kan køre på 7.6.1

/hc

Henrik Münster (27-12-2000)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 27-12-00 22:57

Hans Christian Hansen <hch@mail.dk.deletetherest.com> wrote:

> Forslag til løsning: Hvorfor ikke bruge en anden version end netop
> Eudora /5/ -- jeg har selv snuset til den, men kan ikke se noget som
> helst spektakulært, der retfærdiggør en opgradering fra 4.x -- som vel
> nok kan køre på 7.6.1

Jeg bruger jo dokumenterne på to maskiner, og derfor er det
normalt en fordel at have samme version af programmerne. Ældre
ClarisWorks f.eks., kan ikke åbne dokumenter fra nyere versioner.
Lige netop Eudora 4 kan vist godt åbne dokumenter fra Eudora 5.
Men nu er jeg Eudoraholiker, så jeg plejer at have nyeste version, og
jeg har endda betalt for den. Jeg kan godt se, at Eudora 5 ikke kan så
meget mere end Eudora 4. Man får statistik over e-mail-brug, men det kan
man jo godt leve uden. MoodWatch kan man ikke bruge på dansk, og
muligheden for at dele filer med andre (ESP) benytter jeg ikke. Det
samme gælder også den forbedrede adressebog og mere andet. Strengt taget
kunne jeg altså godt klare mig med ver. 4.x. Det er vist også en slet
skjult hemmelighed, at det store spring i versionsnummer mest var fordi,
der havde været gratis opdateringer temmeligt længe. Det var ved at være
på tide, at folk igen betalte for at bruge nyeste version. Springet fra
4.2 til 4.3 var faktisk større.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Bjarne \"Data\" Math~ (29-12-2000)
Kommentar
Fra : Bjarne \"Data\" Math~


Dato : 29-12-00 02:59

Hvis du vil opgradere din 5300cs så er der disse to muligheder:
-- mere RAM
-- større harddisk

links:
-- http://store.powerbook1.com/
jeg har handlet hos dem og fået opgraderet harddiskene i både min
520c og min 3400c
-- http://www.powerbookguy.com/

--
Bjarne D Mathiesen mailto:mac.bjarnedm@get2net.dk
København N ; Danmark ; Europa

Henrik Münster (30-12-2000)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 30-12-00 16:37

<Bjarne> wrote:

> Hvis du vil opgradere din 5300cs så er der disse to muligheder:
> -- mere RAM
> -- større harddisk

Jeg kan nok godt klare mig med harddisken. Det er hastigheden,
der er problemet. Mere RAM vil sikkert hjælpe, men spørgsmålet er jo:
Hvor meget? Jeg har tidligere været ude for skuffelser som f.eks.
opgradering af VRAM i en Performa 475. Det vil jo koste mindst kr.
2.000,- at få mere RAM i mon PB 5300cs, så spørgsmålet er, om det kan
betale sig. Egentligt er jeg ikke meget for at ofre noget på den, da den
nok ikke skal holde så længe endnu. Man må huske, at Mac OS X er lige på
trapperne, og selv om Mac OS 9 skal køre parallelt med det et stykke tid
fremover, tror jeg, at vi skifter meget hurtigt til Mac OS X. Se blot
på, hvor hurtigt Windows gik fra 3 til 95. Jeg forudser således, at alle
nye Mac har OS X til næste år. Min næste stationære Mac vil så også have
OS X, og så vil det være en stor ulempe med en bærbar, der ikke kan køre
OS X. Da jeg samtidig ikke har så stort et behov for en bærbar lige nu,
vil jeg helst vente lidt med at skifte den ud. Men selv om jeg ikke har
så meget brug for en bærbar, er den jo rar at have. Og det er altid rart
med en ekstra computer i huset, som kan bruges som back-up, hvis der er
er bøvl med "hovedcomputeren".

> links:
> -- http://store.powerbook1.com/
> jeg har handlet hos dem og fået opgraderet harddiskene i både min
> 520c og min 3400c
> -- http://www.powerbookguy.com/

Det ser ellers meget godt ud. Jeg får næsten helt lyst til
alligevel at opgradere den gamle PB 5300cc. Jeg har altid syntes, der er
noget tillokkende ved postordre, hvor man bare krydser af. Jeg har dog
et par spørgsmål:
Kan det betale sig? Min PB 5300cs 100 MHz har 24 MB RAM. Bliver
den betragteligt hurtigere af at få mere RAM? Og hvor meget skal den
have? Den skal kun køre e-mail og news, men alligevel er den langsom nu
både med Mac OS 7.6.1 og 8.6. Vil en evt ny harddisk være hurtigere end
den originale (så man kan mærke det) og mere støjsvag (den originale
hviner forfærdeligt)?
Den er jo ikke lavet til, at brugeren selv installerer RAM etc.
Jeg har indtryk af, at nogle alligevel gør det. Det er måske ikke så
svært? Jeg kan se, at det første link, du angiver, sender instruktioner
med.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Ole Munk (01-01-2001)
Kommentar
Fra : Ole Munk


Dato : 01-01-01 03:19

>Jeg får næsten helt lyst til
>alligevel at opgradere den gamle PB 5300cc. Jeg har altid syntes, der er
>noget tillokkende ved postordre, hvor man bare krydser af. Jeg har dog
>et par spørgsmål:
> Kan det betale sig? Min PB 5300cs 100 MHz har 24 MB RAM. Bliver
>den betragteligt hurtigere af at få mere RAM? Og hvor meget skal den
>have?
> Den er jo ikke lavet til, at brugeren selv installerer RAM etc.
>Jeg har indtryk af, at nogle alligevel gør det. Det er måske ikke så
>svært? Jeg kan se, at det første link, du angiver, sender instruktioner
>med.

Fordelen ved at installere mere RAM er at du slipper for forsinkelser pga.
virtuel hukommelse fordi der bliver skrevet desto mindre til harddisken
selvom du fortsat bør have virtuel hukommelse på. Jeg har selv en PB
5300cs som jeg fornylig installerede ekstra RAM på. Den kører Mac OS 8.5.1
og den blev efter min mening betragtelig hurtigere. Jeg købte 48 MB ekstra
RAM hos www.outpost.com for $214 inkl. forsendelse. Ja, det var dyrt, men
jeg monterede selv RAM-kortet på 2 min. Det var meget lettere end jeg
havde troet. Der fulgte endda en nøgle med til at fjerne de tre skruer på
undersiden af maskinen, men jeg brugte en bedre nøgle jeg havde liggende
(RAM-kortet sidder til venstre når du vender maskinen rigtigt og ser under
tastaturet). Min instruktionsbog siger at man også skal huske at fjerne
batteriet og diskettedrevet. Jeg tænkte selv på at nedgradere til 7.6.1,
men det har jeg indtil videre droppet pga. skrivebordsbilledet og de
hængende menyer mv.

Hilsen
Ole Munk

Henrik Münster (02-01-2001)
Kommentar
Fra : Henrik Münster


Dato : 02-01-01 23:53

Ole Munk <munk@online.no> wrote:

(...)
> Jeg har selv en PB 5300cs som jeg fornylig installerede ekstra RAM på. Den
> kører Mac OS 8.5.1 og den blev efter min mening betragtelig hurtigere...
(...)
> Jeg købte 48 MB ekstra RAM hos www.outpost.com for $214 inkl. forsendelse.
> Ja, det var dyrt, men jeg monterede selv RAM-kortet på 2 min. Det var
> meget lettere end jeg havde troet...

Det lyder godt, men jeg har drøftet situationen lidt med konen.
Jeg tror ikke, jeg vil ofre mere på min PB 5300cs. Jeg vil hellere spare
pengene og så i stedet købe en ny bærbar indenfor en overskuelig fremtid
(et års tid eller måske to).
En PB5300cs har jo andre ulemper end bare hastigheden: Det er
ved at være ulideligt at have en computer uden cd-drev til installation
af styresystem og den slags, skærmen er ikke noget at råbe hurra for (og
vores blinker lidt mistænkeligt ind imellem), harddisken er lille, der
er ikke indbygget modem, mit batteri er vist heller ikke for godt etc.
Hvis jeg først har givet kr. 2.500,- for mere RAM, er jeg jo næsten nødt
til at købe et nyt batteri, hvis det ryger et par måneder senere. Hvis
så skærmen går i stykker, er jeg jo også nødt til at ordne den, for nu
har jeg jo lige ofret kr. 3.500,- på computeren. Det kan hurtigt ende
med at blive dyrt, og efter på den måde at have brugt adskillige
tusinde, kan det jo slet ikke forsvares at købe en ny bærbar før om
mange år.
Desuden er jeg i tvivl om, hvordan det går med Mac OS X. Det er
så let at sige, at kun power-brugere behøver skifte, og Mac OS 9 vil
blive understøttet længe fremover. Noget lignende sagde man, da Win95
kom frem. Men der gik ikke lang tid, før nye programmer, spil, drivere
etc. kun var til Win95. Jeg gætter på, at det samme sker med Mac OS X,
så derfor vil jeg lige se, om jeg skifter til Mac OS X. Gør jeg det, vil
jeg helst have det på alle (begge) maskiner og dermed også den bærbare,
så jeg kan bruge de samme programmer begge steder. Som det er nu, kan vi
bedre tillade os at pensionere den og sige, at den nu har tjent os
trofast i fem år, hvis den skulle gå alvorligt i stykker.
--
Med venlig hilsen
Henrik Münster
Esbjerg

Niels J=?ISO-8859-1?~ (30-12-2000)
Kommentar
Fra : Niels J=?ISO-8859-1?~


Dato : 30-12-00 22:31

I artiklen <1emgj2f.1jr899lcv53h6N%henrik@muenster.dk> , henrik@muenster.dk
(Henrik Münster) skrev:

> opgradering af VRAM i en Performa 475. Det vil jo koste mindst kr.
> 2.000,- at få mere RAM i mon PB 5300cs, så spørgsmålet er, om det kan
> betale sig.

Murphy's lov siger at ugen efter du har opgraderet RAM, vil batteriet stå
af.

> Kan det betale sig? Min PB 5300cs 100 MHz har 24 MB RAM. Bliver
> den betragteligt hurtigere af at få mere RAM? Og hvor meget skal den
> have? Den skal kun køre e-mail og news, men alligevel er den langsom nu
> både med Mac OS 7.6.1 og 8.6.

Det skyldes G3-syndromet. Du kan jo bare se når der spørges om priser på
præ-G3 maskiner og G3/4 ejerne kommer med deres hånlige bemærkninger.
Undtagen naturligvis når de selv har noget at sælge.

--
Mvh./Regards, Niels Jørgen Kruse, Vanløse, Denmark

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177522
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408670
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste