/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Østeuropa
Fra : Pernille og Kennet


Dato : 21-08-03 07:54

Jeg er ved at planlægge lidt ferie, men er meget på det generelle niveau.
Blandt mulighederne er de baltiske lande, eller Rumænien/Bulgarien eller
måske mere eksotisk en tur gennem Ukraine og Hvide Rusland ned til
sortehavet og evt. hjem fra Bukarest. Vi har fravalgt bl.a. Kroatien bla. da
vi er tvunget til at rejse i Juli. Det gør Kroatien dyrt og overrendt.

Er der nogen der har erfaringer evt. kan henvise til en hjemmeside?

Vi har 4 uger og overvejer om man skal tage bil eller flyve dertil og så
bruge lokale transportmidler. Vi er ikke typen, der synes at 30 timer i bil
i træk er fedt og vi vil egentlig gerne møde andre mennesker på turen.
Omvendt er mange af de lande vi overvejer meget store og det vil måske være
nemmere at besøge flere steder med egen bil. Men er vejene overhovedet gode
nok og hvad med kriminaliteten? Risikerer vi at komme hjem uden bil?

Vi interesserer os meget for lokal kultur (ikke fin-kultur som f.eks. teater
og opera) og natur. Det vil være rart med et par dage ved noget sand og vand
men det er ikke et must.

Prisen er ikke uvæsentlig. Det virker som om, at Ukraine og Hvide Rusland er
meget billigere end de baltiske lande og at Rumænien/Bulgarien ligger midt
i. Men tingene ændrer sig hurtigt, så er der nogen der ved hvad prisniveauet
er lige nu?

Håber på hjælp og gode hints,

Kennet
-------------------------
Besøg vores rejse- og dyreside på
www.pernille-kennet.dk



 
 
Thomas Frandzen (21-08-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Frandzen


Dato : 21-08-03 14:14


"Pernille og Kennet" <anonymos@noplace.dk> skrev i en meddelelse
news:3f446c55$0$32525$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jeg er ved at planlægge lidt ferie, men er meget på det generelle niveau.
> Blandt mulighederne er de baltiske lande, eller Rumænien/Bulgarien eller
> måske mere eksotisk en tur gennem Ukraine og Hvide Rusland ned til
> sortehavet og evt. hjem fra Bukarest. Vi har fravalgt bl.a. Kroatien bla.
da
> vi er tvunget til at rejse i Juli. Det gør Kroatien dyrt og overrendt.
>
> Er der nogen der har erfaringer evt. kan henvise til en hjemmeside?

De baltiske lande er et besøg værd - særligt kan jeg anbefale Letland og
Litauen, som jeg selv besøgte i 1995. Prisniveauet sammenlignet med
Rumænien/Bulgarien kender jeg intet til, men det lyder rimeligt at Ukraine
og Hviderusland er en del billigere..

Uanset hvilket af landene du vælger, kan jeg anbefale internetsiden
http://www.inyourpocket.com/ som har city-guides og landeinformation for
alle de østeuropæiske lande - undtagen Bulgarien.. Virkelig god side for
turister, som supplement til de In Your Pocket city-guides der kan købes på
stedet.. Den dækker dog stort set udelukkende landenes storbyer, men det er
da en start

-Thomas
http://www.fzc.dk/thomas/



Ped (21-08-2003)
Kommentar
Fra : Ped


Dato : 21-08-03 15:01



Pernille og Kennet wrote:
<snip>

Jeg var sammen med et par andre på en motorcykeltur gennem De baltiske
Lande sidste år, og der er en nogenlunde detaljeret beskrivelse på denne
adresse:

http://home20.inet.tele.dk/pedmail/baltikum.htm

Undervejs løb vi flere gange ind i en gruppe tyske autocampere, som vi
kom til at snakke lidt med. De var en halv snes der fulgtes ad på en
guided tur gennem bl.a. Hviderusland og Ukraine. Det vi hørte fra dem
var, at uden en russisktalende guide til at tage sig af det stadigvæk
ufattelige bureaukrati og korrupte politifolk ville sådan en tur stort
set ikke kunne gennemføres. Med hensyn til sikkerhed, så overnattede de
altid på bevogtede pladser, men det kan man altså også komme ud for i De
baltiske Lande. Det er naturligvis kun andenhåndsinformationer, men jeg
tror man skal være ret modig og eventyrlysten og god til at snakke sig
ud af situationer for at være individuel turist derovre.

Med hensyn til prisniveauet i De baltiske Lande, så ligger det stadig
noget under Vesteuropa, løseligt anslået 30 - 50% under.

M.v.h.

Jens L. Pedersen


Janus Sandsgaard (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Janus Sandsgaard


Dato : 27-08-03 19:24

"Pernille og Kennet" <anonymos@noplace.dk> writes:

> Er der nogen der har erfaringer evt. kan henvise til en hjemmeside?

Kærsten og jeg var i Rumænien forrige sommer, og det var en stor
oplevelse. Vi endte med at møde en sød familie, som låne os et hus som
stod tomt. Har sat en lille hjemmeside op, som fortæller om det:

http://janus.dk/malnas_bai/

Stort hus i en sød lille landsby, hvor køerne gik fordi på gaden hver
dag, når de skulle på græs. Der ligger ogås en station, hvorfra man
kan tage toget på eventyr. Bl.a. vandretur til en meget højtliggende
sø.

-j

--
Viden bliver ikke mindre af at blive delt - tværtimod!
http://akademiskopgavebank.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste