/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
190 hits og 'en kommentar!
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 12:40

Hej NG
I går aftes ca. kl. 01 skreve jeg at jeg havde lagt nye billeder ud på min
hjemmeside, og siden da har 190 hits på disse billeder.
Jeg bad samtidigt om kommentarer til disse billeder, specielt hvad angik
motiv/komposition.
Men hvad har det udmundet i.
En venlig og brugbar kommentar fra Anders Houmark som jeg herved takker for.
Er der virkelig ingen der vil diskuterer billeder her i NG.
Hvis det er fordi mine billeder er noget l..t så fortæl mig det, det er vel
den eneste måde jeg kan lære det på, eller hvad?
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri



 
 
Kurt Hansen (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 14-08-03 15:05

Thu, 14 Aug 2003 13:40:06 +0200, skrev lars bo:

>I går aftes ca. kl. 01 skreve jeg at jeg havde lagt nye billeder ud på min
>hjemmeside, og siden da har 190 hits på disse billeder.

Jeg har lige kigget på din hjemmeside og jeg går ud fra at det er dem
under "Nyeste billeder" du taler om? 190 hits (vel ialt på de 8
billeder?) uden at nogen har givet kommentarer, forekommer måske nok
at være mange, men vi er jo alle nysgerrige og ikke nødvendigvist
indstillet på at kommentere billeder senere end kl. 1 om natten og op
ad formiddagen.

>Jeg bad samtidigt om kommentarer til disse billeder, specielt hvad angik
>motiv/komposition.
>Men hvad har det udmundet i.
>En venlig og brugbar kommentar fra Anders Houmark som jeg herved takker for.
>Er der virkelig ingen der vil diskuterer billeder her i NG.

Jeg har flere gange gjort mig til talsmand for netop dette og har
egentlig også dårlig samvittighed, for jeg burde have kommenteret
flere billeder. Uheldigvist har jeg ikke haft tid den seneste uge.

>Hvis det er fordi mine billeder er noget l..t så fortæl mig det, det er vel
>den eneste måde jeg kan lære det på, eller hvad?

1. Hund: Alt for mange uvedkommende græsstrå forneden i billedet og
netop disse stå, samt græsset og forgrunden er overbelyst. Det sted du
har placeret hunden, rummer nok simpelthen for stor kontrastomfang. De
dybe i skoven er meget mørke og forgrunden i direkte sol er meget lys.
Løsning: Stil hunden op et sted med mere jævnt lys.

2. Naturelsker: Et næsten umuligt motiv uden kunstgreb. Hvis du
belyser efter at få noget tegning i pigen, brænder hele baggrunden
væk. Ideen i billedopbygningen er for så vidt god nok, men især
venstre side af billedet er uheldigt. Enten skal grenene med, eller
også skal de ikke med.
Løsning: Opblødningsflash eller reflektor på pigen, men det kan være
lidt svært på den afstand.

3. Isefjord: Lidt det samme som for 2. Træet i forgrunden er helt
mørkt. Og så virker sådan en kost lige midt i billedet helt forkert på
mig. Hvis du vil have noget forgrund eller indramning, bør det være i
periferien af billedet.

4. Båd i ramme: Se under 2 og 3. Selv om grenen havde været bedre
belyst, er motivet og kompositionen helt uinterssant, synes jeg.

5. Skib på Isefjord: Selv om du havde kastet noget lys på de store
sten i forgrunden, ville de sandsynligvist ikke være særligt
interessante og en så bastant indramning er helt ude af proportioner.

6. Sejlads i det grønne: Den grønne indramning er alt for dominerende
og i det mindste en del af den burde have været skarpt.

7. Retning mod spejling: Sådanne nøgne stammer i forgrunden duer ikke.
Det er fint med noget forgrund, men så skal det være noget der
harmonerer med den øvrige del af motivet. Og fjern de mørke blade i
venstre side. Horisonten er skæv (synker mod højre).

8. Skarridsø: Alt for hårdt i kontrasten. Væk med de mørke, halve
træer i venstre side og den udbrændte græsplæne.

Generelt: Dine billeder virker meget flade i farverne og også lidt
skarphed.

Så, kære Lars Bo, nu har du fået lidt kritik. Lad dig ikke gå på af,
at det meste er u-positivt. For det første skriver du jo selv at du
gerne vil lære og for det andet er der jo altid spillerum for
forskellige opfattelser. Jeg er ikke et orakel der selv laver ene
mesterværker. Jeg har blot skrevet hvad der umiddelbart faldt mig ind.

Venlig hilsen
Kurt Hansen
(Ret min spamsikring i e-mail adressen, hvis du skriver til mig direkte)

lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 16:47

Hej Kurt
Tak for den meget grundige kommentar, og nej jeg tager mig ikke af at den er
lidt hård ved mine billeder, det er jo på den måde jeg skal lære.
Jeg har trods alt kun fotograferet i et halvt år, og vil gerne blive bedre.
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri





Ivan (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Ivan


Dato : 14-08-03 16:47

Skib på isefjord:

Kan godt lide ideen, men det ville imo være bedre om det var skarpt i hele
dybden, dvs om du havde brugt meget lille blænde. og muligvis havde placeret
dig så stenene fyldte ligemeget i højden.
Men ros for ideen.
Hvad med at sætte båden i et gyldent snitpunkt isf midtfor?

Generelt tror jeg billederne kunne have været bedre om de var taget enten
morgen eller aften (-ish) da lyset så er mindre skarpt - farver bliver
renere og kontrasterne mindre.

Bare ideer..

Mvh Ivan



lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 17:28

Hej Ivan

>
> Hvad med at sætte båden i et gyldent snitpunkt isf midtfor?
>

Jeg ved desværre ikke hvad du mener med ovennævnte.
Og så lige tak for alt det andet. Det er lige det jeg har brug for.
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri



Anders Houmark (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 14-08-03 18:10

lars bo wrote:
> Hej Ivan
>
>>
>> Hvad med at sætte båden i et gyldent snitpunkt isf midtfor?
>>
>
> Jeg ved desværre ikke hvad du mener med ovennævnte.
> Og så lige tak for alt det andet. Det er lige det jeg har brug for.

Det gyldne snit er en måde at opdele en komposition på..
http://www.fototal.dk/art/a08.htm der er det gyldne snit vist på et billede


--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
Hvis man leger med tis,
brænder man i sengen!



Jan (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Jan


Dato : 14-08-03 17:51

"lars bo" <lbh@postkasse.com> skrev i en meddelelse
news:3f3b753f$0$24638$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej NG
> I går aftes ca. kl. 01 skreve jeg at jeg havde lagt nye billeder ud på min
> hjemmeside, og siden da har 190 hits på disse billeder.
> Jeg bad samtidigt om kommentarer til disse billeder, specielt hvad angik
> motiv/komposition.
> Men hvad har det udmundet i.
> En venlig og brugbar kommentar fra Anders Houmark som jeg herved takker
for.
> Er der virkelig ingen der vil diskuterer billeder her i NG.
> Hvis det er fordi mine billeder er noget l..t så fortæl mig det, det er
vel
> den eneste måde jeg kan lære det på, eller hvad?

Jeg er en af de 190 der har været inde og se dine billeder, og er ikke
kommet med kritik da jeg ikke har lyst til at komme med negavtive
udladninger, men når du nu spørger en ekstra gang er det fordi jeg synes der
ikke er noget ekstraordinært over dem.

mvh.

Jan



lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 17:31

Hej Jan

>
> Jeg er en af de 190 der har været inde og se dine billeder, og er ikke
> kommet med kritik da jeg ikke har lyst til at komme med negavtive
> udladninger,

Hvis ikke jeg for fortalt hvad der er galt med mine billeder, hvordan skal
jeg så gøre det bedre?
Så kom nu ud af busken.

>men når du nu spørger en ekstra gang er det fordi jeg synes der
> ikke er noget ekstraordinært over dem.
>

Det siger jo desværre ikke så meget.
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri



per (14-08-2003)
Kommentar
Fra : per


Dato : 14-08-03 18:36

"lars bo" <lbh@postkasse.com> skrev i en meddelelse > <Hvis det er fordi
mine billeder er noget l..t så fortæl mig det,

Jeg tror det gælder i denne nyhedsgruppe som på www.fotokritik.dk, at
billeder bliver kommenteret hvis nogen bliver inspireret og har tid og lyst.
Men du lyder lidt som om du mener du har krav på en kommentar, og det bryder
jeg mig i hvert fald ikke om.

mvh Per

________________
www.grafolog.dk



lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 18:42

Hej Per
> Men du lyder lidt som om du mener du har krav på en kommentar, og det
bryder
> jeg mig i hvert fald ikke om.
>
Nej jeg kræver ikke at blive kommenteret, men jeg forsøger at dreje denne NG
væk fra næsten kun omhandle pixel og andet hardware og hen til resultatet
nemlig billederne.
Men det føles som at svinge en supertanker, for det vigtigste for folk er
øjensynligt hvilket kamera de ejer og ikke hvilket billede de tager med
det
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri




per (14-08-2003)
Kommentar
Fra : per


Dato : 14-08-03 19:19


<"lars bo" <lbh@postkasse.com>
,som heldigvis altid har ret!

Held og lykke med korstoget!

mvh Per



-------------------------------
www.skriftekspert.dk



lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 20:00

Hej Per

>
> Held og lykke med korstoget!
>

Tak
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri



Ole Larsen (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Ole Larsen


Dato : 14-08-03 20:55


"lars bo" <lbh@postkasse.com> skrev i en meddelelse
news:3f3bca18$0$24638$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej Per
> > Men du lyder lidt som om du mener du har krav på en kommentar, og det
> bryder
> > jeg mig i hvert fald ikke om.
> >
> Nej jeg kræver ikke at blive kommenteret, men jeg forsøger at dreje denne
NG
> væk fra næsten kun omhandle pixel og andet hardware og hen til resultatet
> nemlig billederne.
> Men det føles som at svinge en supertanker, for det vigtigste for folk er
> øjensynligt hvilket kamera de ejer og ikke hvilket billede de tager med
> det

Samme opfattelse, at du nærmest krævede respons, fik jeg også, men pyt.

Hvis du mener det seriøst med at ville blive bedre foreslår jeg at du slæber
hjem fra biblioteket hvad du kan bære. Både om teknik og med billeder. Og at
du måske melder dig i en fotoklub. Du er nødt til at lære at vurdere
lysforhold og at måle lyset så dine modlysbilleder ikke står med en forgrund
som silhuetter. Og du er også nødt til at lære at lave billeder der er
nogenlunde skarpe. Når du har lært at stemme guitaren kan vi begynde at tale
om sangen.
Værktøjet (der omfatter viden om at benytte det) er, trods din kritik af den
megen tekniksnak på gruppen, i sidste ende medafgørende for resultatet.
Dette sagt i erkendelse af at der kan laves fremragende billeder uden at de
behøver at opfylde de traditionelle krav om genkendelighed eller teknisk
niveau.

--
Mvh, Ole.
Gør det lettere for alle : Slet det du ikke kommenterer og skriv under det
du kommenterer.
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html



Peter Loumann (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 14-08-03 18:46

On Thu, 14 Aug 2003 19:35:30 +0200, "per" <perfaxx@xxticsalixx.dk>
wrote:

>billeder bliver kommenteret hvis nogen bliver inspireret og har tid og lyst.

Ja.

>Men du lyder lidt som om du mener du har krav på en kommentar

Sådan læste jeg det også.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 18:59

Hej Peter

>
> >Men du lyder lidt som om du mener du har krav på en kommentar
>
> Sådan læste jeg det også.
>
Så har du desværre også taget fejl
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri




Svend Erik Bertelsen (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Svend Erik Bertelsen


Dato : 14-08-03 20:42


Kære Lars Bo.

Jeg tror vi er nogle stykker, der ikke rigtig véd, hvordan du
skal hjælpes.

Jeg har læst svarene, i denne tråd, flere gange, og det er som om
du er ladet med noget negativt som fx. disse:

   "Er der virkelig ingen der vil diskuterer billeder her i NG."
   "Hvis det er fordi mine billeder er noget l..t så fortæl mig
   det ..."
   "Hvis ikke jeg for fortalt hvad der er galt med mine billeder,
    hvordan skal jeg så gøre det bedre?"
   "Så har du desværre også taget fejl".

Kurt Hansen svarede med nogle grundinge synspunkter, på nogle af
dine billeder - og du takkede pænt for disse. Men Ønsker du nu
(helt ærligt) denne kritik, som jo ikke roste dine billeder i høje
vendinger?

For nogle dage siden, gav jeg mig god tid til at give kritik til
Per Andresen. Jeg var egentlig igang med at gøre noget af det samme
til dig. Men efter nogen tasten slettede jeg svaret til dig, fordi
jeg var overbevist om, du ikke brød dig om at læse det.

--
Venlig hilsen
Svend Erik

lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 21:32

Hej Svend Erik

>
> Jeg tror vi er nogle stykker, der ikke rigtig véd, hvordan du
> skal hjælpes.
>
> Jeg har læst svarene, i denne tråd, flere gange, og det er som om
> du er ladet med noget negativt som fx. disse:
>
> "Er der virkelig ingen der vil diskuterer billeder her i NG."
> "Hvis det er fordi mine billeder er noget l..t så fortæl mig
> det ..."
> "Hvis ikke jeg for fortalt hvad der er galt med mine billeder,
> hvordan skal jeg så gøre det bedre?"
> "Så har du desværre også taget fejl".
>
> Kurt Hansen svarede med nogle grundinge synspunkter, på nogle af
> dine billeder - og du takkede pænt for disse. Men Ønsker du nu
> (helt ærligt) denne kritik, som jo ikke roste dine billeder i høje
> vendinger?
>
> For nogle dage siden, gav jeg mig god tid til at give kritik til
> Per Andresen. Jeg var egentlig igang med at gøre noget af det samme
> til dig. Men efter nogen tasten slettede jeg svaret til dig, fordi
> jeg var overbevist om, du ikke brød dig om at læse det.
>
Jeg vil her svarer samlet på alt ovenstående.
Ja jeg er interesseret i kritik/hjælp til at blive en bedre fotograf, men
jeg mener, og her kan vi måske være af forskellig opfattelse, at vi må gå
langsomt frem, nemlig at det først punkt må være motivet skal være på plads
som det første.
Altså kritik af motiv/komposition som det første.
Det negative opstår nok p.g.a. af at der p.t. har været ca. 500 hits på
billederne men "kun" 8 kommentarer ialt fordelt på NG - gæstebog - emaíl.
Hvorimod da jeg fortalte at jeg havde fået ny scanner var der voldsom
aktivitet. Og tak for det, dette er ingen hetz mod hardware delen, jeg
ønsker blot billed delen af NG op på samme niveau.
Og hvad angår Kurt's kommentar har jeg faktisk taget dem til mig. Dog kan
det med hunden være lidt besværligt da Botan ikke er verdens nemmeste
model)
Og for dem der er i tvivl Kurs's kritik og lignende bliver printet ud og
danner min bibel, så det er ikke spildt arbejde hvis i gider hjælpe.
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri



Toke Eskildsen (15-08-2003)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 15-08-03 00:26

lars bo wrote:

> Det negative opstår nok p.g.a. af at der p.t. har været ca. 500
> hits på billederne men "kun" 8 kommentarer ialt fordelt på NG -
> gæstebog - emaíl.

Tjaeh... Jeg roder mere med programmering end fotografering, og jeg kan
da oplyse at forholdet mellem anonyme brugere og brugere der giver
feedback er ca. det samme hos mig.

Det har jeg det glimrende med, så længe der kommer kommentarer nok til
at bringe mig videre. Så kan det være lige meget om der er 10 eller
1000 der bruger skidtet, jeg mister jo ikke noget ved at antallet af
brugere er stort.


Hvad med at se det positivt? At 500 mennesker (eller hvor mange det nu
reelt er) gider taget et smut forbi og kigge på dine billeder tyder da
på at der vitterligt er interesse for billeder og ikke blot teknik. De
besøgende får noget ud af det. Måske blot som underholdning, måske
lærer de noget af billederne.

Det giver dig ikke et direkte udbytte, men du nyder vel også selv godt
af at andre har lagt deres billeder til skue? Dit direkte udbytte er de
8 kommentarer. Tænk på de 492 andre besøgende som nogen du har givet en
gave, der ikke har kostet dig ekstra.

> Hvorimod da jeg fortalte at jeg havde fået ny
> scanner var der voldsom aktivitet.

At bedømme et billede er svært. Jeg føler mig sjældent kompetent til at
give andre kommentarer end de simple "Jeg synes det var kedeligt" eller
"Måske skulle anden ikke have været med?". Det virker lidt fladt at
skrive noget sådant, når jeg ved der sidder en masse mennesker herinde,
der har vældig meget styr på hvad der gør et godt billede.

Ja, jeg ved godt at "min mening tæller lige så meget som de andres",
men der ligger stadig en præstationsangst ved det at give en kommentar.
Dertil kommer det personlige: Når jeg giver kritik af en personlig
præstation føler jeg at jeg bør være meget sikker på at det jeg siger
er "rigtigt". Det er ret svært at verificere ved billedbedømmelse.

Tekniske emner er meget mere taknemmelige. Her skal der ikke tages
hensyn til personer og det drejer sig ofte om tal i en eller anden
form. Det er nemmere at finde et facit, så at sige.
--
JPEGCrops 0.5.20 beta - Tabsløs beskæring af JPEG billeder -
http://ekot.dk/JPEGCrops/

Kurt Hansen (15-08-2003)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 15-08-03 07:42

14 Aug 2003 23:26:21 GMT, skrev Toke Eskildsen:

>lars bo wrote:
>
>> Det negative opstår nok p.g.a. af at der p.t. har været ca. 500
>> hits på billederne men "kun" 8 kommentarer ialt fordelt på NG -
>> gæstebog - emaíl.
[klip]

>Ja, jeg ved godt at "min mening tæller lige så meget som de andres",
>men der ligger stadig en præstationsangst ved det at give en kommentar.
>Dertil kommer det personlige: Når jeg giver kritik af en personlig
>præstation føler jeg at jeg bør være meget sikker på at det jeg siger
>er "rigtigt". Det er ret svært at verificere ved billedbedømmelse.

Der ramte du er nerve, tror jeg. At kaste sig ud i at kommentere
andres frembringelser kræver faktisk en dyb indånding og jeg tror at
det giver en del bukkefeber i det afgørende øjeblik.

Groft sagt er der to situationer: kritik af en erfaren fotografs
billede, hvor man med sindsro kan kritisere en enkelt detalje uden at
der går skår af nogen. Noget andet er når der - som i Lars Bo's
tilfælde - er tale om en nybegynder. Selv om Lars Bo på forhånd melder
ud med at han netop gerne vil have hård kritik for at lære og blive
bedre - og dyb respekt for det er mange nok alligevel bange for at
såre manden. Heldigvis viser Lars Bo sig at have hård hud på
aftrækkerfingeren

Venlig hilsen
Kurt Hansen
(Ret min spamsikring i e-mail adressen, hvis du skriver til mig direkte)

lars bo (15-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 15-08-03 09:55

Hej Toke

>
> At bedømme et billede er svært. Jeg føler mig sjældent kompetent til at
> give andre kommentarer end de simple "Jeg synes det var kedeligt" eller
> "Måske skulle anden ikke have været med?". Det virker lidt fladt at
> skrive noget sådant, når jeg ved der sidder en masse mennesker herinde,
> der har vældig meget styr på hvad der gør et godt billede.
>

Jeg vil give dig ret i at skriver du kun at et billeder er kedeligt, så er
det for lidt, men kobler du det sammen med en forklaring på, hvorfor du
synes det kan det faktisk godt bruges til noget.
Og forklarer du hvorfor du synes anden ikke skulle have været med er jeg
sikker på det vil blive vel modtaget.

>
> Ja, jeg ved godt at "min mening tæller lige så meget som de andres",

Det gør den nemlig.

> Når jeg giver kritik af en personlig præstation føler jeg at jeg bør være
meget sikker på at det jeg siger
> er "rigtigt". Det er ret svært at verificere ved billedbedømmelse.
>

Hvad du mener om et billede er vel lige så rigtigt som hvad alle andre
mener, så længe du evt. holder dig til komposition/indhold.
Det gør jeg når jeg kommenterer billeder, for jeg mener ikke jeg er
kompetent inden for lyssætning o.l.

Så alt i alt, synes jeg du skulle smøge ærmerne op og komme igang.
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri
lad og få startet noget billedkritik.




Toke Eskildsen (15-08-2003)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 15-08-03 10:28

lars bo wrote:

> Og forklarer du hvorfor du synes anden ikke skulle have været med er jeg
> sikker på det vil blive vel modtaget.

Se, der har vi netop hurdlen. Når fjernelse af anden skal begrundes,
ryger vi igen ind i en form for præstation. Hvis man er inde i sagerne
kan man sige "Den forstyrrer det gyldne snit" med sikkerhed i stemmen.
Som amatør ser det bare forkert ud.

Det kan godt være at jeg tror det har noget at gøre med det gyldne snit,
men jeg er ikke sikker. Det kunne også være at det er fordi anden danner
en skæv linje sammen med to træer og en sten.

Ved at sige "Den laver en skæv linje der forstyrrer roen ved skovsøen"
risikerer jeg at andre læsere tænker "Fjollerik, det har du misforstået"
eller værre: At du tager rådet og forklaringen til dig, selv om den er
forkert (hvordan man så end bedømmer forkert i den sag).


Rent rationelt ved jeg at det er dit eget ansvar at bedømme om du kan
bruge kritikken til noget. Rent rationelt er det ret ligegyldigt hvem
der tænker fjollerik.

> Hvad du mener om et billede er vel lige så rigtigt som hvad alle andre
> mener, så længe du evt. holder dig til komposition/indhold.

Jamen det kan vi da sikkert fint blive enige om. Det ændrer ikke ved
præstationsangsten.


Nu jeg tænker efter tror jeg egentlig blot at min pointe med det hele er
at manglende kommentering ikke kun skyldes manglende tid eller
villighed, men i lige så høj grad frygt for udstilling af egne manglende
evner.

> Så alt i alt, synes jeg du skulle smøge ærmerne op og komme igang.

Det tør jeg ikke.


Svend Erik Bertelsen (15-08-2003)
Kommentar
Fra : Svend Erik Bertelsen


Dato : 15-08-03 19:21

lars bo skrev:

> Ja jeg er interesseret i kritik/hjælp til at blive en bedre fotograf,

Efter at have læst de seneste meddelelser, i denne tråd, tror jeg
mere på nu, du er interesseret i konstruktiv kritik.

> jeg mener, og her kan vi måske være af forskellig opfattelse, at vi må gå
> langsomt frem,

Jamen, Rom blev heller ikke bygget på én dag.

> Altså kritik af motiv/komposition som det første.

Jeg vil også gerne have lyset med. Det er ret vigtigt!

> Det negative opstår nok p.g.a. af at der p.t. har været ca. 500 hits på
> billederne men "kun" 8 kommentarer ialt fordelt på NG - gæstebog - emaíl.

Du burde da være stolt mand Men jeg tror en del af disse hits
er "plankeværks-seere - og det er også helt fint.

> Hvorimod da jeg fortalte at jeg havde fået ny scanner var der voldsom
> aktivitet. Og tak for det, dette er ingen hetz mod hardware delen, jeg
> ønsker blot billed delen af NG op på samme niveau.

Du undgår ikke helt diskussionen om hardwaren. Den er trods alt en
nødvendig del. Men jeg vil også helst se billeder, der bliver
henvist til.

> ... det med hunden være lidt besværligt da Botan ikke er verdens nemmeste
> model)

Gi' ham en snaps. Så skal du bare se, hvor samarbejdsvillig han vil
blive

> Og for dem der er i tvivl Kurs's kritik og lignende bliver printet ud og
> danner min bibel, så det er ikke spildt arbejde hvis i gider hjælpe.

Fint! Husk der er masser af bøger og blade at lære efter. Og tag
også på de fotoudstillinger du kan komme til - uden at plagiere
fotografernes billeder!

God vind med "bibelen"

--
Venlig hilsen
Svend Erik

Jan Andersen (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Jan Andersen


Dato : 14-08-03 22:21


"lars bo" <lbh@postkasse.com> skrev i en meddelelse
news:3f3b753f$0$24638$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej NG
> Er der virkelig ingen der vil diskuterer billeder her i NG.
> Hvis det er fordi mine billeder er noget l..t så fortæl mig det, det er
vel
> den eneste måde jeg kan lære det på, eller hvad?

Hej Lars.
Prøv at gå ind på siden www.fotokritik.dk ,det må lige være siden du
søger.
VH Jan Andersen.



lars bo (14-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 14-08-03 22:47

Hej Jan
> Hej Lars.
> Prøv at gå ind på siden www.fotokritik.dk ,det må lige være siden du
> søger.
> VH Jan Andersen.
>
>
Der må være noget du har misforstået.
Jeg ønsker at blive bedre, og vil ikke kun have ros.
Vedlagt undersøgelse er sakset fra et indlæg af Kurt Hansen den 14-08-2003
08:10

"Der er foretaget en Mini Vote på fotokritik.dk og besvarelserne
"fordelte sig således:

"Andres billeder kommenterer jeg helst hvis.....
"Jeg syntes at det er et godt billede... 47.4%
"det kan glæde andre.. 23.2%
"Jeg har tid til det... 9.5%
"der er noget ved billedet der irriterer mig... 8.4%
"Jeg gerne vil vide noget om evt. Teknik - Sted - Blænde osv. 5.3%
"det er noget med damer... 2.1%
"Det er en der har kommenteret mine billeder... 2.1%
"Billedet er fra nogen jeg kender rigtig godt... 1.1%
"det er en ny fotograf så denne måske vil se mine photos... 1.1%
"Billedet har fået mange kommentarer i forvejen.. 0%
"Stemmer: 95 "

og viser at 70% er rosende omtale, og det er jo ikke det jeg er ude efter,
så derfor er fotokritik.dk ikke noget for mig.
Jeg vil gerne have noget seriøst kritik, der kan hjælpe mig.
--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri







per (15-08-2003)
Kommentar
Fra : per


Dato : 15-08-03 11:57


"lars bo" <lbh@postkasse.com> skrev i en meddelelse
news:3f3c0341$0$24636$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg ønsker at blive bedre, og vil ikke kun have ros.

Nej, men du vil gerne have at flere hundrede mennesker bruger tid på at se
dine billeder, selvom de ikke er nogen større oplevelse, og at de flinke
bruger halve timer på dig,
Det er altså dybt egoistisk at forvente dette.
Du kan faktisk også lære noget ved at se andres billeder og give kritik på
andres billeder, samt ved at læse bøger og fotoblade.
Og www.fotokritik.dk kan bruges selvom mange kun roser. I følge din
refererede undersøgelse, som jo kun kan være et fingerpeg, er der alligevel
ca. 50 %, som også giver konstruktiv kritk.

mvh Per



lars bo (15-08-2003)
Kommentar
Fra : lars bo


Dato : 15-08-03 13:15

Hej Per

>
> Nej, men du vil gerne have at flere hundrede mennesker bruger tid på at se
> dine billeder, selvom de ikke er nogen større oplevelse, og at de flinke
> bruger halve timer på dig,

Ikke halve timer, måske 5 minutter. Det er der trods alt mange der bruger
når der spørges om hardware.
Det er jo ikke alle billederne jeg anmoder om at få kommenteret, måske et
eller 2. Bare der begynder at ske noget indenfor billedsiden her på NG, også
for os nybegyndere.

> Du kan faktisk også lære noget ved at se andres billeder og give kritik på
> andres billeder,

Jeg prøver faktisk at kommenterer så mange billed-indlæg som muligt.

>samt ved at læse bøger og fotoblade.

Jeg låner via det lokale bibliotek, bøger fra samtlige danmarks biblioteker
(og læser disse).
Blade er måske lidt tyndt, da disse for det meste omhandler hardware, og jeg
har investeret de kroner jeg har.

> Og www.fotokritik.dk kan bruges selvom mange kun roser. I følge din
> refererede undersøgelse, som jo kun kan være et fingerpeg, er der
alligevel
> ca. 50 %, som også giver konstruktiv kritk.
>

Jeg ved ikke helt hvor de finder de 50%. Jeg mener rosen findes ved at
sammenlægge "Jeg syntes at det er et godt billede... 47.4%" og "det kan
glæde andre.. 23.2%" og det giver trods alt 70,6%


--
hilsen
lars bo
www.stien.dk/galleri

PS: kommenter andres billeder.



per (15-08-2003)
Kommentar
Fra : per


Dato : 15-08-03 13:53


"lars bo" <lbh@postkasse.com> skrev >trods alt 70,6%
Du har sikkert ret!
MEN, den væsentligste grund til at folk ikke giver såkaldt negativ kritik på
www.fotokritik.dk er, at de er bange for at såre! Så hvis du skriver:
"Skyd løs! Kritisér - jeg vil have alt at vide! !"
Så får du det også!

Hvis du ser på mit sidst uploadede billede får det både ris og ros:
http://www.fotokritik.dk/kritik.html?pic=38374

mvh Per



---------------------------
www.polterabend,grafolog.dk



Kurt Hansen (15-08-2003)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 15-08-03 14:08

Fri, 15 Aug 2003 14:15:05 +0200, skrev lars bo:

>Jeg låner via det lokale bibliotek, bøger fra samtlige danmarks biblioteker
>(og læser disse).
>Blade er måske lidt tyndt, da disse for det meste omhandler hardware, og jeg
>har investeret de kroner jeg har.

Gode ide. Selv om jeg har fotograferet i mange år og naturligvis
*selv* synes jeg ind imellem laver gode billeder, har min mangeårige
pause dog sløvet min rygrad lidt. Derfor startede jeg efter pausen med
at låne en masse billedbøger på biblioteket og satte mig som mål at
udsøge mig 30 billeder efter kriteriet "Det billede ville jeg gerne
have taget".

Da jeg havde en pæn samling af drømmebilleder satte jeg mig ned og
sammenlignede med gennemsnittet af min egen produktion og måtte - ikke
overraskende - konstatere en niveauforskel. Jeg stillede mig alle de
nødvendige spørgsmål og fokuserede så på "Hvad er det jeg mangler for
at kunne lave lige så gode billeder?". Er det noget med motiv og
komposition, noget med lys, noget med "budskab", eller hvad.

Man kan faktisk godt hive sig selv op ved håret et godt stykke hen ad
vejen. Det skal naturligvis ikke afholde en fra at søge kommentarer og
gode råd. Faktisk vil man få meget mere respons hvis man udviser
fremgang og at det er tydeligt at man har arbejdet med det enkelte
billede. Så bliver det lissom lidt nemmere at give konkrete råd.

Fortsat god fotolyst

Venlig hilsen
Kurt Hansen
(Ret min spamsikring i e-mail adressen, hvis du skriver til mig direkte)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408905
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste