"KH" <Joker@mitdomain.com> wrote in message
news:3f3a0636$0$48897$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kan nogen her fortælle mig, hvilken paragraf injurielovgivningen er?
> Og er der noget sted på nettet, hvor jeg vederlagsfrit kan hente
> større eller delvise uddrag af staffeloven?
Straffeloven:
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger
eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet
til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte
personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at
bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved
straffens udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen
kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende
omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde,
hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne steder eller til
sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i ytringen.
De nævnte personer i §119, stk 2 er:"nogen, der af det offentlige er tillagt
domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold
eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af
udførelsen af tjenesten eller hvervet".
§121 er:
§ 121. Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale
overfalder nogen af de i § 119 nævnte personer under udførelsen af hans
tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
På
www.retsinfo.dk kan du finde alle danske love mv. Men det er ikke nemt at
finde rundt, så giv dig god tid. Mange ministerier har også lovsamlinger på
deres websites.
/Per