/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Arvings salg af andelsbolig
Fra : Hans Henrik


Dato : 12-08-03 23:33

Jeg har netop købt en andelsbolig. Jeg blev krævet penge under bordet som
skulle falde efter jeg overtog boligen og jeg skrev endda under på at jeg
ville betale i et dokument sælger har. Sælger og jeg underskrev
overdragelsesaftalen som bestyrelsen i foreningen modtog og også underskrev.
Jeg meddeler sælger at jeg ikke agter at betale pengene under bordet. Sælger
går til bestyrelsen og forsøger at hæve handlen. Sælger angiver endda som
begrundelse overfor bestyrelsen at jeg ikke vil betale penge under bordet.
Bestyrelsen vil naturligvis ikke annulere handlen.

Alt sammen fint. Men nu har jeg fået en bekymring. Sælger er arving og har
underskrevet på vegne af den afdøde andelshaver (sælger han angivet "på
vegne af <afdødes navn> <sælgers navn/underskrift>"). Sælger har ikke meget
forstand på jura (som det nok fremgår). Kan jeg risikere at sælger i
virkeligheden ikke har været berretiget til at sælge boligen og at handlen
på den baggrund er ugyldig hvorefter boet/skifteretten kan sælge boligen til
anden side?


Hans



 
 
Rune Wold (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 13-08-03 00:03

[klip]

> Alt sammen fint. Men nu har jeg fået en bekymring. Sælger er arving og
> har underskrevet på vegne af den afdøde andelshaver (sælger han
> angivet "på vegne af <afdødes navn> <sælgers navn/underskrift>").
> Sælger har ikke meget forstand på jura (som det nok fremgår). Kan jeg
> risikere at sælger i virkeligheden ikke har været berretiget til at
> sælge boligen og at handlen på den baggrund er ugyldig hvorefter
> boet/skifteretten kan sælge boligen til anden side?


Hvis andelen er falden arv til sælger er der ingen problemer, men ud fra
det oplyste, lyder det ikke til, at der er tale om falden arv.

Mht. overdragelsens gyldighed er det svært at give et entydigt svar på,
pba af de foreliggende oplysninger.

Men umiddelbart lyder sælgers legitimation god nok, eftersom bestyrelsen
åbenbart siger god for, at sælger optræder som sælger.

Der er dog ingen tvivl om, at hvis sælger ikke er legitimeret/befuld-
mægtiget til at sælge, da vil overdragelsen være ugyldig.

/Rune Wold



--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


David T. Metz (13-08-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-08-03 02:23

Rune Wold skriblede:

> Der er dog ingen tvivl om, at hvis sælger ikke er legitimeret/befuld-
> mægtiget til at sælge, da vil overdragelsen være ugyldig.

Er du sikker? Også når bestyrelsen har godkendt handlen?

David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923


Rune Wold (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 13-08-03 08:13

[klip]

> Er du sikker? Også når bestyrelsen har godkendt handlen?

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at bestyrelsens godkendelse klart tyder
på, at arvingen er legitimeret/befuldmægtiget til at sælge andelen.

Men for det tilfælde, at arvingen ikke sælger på vegne af bestyrelsen, men
dødsboet, da vil en overskridelse af en given fuldmagt, som alt overvejende
hovedregel, fører til overdragelsens ugyldighed. I denne forbindelse er
god tro og bestyrelsens godkendelse i princippet ligegyldigt

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Per Christoffersen (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 13-08-03 08:21


"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> wrote in message
news:pan.2003.08.13.07.13.23.926731@stofanet.dk...
> [klip]
>
> > Er du sikker? Også når bestyrelsen har godkendt handlen?
>
> Jeg er fuldstændig enig med dig i, at bestyrelsens godkendelse klart tyder
> på, at arvingen er legitimeret/befuldmægtiget til at sælge andelen.
>
> Men for det tilfælde, at arvingen ikke sælger på vegne af bestyrelsen, men

Med bestyrelsen mener du bobestyrer, ikke?

/Per



Rune Wold (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 13-08-03 08:34

[klip]

> Med bestyrelsen mener du bobestyrer, ikke?

Det hele springer ud af, at andelsbestyrelsen har sagt god for handlen.
Sålænge der ikke bliver solgt på vegne af andelsbestyrelsen, men på vegne
af f.eks. dødsboet, da er andelsbestyrelsens godkendelse i princippet
ligegyldig. Det kan dog tages som et fingerpeg om, arvingen havde fuldmagt
fra rette vedkommende.

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


Per Christoffersen (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 13-08-03 10:32


"Rune Wold" <news78@stofanet.dk> wrote in message
news:pan.2003.08.13.07.34.26.120335@stofanet.dk...
> [klip]
>
> > Med bestyrelsen mener du bobestyrer, ikke?
>
> Det hele springer ud af, at andelsbestyrelsen har sagt god for handlen.
> Sålænge der ikke bliver solgt på vegne af andelsbestyrelsen, men på vegne
> af f.eks. dødsboet, da er andelsbestyrelsens godkendelse i princippet
> ligegyldig. Det kan dog tages som et fingerpeg om, arvingen havde fuldmagt
> fra rette vedkommende.

Så er jeg helt med igen

Jeg tror jeg blev lidt forvirret, fordi jeg har svært ved at se situationen
i praksis, hvor arvingen optræder på vegne af bestyrelsen.

/Per



David T. Metz (13-08-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-08-03 13:29

Per Christoffersen kalligraferede, i
news:3f3a0553$0$32529$edfadb0f@dread16.news.tele.dk
> Jeg tror jeg blev lidt forvirret, fordi jeg har svært ved at se
> situationen i praksis, hvor arvingen optræder på vegne af bestyrelsen.

Det kunne teoretisk være tilfældet at bestyrelsen rådede over lejligheden og
bad arvingen stå for at finde en køber ... Men det ser ikke ud til at være
tilfældet.

David

--
Bo Warming: "GLISTRUP er en bornholmsk jackass"
Message-ID: <DU2Ba.16026$xM5.485@fe06.atl2.webusenet.com>



Per Christoffersen (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 13-08-03 13:39


"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> wrote in message
news:bhdav7$qeh$1@sunsite.dk...
> Per Christoffersen kalligraferede, i
> news:3f3a0553$0$32529$edfadb0f@dread16.news.tele.dk
> > Jeg tror jeg blev lidt forvirret, fordi jeg har svært ved at se
> > situationen i praksis, hvor arvingen optræder på vegne af bestyrelsen.
>
> Det kunne teoretisk være tilfældet at bestyrelsen rådede over lejligheden
og
> bad arvingen stå for at finde en køber ... Men det ser ikke ud til at være
> tilfældet.

At det teoretisk kan være tilfældet kan vi være enige i. Det var også derfor
ti-øren faldt, da Rune forklarede tingene en gang til.

Men i praksis tror jeg ikke en situation, hvor køber har afstået lejligehden
til foreningen, og samtidig skal/vil være behjælpelig med at finde en køber,
er særlig almindeligt forekommende, for nu ikke at sige at det vil være
meget sjældent.

/Per



David T. Metz (13-08-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-08-03 13:37

Rune Wold kalligraferede, i
news:pan.2003.08.13.07.13.23.926731@stofanet.dk

> Men for det tilfælde, at arvingen ikke sælger på vegne af
> bestyrelsen, men dødsboet, da vil en overskridelse af en given
> fuldmagt, som alt overvejende hovedregel, fører til overdragelsens
> ugyldighed. I denne forbindelse er god tro og bestyrelsens
> godkendelse i princippet ligegyldigt

Ok, det er klart at hvis han ikke havde fuldmagt til at sælge andelen for
boet så kan der være problemer. Men, når du skriver "overskridelse af en
given fuldmagt" gætter jeg på at det er en for omfangsrig formulering.

Det kunne (ud fra det oplyste) meget vel tænkes at fuldmagten har lydt på at
arvingen skulle sælge andelen med et nærmere angivet beløb "under bordet".
Her ved jeg så ikke hvad de juridiske konsekvenser er hvis han i stedet
sælger til den lovlige pris. På den ene side har han opnået den højest
tilladte lovlige pris, men på den anden side har han ikke handlet i fuld
overensstemmelse med fuldmagtens ordlyd, der ville have ført til et højere,
men delvist ulovligt erhvervet provenue.

Med andre ord: Hvis fuldmagten befuldmægtiger til at foretage en delvist
ulovlig handling, falder den så helt bort hvis den lovlige del forsøges
gennemført, eller kan den betragtes som gyldig til at gennemføre en lovlig
handel?

David
--
Bo Warming: "GLISTRUP er en bornholmsk jackass"
Message-ID: <DU2Ba.16026$xM5.485@fe06.atl2.webusenet.com>



Hans Henrik (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Hans Henrik


Dato : 13-08-03 16:28

Hej

> Med andre ord: Hvis fuldmagten befuldmægtiger til at foretage en delvist
> ulovlig handling, falder den så helt bort hvis den lovlige del forsøges
> gennemført, eller kan den betragtes som gyldig til at gennemføre en lovlig
> handel?

Jeg forstår det teoretisk interessante i dette spørgsmål.

Hvad jeg dog er lidt mere pragmatisk interesseret i er følgende: Er det mest
almindeligt at skiftet foregår på en måde så en arving kan sælge en
andelslejlighed for boet, eller er det mest almindeligt at dette ikke er
tilfældet?


Hans



alexbo (13-08-2003)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 13-08-03 20:38


"Hans Henrik" skrev

> Er det mest almindeligt at skiftet foregår på en måde så en arving kan
sælge en
> andelslejlighed for boet, eller er det mest almindeligt at dette ikke er
> tilfældet?

En ganske almindelig arvesag, hvor arvingerne er enige, bliver privat
skiftet og arvingerne sælger selv tingene.

Så hvis ikke "din arving" har optrådt helt på egne vegne, sker der nok ikke
mere i den sag.
Naturligvis kan han ikke underskrive på vegne af en død, men ellers er
underskriften gyldig nok.
Heldigvis kan andelsbestyrelsen bekræfte, at det var arvingens hensigt at
sælge, men hvis de andre arvinger bestrider "din arving"s ret til at sælge,
så er det ikke godt.

Så har han jo solgt noget han ikke ejer.

mvh
Alex Christensen



David T. Metz (14-08-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 14-08-03 12:34

Hans Henrik skriblede:

> Hvad jeg dog er lidt mere pragmatisk interesseret i er følgende: Er
> det mest almindeligt at skiftet foregår på en måde så en arving kan
> sælge en andelslejlighed for boet, eller er det mest almindeligt at
> dette ikke er tilfældet?

Jeg kender til to typer praksis: at arvingerne arver og derefter sælger
eller at de sælger og derefter arver. Begge scenarier kræver enighed blandt
arvingerne, hvis der er flere af dem. Hvem der i praksis står for salget er
underordnet, så længe der foreligger en bemyndigelse i form af fx fuldmagt.
Hvis du vil vide det - så spørg en fra bestyrelsen. Da de har godkendt
handlen må de på en eller anden måde have sikret sig at sælger var
bemyndiget.

David

--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923


Hans Henrik (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Hans Henrik


Dato : 13-08-03 06:04

Hej Rune

> > Sælger har ikke meget forstand på jura (som det nok fremgår). Kan jeg
> > risikere at sælger i virkeligheden ikke har været berretiget til at
> > sælge boligen og at handlen på den baggrund er ugyldig hvorefter
> > boet/skifteretten kan sælge boligen til anden side?

> Hvis andelen er falden arv til sælger er der ingen problemer, men ud fra
> det oplyste, lyder det ikke til, at der er tale om falden arv.

Jeg har uden held søgt lidt efter hvad falden arv betyder. Er falden arv
noget som sælger har fået tildelt/tilkendt? Det er næppe tilfældet her udfra
hvad jeg har forstået på sælger.



Hans



Rune Wold (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 13-08-03 08:16

[klip]

> Jeg har uden held søgt lidt efter hvad falden arv betyder. Er falden arv
> noget som sælger har fået tildelt/tilkendt?

Ja

[klip]

> Det er næppe tilfældet her udfra
> hvad jeg har forstået på sælger.

Enig, hvilket du også kan læse ud af mit indlæg.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee (pü-no-nE)"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.


David T. Metz (13-08-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-08-03 02:30

Hans Henrik skriblede:

> Alt sammen fint. Men nu har jeg fået en bekymring. Sælger er arving
> og har underskrevet på vegne af den afdøde andelshaver (sælger han
> angivet "på vegne af <afdødes navn> <sælgers navn/underskrift>").

Hmm. Tjek lige foreningens vedtægter, paragraffen om overdragelse af andel
og (hvis det ikke står i samme §) den om dødsfald.

Det er almindeligt at andele kan arves, men det er ikke alle der har den
regel. Hvis arvingen har arvet andelen kan han fint sælge den (alt efter
hvad vedtægterne siger om overdragelse). At han har fumlet med
underskrivelsen er en ubetydelig detalje.

> Sælger har ikke meget forstand på jura (som det nok fremgår). Kan jeg
> risikere at sælger i virkeligheden ikke har været berretiget til at
> sælge boligen og at handlen på den baggrund er ugyldig hvorefter
> boet/skifteretten kan sælge boligen til anden side?

Hvis handlen erklæres ugyldig vil det typisk være bestyrelsen der står for
nysalg. Da bestyrelsen har godkendt handlen og du har været i god tro
hidtil - vil jeg mene bestyrelsen vil være erstatningsansvarlig over for
dig hvis handlen erklæres ugyldig på det forelagte grundlag. Det betyder
(alt andet lige) at bestyrelsen vil være meget lidt interesserede i at
erklære den ugyldig ...

David

--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923


David T. Metz (13-08-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 13-08-03 02:36

David T. Metz skriblede:
>Det betyder (alt andet lige) at bestyrelsen
> vil være meget lidt interesserede i at erklære den ugyldig ...

PS: da sælger nu har erkendt over for bestyrelsen at have forlangt penge
under bordet var det måske en idé at gøre ham opmærksom på at han selv bør
være meget lidt interesseret i at prøve handlens gyldighed retligt ... (ja
det var et lidt ujuridisk råd)

David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923


Hans Henrik (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Hans Henrik


Dato : 13-08-03 06:09

Hej David

Tak for dine svar.

> Det er almindeligt at andele kan arves, men det er ikke alle der har den
> regel.

Det kan de godt ifølge foreningens vedtægter.

> Hvis arvingen har arvet andelen kan han fint sælge den (alt efter
> hvad vedtægterne siger om overdragelse). At han har fumlet med
> underskrivelsen er en ubetydelig detalje.

Arvingen har næppe arvet endnu. Så vidt jeg har forstået på sælger var en
motivation for at kræve penge under bordet at sælger blev presset af andre
arvinger.


Hans



Per Christoffersen (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 13-08-03 07:59


"Hans Henrik" <nospam@nospam.no> wrote in message
news:bhch3c$s9g$1@sunsite.dk...
> Hej David
>
> Tak for dine svar.
>
> > Det er almindeligt at andele kan arves, men det er ikke alle der har den
> > regel.
>
> Det kan de godt ifølge foreningens vedtægter.

Så kan der opstå et problem.
En arving vil så stå forrest i køen til overtagelse, og ønsker en af
arvingerne at bebo lejligheden, vil han/hun naturligvis søge denne ret
effektueret.
Det kan jo også tænkes at en arving vil overtage lejligheden for ta lade den
gå videre til et af sine børn.

At bestyrelsen har godkendt handlen til dig vil formentlig være af mindre
betydning.

Jeg tror du skal bede bestyrelsen om at kontakte boet/bobestyreren, for at
høre hvad deres intentioner med lejligheden er.

> > Hvis arvingen har arvet andelen kan han fint sælge den (alt efter
> > hvad vedtægterne siger om overdragelse). At han har fumlet med
> > underskrivelsen er en ubetydelig detalje.
>
> Arvingen har næppe arvet endnu. Så vidt jeg har forstået på sælger var en
> motivation for at kræve penge under bordet at sælger blev presset af andre
> arvinger.

Hvis arvingerne ønsker at sælge skal det ske efter foreningens almindelige
regler om dette. I dette tilfælde er du på mere sikker grund (som David
skriver, så er der ikke ret mange der vil have gavn af, at rippe alt for
meget op i den handel...).

/Per



Mari (13-08-2003)
Kommentar
Fra : Mari


Dato : 13-08-03 20:45


"Hans Henrik" <nospam@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:bhbptp$72n$1@sunsite.dk...
> Alt sammen fint. Men nu har jeg fået en bekymring. Sælger er arving og
har
> underskrevet på vegne af den afdøde andelshaver (sælger han angivet
"på
> vegne af <afdødes navn> <sælgers navn/underskrift>").

Hvis jeg var dig, så ville jeg henvende mig til skifteretten for at
høre,
om boet er udleveret til ham - til privat skifte. Og bestyrelsen må have
set en fuldmagt fra de andre arvinger - som befuldmægtiger ham til
at handle andelen på boets vegne - 'ik?


/Mari


Hans Henrik (14-08-2003)
Kommentar
Fra : Hans Henrik


Dato : 14-08-03 19:38

Jeg takker for de mange kvalificerede svar!



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste