|
| mord/drab - nysgerrige blondiner Fra : Jane |
Dato : 09-08-03 12:10 |
|
Det er ikke nemt at forstå, når der står ting på tekst tv som
eksempelvis Mias morder og samtidigt læse det er en drabssag.
En veninde og jeg diskuterer ofte nyhederne, men kommer altid
i tvivl om hvad er forskellen på mord og drab, og hvad er for-
skellen på anholdt, sigtet og arresteret. Findes der en "jura
for blondiner side" og vil i kaste os et link dertil eller kan
en eventuelt forklare det kort her i gruppen?
Jeg fik ikke meget ud af at søge på "drab" i www.domstol.dk
men nu kan jeg da sige jeg prøvede. Det var ikke lige en
"sådan gør du" jeg havde forventet på mit spørgsmål...
Da vi mest debatterer nyheder fra BBC vil jeg også gerne høre
om der er afgørende forskel (i behøver ikke give mig detaljer
over forskellene på retsvænet idet vi bare er to piger der er
nysgerrige ikke professionelle noget som helst).
Jane - håber jeg har mere held med dette spørgsmål end det om
servicelovens §140
| |
TGD (09-08-2003)
| Kommentar Fra : TGD |
Dato : 09-08-03 12:22 |
|
"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1ecb7a27.0308090310.488a513b@posting.google.com...
> Det er ikke nemt at forstå, når der står ting på tekst tv som
> eksempelvis Mias morder og samtidigt læse det er en drabssag.
>
> En veninde og jeg diskuterer ofte nyhederne, men kommer altid
> i tvivl om hvad er forskellen på mord og drab, og hvad er for-
> skellen på anholdt, sigtet og arresteret. Findes der en "jura
> for blondiner side" og vil i kaste os et link dertil eller kan
> en eventuelt forklare det kort her i gruppen?
Hvad med et leksikon, det kan en blondine vel bruge?
drab: dss manddrab
manddrab: retstridigt tilintegørelse af et andet menneskes liv; bla. bla.
bla.
mord: i middelalderen forsætteligt manddrab udført under særlig skærpende
omstændigheder. bla bla. bla. Straffeloven af 1930 har opgivet dette begreb;
ordet benyttes i daglig tale om forsætligt manddrab
De andre kan du vel selv slå op et leksikon er ligetil.
<KLIP>
| |
Jane (10-08-2003)
| Kommentar Fra : Jane |
Dato : 10-08-03 01:30 |
|
"TGD" <mrxFJERNES@dk2netFJERNES.dk> wrote in message news:<VP4Za.48723$Kb2.2098427@news010.worldonline.dk>...
> manddrab: retstridigt tilintegørelse af et andet menneskes liv; bla. bla.
> bla.
Hmmn hvis jeg stikker dig ned med en kniv er det så manddrab eller
vold med døden til følge?
er det forsætligt at køre bil? hvad mener du med skærpede omstændigheder?
Kan det slet ikke oversættes til noget simpelt hverdagsdansk?
| |
Thomas (11-08-2003)
| Kommentar Fra : Thomas |
Dato : 11-08-03 12:58 |
|
---KLIP---
> Hmmn hvis jeg stikker dig ned med en kniv er det så manddrab eller
> vold med døden til følge?
>
> er det forsætligt at køre bil? hvad mener du med skærpede omstændigheder?
> Kan det slet ikke oversættes til noget simpelt hverdagsdansk?
---KLIP---
Jo, med "forsætligt" menes "med vilje". At have "forsæt til" noget er det
samme som "at have til hensigt" at... altså at man ønsker at opnå et
bestemt resultat.
Dit spørgsmål i eksemplet med knivstikkeri er kryptisk og ret svært at
diskutere.
Netop derfor bliver en del mennesker "kun" dømt for vold med døden til følge
i sager, hvor mange umiddelbart ville mene, der er tale om drab.
Det spidsfindige i den slags sager er, at anklagemyndigheden skal bevise -
eller i det mindste sandsynliggøre uden for "enhver rimelig tvivl" - at den
tiltalte (altså ham/hende på anklagebænken) havde forsæt til (altså til
hensigt) at dræbe den person, der blev slået/stukket/sparket eller hvad det
nu var.
Jeg har selv som journalist haft en del med politisager at gøre, og mit
skrækeksempel er en gammel sag, hvor en gruppe voldsbøller gennem mange
timer mishandlede en mand meget groft. Offeret døde, men det lykkedes ikke
anklageren at overbevise retten om, at de tiltalte virkelig ønskede at dræbe
deres offer. De fastholdt hele tiden, at de bare "ville afsraffe ham lidt".
Resultat: Retten dømte de tiltalte for grov vold med den skærpende
omstændighed, at den havde døden til følge. Men der er altså stadig et
stykke op til en dom for drab...
Håber du forstå hvad jeg mener med min gamle historie: Det store spørgsmål
er, om det kan bevises eller sandsynliggøres, at den/de tiltalte havde til
hensigt - forsæt - at dræbe. Hvis ikke, er det ofte meget svært at dømme
efter drabsparafraffen.
Hvis ikke lige den tiltalte åbent indrømmer, at hensigten var at dræbe
offeret, forstås.
Mvh
Thomas
| |
TGD (11-08-2003)
| Kommentar Fra : TGD |
Dato : 11-08-03 19:26 |
|
"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1ecb7a27.0308091630.4f8a3dd@posting.google.com...
> "TGD" <mrxFJERNES@dk2netFJERNES.dk> wrote in message
news:<VP4Za.48723$Kb2.2098427@news010.worldonline.dk>...
> > manddrab: retstridigt tilintegørelse af et andet menneskes liv; bla.
bla.
> > bla.
>
> Hmmn hvis jeg stikker dig ned med en kniv er det så manddrab eller
> vold med døden til følge?
Et leksikon kan ikke definere dine hensigter.
> er det forsætligt at køre bil? hvad mener du med skærpede omstændigheder?
> Kan det slet ikke oversættes til noget simpelt hverdagsdansk?
Prøv nu med et leksikon, der finder du de fleste ord brugt i det danske
sprog, jeg ved godt nettet er nemmere men helt nemt skal det hellere ikke
være.
Der findes højest sandsynli en "straffeloven for dummies" på biblioteket, de
findes i mange varianter er og er ganske udemærkede.
| |
Per (10-08-2003)
| Kommentar Fra : Per |
Dato : 10-08-03 09:23 |
|
"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1ecb7a27.0308090310.488a513b@posting.google.com...
> Det er ikke nemt at forstå, når der står ting på tekst tv som
> eksempelvis Mias morder og samtidigt læse det er en drabssag.
Det "rigtige ord" er drab/manddrab. jf. Straffeloven § 237: Den, der dræber
en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
Mord osv. er ord de bruger i pressen.
TGD" <mrxFJERNES@dk2netFJERNES.dk> wrote in message
news:<VP4Za.48723$Kb2.2098427@news010.worldonline.dk>...
> manddrab: retstridigt tilintegørelse af et andet menneskes liv; bla. bla.
> bla.
Hmmn hvis jeg stikker dig ned med en kniv er det så manddrab eller
vold med døden til følge?
Så skal vi til at tale om forsætlighed/forsætlighedsgrader - det er det
anklagemyndigheden jo skal forsøge at bevise i retten. Man kan ikke sige om
det er det ene eller det andet. Det afhænger af den konkrete sag og
omstændighederne.
Man kan sige at hvis du bliver stukket med kniv mange gange omkring
hjertererionen så vil det IMO være manddrab/forsøg herpå, idet du har måttet
indse det som overvejende sandsynligt at vedkommende ville dø af det.
(sansynlighedsforsæt)
Mange gange i sådanne sager bliver folk tiltalt for f.eks manddrab
subsidiært vold med døden til følge. Så kan man ihvertfald (måske) få dem
dømt for dette hvis drabsforsættet ikke kan bevises.
Mvh. Per!
| |
Reino Andersen (10-08-2003)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 10-08-03 17:07 |
|
Jane skrev:
> En veninde og jeg diskuterer ofte nyhederne, men kommer altid
> i tvivl om hvad er forskellen på mord og drab
Der er ingen forskel.
Drab er det korrekte juridiske udtryk for at slå en anden person ihjel.
Mord bruges typisk af personer, der ikke har kendskab til jura.
> og hvad er forskellen på anholdt, sigtet og arresteret.
Den, der mistænkes for at have begået en forbrydelse, har behov for en vis
beskyttelse mod at give politiet selvafslørende oplysninger og for at få
assistance af en forsvarer. Mistanken mod den enkelte skal have en vis
styrke, og i retsplejeloven er det ordet sigtede, der udløser denne
beskyttelse.
Det er meget svært at beskrive, hvornår en mistanke er så stærk, at den
udløser en sigtelse, idet der er tale om umålelige faktorer som grader af
mistanke. Gammeltoft-Hansen definerer det således, at der for at rejse
sigtelse skal foreligge "omstændigheder", spor m.v., som på objektivt
grundlag og med rimelighed kan tale for hans mulige skyld.
Eva Smith antager, at der skal rejses sigtelse, når "mistanken samler sig om
én bestemt person, og efterforskningen direkte retter sig mod ham og ikke
imod en bredere kreds".
Anholdt/arresteret betyder det samme. På samme måde som drab/mord er anholdt
det korrekte juridiske udtryk.
Når man er anholdt, er man i politiets varetægt og skal inden for 24 timer
efter anholdelsen stilles for en dommer, hvis man ikke inden er blevet
løsladt. Når man er anholdt, er man sigtet for overtrædelse af en lov.
--
Reino
| |
Jane (11-08-2003)
| Kommentar Fra : Jane |
Dato : 11-08-03 10:59 |
|
"Reino Andersen" <reino@get2net.dk> wrote in message news:<G1uZa.366$te7.268@news.get2net.dk>...
> Drab er det korrekte juridiske udtryk for at slå en anden person ihjel.
Det er en stor hjælp.
> styrke, og i retsplejeloven er det ordet sigtede, der udløser denne
> beskyttelse.
Hvis det ikke er for indviklet vil jeg gerne høre om du kan forklare
hvorfor man så nogle gange vælger istedetfor at sigte at "afhøre med
en sigtets rettigehder"?
> Gammeltoft-Hansen definerer
(snip>
> Eva Smith antager
Spændende. Jeg anede ikke at der i jura kunne være den slags
forskellige meninger. Det må være et fascinerende arbejde at
have. Nu kan jeg bedre forstå hvorfor folk ikke altid er
enige og ikke bare "kan slå det op i loven".
> Anholdt/arresteret betyder det samme. På samme måde som drab/mord er anholdt
> det korrekte juridiske udtryk.
Du har virkeligt hjulpet os. Jeg glæder mig til at fortælle
det her til min veninde. Vi skal skåle for dig.
1000 tak!
| |
Per (11-08-2003)
| Kommentar Fra : Per |
Dato : 11-08-03 12:02 |
|
"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1ecb7a27.0308110158.9166a10@posting.google.com...
> "Reino Andersen" <reino@get2net.dk> wrote in message
news:<G1uZa.366$te7.268@news.get2net.dk>...
> > Drab er det korrekte juridiske udtryk for at slå en anden person ihjel.
>
> Det er en stor hjælp.
>
> > styrke, og i retsplejeloven er det ordet sigtede, der udløser denne
> > beskyttelse.
>
> Hvis det ikke er for indviklet vil jeg gerne høre om du kan forklare
> hvorfor man så nogle gange vælger istedetfor at sigte at "afhøre med
> en sigtets rettigehder"?
Det er fordi man er på et tidligt tidspunkt af efterforskningen og endnu
ikke har taget stilling til, om man vil sigte vedkommende efterfølgende.
Politiet vælger så at afhøre med sigtets rettigheder, hvilket giver afhørte
nogle muligheder f.eks. at få en forsvarer tilstede i nogle sager. Han gøres
også bekendt med at han ikke har pligt til at udtale sig.
Det er ud fra den betragtning, at man ikke har pligt til at angive sig selv
for et strafbart forhold.
Hvis politiet så efterfølgende beslutter at sigte vedkommende så kan de
bruge det materiale der er fremkommet under afhøringen "med sigtedes
rettigheder"
Det kan også være at man bliver afhørt med sigtedes rettigheder, hvis
politiet ikke umiddelbart er klar over om der faktisk er tale om et
strafbart forhold og de er i "undersøgelsesstadiet"
Mvh. Per!
| |
Reino Andersen (11-08-2003)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 11-08-03 19:58 |
|
Jane skrev:
> Hvis det ikke er for indviklet vil jeg gerne høre om du kan forklare
> hvorfor man så nogle gange vælger istedetfor at sigte at "afhøre med
> en sigtets rettigehder"?
Det gør man, når man afhører en mistænkt (eller en person som senere kan
risikere at blive sigtet), hvor mistanken ikke er stærk nok til at sigte
vedkommende. For at sikre sig, at den afhørte ikke utilsigtet
giver selv-afslørende oplysninger, har rigsadvokaten anbefalet, at den
mistænkte vejledes om, at han/hun "afhøres uden sigtelse, men gøres
opmærksom på, at pågældende ikke har pligt til at udtale sig".
Ved at benytte denne formulering indtræder ingen af de retsvirkninger, der
er knyttet til en egentlig sigtelse - eksempelvis vejledning om
forsvarerbeskikkelse - og der skal ikke ske indberetning til
kriminalregistret.
I Mia-sagen er jeg overbevist om, at gerningsmanden (og mange af de andre
politiet snakkede med) blev afhørt med "sigtedes rettigheder" ved første
afhøring - altså inden man havde nogen reel mistanke til nogen.
> Du har virkeligt hjulpet os.
Det er jeg da glad for at høre.
> Vi skal skåle for dig.
I skulle da hellere skåle *sammen* med mig
--
Reino
| |
|
|