/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Varefakta (aka: Varemærkeloven §4 stk. 2 -~
Fra : Peter Brodersen


Dato : 29-07-03 19:40

Hej,

Jeg driver som privatperson et ikke-kommercielt site ved navn
Alexandria - http://alexandria.dk/ - der rummer fortegnelser over
diverse spil, der har været afviklet på forskellige
rollespilskongresser (også i ikke-kommerciel regi).

En enkelt foromtale til et såkaldt scenarie, slutter af med at give
lidt information om indholdet, og benytter ordet "Varefakta:".
Foromtalen kan ses i sin fulde længde på:
http://alexandria.dk/data?scenarie=525

Jeg har nu fået et brev fra Dansk Varefakta Nævn, der rigtigt nok
skriver, at de har Varefakta som bomærke. Deres påstand er tillige, at
VAREFAKTA derfor kun må benyttes, når der deklareres efter DVN's
forskrifter, oplysningerne er kontrollerede, og der på baggrund heraf
er givet en mærkningstilladelse. Dertil henviser til de MFL §2 og §5.

Deres fulde brev - med mine betragtninger (før jeg har postet i denne
gruppe) - kan ses her:
http://loot.alexandria.dk/varefakta_juli_2003.php

Markedsføringsloven er vel næppe relevant, så den tillader jeg mig at
se bort fra, da jeg ikke er erhvervsdrivende. Mit spørgsmål går
snarere på varemærkelovens §4 stk. 2:

==
Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser
af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde
brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis
varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en
utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade
særpræget eller renommeet.
==

Jeg kan ikke gennemskue, om mit site skulle være omfattet af det -
altså om det som sådan skulle tilbyde tjenesteydelser. Stk. 1
omhandler snarere erhvervsmæssig brug, og formuleringen i stk. 2
lugter også derhenaf.


Under alle omstændigheder regner jeg med at kontakte Dansk Varefakta
Nævn om et par dage for at få afklaret situationen. Jeg kan forestille
mig, at de blot har sendt henvendelser vidt og bredt (de fandt
tilsyneladende mit site ved en søgning på "varefakta" på google, på
side 20 i søgeresultatet), og måske ikke ved, at der ikke er tale om
en erhvervsmæssig side.

Omvendt set kan jeg også sagtens fjerne "Varefakta", eller rette dette
til "Varebetegnelse" eller lignende, men hvis muligt ville jeg gerne
bevare den oprindelige foromtale, hvis der ingen problemer er i dette.

--
- Peter Brodersen

Ugens sprogtip: kutyme (og ikke kotume)

 
 
tbenjaminj@hotmail.c~ (29-07-2003)
Kommentar
Fra : tbenjaminj@hotmail.c~


Dato : 29-07-03 22:59

Peter Brodersen <usenet@ter.dk> wrote in message news:<bg6f0v$7ru$1@dknews.tiscali.dk>...
> Hej,
>
> Jeg driver som privatperson et ikke-kommercielt site ved navn
> Alexandria - http://alexandria.dk/ - der rummer fortegnelser over
> diverse spil, der har været afviklet på forskellige
> rollespilskongresser (også i ikke-kommerciel regi).
>
> En enkelt foromtale til et såkaldt scenarie, slutter af med at give
> lidt information om indholdet, og benytter ordet "Varefakta:".
> Foromtalen kan ses i sin fulde længde på:
> http://alexandria.dk/data?scenarie=525
>
> Jeg har nu fået et brev fra Dansk Varefakta Nævn, der rigtigt nok
> skriver, at de har Varefakta som bomærke. Deres påstand er tillige, at
> VAREFAKTA derfor kun må benyttes, når der deklareres efter DVN's
> forskrifter, oplysningerne er kontrollerede, og der på baggrund heraf
> er givet en mærkningstilladelse. Dertil henviser til de MFL §2 og §5.
>
> Deres fulde brev - med mine betragtninger (før jeg har postet i denne
> gruppe) - kan ses her:
> http://loot.alexandria.dk/varefakta_juli_2003.php
>
> Markedsføringsloven er vel næppe relevant, så den tillader jeg mig at
> se bort fra, da jeg ikke er erhvervsdrivende. Mit spørgsmål går
> snarere på varemærkelovens §4 stk. 2:
>
> ==
> Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller tjenesteydelser
> af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog forbyde
> brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis
> varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en
> utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé eller skade
> særpræget eller renommeet.
> ==
>
> Jeg kan ikke gennemskue, om mit site skulle være omfattet af det -
> altså om det som sådan skulle tilbyde tjenesteydelser. Stk. 1
> omhandler snarere erhvervsmæssig brug, og formuleringen i stk. 2
> lugter også derhenaf.
>
>
> Under alle omstændigheder regner jeg med at kontakte Dansk Varefakta
> Nævn om et par dage for at få afklaret situationen. Jeg kan forestille
> mig, at de blot har sendt henvendelser vidt og bredt (de fandt
> tilsyneladende mit site ved en søgning på "varefakta" på google, på
> side 20 i søgeresultatet), og måske ikke ved, at der ikke er tale om
> en erhvervsmæssig side.
>
> Omvendt set kan jeg også sagtens fjerne "Varefakta", eller rette dette
> til "Varebetegnelse" eller lignende, men hvis muligt ville jeg gerne
> bevare den oprindelige foromtale, hvis der ingen problemer er i dette.

Hvis der kun er tale om dette ene tilfælde af brugen af ordet
"varefakta" på dit site er jeg ret sikker på at DVN indser (når du
forklare situationen) at der er tale om en misforståelse ...Det dér
er total overkill-brug af varemærkeretten....ellers må du lige vende
tilbage....

Man kan for det første diskutere om det er "velkendt" nok til at være
omfattet af "kodakreglen" som du citere ? (jeg har i hvertfald aldrig
hørt om dem).

For det andet "forringer" du ikke deres varemærke ved din brug. Der er
heller ikke tale om nogen forvekslingsrisiko.

Desuden er jeg ikke sikker på om de har varemærkeret til ordet
"Varefakta" i sig selv, bare fordi de har til "Dansk Varefakta Nævn" ?

/thomas

Peter Brodersen (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 30-07-03 00:46

On 29 Jul 2003 14:59:26 -0700, tbenjaminj@hotmail.com wrote:

>Hvis der kun er tale om dette ene tilfælde af brugen af ordet
>"varefakta" på dit site er jeg ret sikker på at DVN indser (når du
>forklare situationen) at der er tale om en misforståelse ...Det dér
>er total overkill-brug af varemærkeretten....ellers må du lige vende
>tilbage....

Yep - jeg tror også, det er en sag, der kan løses i mindelighed og
uden de større armbevægelser.

>Desuden er jeg ikke sikker på om de har varemærkeret til ordet
>"Varefakta" i sig selv, bare fordi de har til "Dansk Varefakta Nævn" ?

De nævner på deres website, at VAREFAKTA er Dansk Varefakta Nævns
bomærke, og er indregistreret i Patent- og Varemærkestyrelsen som
fællesmærke nr. FR 00.016 1973.

I brevet (som kan ses på
http://loot.alexandria.dk/varefakta_juli_2003.php ) nævner de også "..
og derudover har [Varefakta] brugt separat vundet beskyttelse på grund
af indarbejdelse". Det er jeg som sådan ikke uenig i - jeg kunne
tillige forestille mig, at der er en del andre tilfælde, hvor folk
bruger ordet "Varefakta" i stedet for fx "varebetegnelse" eller
"varedeklaration", uden at tænke nærmere over det. Det behøver
selvfølgelig ikke at komme Dansk Varefakta Nævn til last.

Jeg tror blot, de reagerer på andres brug af mærket, hvilket i sig
selv er forståeligt nok.

--
- Peter Brodersen

Ugens sprogtip: kutyme (og ikke kotume)

Henning Makholm (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 30-07-03 00:56

Scripsit tbenjaminj@hotmail.com

> Desuden er jeg ikke sikker på om de har varemærkeret til ordet
> "Varefakta" i sig selv, bare fordi de har til "Dansk Varefakta Nævn" ?

De har selvstændig varemærkeret til "Varefakta", etableret ved hyppig
brug af ordet alene og sammen med det tilhørende mærke (en
nedadpegende trekant med en halvmåneagtig udskæring, så vidt jeg lige
husker).

--
Henning Makholm "There are two kinds of people: Those
who reduce their fellow human beings to an
arbitrary binary attribute, and those who don't."

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste