---

"Ukrudt er naturens opposition til garnternes herredomme " Oscar
Kokoschahka(ham med "der gror ikke mos på en rullesten")

Hvis gartneren rydder jorden for græs, så MODVIRKES LIGEVÆGTEN MELLEM "bar
ctr bevolset jord" og det gror til med ukrudt.

Dette princip blev af kemikeren Le Chatelier gjort til "ligevægtsloven"
altså at "skubbes til balancen, vil indgrebet blive søgt modvirket af moder
natur".

Og så kom den skandinaviske fysiske kemis store "jødefysikerne" Wåge og
Sandø og satte matematiske formler på og fik en fin MASSEVIRKNINGSLOV, som
vist er ret gavnlig for kemikerne - eller måske også den handler om blær.

Man gik fra rodede data til en smuk formel - det var der mode i.
Gjorde det gavn?
Og kendes andre eksempler på, at filosoferen var springbræt for smukke enkle
regler?
Jeg tror at videnskabshistorikerne ofte leverer overfladisk reklame for VOR
KLOGE TID og rakker ned på de onde gamle dage.
Måske alle økonomiske kæmpe-fremskridt kommer af at investorer fik trukket
produktion ind i centralisering så store strømlinede firmaer med
arbejdsøkonomisk massefabrikation opstod - samlebånd, robotter , energi fra
vandhjul og motorer istf fra dyr og mennesker.
Men der er vistnok gode eksempler på, at grundvidenskab har ført til
arbejdsbesvarelser og ny produkter - Tysk organisk kemi bl.a. og Edisons
sprudlende opfindelsesrigdom.

Men hvor har vi solstrålehistorier mht grundforskning - er
massevirkningsloven et eksempel?
-
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com