---

Hvordan kan det være, at når man hæve trykket for en væske, at kogepunktet
så stiger?

---

Dette er udfra læreren om at der er en sammenhæng mellem trykket og
temperaturen

Det har man sammenfattet til idealgasloven som lyder

P * V = n * R * T

Hvor:
P = tryk
V = volumen
n = antal mol
R = gaskonstant
T = Temperatur

Her kan du se at fastholder man volume og lader trykket stiger så stiger
temperaturen, da resten er konstanter !

Håber det var svar nok

Mvh.

Christer


"hobz" <hobz@nospam.nu> skrev i en meddelelse
news:bdcilo$fc4$1@news.cybercity.dk...
> Hvordan kan det være, at når man hæve trykket for en væske, at kogepunktet
> så stiger?
>
>

---

> Dette er udfra læreren om at der er en sammenhæng mellem trykket og
> temperaturen
>
> Det har man sammenfattet til idealgasloven som lyder
>
> P * V = n * R * T

Denne relation gælder for en gas, men der blev spurgt om kogepunktet for en
væske. Dertil kan ovenstående ligning ikke bruges.


ML-78

---

Min fejl, jeg havde ikke læst vi snakkede væske...man snakker jo næsten
altid om denne sammenhæng og gasser...

Sorry


"Christer (6710)" <nospam@christerholte.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef9e4ee$0$5190$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Dette er udfra læreren om at der er en sammenhæng mellem trykket og
> temperaturen
>
> Det har man sammenfattet til idealgasloven som lyder
>
> P * V = n * R * T
>
> Hvor:
> P = tryk
> V = volumen
> n = antal mol
> R = gaskonstant
> T = Temperatur
>
> Her kan du se at fastholder man volume og lader trykket stiger så stiger
> temperaturen, da resten er konstanter !
>
> Håber det var svar nok
>
> Mvh.
>
> Christer
>
>
> "hobz" <hobz@nospam.nu> skrev i en meddelelse
> news:bdcilo$fc4$1@news.cybercity.dk...
> > Hvordan kan det være, at når man hæve trykket for en væske, at
kogepunktet
> > så stiger?
> >
> >
>
>

---

hobz skrev:

>Hvordan kan det være, at når man hæve trykket for en væske, at kogepunktet
>så stiger?

Hvis du nu tænker på kogning som et pres for at komme ud af
gryden, så er det ikke så svært at forstå at det bliver sværere
for vandet at koge hvis der sidder en elefant på låget.

Men hvis man så bliver ved med at varme gryden op, får vandet
mere og mere energi og presser hårdere og hårdere - og til sidst
ryger låget og elefanten af, eller også eksploderer gryden.

Ved kogning skal vandmolekylerne rive sig fri af væsken og fare
op i luften. Det kræver energi, og et tryk udefra gør det sværere
for dem at undslippe.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Ved kogning skal vandmolekylerne rive sig fri af væsken og fare
> op i luften.

Dette sker ikke kun under kogning, vandmolekyler river sig fri ved
praktisk taget alle temperaturer, selv i fast form (is).

Med venlig hilsen Preben

---

"Preben Mikael Bohn" <nospam@nospam.com> wrote in message
news:3efa0a50$0$76120$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
> > Ved kogning skal vandmolekylerne rive sig fri af væsken og fare
> > op i luften.
>
> Dette sker ikke kun under kogning, vandmolekyler river sig fri ved
> praktisk taget alle temperaturer, selv i fast form (is).

Yup, kogning er et makroskopisk (kun makroskopisk) fænomen. Det andet er
typisk kemiker-agtigt

Lasse

---

Preben Mikael Bohn skrev:

>> Ved kogning skal vandmolekylerne rive sig fri af væsken og fare
>> op i luften.

>Dette sker ikke kun under kogning, vandmolekyler river sig fri ved
>praktisk taget alle temperaturer, selv i fast form (is).

Ja, det ved jeg godt, men jeg synes at min forklaring er enkel og
rigtig.

De vandmolekyler der river sig løs fra isen, har jo tilfældigvis
fået meget mere energi end de andre har (i snit).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

I dette eksempel virker det som om at det tryk du snakker kommer fra dampen
og da koger vandet jo?

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:ueqjfvgqk1369kn7050g6gkp1906mg6lkh@news.stofanet.dk...
> hobz skrev:
>
> >Hvordan kan det være, at når man hæve trykket for en væske, at
kogepunktet
> >så stiger?
>
> Hvis du nu tænker på kogning som et pres for at komme ud af
> gryden, så er det ikke så svært at forstå at det bliver sværere
> for vandet at koge hvis der sidder en elefant på låget.
>
> Men hvis man så bliver ved med at varme gryden op, får vandet
> mere og mere energi og presser hårdere og hårdere - og til sidst
> ryger låget og elefanten af, eller også eksploderer gryden.
>
> Ved kogning skal vandmolekylerne rive sig fri af væsken og fare
> op i luften. Det kræver energi, og et tryk udefra gør det sværere
> for dem at undslippe.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

hobz skrev:

>I dette eksempel virker det som om at det tryk du snakker kommer fra dampen
>og da koger vandet jo?

Det er umuligt at se præcis hvad det er du kommenterer, og det er
ret vigtigt. Derfor bedes du klippe citatet ned til det centrale
og skrive din kommentar nedenunder.

Jeg gætter på at dette her fra min tekst rummer det problem du
omtaler:

>> Ved kogning skal vandmolekylerne rive sig fri af væsken og fare
>> op i luften. Det kræver energi, og et tryk udefra gør det sværere
>> for dem at undslippe.

Molekyler i alle stoffer har en vis mængde energi. Det betyder ar
de bevæger sig hele tiden. De udveksler energi hele tiden gennem
sammenstød, så de har ikke alle sammen lige meget energi.

Når man tilfører energi, f.eks. i form af varme, bevæger
molekylerne sig hurtigere og hurtigere.

Der er to slags kræfter der påvirker molekylerne: Der er dem der
prøver at holde dem sammen i en klump. Det kan man f.eks. se ved
at kikke på en vanddråbe.

Og der er dem der prøver at skille dem ad. Det er deres egen
bevægelse der er årsag til den. Jo hurtigere de bevæger sig, jo
sværere er det at holde dem samlet.

Når splittekræfterne bliver større end samlekræfterne, frigør
molekylerne sig fra væsken og farer op i luften. Når det sker
voldsomt for mange molekyler på én gang, kaldes det kogning, men
som Preben anfører kan det godt ske for nogle få molekyler ved
alle mulige temperaturer. De skal bare have nogle heldige
sammenstød som giver dem energi nok.

Hvis man nu lægger et tryklåg ovenpå en gryde, så vil der stadig
frigøres nogle energirige molekyler, men de er spærret inde i det
lille luftrum over væsken, og jo flere molekyler der er, jo
voldsommere presser de på i alle retninger og altså også nedad
mod væskeoverfladen. Derfor bliver det sværere for de næste
molekyler at rive sig fri. Samlekræfterne er blevet større, og
derfor må kognmingen vente til der er tilført så meget mere
energi at væsken koger på trods af trykket udefra. Det svarer til
at væsken får en højere temperatur.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"hobz" <hobz@nospam.nu> writes:

> I dette eksempel virker det som om at det tryk du snakker kommer fra dampen
> og da koger vandet jo?

Det er et udslag af Le Chateliers princip. Når du hæver trykket over
vandet, forrykker du reaktionsligevægten på en sådan måde, at du
modvirker trykændringen - dvs. danner mindre vanddamp ved samme
temperatur. Du skal derfor hæve temperaturen for at få vandet til at
fordampe (følger af idealgasligningen - som vi bør huske er en
tilnærmelse; dog en rimelig tilnærmelse ved de omtalte tryk og
temperaturer).

Det gælder også, hvis du hæver trykket i vandet (det kan man dog ikke
bruge idealgasligningen til, da vand på væskeform bestemt ikke opfører
sig som en ideal gas) - men det vil jeg gerne se dig gøre, uden at
hæve trykket over væsken

Iøvrigt er vanddamp ganske komprimerbart, mens vandet er ganske lidt
komprimerbart, så du vil få hævet trykket i gasfasen meget, mens
trykket i væskefasen kun ændres ganske lidt.

> "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
> news:ueqjfvgqk1369kn7050g6gkp1906mg6lkh@news.stofanet.dk...
>> hobz skrev:
>>
>> >Hvordan kan det være, at når man hæve trykket for en væske, at
> kogepunktet
>> >så stiger?
>>
>> Hvis du nu tænker på kogning som et pres for at komme ud af
>> gryden, så er det ikke så svært at forstå at det bliver sværere
>> for vandet at koge hvis der sidder en elefant på låget.
>>
>> Men hvis man så bliver ved med at varme gryden op, får vandet
>> mere og mere energi og presser hårdere og hårdere - og til sidst
>> ryger låget og elefanten af, eller også eksploderer gryden.
>>
>> Ved kogning skal vandmolekylerne rive sig fri af væsken og fare
>> op i luften. Det kræver energi, og et tryk udefra gør det sværere
>> for dem at undslippe.

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
I am free of prejudices. I hate everyone equally.
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

Rasmus Bøg Hansen skrev:

>Iøvrigt er vanddamp ganske komprimerbart, mens vandet er ganske lidt
>komprimerbart, så du vil få hævet trykket i gasfasen meget, mens
>trykket i væskefasen kun ændres ganske lidt.

Og her gik jeg og troede at trykket var det samme overalt inden i
en lukket beholder ...

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:

> Rasmus Bøg Hansen skrev:
>
>>Iøvrigt er vanddamp ganske komprimerbart, mens vandet er ganske lidt
>>komprimerbart, så du vil få hævet trykket i gasfasen meget, mens
>>trykket i væskefasen kun ændres ganske lidt.
>
> Og her gik jeg og troede at trykket var det samme overalt inden i
> en lukket beholder ...

Ups, det var ualmindeligt dårligt formuleret af mig

Jeg mente naturligvis nogenlunde dte modsatte - nemlig at man ved at
hæve trykket kan komprimere gas temmelig meget, mens volumenet af væsken
kun ændres ganske lidt.

Din påstand holder iøvrigt kun stik, hvis der ikke er et tyngdefelt
til stede - ellers ville trykket være konstant ned gennem
verdenshavene - og der er som bekendt et temmelig højt tryk, når man
kommer nogle km ned. Denne trykændring kan man nu se bort fra i små
beholdere som gryder, spande ol. , da den her er temmelig lille.

/Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Is it safe?
Yes, it is perfectly safe - it is us, that are in trouble!
- Hitch Hikers Guide to the Galaxy, Douglas Adams
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

---

Rasmus Bøg Hansen skrev:

>Din påstand holder iøvrigt kun stik, hvis der ikke er et tyngdefelt
>til stede

Nåh, ja. 1-1.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"hobz" <hobz@nospam.nu> skrev i en meddelelse
news:bdcilo$fc4$1@news.cybercity.dk...
> Hvordan kan det være, at når man hæve trykket for en væske, at kogepunktet
> så stiger?
>

Kogepunktet er defineret som temperaturen hvor damptrykket af en væske er
lig det eksterne tryk. Så hvis du hæver det eksterne tryk hæver du også
kogepunktet. Normalt er kogepunkter defineret ved 1 atm. Læs mere om
kogepunkter her:

http://www.chem.uidaho.edu/~honors/boil.html
http://www.ilpi.com/msds/ref/boilingpoint.html
http://www.infoplease.com/ce6/sci/A0808143.html

---

Jeg siger tak for indlæg. Jeg tror jeg har fattet det nu.
Kan man (overhovedet) med rette sige:
Molekylernes indre energi, får den allerede fordampede væske til at
vanskeliggøre fordampningen af væskeforms væsken?

---

hobz skrev:

>Kan man (overhovedet) med rette sige:
>Molekylernes indre energi, får den allerede fordampede væske til at
>vanskeliggøre fordampningen af væskeforms væsken?

Ja, det er udmærket formuleret.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/