---

Vi har lavet en masse hyldeblomstesaft, og selvom vi har passet
godt på og skyllet alle flasker grundigt i Atamon, så er der
alligevel kommet mug på saften i toppen af en del af flaskerne.
Er det hele så lige til at hælde ud, eller kan man stadig redde
noget af det?

mvh

Lars Thomsen Nielsen

********************************************************
This emails is made by 100% recycled electrons
********************************************************

---

"Lars Thomsen Nielsen" <larsERASE_THIS@flexcom.dk> wrote in message
news:3f26aff0$0$83059$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Vi har lavet en masse hyldeblomstesaft, og selvom vi har passet
> godt på og skyllet alle flasker grundigt i Atamon, så er der
> alligevel kommet mug på saften i toppen af en del af flaskerne.
> Er det hele så lige til at hælde ud, eller kan man stadig redde
> noget af det?
>
> mvh
>
> Lars Thomsen Nielsen
>
> ********************************************************
> This emails is made by 100% recycled electrons
> ********************************************************
>
jeg ville hælde det hele ud i vasken

---

On Tue, 29 Jul 2003 19:39:15 +0200, "Lars Thomsen Nielsen"
<larsERASE_THIS@flexcom.dk> wrote:

>Er det hele så lige til at hælde ud, eller kan man stadig redde
>noget af det?

Dem der er mug i: UD!

Hvis det var MEGET hårdt ost, kunne du måske skære den ende af der var
mug på, men personligt smider jeg det ud.

Selv i faste ting kan skimmelsvampen have tråde langt ind i
fødevarerne.

Og de gamle råd med at koge det op gælder altså heller ikke, for
selvom det dræber svampen, så ødelægger det ikke giftvirkningerne ved
toksinerne. Og selvom de ikke dræber nu, så ophobes de i kroppen.

/Nicolai


Fra
http://www.fi.dk/mad/hygiejne/hygiejne/sygdomme_fremkaldt_af_bakterier/

Skimmelsvampe
Skimmelsvampeangreb på madvarer viser sig som mug. Nogle skimmelsvampe
danner giftstoffer som har fællesbetegnelsen mykotoksiner. Eksempler
på mykotoksiner er ochratoksin, aflatoksin og patulin. Mykotoksiner
kan give akutte forgiftninger, men kan også på lang sigt påvirke
lever, nyrer og nervesystem. Enkelte mykotoksiner har vist sig at være
kræftfremkaldende i forsøgsdyr.

Hvis et levnedsmiddel er blevet muggent, bør du følge disse råd:
Lugt ikke til mugne levnedsmidler. Det kan give åndedrætsbesvær at
indsnuse mikroorganismerne.
Principielt skal man ikke spise mugne levnedsmidler. Men er der kun
små og få mugpletter, kan man i enkelte tilfælde redde det angrebne
levnedsmiddel ved at skære nogle centimeter af levnedsmidlet væk rundt
om mugpletten.
Som hovedregel spredes mugangrebet mere i vandholdige (bløde)
levnedsmidler end i faste.


--
http://nicolai.hjorth.com

---

Nicolai Lang skrev:

> Selv i faste ting kan skimmelsvampen have tråde langt ind i
> fødevarerne.

Det er muligt at evt. giftstoffer som er dannet af skimmelsvampene
kan trænge et stykke ind, men skimmelsvampe er aerobe organismer,
og derfor vokser svampene ikke længere ind i substratet end at der
fortsat er ilt nok til stofskiftet. Det er af samme årsag at man
kun ser skimmelsvampe på overfladen af væsker -- her hyldeblomst-
drik -- og ikke nede i selve væsken.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

On Tue, 29 Jul 2003 18:56:14 +0000 (UTC), Klaus Alexander Seistrup
<spam@magnetic-ink.dk> wrote:

Hej Klaus,

>Det er muligt at evt. giftstoffer som er dannet af skimmelsvampene
>kan trænge et stykke ind, men skimmelsvampe er aerobe organismer,

Ja, jeg kan sagtens forstå din forklaring, og ved også hvad aerobe
betyder. Men jeg er nu stadig sikker på at jeg har læst noget med
"tråde" længere ind i emnerne. Anyway ...

>Det er af samme årsag at man
>kun ser skimmelsvampe på overfladen af væsker -- her hyldeblomst-
>drik -- og ikke nede i selve væsken.

Men vi er stadig enige om at der er toksiner i det hele, og det derfor
bare gælder om at få det hældt ud, ikke?

/Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Nicolai Lang skrev:

> Men vi er stadig enige om at der er toksiner i det hele, og det
> derfor bare gælder om at få det hældt ud, ikke?

Jo, jeg vil helt bestemt mene at det er sådan det hænger sammen.

Man prikker huller gennem en blåskimmelost. Og mens hele ostemassen
er inficeret med svampesporer, vokser den grønsortblå skimmel kun i
de baner nålene har lavet - det er der ilten er. Men hele osten
bliver blød, for svampens enzymer formår at trænge dybere end lige
netop overfladen.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

Nicolai Lang wrote:
> Og de gamle råd med at koge det op gælder altså heller ikke, for
> selvom det dræber svampen, så ødelægger det ikke giftvirkningerne ved
> toksinerne. Og selvom de ikke dræber nu, så ophobes de i kroppen.

Dén skal jeg lige have igen.

Toxinerne akkumuleres i kroppen, men bliver ikke nedbrudt eller udskilt og
er derfor latent toxiske, når de når en vis grænseværdi? Ahem....

Det lyder godtnok som en ammestuehistorie...




-V-

---

> > Og de gamle råd med at koge det op gælder altså heller ikke, for
> > selvom det dræber svampen, så ødelægger det ikke giftvirkningerne ved
> > toksinerne. Og selvom de ikke dræber nu, så ophobes de i kroppen.
>
> Dén skal jeg lige have igen.
>
> Toxinerne akkumuleres i kroppen, men bliver ikke nedbrudt eller udskilt og
> er derfor latent toxiske, når de når en vis grænseværdi? Ahem....
>
> Det lyder godtnok som en ammestuehistorie...

Rådene er gode nok - varmen dræber svampene, men ikke toksinerne. De ophobes
ikke, men det man specielt frygter ved toksiner fra skimmelsvampe, er den
meget kraftige kræftfremkaldende effekt, man har fundet hos visse
skimmelsvampe-toksiner (fx aflatoksiner). Og den effekt, kan komme meget
senere (år) i forhold til hvornår man har spist/drukket giftstofferne.

vh

Lars, mikrobiolog phd

---

Lars wrote:
> Rådene er gode nok - varmen dræber svampene, men ikke toksinerne.

Ja, det er jeg helt klar over.

>Og den effekt, kan komme meget senere (år) i forhold til hvornår man har
> spist/drukket giftstofferne.

Aha, det var jeg ikke klar over.
You live, you learn - tak for det fine svar.




-V-

---

"Lars Thomsen Nielsen" <larsERASE_THIS@flexcom.dk> skrev i en meddelelse
news:3f26aff0$0$83059$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Vi har lavet en masse hyldeblomstesaft, og selvom vi har passet
> godt på og skyllet alle flasker grundigt i Atamon, så er der
> alligevel kommet mug på saften i toppen af en del af flaskerne.
> Er det hele så lige til at hælde ud, eller kan man stadig redde
> noget af det?

Hos os fryser vi hyldeblomst saften (ufortyndet) ned i 1/2 liters plastik
flasker købt på Apoteket, husk ikke at skrue låget helt fast før de er
frosne.

Mvh
Henrik

---

"Lars Thomsen Nielsen" skrev i en meddelelse
news:3f26aff0$0$83059$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Vi har lavet en masse hyldeblomstesaft, og selvom vi har passet
> godt på og skyllet alle flasker grundigt i Atamon, så er der
> alligevel kommet mug på saften i toppen af en del af flaskerne.
> Er det hele så lige til at hælde ud, eller kan man stadig redde
> noget af det?

Som Klaus skriver, dannes der kun den slags skimmel, når der er ilt nok til
det.
Jeg plejer at fjerne muggen, og så bruge saften, som sædvanlig.
Med ost, som en anden nævner herinde, skærer jeg et lille stykke hele vejen
uden om skimmelsvampen, og spiser resten.

Nette

---

On Tue, 29 Jul 2003 19:39:15 +0200, Lars Thomsen Nielsen wrote:

>Vi har lavet en masse hyldeblomstesaft, og selvom vi har passet
>godt på og skyllet alle flasker grundigt i Atamon, så er der
>alligevel kommet mug på saften i toppen af en del af flaskerne.
>Er det hele så lige til at hælde ud, eller kan man stadig redde
>noget af det?

De flasker hvor der endnu ikke er dannet mug, skal varmebehandles
i suppegryde med vand eller i ovn. Et par timer ved 70 grader kan
gøre tricket. Altså ikke koge; brug stegetermometeret til at
sikre at temperaturen er høj nok, og ikke for høj.

Flaskerne med mug er noget mere problematiske.
Fylder mugpletterne hele flaskehalsen, skal de kasseres.
Nogle mugarter udvikler giftstoffer; men det er langt fra alle
arter der er så nederdrægtige.

Er mugpletterne små (et par mm i diameter) kan de fiskes op med
en piberenser, hvorefter flaskerne varmebehandles. Disse flasker
må ikke serveres for små børn.
Det er en FORUDSÆTNING ved ovenstående fremgangsmåde, at de små
mugpletterne er opstået på KORT tid (dage). Har pletterne været
der længere (uge), bør også disse flasker kasseres.


Ovenstående betragtninger er givet ud fra bøger om
frugtbehandling i forbindelse med vinfremstilling.

Havde du spurgt min bedstemor, ville hun fjerne muggen og
nærmeste omgivelser, smage om produktet var OK og herudfra
bestemme om det var "spiseligt" eller ej. Men hun blev kun 93 år
gammel, så pas på!

Næste gang du laver hyldeblomstsaft, kan du fryse det i passende
portioner. De friske blomster kan også fryses, og de er dejligt
fyld i pandekager.


m. v. h.

---

"Felix" <Felix@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
>
> De flasker hvor der endnu ikke er dannet mug, skal varmebehandles
> i suppegryde med vand eller i ovn.

Var det ikke nemmere at hælde saften i vaskede mælkeartoner eller
plasticflasker og fryse dem?
Desuden har jeg lidt svært ved at forestille mig, at varmebehandling skulle
gøre noget godt for lige netop hyldeblomstsaftens smag.

I øvrigt er jeg enig - mug er ikke noget at spøge med.

Hilsen Inger

---

On Wed, 30 Jul 2003 08:37:55 +0200, Inger Pedersen wrote:

>Var det ikke nemmere at hælde saften i vaskede mælkeartoner eller
>plasticflasker og fryse dem?

Jo, så absolut. Men steriliseringen af saften er ganske effektiv.
Hvis saften skal fryses, vil jeg anbefale at bruge en frysepose,
som kun fyldes en trediedel, lukkes med en knude og indfryses i
en passende plastbox. Så får man en flad isklump som ikke er ret
tyk, så den hurtigt kan optøes, eller man kan nemt brække
passende stykker af.


>Desuden har jeg lidt svært ved at forestille mig, at varmebehandling skulle
>gøre noget godt for lige netop hyldeblomstsaftens smag.

En opkogning vil helt sikkert fjerne de helt fine aromastoffer.
Opvarmes flaskerne kun til 70 grader, sker der ikke det helt stoe
med smagen.
Det er vel bl.a. her man kan smage forskel på den købte og den
hjemmelavede saft.


>I øvrigt er jeg enig - mug er ikke noget at spøge med.

Nej, og den metode der normalt beskrives råber ligefrem efter
alskens saftsygdomme, uanset pinlig renlighed.
Bruger man store syltekrukker med patentlukke i trækketiden, kan
man undgå en stor del af kvalerne.


m. v. h.