On Sat, 26 Jul 2003 18:54:20 +0200, "Inger Pedersen"
<inger@pedersen.tdcadsl.dk> wrote:
>så vi bare kan flyve ud og
>> købe træer og buske nu ?
>
>Tja - hvis I vil affinde jer med at vande tidligt og sent - og stå med en
>parasol og skygge, når solen brænder
>Jeg kan godt forstå, det kribler i fingrene, men vent!
>Hvis det bliver diset regnvejr de næste par måneder, vil det være ok - men
>hvis det bliver varmt og tørt, er det svært for nyplantede træer og buske at
>suge vand nok op til bladene.
>I risikerer svedne blade og skudspidser, og det er ærgerligt at stå med
>halvvisne planter, der har været dyre.
Hvis det er pottekultiverede planter, hvilket det nok er hvis det købes
nu, så risikerer man ikke svedne skudspidser pga. solen. Det er de
færreste planteskoler som har deres planter stående i skygge, dvs.
planterne er vant til sol.
Kun hvis der ikke er vand nok til rådighed, f.eks hvis man glemmer at
vande i en meget tør periode, så risikerer man svedne skud. Men det er
ikke værre end det kan reddes.
Jeg vil faktisk mene at det bedste er at plante nu - HVIS Per er
indstillet på at der skal vandes hvis det bliver tørt. Som vejret er nu
er der jo rigeligt med vand, og der kommer jævnt tit nye forsyninger
Noget andet er så at udvalget af planter nok ikke er det allerstørste
lige nu, men der er så småt ved at komme nye forsyninger hjem, især af
det som blomstrer nu.
>En gammel talemåde: Det man planter om foråret, KAN gro - det, man planter
>om efteråret, SKAL gro.
>Og det er ikke helt løgn.
Jeg kender godt det ordsprog (kan man kalde det et ordsprog?) og jeg ved
godt meningen med det, men det lyder altså forkert i mine ører. (Planter
man om foråret så kan det bare gro, planter man om efteråret, så skal
det pinedød gro - om det vil eller ej - men det er nok bare mig som
opfatter det sådan
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk