/ Forside / Interesser / Helbred / Slankekure / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slankekure
#NavnPoint
henningbo.. 2235
ans 1415
vaxen 1300
dova 889
miritdk 860
disken 790
Mordex 720
Nordsted1 649
Jernladyen 626
10  briani 560
glykæmisk indeks
Fra : Pia J


Dato : 10-08-03 07:08

Har lige fået bogen "Blodsukkerblues" hjem fra biblioteket. En ting undrer
mig: Han påstår, at ved at tilføre noget surt, kan man sænke andre
kulhydraters indeks, så de ikke optages så hurtigt. Vil det sige, jeg kan få
pandekager til morgenmad (vi tænker her lowcarb = mel er fy), hvis blot jeg
drikker masser af vand med presset citron til??

Det lyder umiddelbart ligesom den her med, at chips feder ikke, så længe man
drikker cola light til. Eller mad som spises stående tæller ikke med i
regnskabet. :)

:Pia


 
 
Lisbeth Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-08-03 08:55

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f35e149$0$246$bc7fd3c@news.sonofon.dk...

> Har lige fået bogen "Blodsukkerblues" hjem fra biblioteket. En ting
> undrer mig: Han påstår, at ved at tilføre noget surt, kan man sænke
> andre kulhydraters indeks, så de ikke optages så hurtigt. Vil det sige,
> jeg kan få pandekager til morgenmad (vi tænker her lowcarb = mel er
> fy), hvis blot jeg drikker masser af vand med presset citron til??

Selvfølgelig kan du spise pandekager til morgenmad, hvis du drikker masser
af vand med presset citron til.

Det kan du såmænd også, hvis du spiser dem UDEN at drikker masser af vand
med presset citron til. *S*

Det er dog meget lidt sandsynligt, at "masser vand med presset citron til"
er nok til at ophæve pandekager og sukkers kraftige virkning på dit
blodsukker.

At man kan påvirke GI i op og nedadgående retning er der intet mystisk i
overhovedet.

Du kan også bruge sukker til at nedsætte det glykæmiske index på fødevarer -
hvis fødevarens GI er højere end sukkers, vil tilsætning af sukker sænke
den.

Det er simpel kemi og matematisk svarende til, at du kan fortynde
fedtprocenten i en ret ved at tilsætte vand. Eller mindske
fedtenergiprocenten ved at tilsætte sukker.

Mvh. Lisbeth



Pia J (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 10-08-03 09:47


"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> wrote in message
news:3f35fbbc$0$19385

> Selvfølgelig kan du spise pandekager til morgenmad, hvis du drikker masser
> af vand med presset citron til.
>
> Det kan du såmænd også, hvis du spiser dem UDEN at drikker masser af vand
> med presset citron til. *S*

harharhar :)

> Det er dog meget lidt sandsynligt, at "masser vand med presset citron til"
> er nok til at ophæve pandekager og sukkers kraftige virkning på dit
> blodsukker.

Nu er sukker så ikke-eksisterende her i huset, men Perfect fit fungerer
udmærket.

> At man kan påvirke GI i op og nedadgående retning er der intet mystisk i
> overhovedet.

Ok - så den er god nok med blodsukkeret - kalorietallet slipper jeg
formentlig ikke af med, citroner eller ej. Jeg synes bare det lyder lidt
smart, at man kan neutralisere franskbrødets påvirkning af blodsukkeret (og
derved sultfornemmelsen, som gør at man spiser mere, eller evt. hjælpe på
insulinresistens, som indirekte kan give vægtøgning), bare ved at tilsætte
lidt vineddike. Ifølge hans liste er fx nutella også helt ok! Bare spis
noget krom og æbleeddiketabletter.

Jeg er bare så TRÆT af rugbrød. Det ville være rart at kunne spise lidt
hjemmebagt grovfranskbrød istedet for. Men der skal ikke mange melprodukter
til, før vægten står stille herhjemme.

Pandekager gør mig helt vildt træt - så der er nok noget om snakken. Men det
forhindrer mig desværre ikke i at fantasere om dem, når jeg har spist
rugbrød og æg længe nok...

> Det er simpel kemi og matematisk svarende til, at du kan fortynde
> fedtprocenten i en ret ved at tilsætte vand. Eller mindske
> fedtenergiprocenten ved at tilsætte sukker.

Procenten ja - men man får jo stadig samme antal GRAM fedt og sukker. Man
bliver jo ikke slankere af at spise samme mængde lagkage bare der er masser
af vand til.

:Pia


Lisbeth Jacobsen (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 10-08-03 11:52

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f360694$0$251$bc7fd3c@news.sonofon.dk...

> Ok - så den er god nok med blodsukkeret - kalorietallet slipper jeg
> formentlig ikke af med, citroner eller ej.

Nej. og manglen på næringsstoffer i en omgang pandekager er også svær at
rette op på med "citronvand". *S*

Men de smager dælme godt *S*

> Jeg synes bare det lyder lidt
> smart, at man kan neutralisere franskbrødets påvirkning af blodsukkeret
> (og derved sultfornemmelsen, som gør at man spiser mere, eller evt.
> hjælpe på insulinresistens, som indirekte kan give vægtøgning), bare
> ved at tilsætte lidt vineddike.

Jeg er bestemt ikke den store kemiker, men så meget husker jeg dog fra
kemitimerne, at mange stoffers virkning kan øges eller dæmpes med andre. Så
jeg synes ikke det er så underligt.

Og hvis du overhovedet accepterer ideen om, at dit blodsukker kan påvirkes
på op og ned, så har du jo allerede slugt ideen om, nogle fødevarer sætter
blodsukkeret i vejret og andre dæmper det. Jeg forstår derfor ikke, hvis du
tvivler på, at nogle fødevarer dæmper virkningen på blodsukkeret.

Prøv at lav forsøget med forsøget med koldt og varmt vand. Det ene sætter
temperaturen op og det andet sænker den. Bland nu de to på forskellige
måde - mere koldt vand, mere varmt vand..... Skru op og skru ned. Gør det
varmere, koldere. Tilsvarende kan du skrue op og ned for blodsukkeret.

> Ifølge hans liste er fx nutella også helt
> ok! Bare spis noget krom og æbleeddiketabletter.

Nu handler bogen helt konkret om fødevarernes påvirkning af blodsukkeret. På
den led er det en ekstremt ensidig bog.

Og det er desværre ikke sådan, at kalorier ikke har nogen betydning, hvis
blot blodsukkeret holdes på et bestemt niveau. Hvis du vil tabe dig, kan du
derfor ikke spise Nutella i ubegrænsede mængder - heller ikke selvom du
stabiliserer blodsukkeret med krom, æbleeddiketabletter eller andet.

> Det ville være rart at kunne spise lidt
> hjemmebagt grovfranskbrød istedet for.
> Men der skal ikke mange melprodukter
> til, før vægten står stille herhjemme.

Så er det måske antallet af (simple) kulhydrater du skal kigge på - og ikke
kun, hvordan dit blodsukker påvirkes.

> Procenten ja - men man får jo stadig samme antal GRAM fedt og
> sukker. Man bliver jo ikke slankere af at spise samme mængde lagkage
> bare der er masser af vand til.

Nej. Præcis! Men det er jo heller ikke sådan, at et stabilt blodsukker er
det eneste, der skal til for at tabe sig!


Mvh. Lisbeth





Pia J (10-08-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 10-08-03 15:21


> blodsukkeret i vejret og andre dæmper det. Jeg forstår derfor ikke, hvis
du

Det lyder bare for nemt? :)

> Så er det måske antallet af (simple) kulhydrater du skal kigge på - og
ikke
> kun, hvordan dit blodsukker påvirkes.

> Men det er jo heller ikke sådan, at et stabilt blodsukker er
> det eneste, der skal til for at tabe sig!

Nej, det er jeg klar over. Men vi er begge kandidater til gruppen med
forkert balance og insulinresistens, og da vi samtidig er lækkermunde, så
vil det hjælpe ekstremt på en kostomlægning, hvis man ikke hele tiden tænker
på kage og chokolade. Især min mand er altid træt, hvilket jo godt kunne
tyde på, hans insulin ikke bliver omdannet til energi, og alene hans vægt
lægger ham i risikozonen for diabetes 2 (BMI 35). Han har altid kunnet vælte
store mængder flutes og pasta i sig. Jeg har altid haft problemer med sult
om natten, "utidighed" og "sorte huller i maven" efter et normalt
aftensmåltid, som kun gik over ved at indtage sukker - bananer og gulerødder
hjalp overhovedet ikke. Siden jeg er begyndt at lave "pseudo-lowcarb" mad,
er min desserttrang som oftest kun mental/hyggebaseret - det smager jo også
godt.

Så alene det, at man med et stabilt blodsukker vil fokusere mindre på
(usund) mad, og får overskud til at foretage sig noget, vil jo til en vis
grad give et vægttab.

Hvilke simple kulhydrater det så er vi stadig får, kan jeg pt. ikke lige
gennemskue (bortset fra 1-2 skiver rugbrød dagligt).

:Pia


Puk (15-08-2003)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 15-08-03 16:51

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f360694$0$251$bc7fd3c@news.sonofon.dk

> Pandekager gør mig helt vildt træt - så der er nok noget om
> snakken. Men det forhindrer mig desværre ikke i at fantasere om
> dem, når jeg har spist rugbrød og æg længe nok...

Jeg ved ikke om det vil gøre nogen forskel, men jeg har fået en
opskrift fra min træner på det han kalder proteinpandekager. De
smager naturligvis ikke helt som almindelige pandekager, men jeg
synes faktisk, at de smager godt. Du får lige opskriften og så
kan du jo se om det er noget for dig.

Grove fedtfattige proteinpandekager (energi pr. stk ved 20
pandekager: 500 kj)
200 gr havregryn
4 modne bananer
32 æggehvider (nej det er ikke en skrivefejl)
3 dl skummetmælk
2 dl hvedemel
1 tsk vanillie

Pisk æggehvider, vanilie og mælk sammen i en skål. Mos banaerne
og kom dem i skålen. Hæld gryn og mel i under omrøring.
Steg pandekagerne på en teflonpande. Hæld lidt olivenolie på
panden og tør efter med et stykke køkkenrulle.

Jeg var lidt skeptisk, da jeg lavede dem første gang, men som
sagt synes jeg de smager ganske udemærket. Om de så kan hjælpe
på din træthed, det tør jeg ikke svare for.

Mange hilsner
Puk




Peter Westh (18-08-2003)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 18-08-03 08:58

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> wrote in message news:<3f35e149$0$246$bc7fd3c@news.sonofon.dk>...
> Har lige fået bogen "Blodsukkerblues" hjem fra biblioteket. En ting undrer
> mig: Han påstår, at ved at tilføre noget surt, kan man sænke andre
> kulhydraters indeks, så de ikke optages så hurtigt. Vil det sige, jeg kan få
> pandekager til morgenmad (vi tænker her lowcarb = mel er fy), hvis blot jeg
> drikker masser af vand med presset citron til??

Der er mange faktorer, der spilder ind på, hvor hurtigt de
kulhydrater, man putter i munden, via tarmen og bliver optaget i
blodbanen.

Syre er een sådan faktor - vistnok fordi syren kan gøre, at mavesækken
tømmes lidt langsommere.

Men det er marginaler, der er tale om. Effekten kan muligvis ses, hvis
man sammenligner det glykemiske indes af to forskellige typer
saftevand. Jeg vil tro at du skal drikke ren lagereddike, for at sænke
optagelsen af en pandekage signifikant.

MVH

Peter

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408193
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste